annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Fra bjørnens familiealbum.
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 310 gæster og 306 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#5118 - 09/10/2008 23:48 Derfor skal vi ud af FN i en fart!
Bogger Offline
ny
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 47
Derfor skal vi ud af FN i en fart:


http://www.uriasposten.net/?p=6213#comments


Se filmklippene! Sådan lukker FN munden på islam-kritikere!
Det er rystende, det er chokerende!

Menneskerettigheder hedder nu muslimrettigheder til helt i overensstemmelse med Koranen at forfølge og intimidere anderledes troende. Og hvis nogen brokker sig, bliver der bare slukket for mikrofonen!

FN har udviklet sig til verdens største og farligste parodi.


Bogger
Top Svar Citer
#5119 - 09/10/2008 23:53 Re: Derfor skal vi ud af FN i en fart! [Re: Bogger]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Jeg tror, at vi ville komme et skridt videre hvis kun demokratier kunne være medlemmer af FN.

Det er helt idiotisk, at der sidder nationer, repræsenteret af mennesker, der ikke repræsenterer en folkevalgt regering.
Top Svar Citer
#5124 - 10/10/2008 01:05 Re: Derfor skal vi ud af FN i en fart! [Re: Bogger]
Admin Offline

godt igang
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 385
Sted: Solskinsøen
Kære Bogger

Tak for linket. Desværre er den ene video ej længere tilgængelig trist

Men det er ganske uhyggeligt, at islam kritiske røster også lukkes i FN regi. Hvornår kommer turen til DK?
_________________________
Venlig hilsen
Admin
Top Svar Citer
#5126 - 10/10/2008 01:22 Re: Derfor skal vi ud af FN i en fart! [Re: Bogger]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Bogger!

Velkommen på den frie debat her på Trosfrihed.

Vi har faktisk allerede i forrige uge haft en spændende debat om hvad vi efterhånden kan anvende FN til i lyset af de islamiske staters sammenrotning mod Vesten for at underminere vort værdigrundlag og principper. Se tråden i afsnittet filosofi: Kai Sørlander om Durban2.

Fra den tråd tillader jeg mig at genbruge mit andet indlæg:

Af historiske og filosofiske grunde er jeg yderst skeptisk over for mulighederne i den nuværende verden gennem internationalt samarbejde at opbygge en global retsorden således som man forsøgte med Folkeforbundet efter første verdenskrig og med de Forenede Nationer efter anden verdenskrig.

Folkeforbundet kom aldrig til at fungere efter sin hensigt, at skabe en mere fredelig verden gennem voldgift og sanktioner, for da det kom til stykket, formåede demokratierne ikke at stille noget op over den italienske fascisme og Hitler valgte at trække Tyskland ud af Folkeforbundet straks efter magtovertagelsen i 1933.

Det er det mønster jeg ser gentaget i FN, som stort set var handlingslammet under den kolde krig som var en ideologisk konflikt. I den nye verdensorden hvor konflikterne primært er mellem kulturer og civilisationer med uforeneligt verdenssyn og grundværdier bør Vesten og demokratierne alvorligt overveje, om ikke FN nu er nået dertil, hvor det blot er blevet en ny kampplads for striden mellem Vesten og islam, hvor islam nyder pragmatisk tilslutning fra en række verdslige diktaturstater. Samme mønster som førte til Folkeforbundets undergang idet diktaturene rottede sig sammen mod demokratierne.

Derfor ser jeg også opfordringen til boykot af Durban2 som et mere generelt og første symptom på, at stadig større og indflydelsesrige kredse i Vesten har opgivet FN som et nyttigt globalt forum til fremme af fred, sikkerhed og demokrati i verden.

I en verden præget af ”clash of civilizations” er det nok på sigt umuligt at opretholde en organisation som primært bygger på vestlige værdier omkring demokrati og menneskerettigheder. Ikke blot den muslimske verden, men også den asiatiske bygger på et verdenssyn og grundværdier som i et vist omfang er uforenelige med den fokusering på individet som i Vestens humanistiske tradition førte til det liberale demokrati. Asiater foretrækker en model, hvor orden, samfundsfællesskab og familie har forrang for individets interesser – i modsætning til den vestlige individualisme.

