Det påstås, at ligheden mellem diktaturer og demokratier er den, at det i begge tilfælde er idioterne som regerer. Forskellen er blot, at i demokratierne bliver idioterne valgt af andre idioter, mens de i diktaturerne vælger sig selv.
I USA er forudsætningen for at blive valgt til præsident, at kandidaten kan få endnu dummere amerikanere til at donere en milliard dollars, som anvendes til at vedligeholde den amerikanske drøm i en rød eller blå version, samt nedgøre og tilsvine modkandidaten i den såkaldte valgkamp.
Præsident Bush er den mest upopulære præsident i nyerere amerikansk historie og han trækker det republikanske parti med ned. Amerikanerne vil have fred og gode tider, så på den baggrund er det døden for en kandidat, hvis han af oppositionen kan udstilles som en dårlig efterligning af præsident Bush.
Derfor er Obamas hovedvalgtema FORNYELSE, og det er sådan set også budskabet fra McCain, men det solgte ingen biletter. I desperation entrerede den forhenværende krigshelt derfor med Alaskas sexbombe af en guvernør, der i det mindste ikke tilhørte the old boys network i Washington, men blot var en helt almindelig uforfærdet chick husmor og
hockey mom, der havde lagt jagten på sæler og isbjørne på hylden til fordel for politik. En ægte amerikansk drøm som repræsenterede alle de gode konservative dyder og som havde sat korruptionen og oliekartellet pistolen for tindingen i sin olieproducerende hjemstat.
Det var næsten for godt til at være sandt og snart væltede skeletterne da også ud af Palins skab, efter at Obamas spindoktorer havde taget den tidligere miss Alaska i nærmere øjesyn. Sexbomben havde på skammelig vis misbrugt sin magt til at få fyret sin ualmindelig tumpede svoger af en state troper. Ikke noget ulovligt, men dog moralsk angribeligt var konklusionen. Palins ugifte teenagedatter var desuden gravid, hvilket satte et stort spørgsmålstegn ved guvernørens evne til at videreformidle de gode konservative amerikanske familieværdier. Det gav lidt murren på den konservative bagsmæk i Bibelbæltet, men var dog snart glemt efter at nogle imagekonsulenter havde givet Palin et helt nyt og endnu mere sexi look. Klæder skaber folk siger man, og det er utroligt hvor langt man kan komme med blot nogle få hundredtusinde dollars når det gælder om at sælge varen på emballagen.
Problemet med Palin er, at mændene nok elsker hende, mens de skuffede kvinder hun skulle tiltrække efter Hillary Clinton blev Obama fan, hader hende. Hvad Palin står for rent politisk har jeg aldrig fundet ud af, da politik er det eneste jeg ikke tænker på, når denne pin up giver et af sine glamurøse gallashows. Hendes største attraktion rent politisk er nok, at hun slet ikke ligner præsident Bush.
Obama kom for skade at sige, at han ville sprede velstanden og det tangerer uamerikansk virksomhed, for er det ikke den skinbarlige socialisme? Især når det kommer fra en sort protomuslim hvis omgangskreds tæller alt fra terrorister til en pastor som hader Amerika og en hustru som tidligere skammede sig over at være amerikaner.
Obama vil fred for enhver pris. Desværre er Hitler død så han må nøjes med at tilbyde monstre som irans judeofobe krigsliderlige jihadist af en præsident betingelsesløse forhandlinger og det samme gælder naturligvis for andre monstre i Ondskabens Akse. Man kan vel altid tale om tingene. Det mente også demokraten Jimmy Carter, den tidligere indehaver af rekorden som USAs mest upopulære og uduelige præsident.
Er man i tvivl om hvem man bør stemme på kan man blot kaste et blik på alle de gode kræfter, som støtter Obama. En tidligere skrivebordsgeneral og udenrigsminister Colin Powell, der fyldte FN med løgn op til angrebet på Irak; beundreren af Cubas styre og økonomi, filmfænomenet Michael More; Hamas der kæmper for fred og demokrati i et Palæstina uden jøder; terroristen Bill Ayers, der hjalp Obama igang som
community organizer i Chicago, samt den sorte islamofile lystløgner og kollega til pastor White, Jesse Jackson – det kalder jeg
”a slam dunk!”. Prædident Bush er dog noget af en vatpik, som ikke engang kan finde ud af, hvem fjenden er og derfor angreb det forkerte land til ingen verdens nytte. I stedet for at koncentrere kræfterne om Afghanistan og Al Qaeda skulle idioten absolut vise at han kunne vinde den krig som hans far afbrød i utide. Derfor står den kommende præsident med et endnu større problem end før, for det irakiske sharia-demokrati amerikanerne fik trumfet igennem domineres selvfølgelig af shia-muslimer som udgør befolkningsflertallet og derfor orienterer det nye Irak sig mod deres trosfæller i Iran. Del og hersk er åbenbart et princip som er gået i glemmebogen i Guds eget land sammen med
”Kend din fjende!”McCain vil kæmpe irakkrigen til ende,
"om det så skal tage 100 år" kom idioten for skade at sige, og det er jo lige vand på Obamas mølle om øjeblikkelig tilbagetrækning af alle amerikanske tropper fra det irakiske kviksand og fred i vor tid.
