#6388 - 31/12/2008 12:26
ISRAELS KRIG, MEDIERNE OG FOLKERETTEN
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Krigen er en realitet. I Gaza. Faktisk pågår der hele to krige: den ene handler om missiler og fly, og den anden om medier:
Intet kan være tydeligere end den strategi Hamas anvender. Den stillede Israel over for valget mellem missiler eller medier, og Hamas bildte sig ind, at de var i en dobbelt vindersituation. Men de smørede grin er blevet tørret af fjæsene på Hamas’ ledere.
Dog har de endnu et våben i reserve. De har tilkaldt medierne. Disse gårsdagens arrogante, heltemodige macho sejrherrer bliver på få timer forvandlet til ynkværdige ofre, vi bør have ondt af. Tabstallene bliver annonceret af Hamas og accepteret af rapportere som ikke befinder sig på stedet. Først forlyder det, at næsten alle som er ramt selvfølgelig er civile. Ingen soldater her. Og tabstallene er ude af proportion: det er den måde Hamas har arrangeret det på. Om nødvendigt får man sympatiske fotografter til at tage billeder af børn som foregiver at være sårede og når disse billeder bliver offentliggjort i de vestlige medier så bliver disse påstande til fakta.
Det er alt sammen yderst forudsigeligt – og går helt efter planen, med hjælp fra FNs generalsekretær Ban Ki-moon som fordømte ”den overdrevne magtanvendelse der førte til at mange civile blev dræbt og sårede”, og Navi Pillay FNs latterlige højkommissær for ”menneskerettigheder”, som i skarpe vendinger fordømte Israels uforholdsmæssige magtanvendelse. Selvfølgelig har FN været tavse om de faktuelle krænkelser af international lov som palæstinenserne har begået:
De palæstinensiske angreb er en overtrædelse af en af de mest basale internationale humanistiske love, som kræver at kombattanter alene retter deres angreb mod legitime mål – fjendens kombattanter eller objekter som understøtter fjendens militære aktioner. Overtrædelser af reglen om skelnen – angreb rettet direkte mod civile eller beskyttede objekter – er krigsforbrydelser.
Faktisk har Israel ifølge konventionen om genocide en juridisk pligt til at iværksætte aktioner mod Hamas.
Ved at iværksætte angreb på israelske jøder som led i et mål om at dræbe jøder, hvilket fremgår af Hamas’ Charter, overtræder mange af de palæstinensiske terrorister konventionen om forebyggelse og straf for genocide. I henhold til konventionens artikel 1 er Israel, og andre nationer som har tilsluttet sig konventionen mod genocide, pålagt at ”forhindre og straffe” ikke blot personer som udfører genocide, men også deres medsammensvorne og ledere som opildner til sådanne folkedrab. Konventionen pålægger Israel til at prøve at forhindre og straffe både de terrorister der udfører drabene såvel som ledere og andre myndighedspersoner der offentligt har støttet de palæstinensiske angreb.
Konventionens artikel 2 definerer ethvert drab udført i den hensigt ”at tilintetgøre, helt eller delvis, et nationalt, etnisk, racemæssig eller en religiøs gruppe som sådan” som folkedrab.
Men når Israel udøver sin fuldt legale ret efter international lov bliver landet fordømt og bedt om at holde inde af politikere som den franske præsident Nicolas Sarkozy og den britiske udenrigsminister David Milibrand. Det er forbløffende hvordan man vender moralen på hovedet. Milibrand har opfordret Israel til en øjeblikkelig våbenhvile. Heri ligger implicit, at Israel må affinde sig med, uden begrænsninger, at skulle lide under palæstinensiske missilangreb i det uendelige.
Hvis der er noget som er ”ude af proportion” så er det Israels afvisning af at iværksætte sådanne aktioner, mens befolkningen bosat i det sydlige Israel er blevet terroriseret af missiler og mortergranater som regnede ned over dem fra Gaza. Intet andet land i verden ville have forholdt sig passivt gennem så lang tid under lignende omstændigheder. Men hver eneste gang Israel forsvarer sig selv med militære midler påstås handlingen at ”være ude af proportion”. Den ignorante ondskabsfuldhed og det rene og skære idioti bag denne påstand afvises i en omfattende analyse, foretaget af Dore Gold, hvori det konkluderes at Israels handlinger i Gaza på enhver måde er i overensstemmelse med international lov. Denne giver Israel bemyndigelse til en operation, som den der nu pågår, for at forhindre at blive udsat for yderligere angreb. Yderligere defineres ”ikke-proportional” anvendelse af magt at foreligge når, ”magtanvendelsen bliver excessiv og anvendes til et andet formål, som at påføre civile unødvendige skade.
Men Israel har tydeligvis IKKE angrebet civile mål men terrorister fra Hamas. På trods af det ondskabsfulde billede medierne har tegnet har langt hovedparten af ofrene i denne operation været tilknyttet Hamas. Selv Hamas har indrømmet at langt hovedparten af de mål Israel har ramt var en del af deres militære infrastruktur. FNs UNRWA observatører i Gaza Striben har anslået antallet af dræbte til 310 af hvilke 51 var civile. Resten, de 259, var således terrorister fra Hamas. (Denne opgørelse er foretaget tirsdag 30/12-08).