De Forenede Nationer opfattes således af andre civilisationer i stigende grad som et instrument for vestlig kulturimperialisme, et synspunkt som også har støtte blandt de vesterlændinge som hævder et kulturrelativistisk standpunkt, hvorfor de ikke kan anerkende den universalitet som kommer til udtryk i Verdenserklæringen om menneskerettigheder.

Huntingtons nye verdensorden peger i retning af, at hverken fred, sikkerhed eller demokrati fremmes når der sker en sammenrotning i FN af de nævnte grupper, hvorved de forsøger at overtage magten og ændre FN til et instrument for fremme af deres politiske, kulturelle og religiøse interesser på bekostning af Vestens.

Den logiske realpolitiske konsekvens synes at være, at Vesten fremmer sine egne interesser samt freden og stabiliteten i verden bedre ved at samarbejde indbyrdes i et nyt fælles forum for demokratiske stater og så overlade det til de konkurrerende civilisationer, at forme deres egne fora. Dette er til dels allerede sket i form af Organisationen af Islamiske Stater (OIC) og ASEAN den sydøstasistiske geo-politiske organisation.

Du (Kræn-P) fremkommer med en kritisk kommentar til min bemærkning om, at EMRK står over den danske Grundlov:

Citat:
"Jeg har en enkelt statsforfatningsretlig rettelse til dit udmærkede indlæg. Det er korrekt, at EMRK i 1992 blev incorporeret i gældende dansk ret, men det var med lovskraft, og derfor står EMRK ikke over grundloven."


Der er som bekendt ikke enighed blandt statsforfatningsjurister om hvordan EMRK præcist er placeret i forhold til Grundloven.

Institut for Menneskerettigheder anfører blandt andet følgende om dette emne:

Citat:
"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvender en såkaldt dynamisk fortolkning, dvs. at Domstolen vurderer formålet med den og den bestemmelse, ytringsfrihed, fagforeningsfrihed osv., med udgangspunkt i samtidige forhold (“present day conditions”) for at sikre at beskyttelsen af konventionensmenneskerettigheder følger med udviklingen i bl.a. staternes retsopfattelse og retspraksis.

Politikerne eller domstolene

Bestemmelserne i konventionen er imidlertid formuleret mere politisk end danske lovbestemmelser, “Enhver har ret til ytringsfrihed” osv. Desuden er det dansk tradition at det er de politiske organer der fører menneskerettighederne ud i livet, især gennem lovgivning - ikke domstolene der gennem deres selvstændige fortolkning giver bestemmelserne (nyt) indhold.

Udvalget der forberedte inkorporeringsloven, understregede at konventionens vagt formulerede bestemmelser overlader et betydeligt skøn til den enkelte stat, og at det er lovgivningsmagten og ikke domstolene der bør skønne.

Konventionstekst eller sager?

Betyder det så at man skal se helt bort fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, eller er denne også blevet en del af dansk ret? Det spørgsmål er juristerne ikke enige om.(Min udhævning). Nogle mener at kun konventionsteksten er en del af dansk ret. Andre har den opfattelse at konventionens indhold ændrer sig gennem den dynamiske fortolkning som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvender. Efter deres mening er det denne dynamiske fortolkning af konventionens indhold som Danmark er forpligtet til at overholde."


Der har i Højesteret i de senere år været stadig tydeligere tendenser til, at aførelser i sager om ytringsfrihed ikke begrundes med henvisning til Grundloven, men alene til domspraksis ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Herom anfører Instituttet følgende:

Citat:
"KONVENTIONEN OG YTRINGSFRIHEDEN

Hvis man undersøger domme siden 1992 (Peer Lorenzen har set på trykte afgørelser 1995-98, jvf. Lov og ret, maj 1999, s. 5f), kan man bl.a. finde en tendens til at domstolene i stigende omfang fortolker ytringsfriheden på samme måde som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gjort. Fx frifandt Højesteret (1997) i en straffesag om injurier der var blevet fremsat i en lokalavis, journalisten og redaktøren.

Højesteret henviste til Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed og udtalte bl.a. at når man skal bedømme hensynet til ytringsfriheden i forhold til hensynet til beskyttelse mod ærekrænkende ytringer, så må man særligt interessere sig for om der skabes begrænsninger som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan (public watch-dog).

