Du har ganske ret, Hanskrist.
Set udefra er det ganske klart, at hverken bridge eller religion kan give os den ønskede forståelse af universet og af os selv. Det kan kun studiet af virkeligheden, hvis love og regler ikke er menneskelige opfindelser.
Religion er interessant som en funktion af psyken, men ingen af de eksisterende religioner kan give os en integreret forståelse af livet, hvis vi antager deres dogmer. Det er først når vi afkaster dogmetroen, at vi begynder at se sammenhængen i det store billede.
Så dyrk I trygt jeres religionskritiske hobby. Jeg skal nok undlade at blande mig. Jeg interesserer mig kun for den del af religionerne, der har direkte indflydelse på samfundsfunktionerne, for det er noget der kommer os alle ved.
Mvh
Ole Bjørn ;)
Hvis du ser på religionerne og deres tilhængere som nogle, der forsøger at forstå sig selv udelukkende ud fra de respektive normer og dogmer, som religionen måtte repræsentere, kan jeg på sin vis godt følge din - måske lidt oppositionerende - kommentar. På samme måde kan jeg nogle gange tage mig til hovedet, når nogle politikere giver udtryk for et menneskesyn, der er ganske præget af deres politiske diskurs. Det samme gælder præster og andre religiøse personer.
Men jeg kan nok ikke helt følge dig til dørs, Ole Bjørn, alene af den grund, at tro for mit vedkommende på den ene side har at gøre med en gudstro og på den anden side har at gøre med livet (og er ikke at sammenligne med bridge). Vi kan ikke alle være specialister i at forstå universet, og heldigt nok er vores forskellige ressourcer fordelt - med andre ord har vi forskellige tilgange til virkeligheden.
Mvh
Anne
(P.S Julia Roberts tiltrækker lige nu mere end debatten:-)