Desværre er sådanne civile tab uundgåelige i denne situation – især i Gaza eftersom Hamas med fuldt overlæg her placeret deres terroristiske installationer midt blandt civilbefolkningen.
De som råber op om ”mangel på proportionalitet” opfatter det helt grotesk således, at der ikke er dræbt tilstrækkeligt mange israelere. Men det forholdsvis lave tabstal skyldes til dels, at Israel bekymrer sig så meget om menneskeliv at de har bygget beskyttelsesrum hvor deres belejrede og terroriserede civilbefolkning kan søge ly, hvorimod Hamas med fuldt overlæg oplagrer missiler og andet udstyr hvormed de begår genocide under beboelsesejendomme i tætbefolkede områder for at få dræbt så mange som muligt af deres egne, således at tabene kan anvendes i propagandakrigen.
Hamas gør sig således skyldige i krigsforbrydelser, ikke blot mod Israel, men mod det palæstinensiske folk.
Men om denne forbrydelse hersker der – helt utroligt og surrealistisk – næsten total tavshed om i Vesten, som i stedet giver Israel skylden. Her synes at være en historisk resonans – jøderne som de evige syndebukke!
Under alle omstændigheder, hvis udtrykket ”ikke-proportionel” blot skal betyde en ubalance i antal dræbte på hver side så er dette faktisk uundgåeligt hvis aggressorens infrastruktur skal ødelægges. Langt flere blev dræbt efter invasionen af Afghanistan end der omkom ved terrorangrebet 9/11, men alligevel var den krig lovlig og nødvendig for at uskadeliggøre Taliaban. Langt flere døde i Nazi-Tyskland eller Japan end der gjorde i Storbritannien og Amerika under anden verdenskrig. Omfanget af de Allieredes offensiv var nødvendig for at besejre nazismen og forhindre et endnu større blodbad blandt de som var udset til ofre.
Den afskyelige femte kolonne i Gaza konflikten er imidlertid – som altid – de vestlige medier. Det var afslørende at observere hvordan britiske kamerahold styrede mod Israel lørdag aften. Pointen er, at de ikke allerede var på plads i Israel – fordi redaktørerne ikke fandt det nødvendigt at sætte dem til at dække de genoptagne missilangreb mod det sydlige Israel. Faktisk er meget få i England eller Danmark for den sags skyld klar over, at Israel først NU endelig reagerer på de angreb med 6.000 missiler de har været udsat for siden 2001. Disse angreb er blevet forøget med 50% EFTER at Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005. Britiske journalister blev først sendt til kampzonen da Israel langt om længe besluttede sig for at svare igen – fordi det, ganske oprørende – alene er vold begået af jøder som er en god historie.
Som følge heraf bliver Israel skildret – helt uretfærdigt og i modstrid med sandheden – som aggressoren. Det dybt usaglige BBC udsendte radio bulletiner i lørdags ifølge hvilke Israels angreb havde ”ødelagt chancen for fred i regionen”. De fleste normalt tænkende mennesker er nok af den opfattelse, at mulighederne for fred i regionen er blevet undergravet af Hamas’ kontinuerlige bølge af aggressiv krigsførelse. Og selv nu affyrer terrororganisationen fortsat missiler mod Israel, inklusive Katusha og iranske Grad-missiler som har en rækkevidde så langt som til Ashkelon og Ashdod. I går blev endnu en israeler dræbt i Ashkelon og flere blev sårede – heriblandt adskillige israelske arabere.
Hvis medierne overhovedet har nævnt angrebene på Israel, så er det kommet som en eftertanke. Hovedhistorien handler om Israels brug af ikke-proportional vold. Så vidt jeg kan se, har medierne ikke omtalt det helt ekstraordinære faktum, at dagen før starten på de israelske operationer blev en palæstinenser fra Gaza Striben indlagt på et israelsk hospital for at blive behandlet for alvorlige skader – som han var blevet påført da han blev ramt af et vildfaren missil afskudt mod Israel.
Hvilket andet land ville yde dets fjender hospitals behandling – hvilket Israel gør helt rutinemæssigt med palæstinensere fra Gaza – selv når de er blevet sårede som en direkte konsekvens af, at deres egne forsøger at myrde endnu flere israelere? Hvilket andet land ville forsyne eller muliggøre forsyning af elektricitet, gas og andre fornødenheder til et folk som anvender sådanne faciliteter fort at kunne fortsætte med at myrde så mange israelere som muligt? I søndags, for eksempel, rapporterede Ha’aretz, at Kerem Shalom grænseovergangen blev åbnet for passage af 26 lastvognstog med fødevarer og medicinsk udstyr. Mandag blev grænsen atter åbnet og omkring 40 lastvogne havde allerede ved middagstid passeret til Gaza Striben med fødevarer og medicinske forsyninger.
