Rart at læse et indlæg fra et helt andet område.

Min efterhånden gamle erfaring med farende søer (hvorfra stammer mon udtrykket 'farende') går tilbage til min svigerfars svinestald. Han var bonde af en gammel dyreetisk oprindelse. Hos ham gik søerne frit omkring, og når de skulle fare, kom de i en sti, som var udstyret med en bjælke, der var anbragt ca. 25 cm over gulvet og i omtrent i samme afstand fra væggen til nærmeste sti.

Kastrering af hangrisene foregik vist ikke efter de nugældende regler. Jeg har holdt mange smågrise, mens de blev kastreret med et barberblad, som var sat i en holder – ingen lokalbedøvelse, kun lidt jod før indgrebet. Jeg mindes ikke nogen komplikationer efter 'udnævnelsen' til galt.
Posegrisene var dyrlægens gebet.
Jeg fandt denne artikel: http://www.information.dk/158571. Du er vist deltager.

Mine ungdomserfaringer med dyr er ellers mest fra omgang med hunde (jeg har en livlig Jack Russel terrier, en fremragende ræveudsmider). Derudover tyre (i 1953 var jeg tyretrækker – 3 mand om 2 tyre) på et jubilæumsdyrskue(?) på Bellahøj, og 2 gange har jeg været med på Brahetrolleborgskuet med oldenborgheste.
Min respekt for og kærlig til dyr er usvækket.
Jeg synes dog engang imellem, at der er nogen, som tilsyneladende uden personlige erfaringer med dyr giver udtryk for en såkaldt dyreetik, der mest er noget, som ligner misforstået humanisme.
Lad mig som eksempel nævne forbuddet mod at halekupere hunde. Jeg er jæger – mest har været – og når jeg på ikke kuperede hunde (mine var F. T. Spaniels) efter jagt har set de blodige halespidser, har jeg ikke meget til overs for de åh så velmenende dyreværnsforkæmpere.

Hej Oscar!

Oscar der har praktisk erfaring med landmandslivet fra svinestalde stiller spørgsmålet:

"... hvorfra stammer mon udtrykket 'farende'.."

Udtrykket "farende" om en drægtig so der snart skal føde grise, stammer fra "fare" eller "farre" på ældre nydansk.

Ordbog over Det Danske Sprog har følgende:

"fare, v. ['fa·r∂] (ogs. farre ['fAr∂] AndNx.PE.I.186. LandmB.II.326). -ede. vbs. -ing (LandbO.II.330), jf. II. Far. (ænyd. d. s., sv. dial. fara, fär(j)a, eng. farrow, føde grise; jf. Farken og jy. farrig, drægtig (om so); landbr.) om so: føde grise. Grundtv. PS.I.528. Junge.377. MDL. Den store So har faret inat. Pont.FL.173. VilhAnd.HS. 250. Feilb. jf. Esp.67."

Tænk hvis lige så mange personer var bekymrede over og optaget af menneskevelfærd som dyrevelfærd. Måske burde man starte en organisation efter de samme høje etiske principper kaldet "Menneskenes Beskyttelse."

Vi er givetvis en udryddelsestruet art, men i vort tilfælde kommer truslen fra os selv.

Hilsen

Ipso Facto :fløjter:

Hej Ipso Facto.

"tænk hvis lige så mange personer var bekymrede over og optaget af menneskevelfærd som dyrevelfærd".

Ja menneskene har man lov til at torturere, når bare det foregår under dække at det er noget helligt, her tænker jeg på de muslimske piger der bliver kønsskåret og jødiske drenge der også "beskæres" og så med en cigarklipper. De muslimske piger kønsskæring kan vel nærmest sammenlignes med mænd der bliver tvangs kastreret.

Og iflg. min opfattelse er dåb af små børn også et tegn på dårligt menneskevelfærd, de skal sandelig selv have lov til at bestemme om de vil døbes på et senere tidspunkt, bare fordi en døgenigt muligvis engang sagde: lad de små børn komme til mig, skal ret og kravl tvangsdøbes, fordi deres forældre har nogle syge ide'er om at de bør følge alle de andre "får", for ikke at blive betragtet som outsidere.

Hej Arne.

Du kom straks til at tænke på Guatanamo og alle andre steder hvor mennesker udsættes for tortur.

Hvad angår fangerne på Guatanamo burde de nok have været dømt noget hurtigere, for du mener vel ikke at de alle burde løslades uden rettergang, de er nok ikke alle " guds" bedste børn, men måske en Allahs//muhammeds bedste børn.
Når man så ser på hvilken måde muslimske terrorrister terroriserer deres for det meste ganske uskyldige ofre, til at tale pænt om islam og deres vagter med sværdet hængende over deres hoveder og bliver sværdet også brugt, hvis ikke muslimernes meget urimelige krav bliver opfyldt.

Det ser man trods alt ikke Guatanamo, men jeg forstår faktisk godt at deres fangevogtere gør livet lidt svært for dem, de har sikkert mange uskyldiges menneskers liv på samvittigheden.

Men vi skal være så menneskelige og kun sige det rigtige til vore modstandere, det ser vi i politidebatten om perker/ perle, perkerne må godt kalde danske kvinder for ludere mm, men vort politi skal tale pænt til dem, man har ikke lov til at spøge med det og sige perle uha da da, så kommer de radikale og enhedslisten efter dem.

Ja der er en verden udenfor Verona, men dette giver dem ikke ret til at behandle småpiger og smådrenge som de lyster, for at opfylde nogle religioners syge krav, krav som de meget nødigt slipper og som hvis man skulle se på det fra en eventuel guds side, måtte være et udtryk for at hans skabelser ikke var gode nok, så menneskene var nødt til at kreere lidt om på vanskabningerne.

Hej Arne.

Nu skrev jeg kun at jeg godt forstod fangevogterne, ikke at jeg sympatiserede med hvad de gjorde, hævne må man ikke nej og slet ikke på skyldige mennesker, klart at de skal stilles for en retfærdig dommer og på den måde have den straf/frifindelse de nu fortjener.

Nu er jeg i vildrede med hvad du så kalder soldaternes skyderi i Afghanistan, der kan meget vel være hævn motiver iblandet når de skyder på mennesker de tror er fjender(talibanner,muslimer).
Men i felten under krigslignende tilstande er det mere tilladt at hævne sig, muligvis fordi det ikke kan bevises.
Desværre går det nogle gange ud over helt uskyldige kvinder og børn, der f.eks.er fanget i huse med terrorrister, der så bliver bombet eller ebskudt med raketter.

Krige er for det meste hævntogter på den ene eller anden måde,med nogle "spilleregler" som kan være svære at overholde, eller hvad mener du om det??.

Det ser ud til at vi er kommet noget væk fra dit "griseemne", min eneste erfaring med grise er, at vi under krigen havde en gris Jakob gående i vores garage, den blev fodret med wienebrød, kager og gamle fransbrød fra den lokale bager som mine forældre kom sammen med.
Den voksede sig stor og fed til den blev slagtet ved gode venners hjælp, så var der mad til lange tider, nedsaltet o.s.v. det var jo før dybfryseren var et almindeligt gode, det der gjorde mig mest skrækslagen var da al blodet blev kogt i vores vaskekedel og blandet op med gryn til blodpølser.
Jeg husker også at tarmene blev renset og fyldt op med fars til medisterpølser i metervis, jo det var et rigtigt slagtergilde.