Det ville være velgørende, om muslimer i alle muslimske lande, klart, enigt og utvetydigt, ville tage klar afstand fra al terror-anslag begået af [terror]muslimske fundamentalister (og for den sags skyld, al terror, i øvrigt), men det forekommer mig, at det hører eller ser man ikke.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/08/10/183752.htm?rss=true

Arne Thomsen skrev:
”Ja, så er sandheden så sandelig slået fast - i dit hoved”

Svar:

Var det bare så vel, at det kun var i mit hoved. Det er det imidlertid desværre absolut ikke. Danmark er i lighed med de fleste andre vesteuropæiske lande påført en islamiseringsproces, der synes uden ende.
Det er lige fra ”småtingsafdelingen”, hvor svinekød forsvinder fra institutionskantiner og erstattes af halalslagtet oksekød til den tungere ende af voldskriminaliteten. Jeg har tidligere i år bragt dette indlæg:

http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/6637/”Blandt%20kriminelle%20muslimer#Post6637


Arne Thomsen skrev:

”Jeg har bestemt heller ikke været udsat for skader fra de ret få muslimer, jeg har mødt.”

Svar:

Det er der så imidlertid et uanet antal andre danskere, der i allerhøjeste grad har.
Denne kronik er f.eks. fra Berlingske Tidende i fredags:

http://www.berlingske.dk/article/20090807/dineord/109290113/

Uddrag:

”Scene 1: Min datter og en veninde står ved et busstoppested på Jyllingevej i Vanløse. Fire-fem unge indvandrere kommer kørende i modsat retning, men da de får øje på pigerne, foretager de en U-vending og holder ind foran pigerne. Min datter og hendes veninde har intet forudgående kendskab til de unge, som nu hænger ud ad bilens vinduer og kommer med en række obskøne forslag, som ikke tåler videregivelse her. Da pigerne ikke reagerer på de farverige forslag, fyger det om ørerne på dem med eder og forbandelser, hvor især ’fucking ludere’ er et gennemgående udtryk.

Scene 2: Fællesarealet i stueetagen på Københavns åbne Gymnasium. Ved et bord sidder en gruppe unge af anden etnisk herkomst. Hver gang en såkaldt etnisk dansker går forbi lyder det: »Én skinke, to skinker, tre skinker . . osv.« med utvetydig henvisning til den hudfarve som kendetegner folk, der er født på disse breddegrader.

Scene 3: Min søn går ved højlys dag forbi en bænk ved Vanløse Station. På bænken sidder tre unge indvandrere. Min søn har ingen forudgående relationer til de tre unge på bænken. Da han er ud for bænken, bliver han overdænget med skældsord som ’fucking bøsserøv’, ’homosvin’, ’svans’ og en række andre lignende udtryk! Han er gudskelov fornuftig nok til ikke at reagere på den offentlige tilsvining.

Scene 4: Det er først på natten, og jeg har lovet at hente min datter fra et dansested i den indre by. Da jeg holder ind til siden i Lille Kongensgade, bemærker jeg tre indvandrere, som står og hænger ud ikke langt fra Kongens Nytorv. Umiddelbart efter kommer en ung mand slingrende forbi på fortovet. Han er tydeligvis så beruset, at han næsten har mistet orienteringen – og er i konsekvens heraf desværre også et let offer! Da han er ud for de tre unge indvandrere, tildeler den ene ham, uden nogen forudgående dialog, to hurtige slag i ansigtet. Opildnet af kammeratens succes springer en anden af indvandrerne til og tildeler også den berusede unge mand et par slag. Jeg vil ringe til politiet, men hele optrinnet er overstået på mindre end et minut, og de unge forsvinder rundt om hjørnet, mens den berusede unge mand vralter videre i sin kæmpe brandert.”

Samtlige fire scenarier er hverdagskost i Danmarks større byer.

Jeg kunne "underholde" i timevis med tilsvarende beretninger.

14. juli 2009

Fra mandagens udgave af Sjællandske Slagelse - Far og sønner forsøgt sejlet ned: - De ku’ ha’ druknet os! (ikke online).