Alligevel har organisationer som Amnesty International fordømt Israels opretholdelse af alle ”blokader” mod Gaza Striben som udtryk for ”kollektiv afstraffelse”, og Jeremy Hobbs, direktør for Oxfam International, har krævet at Israel ”øjeblikkelig ophæver sin inhumane og illegale blokade”.
Dog er det Hamas som nægter at give sprede adgang til behandling i Ægypten – og faktisk åbnede ægyptiske grænsevagter ild mod dem. Hvor er råbene om det brutalitet som Hamas og Ægypten udviser i denne dag? Og må alle de som fra udenrigsministre og nedad råber op om en ”humanitær katastrofe” i Gaza standse op for et øjeblik og kaste et blik på de velnærede og sunde palæstinensere som ustandselig paraderer på TV-skærmene? Hvis det er ”en humanitær katastrofe” – med forsyninger som konstant strømmer ud af tunnelerne til Ægypten – sammen med missiler og våben til en værdi af flere milliarder dollars som skal anvendes til at begå massemord – hvad pokker skal vi så kalde det der sker i Zimbabwe, som af en eller anden uansvarlig grund blot udløser et skuldertræk blandt de som ellers er så bekymrede?
Sådant ondskabsfuldt hykleri er ikke begrænset til de britiske medier og NGO-grupper. På ”Salon” hyler Glenn Greenwald op om:
”Amerikas ensidige støtte til alt som Israel gør fra vor politiske klasse og ensidige fordømmelse af Israels fjender (som, ipso facto, er Amerikas fjender) – alt sammen, som sædvenligt groft afvigende fra den enighed som findes i resten af verden.”
Skulle det virkelig forholde sig sådan? Tja, Hamas er blevet beskyldt for denne krig af Mahmoud Abbas, som sagde, at Hamas kunne have undgået dette angreb hvis blot de havde forlænget deres våbenhvile. Ligeledes har Ægypten givet Hamas skylden for denne krig og arabiske stater som er skrækslagne over islamismen i almindelighed og Iran i særdeleshed giver privat udtryk for håbet om, at Israel får udslettet Hamas. Selv de venstreorienterede i Israel støtter denne operation mod Hamas. De eneste som med usvigelig sikkerhed vælger side med folkedrabs-terroristerne fra Hasmas, er Vestens medier, der som papegøjer udspreder deres propaganda og derved opildner endnu flere til at tage del i de morderiske anslag mod Israel samt oppiske presset mod verdens ledere til at tvinge Israel til at standse for Hamas bliver udslettet.
Burde man ikke her kunne tage juridiske midler i anvendelse mod disse medier som medansvarlige for at yde hjælp til de gerningsmænd som planlægger folkedrabet på det jødiske folk?
Hilsen
Ipso Facto
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6393 - 04/01/2009 11:19
Re: ISRAELS KRIG, MEDIERNE OG FOLKERETTEN
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1031
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Arne.
Jeg hørte igår at formanden for den muslimske liga, sådan set mere beskyldte Hamas end Israel for den opståede krise.
At vestens medier og mange af vestens befolkninger opfatter det modsatte, kan man så undres også.
Men man kan altså ikke sidde i et glashus og skyde raketter på må og få mod et andet folk uden at det får følger, Hamas er jo kun ude på at fjerne Israel fra verdenskortet, hvilket de jo også indrømmer uden at rødme.
Jeg tror at mange muslimer i Israel er på Israels side, fordi de bliver godt behandlet i Israel, har gode jobs, som de ikke kan få andre steder, mange muslimer fra Gaza plejede jo også at arbejde i Israel, det havde de intet imod.
At egypterne skyder på Hamasfolk der prøver at flygte ind i Egypten, siger også lidt om hvor velkomne disse (fanatiske brødre) er der.
_________________________
mvh.treram
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6395 - 06/01/2009 00:59
Hamas taler for verdensomspændende borgerkrig
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Registeret: 21/04/2008
Indlæg: 11
Sted: Region Midtjylland
|
|
Formålet med Israels planlagte angreb er vel dybest set at få fred. Det eneste, Hamas behøver at gøre for at få fred, er at anerkende Israels ret til at eksistere og lade være med at skyde raketter mod israelske civile. Så simpelt er det. Men i stedet bevæger de sig i den modsatte retning. JP: Hamas truer jøder over hele verden Det er ikke så underligt, at millioner af muslimer er flygtet fra den måde at tænke, tale og agere på. Desuden er det misbrug af ytringsfriheden at true med vold og opildne til vold.
_________________________
Everything will be fine in the end. If it is not fine, it is not the end.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6398 - 07/01/2009 10:55
Re: Hamas taler for verdensomspændende borgerkrig
[Re: treram]
|
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1751
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Erik Nielsen og Treram.
Jeg har læst jeres indlæg i denne tråd og respekterer naturligvis jeres meninger og holdninger.
