Hej tros

Citat:
Og så hr. disciplicus: om "drab " på ufødte fostre!

Dit anførselstegn omkring drab kan ikke afhjælpe din forstokkethed!

Man kan dræbe selvstændige individer.

Et foster inden for rammen af legale aborter er ikke et selvstændigt væsen
Citat slut.

Kommentar:
Du skriver om forstokkethed, men du er jo selv en forstokket rad, når du kan påstå, at man kan dræbe selvstændige individer og jo, et foster er et levende liv. Et foster kan fra ca. 2 mdr. høre lyde og reagere på lyde og forslaget om udvidelse af tidsrammen for
fosterdiagnostik efter den gældende ramme er også stats drab for fulde gardiner.

Du har vist aldrig forstået hvad liv er og du har heller ikke talt med et forældrepar, som valgte at føde et barn med handicap.
Du har tilsyneladende heller ikke særlig stor tillid til af et forældrepars styrke og udholdenhed.
Der findes mange forældrepar som netop kan og gør det.

Livet er ikke det værste vi har !

mvh
disciple

Et foster er først et levende liv, når det kan leve fuldt ud og helt uafhængigt af fostertilstanden, dvs. efter fødselen.

Disciple skriver i et svar til tros:


Han fortsætter; Du har vist aldrig forstået hvad liv er ..., og det må jo siges at være en overbevisende argumentation, al den stund at det fortsat verden over blandt biologer, filosoffer, lovgivere har vist sig umuligt at nå til enighed om en definition på liv.

Disciples eget "bevis" for, at et foster er et selvstændigt liv, er heller ikke brugbar i praksis, da en kombination af en mikrofon og et voltmeter udviser den samme reaktion. Vi må så nok for konsekvensens skyld have en lov om, hvornår det er lovligt at fjerne batteriet fra denne selvstændige livsform, der kunne leve i lige så mange år som batteriet rækker.

Den religiøse floskel om det individuelle livs hellighed og ukrænkelighed er aldrig blevet fuldt respekteret af homo sapiens eller nogen anden livsform for den sags skyld, og skulle verden beslutte sig for at følge dette idiotiske religiøse påbud, ville livet hurtigt udvikle sig til "det værste, vi har".

Hvad abortdiskussionen reelt drejer sig om er, hvorvidt en ufærdig, uselvstændig, umælende, ubevidst celleklumps fortsatte uønskede udvikling er vigtigere end de menneskers tilværelse, som et fuldbårent (muligvis stærkt defekt) barn ville påvirke. Et tvivlsomt fremtidigt liv kontra en række levende mennesker med bevidsthed og følelser, der ville få deres egen udvikling hæmmet med dette bidrag til jordens overbefolkning. Set i det lys er religiøse holdninger til problemet det rene vanvid.

Livets alsidighed overlever kun i kraft af en regulering af væksten. Fordelt på arterne dræbes hvert sekund hundreder af milliarder af livsanlæg på forskellige stadier, og disse drab er en tvingende nødvendighed. En enkelt bakterie har et vækstpotentiale, der, hvis den fik tilført ubegrænset næring, på få dage ville vokse til en klump større end solsystemet.

Mere komplekse organismer som f.eks. bananfluen drosophilia er mere beherskede. En enkelt flue bliver højst til knap 3.000 på 3 uger, så deres formering vil vi med glæde begrænse. Der er heller ingen religiøse tabuer mod, at vi udsætter dem for radioaktiv bestråling for at studere mutationer i deres DNA.

Ovenstående eksempler understreger vist tydeligt nødvendigheden af en vækstregulering, uanset hvilke arter det drejer sig om, og lige nu viser den menneskelige vækst sig at være den farligste for klodens liv som helhed. Vi har ikke råd til at lade os dirigere af middelalderlige pavelige dekreter.

Disciples rørende beretninger om selvopofrende forældre er et hyklerisk argument, al den stund at det ikke medtager de endnu flere ødelagte tilværelser, som uønskede graviditeter har medført. Det er også et billigt argument, da Disciple jo ikke selv skal bære byrderne for sin religiøse holdning.