“En dejlig eftermiddagstur på havet i hver sin kajak blev for nyligt til et mareridt for en far og hans to teenage-sønner på 16 og 14 - og senere på dagen også for moren i familien.
Tirsdag den 30. juni ved 13-tiden var de på vej fra Halsskov Rev mod Korsør, da hyggesnakken mellem de tre blev afbrudt. Omkring 500 meter ude fra campingpladsen opdagede de tre pludselig en speedbåd med fem unge komme drønende i høj fart mod dem.
- De pløjer lige igennem os. De vil helt klart kæntre os. Det lykkes ikke… Mens de sejler imellem os, er de ved at dø af grin - det er virkelig sjovt, synes de. To af dem filmer det hele med deres mobiltelefoner, fortæller den 49-årige far i familien…
Faren fortæller videre, at han sjusser de unge i speedbåden til at være mellem 10 og 18 år, og alle ser ud, som om de er af anden etnisk herkomst end dansk. - Da de er pløjet igennem os, sætter de farten helt ned og spørger, om vi er danskere. Det svarer vi ja til, og så råber de »fucking danskersvin« og »fuck Danmark« og sådan noget. Så sejler de lidt væk, kommer tilbage og forsøger to gange igen at sejle os ned. Mine sønner var skidebange, fortæller faren videre.
De tre holder sig på vandet, men på et tidspunkt kommer de unge i speedbåden så tæt på den 16-årige søn, at han faktisk kæntrer…
- Kort efter ser vi igen speedbåden komme sejlende hurtigt mod os og forsøger igen et par gange at vippe os i vandet. Og igen griner og filmer de, mens det sker, siger faren…
Moren siger, at den kvindelige pædagog var »noget gal« over at høre, hvad der var sket, og forlangte af de unge, at de gav familien en undskyldning. Da befandt de unge og pædagogerne sig uden for campingpladsens reception - familien indenfor. Den første sagde undskyld. Den næste gjorde det samme - og rakte hånden ud mod den ældste søn. Han ønskede ikke at tage imod.
- Så sagde knægten, en lille splejs, der lignede en 10-årig, til min søn, at han »ku’ da få en flad«, og holdt samtidigt hånden truende op. Det rystede os alle, og så stoppede undskyldningerne, siger moren.
Moren og andre i familien har på det tidspunkt allerede ringet til politiet flere gange. Ingen kommer.
Imens kører den kvindelige pædagog og måske også den ene mandlige med flere af de unge, så kun to mandlige og tre unge er tilbage. De sidder stadig foran receptionen og venter på politiet.
- Pædagogerne spørger, hvornår politiet kommer, for »de unge gider ikke sidde og vente her mere«. Og så opfordrede de os til at blive inde i receptionen, for på den måde ville vi undgå at »provokere« de unge, altså ved at gå ud foran, hvor de var, siger moren.”
Artiklen fortæller, at de racistiske unge kom fra opholdssstedet Lille Stokkebjerg (Jyderup), og selvom der var fire pædagoger med på campingturen, så var ingen af dem med i speedbåden.”

Citeret fra Uriasposten:

http://www.uriasposten.net/?p=6992#comments

Tilsvarende episoder forekommer overalt i vesteuropæiske lande – overalt. Her er ikke tale om egentlig kriminalitet, men rendyrket chikane og racisme.

Nettet er oversvømmet med videoovervågningsoptagelser af racistiske overfald og chikanerier – altid begået af ’arabere’ og somaliere mod de ”indfødte”, jøderne eller andre ikke-muslimske minoritetsgrupper.

I Århus er grønlænderne forlængst blevet chikaneret ud af Gjellerup, og jeg kender adskillige danskere, der lod sig lokke til at bosætte sig i Gjellerupplanen. Lokket af politikeres løfter om billige lejligheder og de samme politikeres forhåbninger om at skabe ”et multikulturelt paradis” i de fantastiske boligområder i Brabrand. De unge, der er flyttet derud, er ofte optændt af et ønske om at bidrage til paradiset.

De bliver som regel hastigt klogere og forlader området lige så snart, de finder noget andet at bo i. Jeg har konkret kendskab til tre unge mennesker, der alle var eneste ”dansker” i deres opgange.
De oplevede nøjagtig det samme – indbrud i lejligheden, alt raseret, racistisk graffiti på væggene. Så var de mobbet ud af ”vores område”.

Den ene oplevede derudover to gaderøverier.

Han stemmer ikke på SF mere!

Arne Thomsen skrev:

”Har du en opskrift på forebyggelse?”

Svar:

Det har du spurgt mig om før, og jeg har ikke nogen konkret opskrift på ”forebyggelse”. Et skridt på vejen ville være, at naivister som Arne Thomsen ville begynde at fatte, hvad der foregår omkring dem.

Arne Thomsen skrev:

”Tror du, dine skriverier forebygger?”