Men ellers er det økonomien der dominerer mundhuggeriet blandt kandidaterne i den såkaldte valgkamp. Obama vil sænke skatterne for de fattige og brandskatte virksomhederne samt ikke mindst børshajerne på Wall Street. Dette forhindrede dog ikke den forhenværende sorte muslim i at støtte en redningsplan, der pumpede 700 milliarder skatteyderdollars i storfinansen for at forhindre en total økonomisk nedsmeltning.
Det var således ikke Obama, men Bush, som satte skub i nationaliseringen af finansverdenen, det førte skridt hen imod egentlig socialisme. Selv ultraliberalisten Greenspan, den tidligere casinobestyrer, blev taget på sengen i hans otium og måtte over for kongressen påtage sig et medansvar for den
"økonomiske tsunami", en anomali, som ikke indgik i økonomiprofessorens adamsmithske økonomiske model, hvorefter markedets grådighed altid ville frelse sig selv og alle amerikanere, hvis blot egoismen fik lov til at udfolde sig med så få restriktioner som muligt.
I USA har man diskuteret uafhængighed af arabisk olie siden oliekrisen i 1973. Selv Bush har indset, at amerikansk politik er i lommen på de arabiske olie-jihadister og som en anden narkoman ønskede Bush en kold tyrker for at få bugt med afhængigheden. Men ligesom narkomaner der uophørligt taler om at blive deres misbrug kvit, men aldrig får taget sig sammen, blev det også ved ordene for Bush, hvis klan fortrinsvis har beriget sig selv på olie og nydt godt af olieprisens himmelflugt.
Begge kandidater har dog indset fordelene ved en energipolitik som ikke er baseret på olie, men på alternative energiformer og ny teknologi, der både kan skabe mange nye jobs og sætte de arabiske oliesheiker på plads, så den synes at være hjemme – endnu en
slam dunk som yankeerne siger, inspireret af den forhenværende CIA chef, George Tenet, der i december 2002 kunne berolige præsident Bush med, at oplysningerne om Saddams masseødelæggelsesvåben var
"a slam dunk". Så Obama bliver valgt til ny præsident fordi sloganet om fornyelse, fred og omfordeling af goderne lyder som mana fra Himlen i de hårdt plagede amerikaneres øren. Palin effekten er stort set udeblevet og McCain ligner desværre både en gammel træt krigshest og præsident Bush for meget. Da intet kan være værre end Bush og det der ligner, er de fleste middelklasse amerikanerne parate til at springe ud på det dybe med
community organizeren i håb om, at han både kan få brugt med casino økonomien og den jihadiske terrortrussel mod Supermagten ved at tale apeacement med fjenderne.
Men lur mig om ikke republikanerne om fire år præsenterer Sarah Palin i ny lækker indpakning, når Obamas politik har ført til endnu større ulykker end den gode kristne jordnøddefarmer Jimmy Carter formåede, endog uden at have en pastor og åndelig vejleder som fyldte sine prædikener med
",God Damn America" vel nok for at bryde ensformigheden i det evige mantra om den indgroede hvide racisme, der kan blive for meget, selv for en sort menighed.
Jeg kan næsten ikke vente til næste valgkamp, hvor Sarah Palin går i ringen med en hårdtslående Hillery Clinton i hvad der tegner til at blive århundredets vildeste mudderkamp for kvindelige fribrydere. Kvinde er kvinde værst siger ordsproget, så hussarerne kan allerede nu begynde at glæde sig.
Hilsen
Ipso Facto 
Svar
Citer
Man bliver helt nervøs for, at oven i den økonomiske krise vil der også blive mangel på kander i den nærmeste fremtid. 