Generelt synes jeg, det er vanskeligere at respektere Islam end Jødedommen, men igen - så længe disse religioner ikke søges påtvunget andre, mener jeg, de skal respekteres - på lige fod med Kristendom, Hinduisme, Buddhisme, Agnosticisme, Ateisme - og hvad der ellers findes af livsanskuelser.
Jeg har heller ikke lyst til at foretage moralske vurderinger af, hvordan jøder og arabere opfører sig overfor hinanden, men kunne godt finde det rimeligt at fremholde nogle facts (fra Wikipedia):
Staten Israel kom til verden, da FN i 1947 opdelte området i to stater, en arabisk og en jødisk, med Jerusalem som international by. Under stridighederne siden da, har Israel - indtil nu - udvidet det område, som det kontrollerer med omkring 33 %.
Og man kan nu høre politiske kommentatorer i TV bruge betegnelsen reservater om fremtiden for den oprindeligt planlagte arabiske stat.
Så man kan vist roligt hævde at FN's oprindelige beslutning ikke er blevet fulgt.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (07/01/2009 10:56)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6402 - 08/01/2009 07:04
Re: ISRAELS KRIG, MEDIERNE OG FOLKERETTEN
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Hej Arne!Du fremkommer med denne korte kommentar til mit diskussionsoplæg: ”Hvis det, du her skriver, skal forestille at være en fordomsfri og upartisk beskrivelse af situationen i forholdet mellem det palæstinensiske Hamas i Gaza og det jødiske Israel, så fremgår det jo af, hvad du selv skriver, at stort set alle andre end du helt har misforstået situationen.
Det får mig til at tvivle på, om dine udtalelser her er troværdige.” Som demokrat hverken kan eller skal jeg forholde mig upartisk, når en anden demokratisk stat og dens borgere bliver udsat for omfattende og vedvarende terroristiske angreb af en totalitær politisk organisation, hvis erklærede mål er staten Israels udslettelse - altså genocide. Der findes ikke et eller andet neutralt punkt hvorfra pslæstinakonflikten kan bedømmes. Hvis man bilder sig det ind, er man etisk relativist og/eller kulturrelativist. Så kunne man lige vel hævde, at det også var forkert at fordømme den nazistiske ideologi og racelære, at bekæmpe nazityskland med militære midler og at afnazificere landet med tvangsmidler efter dets betingelsesløse kapitulation, og i stedet fordre en UPARTISK BESKRIVELSE af nazismen, som også fremhævede nazismens gode sider. Eller som kulturrelativist at hævde, at alle kulturer principielt er lige gode, og at de må udfolde deres egenart, som de selv vil. Hvilket så også måtte gælde den nationalsocialistiske tyske kultur og politik, som et flertal af det tyske folk stemte til magten og hvis værdier de åbenlyst og begejstrede bekendte sig til. Ligeledes må jeg afvise påstanden om, at jeg skulle nære fordomme over for den ene part i konflikten. Min holdning til en terrorgruppe som Hamas bygger på et faktuelt kendskab til gruppens ideologi, der fremgår af dens Charter, samt de konkrete handlinger terrorgruppen har foretaget og legitimeret med henvisning til dets Charter, der er forankret i islams hellige skrifter og dens jihadiske tradition. I denne holdning ligger ingen fordømmelse af de arabere i Palæstina, som siden 1967 har kaldt sig selv for palæstinensere, for de er i lige så høj grad ofre for en totalitær racistisk og krigerisk folkedrabsideologi som de tyskere der i 1933 stemte nazisterne til magten var. Men til forskel fra den måde de allierede førte krigen mod Nazityskland på, med terrorbombning af de tyske byer mod krigens slutning, hvilket helt klart var en overtrædelse af krigslovene, så fører Israel krigen mod Hamas inden for rammerne af FN-pagten, der legitimerer modangreb mod en aggressor som iværksætter et uprovokeret angreb og krigslovene der fordrer, at krigen føres med størst muligt hensyn til civilbefolkningen. Uanset disse bestræbelser kan civile tab aldrig undgås, især ikke når det er en del af fjendens strategi, at anvende civile som skjold og placere våbenlagre, komando og militær infrastruktur i eller tæt på civile boligområder, moskeer og hospitaler. Derudover vil der altid ske fejl under en militær kampagne, men det burde være tydeligt for enhver, at Israel har bestræbt sig på at føre en humanitær krig, der, de specielle forhold taget i betragtning, i videst muligt omfang skåner civilbefolkningen. Hvis Israel førte krigen med fjendens midler og mål, så ville et par taktiske atomvåben over Gaza by og på Vestbreden nok kunne bringe terrortruslen til totalt ophør. Noget sådant ville imidlertid være ikke blot en krigsforbrydelse, men genocide og en forbrydelse mod menneskeheden, nøjagtig ligesom amerikanernes atombombning af to japanske