Svar:

Jeg har et minimalt håb om, at mine skriverier får bare en enkelt eller to til at sætte sig bedre ind i, hvad islamisering af et land altid har medført og altid vil medføre – total udslettelse af den lokale kultur.

De fleste egyptere og iranere har for eksempel ikke antydning af forestilling om, hvad deres lande engang stod for.

Arne Thomsen skrev:

”Ja, det er jo klar besked.
Du aner ikke, hvad der skal stilles op - og du udnævner mig tillige til at være en "naivist".

Det gider jeg ikke at spilde mere af min tid på.”

Svar:

Det kan næppe komme bag på ret mange med bare et beskedent kendskab til dig, at du vælger at blive særdeles barnligt fornærmet, når du ikke har noget sagligt at skrive.

Jeg skriver normalt temmeligt veldokumenterede indlæg med kildehenvisninger osv., og alligevel skal jeg opleve, at en ignorant som dig hævder, at det alt sammen bare foregår i mit hoved. Det opfatter jeg som en fornærmelse.

Jeg gider ikke bruge min tid på at være fornærmet, men det er åbenbart din foretrukne flugtplan, når alt andet ikke fungerer.

Det er ligeledes mageløst, at du klandrer mig for ikke ”at ane, hvad der skal stilles op”.
Du har det meget nemmere – du lader bare som om, det slet ikke eksisterer!

Keine Hexerei!

Jeg har stillet dig op til flere opklarende spørgsmål, som du i vanlig stil vælger at ignorere, når du ikke har noget fornuftigt svar.

Du har f.eks. fuldstændig ignoreret dette:

(AT) ”P.S.: For min skyld må de tre religioner gerne trives - når blot de vil undlade at genere andre - og det kniber jo gevaldigt - for dem alle tre.”


(Mit)Svar:

Det er mig komplet ubegribeligt, at du kan finde på at skrive sådan.

Muslimer overfalder dagligt religiøse mindretal i muslimske lande – der er snart ikke flere tilbage. Kopterne i Egypten forfølges massivt – udelukkende af religiøse årsager, i Pakistan er mindst 10 personer (kristne) blevet dræbt i de seneste dage pga et rygte om koran-skænding! Et rygte er mere end rigeligt, så er der omgående optøjer, drab på kristne, afbrænding af kirker (der er snart ikke flere tilbage, for det er forbudt i henhold til islam at istandsætte ødelagte kirker, og det er endnu mere forbudt at bygge nye).

I Irak er der blevet afbrændt mindst 58 kirker siden 2004, antallet af kristne er mere end halveret.

Hvor finder du noget tilsvarende begået af kristne og jøder i nyere tid?"


Endnu engang, Arne Thomsen: Redegør venligst for, at det ”kniber gevaldigt for dem alle tre” at undlade at genere andre.

Og bemærk venligst din egen brug af nutid!


Du har desuden fuldstændig opgivet at kommentere på islams ikke-eksisterende næstekærlighedsbudskab.

Du genfremsætter bare spørgsmål, jeg for længst har svaret på:

”Vil du hævde, at en sådan holdning [at de tre religioner har den samme gud] - den der fremgår af det citerede koran-citat - ikke findes blandt muslimer?”

Jeg skal gerne svare igen: Jo, den holdning er i allerhøjeste grad fremherskende blandt muslimer, al den stund at Koranen hævder, at det forholder sig sådan.

Det bliver påstanden imidlertid ikke sand af. Ellers er ”Gud” som sagt skizofren. Man kan ikke både elske og hade syndere på samme tid.

Bogger

Hej Bogger.

Udfra et vis perspektiv giver meget af det du skriver rigtig meget mening, men udfra et andet perspektiv giver det egentligt ikke særlig meget mening.

De mennesker som bliver kaldt, ja, "voldelige muslimer", de tager vel egentligt udgangspunkt i en fordømmende tankegang.

Så har vi de mennesker som ønsker fred i verden, men disse mennesker oplever jeg har den samme fordømmende tankegang. De skjuler det bare lidt bedre, og pakker det lidt ind i demokratiske holdninger osv.

Du skriver:

"Man kan ikke både elske og hade syndere på samme tid"

Så spørger jeg, kan man have en fredelig tankegang og på samme tid fordømme?

Når vi taler om hvordan forskellige religioner bekæmper hinanden, så oplever jeg, at det tit glemmes at prøve at forstå hvad der egentligt ligger tilgrund for menneskets handlinger. Ofte så dømmer vi frem for at ville forstå. Og ofte har mennesket en meget udfredelig fortolkning af tingene.