Den offentlige vagthund

I sagen Jersild mod Danmark (1995) havde et flertal af dommerne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ladet hensynet til ytringsfriheden veje tungere end hensynet til beskyttelse mod ærekrænkende ytringer. I dette tilfælde drejede det sig om racediskriminerende ytringer fremsat af såkaldte grønjakker i et interview som en journalist foretog i en fjernsynsudsendelse.

Domstolen begrundede bl.a. dommen med at ytringsfriheden er en hjørnesten i et demokratisk samfund. Selvom pressen ikke må overskride de begrænsninger der er sat for ytringsfrihed, bl.a. beskyttelsen af andres rygte eller rettigheder, så er det ikke desto mindre pressens pligt at sprede information og idéer af offentlig interesse, og offentlighedens ret at få denne information. I modsat fald vil pressen være ude af stand til at spille sin vitale rolle som offentlig vagthund."


Til støtte for dit synspunkt om forholdet mellem EMRK og Grundloven anfører du følgende:

Citat:
"Den eneste norm, der begrebslogisk har en højere rang end grundloven, er den såkaldte grundnorm, der er verbaliseret i grundlovens § 88. Denne tekst beskriver fremgangsmåden for ændring af grundloven. Derfor er den en trinhøjere norm i forhold til grundlovsbestemmelserne."


Så vidt jeg kan bedømme bygger du din vurdering på Alf Ross’ retspositivistiske grundopfattelse, hvorefter demokratiet ses som et formelt system. I statsforfatningsretten skriver Jens Peter Christensen afslutningsvis:

Citat:
"I de fleste af de spørgsmål, hvor Alf Ross fremkom med nye og anderledes synspunkter end sine forgængere og samtidige, førte han, på grund af sin optagethed af abstrakte begrebsdannelser og logiske ræssonnementer, forfatningsretten på afveje. Som forfatningsjurist var Ross overdrevent fascineret af filosofi og logik.

Hans retsfilosofiske hovedværk Om Ret og Retfærdighed fra 1953 forfægter en teori om, at retten er et socialt, empirisk faktum. Værket var af grundlæggende betydning for dansk retsteori, og i bogen markerer han en fundamental afstand til naturretten:

"....modsætningen mellem naturretsfilosofi og en realistisk retslære på sociologisk grundlag ikke kan betragtes som en divergens mellem afvigende videnskabelige teorier, men i virkeligheden er udtryk for en langt mere dybtgående divergens, nemlig mellem en magisk-religiøs-metafysisk og en videnskabelig tilnærmelse til livet og dets problemer."


Et eksempel på både Alf Ross' dybe, mangeårige indflydelse og en præcisering af, hvor retspositivisterne rent videnskabsteoretisk placerer juraen, finder vi hos Alf Ross' efterfølger som underviser i retsfilosofi på Københavns Universitet, Preben Stuer Lauridsen, som i sin lærebog Retslæren skriver:

Citat:
"Retsvidenskaben skal være en videnskab, der beskriver virkeligheden, har sin genstand i det eksisterende samfund, og må stå og falde med, om den stemmer overens med realiteterne i dette samfund."


Her er mit demokratisyn et andet end både det naturretsfilosofiske og det retspositivistiske, idet jeg begrunder demokratiets berettigelse på det etiske konsistenskrav fra hvilket den politiske ligeværdighed kan udledes ved logisk eksplikation. Rammerne for demokratiet, herunder forholdet mellem politik og jura, sættes herefter af den politiske filosofi, som kan udledes af det etiske konsistenskrav.

Et sådant forskelligt filosofisk udgangspunkt implicerer også forskellige opfattelser af hvad demokrati er og hvorledes statsforfatningsretten bør udformes.

Det vil selvfølgelig føre alt for vidt her at gå ind i en nærmere drøftelse af disse forhold, men det kunne være af interesse for mig, hvis du kort uddybede din demokratiopfattelse samt syn på statsforfatningsretten udover hvad du allerede har gjort.

Hilsen

Ipso Facto pifter



_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Nyheder fra Religion.dk