byer i august 1945 var det. Desværre er jeg bange for, at en terrorstat som Iran, der også støtter og styrer Hamas, ikke vil nære nogen som helst betænkeligheder ved at udslette Israel med atomvåben såfremt de kommer i besiddelse af sådanne våben. Det er i hvert fald hvad regeringen offentligt har givet udtryk for. Jihadister i Iran anser det faktisk for en hellig pligt, at udslette staten Israel og atter bringe de oprørske jøder tilbage i folden som dhimmier under islams overhøjhed og skrappe ydmygende kontrol. Da nazisterne besluttede sig for folkedrabet på Europas jøder blev beslutningen og udførelsen forsøgt hemmeligholdt for omverdenen. Islamiske terrorstater og jihad-grupper har imidlertid ingen betænkeligheder og intet at skjule, når det gælder genocide på det jødiske folk. De er nemlig ikke som tyskerne var belastet af en nær fortid med kristne og postkristne værdier og normer, der definerer racisme og folkedrab som etisk forkasteligt og grove forbrydelser. Tværtimod definerer islam rent teologisk jøderne som muslimernes første og sidste fjende og jøder som de mest ondskabsfulde væsener der eksisterer. Koranen opremser i en lang række suraer jødernes synder og det befales, hvordan de bør straffes som led i en løbende guddommelig straffeaktion mod dem: Jøderne beskyldes således for at have begået uret mod sig selv (16:118) ved at miste deres tro (7:168) og bryde deres aftaler (5:13). Jøderne er en nation som ikke længere eksisterer (2:134 og gentaget i 2:141). To gange har Allah (ved hjælp af assyrene/eller babylonerne og romerne) som instrument straffet dette perverse folkeslag (17:4-5) - og deres spredning over hele verden (diasporaen) er bevis for Allahs afvisning af jøderne (7:168). Yderligere advares jøderne for deres arrogante påstand om at være Allahs udvalgte folk (62:6) og for fortsat ulydighed og "korruption" (5:32-33). Andre synder, hvoraf nogle gentages, opregnes: fornærmelser, selv drab på profeter (4:155); 2:91), derunder på den muslimske profet Isa (Jesus) (3:55; 4:157), er et gennemgående tema. Jøderne forhånede profeten som "Ra´ina (Den Onde i 2:104; 4:46), og de anklages også for manglende tro, for at citere ude af sammenhæng, ulydighed og forvanskning (4:46). Yderst få af dem er troende (igen 4:46). Disse perverse skabninger hævder også at Ezra er messias og de tilbeder rabbinere som har franaret folk deres egendele (9:30). Der tilføjes yderligere synder: Jøderne fremstilles som et misundeligt folkefærd (2:109), med hjerter så hårde som sten (2:74). Endvidere beskyldes de for at sløre sandheden (2:42), bevidst at pervertere de hellige skrifter (2:75), og for at være løgnere (2:78). At være oplyste folk med ringe tro (2:89) som forfølger vage fantasier og ren ønsketænkning (2:111). Andre synder bidrog til stemple dem (se 2:62/3:112 ovenfor) som ondskabsfulde, nederdrægtige og selvfornedrende, herunder at være ågerkarle (2:275), troldkarle (2:102), hedonister (2:96) og afgudsdyrkere (2:53). Flere (og gentagne) synder opregnes: Jødernes afgudsdyrkelse nævnes atter (4:51) hvorefter dette sammenkædes med andre anklager (som ofte gentages) ringe egenskaber - den enorme tilsvining mod Maria (Jesu moder) (4:156) så vel som åger og bedrageri (4:161). De fleste jøder beskyldes for skørlevned og at være misædere og ugudelige (3:110), et folk som er blevet forrådt af deres egne løgne (3:24), og som prøver at få muslimer til at vende sig bort fra islam (3:99). Jøder er blinde og døve over for sandheden (5:71) og det som de ikke har glemt har de perverteret - de er blevet forledt af falske ideer (3:69), har fordrejer sandheden (3:71), taler med to tunger (3:79) og snyder ikke-jøder uden at nære anger (3:75). Muslimer advares imod at indgå venskab med jøder (5:51) og at være opmærksomme på det dybe had jøder nærer over for dem (5:82). Jødernes ultimative synd og straf tydeliggøres: De er Djævelens håndlangere (4:60) forbandet af Allah, de vil miste deres ansigter (4:47) og hvis de ikke accepterer den sande tro islam - de jøder som forstår deres tro bliver muslimer (3:113) - vil de blive forvandlet til aber (2:65/7:166), eller aber og svin (5:60) og brænde i Helvedes ild (4:55; 5:29; 98:6 og 58:14-19).
(Kilde: Dr. Andrew G. Bostoms tale "The First and Last Enemy" ved conferencen om "Counterjihad" afholdt i Brussels, Belgien den 18/10-07 - i min oversættelse). Var der nogen der sagde fordomme og upartisk beskrivelse? Hilsen Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6405 - 08/01/2009 09:30
Re: ISRAELS KRIG, MEDIERNE OG FOLKERETTEN
[Re: Ipso Facto]
|
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1751
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Ipso Facto.