Ja mange mennesker bliver slået ihjel pga det trossystem mennesket praktiserer. Hvad kan vi gøre ved det? Og forstår vi hvad dette trossystem indeholder?

Som jeg ser det, så bygger dette trossystem på ideer om at angreb er vejen til menneskets frelse. Og fortolkninger som udspringer fra dette trossystem ser også altid angreb, og dermed er den retfærdige reaktion altid vrede og fordømmelse. Og indenfor dette trossystem, der har vi også vores forsvarsmekanismer, fortrængning, forvrængning og projektion. Og indenfor dette trossystem har vi følelserne af skyld, had og frygt.

Når mennesket er fanget ind i dette trossystem, så ser vi den verden hvor alle mere eller mindre kæmper for at overleve. Mennesker forsvare det de identificerer sig med, deres kultur, deres land, deres religion, deres politiske overbevisninger osv osv. Det er altid andres skyld at vi ikke har fred.

Mennesker her i Danmark føler sig truet af de voldelige muslimer, men vi ønsker fred og demokrati. Vi ønsker fred for de mennesker som bliver forfulgt, og på overfladen ser det ud som om vi har stor medfølelse for dem vi ser som ofre, for de voldelige religiøse mennesker. Men ofte står vi med fredens uskyldige rose i den ene hånd, og i den anden hånd står vi med fordømmelsens skarpe sværd, klar til at hugge løs hvis vi virkelig føler os truet.

Hvem kan sige sig fri fra ikke at praktisere dette trossystem?

Hvem kan ærligt sige at han/hun virkelig kun ønsker fred, og at denne fred kun kan kommer fra en fuldstændig fredelig tankegang?

Hvis vi ser på menneskets bevidsthed i et meget større perspektiv end vi normalt gør, og vi kan forstå bevidsthed som noget kollektivt, så giver det meget mening, at det vi tænker er det vi styrker i mennesket. Hver gang vi reagerer på ufredelige tanker i vores sind, ja, så forstærker vi blot det trossystem jeg lige har prøvet at beskrive.

Hvis vi antager at det oprindelig budskab Jesus, Buddha, Krishna og Muhammed formidlede til vores verden, var et budskab som kun omhandlede, kærlighed, tilgivelse, glæde og fred, og dette budskab så kom en tur igennem menneskets ego´s trossystem, så ser vi det vi kalder religioner, hvor vi kun ser små fragmenter af det oprindelige.

Identificerer vi os med egoet, så ser vi dette trossystem i religionerne, og vi vil også selv være viklet ind i det. Vi ser det vi ønsker at se, for på den måde kan vi forstærke vores selv-opfattelse, eller det vi identificerer os med.

Men når vi virkelig spørger os selv, hvad sandhed og kærlighed virkelig er, hvilket svar kommer der så fra vores eget indre? Hvis vi helt stille blot er åbne overfor det svar der kommer, hvilket svar er det så der kommer? Er der fordømmelse og had i svaret? Eller er der en mildhed og kærlighed som ord end ikke kan udtrykke? Ønsker vi virkelig at finde svaret og dele det med vores medmennesker?

Når vi siger vi ønsker fred i verden, er vi så altid fulstændig oprigtige? Eller ønsker vi blot at skjule vores mørke sider i os selv, og så se dem i vores medmennesker?

Jeg ved fra mig selv, at det ikke altid er helt nemt at være fuldstændig ærlig overfor sig selv. Det er ikke altid nemt at erkende hvad ens motiver og hensigter egentligt er. Men så snart man blot får prikket hul på ballonen, så finder man ud af, at det slet ikke er så farligt.

Så vil der nok være nogen som siger: Skal vi blot lade det stå til, at religiøse fanatiker render rundt og slår andre mennesker ihjel? Nej, det skal vi ikke, men hvis vi virkelig ønsker fred, så må vi se på vores egen tankegang først. Og når vi formår at se på os selv og andre mennesker med fred, kærlighed og tilgivelse, så vil vi også se at verden ændre sig helt i overenstemmelse med vores sindstilstand. Det kræver blot lidt åndelig-disciplin. Og gevinsten ved at gå helhjertet ind i en fredelig og kærlig åndelig-discipline, den er helt ubeskrivelig.

Hvad tænker du Bogger, at der er løsningen på de tilsyneladende problemer mennesket står med?

Har de ideer vi har haft og ført ud i livet, virket indtil nu?

Kærligst Jan.