For en 30-40 år siden bølgede diskussionen i et populært amerikansk magasin om, hvornår begynder livet? Der kom masser af velargumenterede bidrag fra både læger, præster, sagførere, politikere og filosoffer, indtil datidens "Joe, the plummer" skar igennem hele diskussionen med følgende definition: Livet begynder, når børnene er flyttet hjemmefra og hunden er død.

Dette synspunkt er mindst lige så velbegrundet som religiøse postulater om livets hellighed.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Jeg har tilladt mig at ændre overskriften til noget mere dækkende for kristendemokraternes formandsskifte.

Hej disciple.
"du har vist aldrig forstået hvad liv er og du har heller ikke talt med et forældrepar,som valgte at føde et barn med handicap"
Nu kan der jo være at disse forældrepar valgte ikke at abortere fordi de tænkte på sig selv og dette at få et barn, men havde de tænkt det ordentligt igennem, ville de måske have spekuleret på hvordan deres handicappede barn skulle klare sig når de ikke var her mer og så havde valgt en abort, jeg tror ikke de tænkte på barnet for så ville en abort været mere menneskelig.
Jeg havde en gang noget tilknytning til en instution for multihandicappede børn i København, det var nogle uhyggelige skæbner disse børn gik imøde, jeg tænkte tit på at disse ikke burde have været født og jeg tror at hvis forældrerne havde vist deres børn skulle have et så dårligt liv, ville de nok have foretrukket abort.
Men du mener at fostre under alle omstændigheder skal have et liv, om de kan klare sig selv eller ej, om de ved hvad der foregår eller ej, jo det er "næstekærlighed" fra et kristent synspunkt.

Hej treram

Jeg skal undlade at kommentere Ole Bjørn udover dette:
Citat:
Disciples rørende beretninger om selvopofrende forældre er et hyklerisk argument, al den stund at det ikke medtager de endnu flere ødelagte tilværelser, som uønskede graviditeter har medført. Det er også et billigt argument, da Disciple jo ikke selv skal bære byrderne for sin religiøse holdning.
Citat slut.

Kommentar:
Hyklerisk- du aner ikke hvad du skriver om !
Ole Bjørns fokus er på forældrene og ikke på fostret. Og hvem i den "oplyste" vestlige verden ved ikke, at en kvinde kan blive gravid ved et samleje, så hvem taler så om "uønskede" graviditeter Ole Bjørn. Du gør jo velunddannede mennesker til dumme og uvidende med din argumentation.
Og om din uforskammede sidste sætning vil jeg blot sige, at du intet ved og intet fatter, når jeg skriver som jeg gør.
Skam dig !

Og til dig treram:
Citat:
Nu kan der jo være at disse forældrepar valgte ikke at abortere fordi de tænkte på sig selv og dette at få et barn, men havde de tænkt det ordentligt igennem, ville de måske have spekuleret på hvordan deres handicappede barn skulle klare sig når de ikke var her mer og så havde valgt en abort, jeg tror ikke de tænkte på barnet for så ville en abort været mere menneskelig.
Citat slut.

Kommentar:
Ja, det er jo netop det jeg forsøger at påpege. Denne egoisme- at tænke på sig selv-er så udpræget en narcissistisk trend i vor "senmoderne tid" og herunder eksperimenterer man med det dyrebareste af alt- nemlig livet.
En abort kan ALDRIG være menneskelig- spørg dem som har været igennem en sådan.
En af mine venner har været handicappet fra fødslen, og jeg kan garantere dig, at han er højt intelligent- datalog- en glad gut med masser af humor og gå på mod.
Jeg ville nødig undvære ham og andre, som har handicaps, for de holder mig til ilden, at være taknemmelig over, at jeg fik lov til at leve og også at opleve, at livet ikke er det værste vi har.

Gud spiller ikke terningespil om os, men mange mennesker gør sig til Gud, når de gennem den teknologiske udvikling spiller terningespil med kommende generationer.

Som Barack Obama siger det, mod til at håbe !
Det er derfor vidunderligt, at antallet af aborter er for nedadgående og at det at påtage sig sit ansvar for resultatet af et kærlighedsforhold- et foster i udvikling- er stigende.

Mod til at håbe- ja, på at antallet i fremtiden er udtryk for den sidste udvej og ikke en generel tendens.

mvh
disciple