Du kan for min skyld gerne kalde mig "etisk relativist" og "kulturrelativist" - forstået på den måde at jeg ikke ubetinget og udelukkende "bekender" mig til den jødisk-kristne kultur, men også er åben for kvaliteter i andre kulturer. Hvad er i øvrigt modsætningen til "relativist": "jantelovs-fundamentalist"? 
For eksempel har jeg da megen respekt for, at Koranens Sura Tre i indledningen sidestiller "Toraen" og "Evangeliet" med Koranen (Alle tre sandhed fra Gud). Så hvem er egentlig mest tolerant her?
Ligeså har jeg da megen respekt for, at et land som Jordan bevarer sin natur ubeskadiget, mens man i Israel skulle have 2,6 gange større areal for at undgå varig og uoprettelig miljøskade og i Danmark tilsvarende 3,2 gange større areal - og for kloden som helhed ca. 1,3 (www.globalis.dk). Så hvem er egentlig mest etisk rigtig her? Er vores kultur overhovedet beundringsværdig?
Du drager paralleller til Nazi-tiden. Det får mig til at spekulere på, hvilken holdning du mon har til danske frihedskæmperes jernbanesabotage, som jo vist har de fleste danskeres sympati - også selv om det kostede uskyldige danske civile lokomotivførere livet. Indrømmet, de danske frihedskæmpere kunne ikke sende raketter ind over Tyskland, men bortset ferfra, synes jeg, der er ret mange paralleller.
At et folkeslag føler sig forrådt af et nyskabt FN, der i 1947 tillader jødisk besættelse af en del af området, kan jeg da godt forstå - og ligeså, at de i Gaza på demokratisk vis vælger en modstandsbevægelse: Hamas, til at styre samfundet.
Og at israelerne nu - ifølge det oplyste - bruger nye og yderligere brutale våben, og at de bomber skoler og skyder på ambulancer, gør jo næppe den arabiske vrede mindre.
Dette er ikke ment som et forsvar for islamisme, men blot som at ønske om at få kendsgerningerne på bordet - ikke kun dem der passer til egne sympatier og antipatier.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (08/01/2009 09:32)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6407 - 08/01/2009 13:50
Re: ISRAELS KRIG, MEDIERNE OG FOLKERETTEN
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Hej Arne!I din kommentar udtrykker du blandt andet følgende opfattelse: ”For eksempel har jeg da megen respekt for, at Koranens Sura Tre i indledningen sidestiller "Toraen" og "Evangeliet" med Koranen (Alle tre sandhed fra Gud). Så hvem er egentlig mest tolerant her?” Den respekt må bero på, at du ikke har et tilstrækkeligt godt kendskab til Koranen, hadith og sira samt den islamiske fortolkningstradition og islams historie. Der er ikke tale om en ”sidestilling” af de hellige skrifter i de tre religioner, men derimod om, at Koranen utvetydigt beskylder jøder og kristne for, på grund af misundelse eller ondskab, at have forvansket eller forfalsket deres egne hellige skrifter. Guds eneste uforfalskede budskab til menneskene er den åbenbaring profeten Muhammad modtog og som i Koranen ordret og uforfalsket gengiver den eneste sande gud, Allahs, evigt gyldige og uforanderlige befalinger til menneskene. Dette forhold er den teologiske begrundelse for, at jøder og kristne der underkaster sig islams myndighed og overhøjhed gives beskyttelse mod jihad såfremt de indgår en ”beskyttelseskontrakt” (dhimma på arabisk) der reducerer dem til tredje klasses borgere – dhimmier - i den islamiske stat. Denne ydmygende status svarer nogenlunde til den status de tyske jøder havde i perioden fra vedtagelsen af Nürnberglovene i 1935 og indtil beslutningen om systematisk genocide på Europas jødiske samfund, besluttet på Wanseekonferencen i januar 1942. Denne tredjeklasses status indebærer betaling af en hård særskat – jizya – og i Koranen vers 9:29 pålægges det muslimerne at ydmyge dhimmier, egentligt at få dem til at føle sig ydmygede, også når de betaler jizya. Da sura 9 er et af de seneste vers erstatter det alt hvad der er sagt af mere fredelig og forsonlig art om jøder og kristne i tidligere mere fredelige sura, der stammer fra den periode, hvor profeten Muhammad endnu ikke besad politisk og militær magt – jfr. fortolkningsprincippet abrogering. Hvis man ønsker at forstå muslimernes ”tolerance” over for jøder og kristne er udgangspunktet sura 9 og ikke sura 3. Islamforskeren Robert Spencer har primært baseret på autoritative og respekterede muslimske retslærde gennemgået hele Koranen vers for vers, således at det som fremstår, er den officielle main stream islamiske forståelse af Koranen. Debattøren F. C. Bogger har tidligere på religion.dk oversat Spencers ”blogging the Quoran” til dansk. Her følger i Boggers oversættelse kommentarene til sura 9:29 "Blogging the Qur’an: Sura 9, “Repentance,” verse 29 Vers 29 i Koranens kapitel 9 http://www.usc.edu/dept/MSA/quran/009.qmt.html er det ene vers, hvor muslimer udtrykkeligt beordres til at føre krig mod og underkue jøder og kristne – ”Bogens Folk”, der, når de først er underkuet, indgår i ’dhimma’, muslimernes beskyttelse, og bliver dhimmier, beskyttede (eller skyldige) mennesker. Som sådan er den måde, hvorpå dette vers forstås af muslimske fortolkere, af afgørende betydning for jøder, kristne, og – ikke mindst fordi ens religion i den islamiske verden har en tendens til at blive betragtet som en del af ens etniske identitet og ikke som en sag om personlig overbevisning, derfor vil selv Richard Dawkins og Christopher Hitchens blive opfattet som kristne – ikke-muslimer i almindelighed. I henhold til As-Sawi, Ibn Juzayy og mange andre http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html blev ”dette vers åbenbaret, da Allahs Budbringer fik ordre til at bekæmpe byzantinerne. Da det blev nedsendt, forberedte Allahs Budbringer sig på ekspeditionen til Tabuk.”Ibn Kathir er enig http://www.tafsir.com/default.asp?sid=9&tid=20980 : ”Allah befalede Sin Budbringer at bekrige Bogens folk, jøder og kristne, i år ni efter ’Hijrah’ [udvandringen til Medina], og han forberedte sin hær til at bekæmpe romerne og kaldte folket til jihad, idet han bekendtgjorde sit formål og destination.” Dette var et togt, Muhammad forsøgte imod den byzantinske (østromerske) garnison i Tabuk i det nordlige Arabien i 631, men den byzantinske styrke flyttede sig væk, inden Muhammad nåede frem, og indlod sig ikke i kamp med muslimerne. Dette var stadigvæk hans første forsøg på at udfordre det mægtige kristne imperium, som muslimerne sidenhen skulle gøre indhug i i århundreder for til sidst endeligt at udslette det. Ibn Juzayy siger http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at dette vers er ”en ordre til at bekæmpe Bogens Folk” og, med henvisning til vers 30, ”fordi de nægter at tro på Allah på grund af jødernes ord ’Uzayr [Ezra] er Allahs søn’ og de krsitnes ord ”Messias er Allahs søn.’”Muslimer skal også bekæmpe dem, “fordi de anser ådsler, blod, svinekød osv. som lovligt”, og fordi ”de ikke slutter sig til islam.”Han siger, at “de lærde er enige om at acceptere jizya [en religiøst betinget kopskat] fra jøderne og de kristne,” og tilføjer, at “magianere/zoroastrianere er blevet optaget blandt dem i henhold til Profetens ord: ”Behandl dem som Bogens Folk”, skønt ”der er uenighed om, hvorvidt jizya skal accepteres fra afgudsdyrkere og sabianere.” Han understreger, at ”det ikke opkræves fra kvinder, børn eller de sindssyge” og at det markerer ”underkastelse og lydighed.”Selvom islamisk lov stipulerer, at jizya ikke skal opkræves af kvinder og børn, har virkeligheden i mange tilfælde været anderledes. I henhold til den banebrydende dhimmitude-historiker, Bat Ye’or: ”Kopskatten blev aftvunget ved hjælp af tortur. Skatteopkræverne forlangte gaver til sig selv; enker og forældreløse blev plyndret og udbyttet. I teorien var kvinder, de fattige, de syge og de affældige fritaget for kopskatten; ikke desto mindre fremviser armenske, syriske og jødiske kilder rigeligt med beviser på, at ’jizya’ blev opkrævet af børn, enker, forældreløse og ovenikøbet de døde. Et betragteligt antal bevarede dokumenter – bevaret i århundreder – vidner om vedholdenheden og udstrækningen af disse foranstaltninger.
Den franske konsul i Aleppo, Chevalier Laurent d’Arvieux, bemærkede i 1683, at tiårige kristne børn betalte jizya.
Her bemærker man endnu engang uoverensstemmelsen og modsigelsen mellem det teoretiske ideal og virkelighedens verden.”(The Decline of Eastern Christianity Under Islam, pp. 78-9). http://www.amazon.com/Decline-Eastern-Ch...TF8&s=books Tafsir al-Jalalayn siger http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at når vers 29 specificerer, at muslimer skal bekæmpe dem, der ”ikke følger Sandhedens Religion,” så betyder det dem, der ikke følger islam, ”der er klippefast og annullerer andre ’deens’ [religioner].”Ibn Kathir http://www.tafsir.com/default.asp?sid=9&tid=20980 giver et vink om, hvorfor det er sådan, når han forklarer, at Bogens Folk var i ond tro, da de afviste Muhammad, og at de ikke engang er sande troende, hvad angår deres egen religion: “Derfor havde Bogens Folk, når de ikke troede på Muhammad, ingen gavnlig tro på nogen Budbringer eller det, Budbringerne bragte. I stedet fulgte de deres religioner, fordi dette harmonerede med deres ideer, lyster og deres forfædres vaner, ikke fordi de er Allahs Lov og religion.
