Kære Anders

Jeg vil gerne kommentere din udmærkede artikel, men foretrækker at gøre det her da jeg ikke ønsker at blive offer for din/jeres censur på kristeligt-dagblad.

Min umiddelbare reaktion var: Hold da fast! Enten er du fuld af løgn, eller så er du ved at vågne op og indser at fundamentalisk islam er og bliver uforenligt med danske normer og værdier. Det oplevede du allerede tilbage i 2003 da Imam Abdul Wahid Pedersen (AWP) også fratrådte religionspanelet pga. "uoverensstemmelser" da AWP i en artikel heller ikke kunne tage afstand fra stening af kvinder.

Sådan er det hele vejen igennem: Hver gang fundamentalistiske muslimer bliver konfronteret med ubehagelige spørgsmål såsom hvorvidt de går ind for sharia eller ej, snakker de udenom eller stikker halen mellem benene. Personligt synes jeg det er OK at Akkari mener at homoseksualitet er haram (forbudt) men så må han jo også forvente nogle reaktioner, ligesom han også stod for skud for sit landdskadelige virke under muhammedkrise 1 i 2005.

Jeg er enig med dig i, at det er ærgeligt at muslimer forsvinder fra den offentlige debat. Jeg kan kun beundre at Akkari har holdt ud så længe, for hold fast hvor er der mange der elsker at hade ham. Jeg undrer mig nu alligevel lidt over at han har forladt kristeligt-dagblad, for er der nogen der har forsøgt at fremme muslimers synspunkter og har gået på listesko for ikke at støde dem for meget, så er det kristeligt-dagblad.

Det må også være en skuffelse for dig Anders. Tænk på hvor mange brugere og indlæg der er slettet i tidens løb fordi de tog til genmæle mod den fundamentaliske islams menneskefjendske syn. Og du ønskede blot at give AWP, Akkari, Fatih Alev, Sherin Khankan, Shakir Thoning m.fl. plads til at boltre sig på kristeligt-dagblads polerede sider.

Længe leve ytringsfriheden!

Link til artiklen:
http://www.religion.dk/artikel/344103:Sy...naeversyn?all=1

Hykleri i megaformat.

Da jeg læste AEM's "fromme" beklagelser over muslimers manglende lyst til dialog og over at vi nu får en medievirkelighed, der ikke er repræsentativ, kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. Kristeligt Dagblad er bag den fromme facade den mest snæversynede avis i det danske medielandskab, og overgår selv Politiken i iver for at promote "de rigtige meninger".

Nye læsere af denne debat skal vide, at initiativet til at starte trosfrihed.dk blev taget af Peter og undertegnede i protest mod KD's meningscensur. Peter, fordi han som admin på KD's onlinedebat var træt af at få direktiver fra oven om at censurere indlæggene. Jeg, fordi jeg blev bandlyst fra debatten, da jeg gentagne gange rettede kritik mod censurpolitikken, efter at ledelsen havde slettet en anden debattørs billede af en hollandsk banks sparegris med den begrundelse, "at det var stødende for muslimer". At KD selv dagen før havde bragt et tilsvarende billede på forsiden gjorde intet indtryk på censorerne. I KD's manipulerede debatter er demokrati og ytringsfrihed tomme ord.

Hvormange mon vil begræde Akkaris afgang, manden der i raseri rev øret halvt af en lille muslimsk dreng, fordi han i kådhed og leg rev hovedtørklædet af en lille pige. Manden, der sammen med andre imamer var med til at oppiske et danskerhad hos millioner af muslimer verden over på grund af tegninger, som de aldrig selv fik lov at se.

Der findes groft set 2 slags muslimer i Danmark. Der findes dem, der er flygtet/emigreret fra muslimsk diktatur. Mange af dem er velintegrerede og spiser flæskesteg og drikker øl og udfylder deres plads i samfundet. Så findes der fundamentalistiske muslimer, som ikke er kommet for at integreres, men for at danne parallelsamfund og kræve særrettigheder for muslimer. Det er allerede lykkedes for dem at udhule det danske demokrati og skabe kløfter i samfundet, som ikke vil kunne heles sålænge disse parallelsamfund eksisterer.

Man kan skyde skylden på politikerne, der uden tanke for konsekvenserne lukkede stimer af fundamentalister fra verdens mest voldelige religion ind i landet, men politikerne lå jo under for "de rette meningers" pres, som bl.a. blev kolporteret af blade som KD, hvis hykleriske tale om tolerance, som de ikke selv kan leve op til, dominerede det politiske landskab.

Danskerne er skam et tolerant folkefærd, men tolerancen slutter hvor intolerante religioner under trusler om vold kræver at vi ændrer vor levevis og giver særrettigheder til dem, der truer os.

Hvis KD og andre massemedier var sig deres ansvar bevidst, så ville de lægge pres på politikerne for at få dem til at lytte til ønskerne fra befolkningens klare flertal, for de går på et samfund, hvor alle behandles lige, og hvor man hellere vil støtte voldsofre end undskylde voldsmændene, et fredeligt samfund hvor uromagere bliver buret inde eller smidt på porten.

Men som vore nuværende massemedier og politikere opfatter det, omfatter menneskerettighederne åbenbart ikke retten til at leve i et fredeligt samfund.

Ole Bjørn.