ja, Hanskrist.

Denne dag er et resultat af alle de dage, der er gået forud.

Vi har alle et skab i os selv, bag en lukket dør og dette skabs indhold er alle de dage som er gået forud.

Meditation er sindet, som tømmer sig selv for fortiden og forstanden er den samlede sum af denne fortid.

Du er heldig, at du som baggrund har Paulus, Marx, Tillich, Barth og hvem ved jeg, mens dine meditationskolleger måske forbinder helt andre ting med begrebet meditation og derfor opfatter det helt anderledes.

Da forstanden er tankens samlede sum er det ikke lige meget hvad man fylder på.

Men som sagt er meditation sindet, der tømmer sig selv for fortiden for at møde virkeligheden som er den fuldstændige frihed.

Når du engang når dertil vil du se, at tankens stilhed, den tilsyneladende tomhed, slet ikke er tomhed.

Tankens stilhed er den fuldstændige vågne forstand. En bevægelse uden ord. (Sorry) Så vil du selv forstå hvad der ligger bag buddhaens uudgrundelige smil og du vil selv, i fuldstændig frihed, vælge det fra.

Jeg skal nok læse Barth's kirkelige dogmatik når den bliver oversat til dansk, mit tyske er ikke så godt.

Du kan læse den på engelsk, Michael. Det har jeg gjort og vil fortsat gøre nu, hvor jeg skal i gang med IV om forsoningslæren (altså har ikke læst alt det andet, blot en god bid af I om Guds som åbenbaret osv). Sjovt nok har jeg gået og overvejet om ikke, jeg kunne lokke en eller anden teolog til at oversætte Barths kirkelige dogmatik fra tysk til dansk. Dette vil dog være et kæmpe arbejde, for Barths kirkelige dogmatik er et større værk, hvor hver side består af ganske lange, faktisk meget lange, fodnoter, samt sætninger, der af og til strækker sig over 11 linjer..

Det sjove ved Barth er - som jeg selv har oplevet det - at ligesom man tror, at man har fået nok af manden, eller at han var for kirkelig eller dogmatisk, kommer han og overrasker en igen med noget nyt. Han har en tendens til (eller hans teologi), som Bonhoeffer, at virke levende nok til, at man fornemmer ham som ganske kammeratslig..og ikke nok med det, så gør han det modsatte af, hvad Arne f.eks. nok ville mene, for Barth spærrer aldrig virkeligheden inde med sin gudsforståelse. For nylig har han overrasket mig med sit begreb om Vorsorge, hvorfor Barth faktisk bliver den røde tråd i mit kommende projekt (specialet) skønt jeg kommer til at vægte den praktiske teologi - men ikke uden rygraden, den systematiske del (Karl Smart/Barth): Forestil dig en burger uden bøf.. Hvordan ville den smage? Eller en flødebolle uden hvidt skum? Eller treenigheden uden Kristus. Når jorden er fuld af Hans Herlighed, hvorfor så ikke lade denne fylde forvandle vores liv og hjerte (HANDLING/BEVÆGELSE (at blive handlet med og at blive bevæget til selv at handle og bevæge)). Jeg vil sige, at det er Barth, der med sin Kristusparticipation (bøffen om du vil eller den gode kartoffel i kartoffelsuppen) eller Kristus, der med sin krop, som Barth hænger på, sætter mit løb i gang, når jeg løber bedst...(ikke nødvendigvis hurtigt, men energisk og udfoldende).

Og så er det vist tid til en lille stuedans, en meditation med lyde og bevægelser, væk fra tomheden ind i livet...

Mvh
Anne

Pudsigt nok, Anne.

Jeg var lige ved at forslå HansKrist at sætte lidt musik på og danse rundt i stuen.

Jeg skal nok kigge på Barth. Men 10.000 sider en masse ord, der efterfølgende skal lære at være stille.

Selv lytter jeg til musik lige nu. Jeg danser ganske vist ikke fysisk, men jeg danser indeni og lader tankerne og drømmene flyde frit.

Med og uden ord.

Ja, musik er dejligt. Jeg tror, at musik kan siges at være gudsskabt forstået sådan, at vi i musikken finder noget af os selv som skabt i Gud. I hvert fald bevæges vi.

Lige i tiden hører jeg meget Laleh, en svensker (svensk-iraner) selvfølgelig, da jeg har et kært øje rettet mod Sverige, foruden min gode taizemusik.

Jeg ved ikke, om jeg vil anbefale dig at læse Barth.. Ikke kun fordi, at jeg, som Hanskrist måske også vil, gerne vil have manden (sammen med Bonhoeffer) for mig selv, men fordi stoffet kan være lidt tungt - mest af alt synes jeg, at du skal være dig selv og finde din vej..

God aften.

Mvh
Anne

Tak, Anne.

Du har ret, det er nok for tungt for mig.

Jeg beskæftiger mig da også i øjeblikket med ganske almindelige ting og sager.

Så jeg skal nok klare det...

Det er rart at beskæftige sig med "ganske almindelige ting og sager". Man kan godt blive fanget af en masse, som måske i bund og grund ikke er så vigtigt....bare en erfaring fra mit eget liv (men derfor kan man godt have en passion for f.eks. teologisk stof og det kan vække noget i os, troen måske, længslen efter Gud, bevidstheden om livets sårbarhed og dybde).

Vi har haft mange gode debatter gennem tiden. Veje mødes, veje skilles og alle lever vi videre som de mennesker vi er bag vores navne som f.eks. treram, Borad, ALH, jmp og hvad vi nu agerer som her i det virtuelle univers.

Godnat.

Javel.

jeg har en meditationsguide i fire trin, som man med fordel kan praktisere og nå et højere og højere resultat. Det er noget, der virkelig basker.

Meditationsguide, trin 1:

1. Vær stille og lyt.

meditationsguide, trin 2:

2. Vær stille, lyt og fortsæt så til næste trin:

3. Vær stille, lyt og fortsæt så til næste trin:

4. Vær stille og lyt.

Så vil du se noget ufatteligt ske lige foran dine øjne.

Hvis trin 3 mislykkes så gå tilbage til trin 2 og fortsæt derfra.

Fortvivl ikke, det skal nok lykkes. Og hvis det alligevel ikke lykkes så begynd helt forfra med trin 1.

Men selvfølgelig. Man kan da også bare lade være med at meditere.

Q: Så vil du se noget ufatteligt ske lige foran dine øjne.

A: Den rene væren, den rene bevidsthed, lykke. Sat chit ananda. Der er intet "ufatteligt" ved at være. Du er. Jeg er. Vi er. "Jeg er, at jeg er" er det stærkeste udtryk for Gud, der er alt i alt. Den ene, den uendelige. Og du er det. Uden opdeling, uden ende. Fjern illusionen. Kom hjem hvor du altid har været.