Hvis de havde været sande troende i deres religioner, ville den tro have dirigeret dem til at tro på Muhammad, fordi alle profeter bragte de gode nyheder om Muhammads komme og befalede dem at adlyde og følge ham. Alligevel troede de ikke på ham, da han blev sendt, selvom han er den mægtigste af alle Budbringere. Derfor følger de ikke tidligere profeters religion, fordi disse religioner kom fra Allah, men fordi disse passer deres ønsker og lyster. [denne sætning er sprogligt jammer på allerlaveste niveau – totalt uforståelig, men desværre en loyal oversættelse fra engelsk]. Derfor vil deres påståede tro på en tidligere profet ikke gavne dem, fordi de ikke troede på mesteren, den mægtigste, den sidste og mest perfekte af alle profeter.”
As-Sawi betoner http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at betalingen af jizya er tegn på, at ikke-muslimerne er “ydmyge og lydige over for islams afgørelser.”As-Suyuti bemærker, at jizya “ikke tages fra nogen, der er i økonomiske vanskeligheder,” selvom det i høj grad er sket i tidens løb. For eksempel siger en samtidig beretning om muslimernes erobring af Nikiou, en egyptisk by, i 640’erne, at ”det er umuligt at beskrive byens indbyggeres beklagelige tilstand. De var drevet så langt ud, at de tilbød deres børn i stedet for de enorme summer, de skulle betale hver måned ...”Dette var en manifestation af den “tilstand af ydmygelse”, der er udspecificeret i dette vers og skåret ud i pap af beduin-høvdingen al-Mughira bin Sa’d, da han mødte perseren Rustam. Al-Mughira sagde: ”Jeg kalder dig til islam – ellers skal du betale jizya, mens du er i en tilstand af ydmygelse.”Rustam svarede: “Jeg ved, hvad jizya betyder, men hvad betyder “en tilstand af ydmygelse?”Al-Mughira forklarede: “Du betaler den, mens du står op, og jeg sidder ned, og pisken hænger over dit hoved.”På samme vis siger Ibn Kathir http://www.tafsir.com/default.asp?sid=9&tid=20986, at dhimmierne skal ”vanæres, ydmyges og nedgøres. Derfor er det ikke muslimer tilladt at agte dhimmierne eller ophøje dem over muslimer, thi de er elendige, vanærede og ydmygede.” Juristen Sa’id ibn al- Musayyab (7. årh.) fastslog: “Jeg foretrækker, at dhimmierne bliver trætte af at betale jizya, eftersom Han siger: ‘indtil de betaler jizya med deres egne hænder i en tilstand af komplet ydmygelse.’”As-Suyuti uddyber http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at dette vers “bruges som bevis af dem, der siger, at den opkræves på en ydmygende måde, og således at modtageren sidder ned og dhimmien står op med bøjet nakke og ryg. Jizya’en anbringes i vægtskålen, og modtageren griber ham i skægget og slår ham på hagen.”Han tilføjer imidlertid, at “dette afvises i henhold til an-Nawawi, der sagde: “Denne metode er ugyldig.’” Zamakhshari var imidlertid enig i, at jizya skulle opkræves ”med nedgørelse og ydmygelse.” Den ydmygende behandling af dhimmier er ikke blot et historisk fænomen. Det foregår den dag i dag, for eksempel mod de kristne koptere i Ægypten, hvis muslimer føler, at kristne ikke optræder på en tilstrækkelig ydmyg og underdanig måde over for de sande troende. I november 2008 undlod en kristen dreng, der ikke kendte til dhimmiers pligter, at stige af sit æsel, for at vise sin respekt for en muslimsk begravelsesprocession, således som det er skik for dhimmier. Dette udløste vilde optøjer blandt muslimer samt plyndringer af kristne butikker. En beretning om hændelsen kan læses her: http://www.jihadwatch.org/dhimmiwatch/archives/023601.phpI øvrigt skal jeg henvise til Boggers oversættelse af Robert Spensers gennemgang af sura 3: Blogging the Qur’an: Sura 3, “The Family of Imran,” verses 1-32: http://onlinedebat.religion.dk/printthread.php?Board=terror&main=8808&type=postBlogging the Qur’an: Sura 3, “The Family of Imran,” verses 33-63: http://onlinedebat.religion.dk/printthread.php?Board=terror&main=8899&type=postBlogging the Qur’an: Sura 3, “The Family of Imran,” verses 64-120: http://onlinedebat.religion.dk/printthread.php?Board=terror&main=9215&type=postBlogging the Qur’an: Sura 3, “The Family of Imran,” verses 121-200: http://onlinedebat.religion.dk/printthread.php?Board=terror&main=9892&type=postDe øvrige kommentarer du knytter til mit oplæg vil jeg vende tilbage til efter du har haft lejlighed til at kommentere denne replik. Hilsen Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
|
1
registreret
Arne Thomsen
4
gæster og
16
søgemaskiner online.
|
|
Key:
Admin
Global Mod
Mod
|
|
|
|