annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15453733
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2365629
Et andet syn 1975461
Jesu ord 1515118
Åndelig Føde 1445516
Galleri
Et lille udvalg
Hvem er online?
0 registrerede 265 gæster og 284 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 7 af 10 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 10 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4912 - 02/10/2008 10:56 SPROGLIGE OVERVEJELSER . [Re: Ipso Facto]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

I anledning af den pågående diskussion om retskrivning i denne tråd, må jeg endnu engang fastslå, at korrekt sprogbrug ikke defineres af hverken begrebsfilosoffer, tilfældige litterater eller andre enkeltpersoner. Det er flertallets opfattelse og brug af ordene på et givet tidspunkt, som det fremgår af især skriftlige medier, der er bestemmende for, hvad der er korrekt dansk.

Dansk Sprognævn er den institution, der er sat til at følge denne udvikling, formulere reglerne og afgøre hvornår stavemåden eller betydningen af et ord er skiftet så meget, at en ny definition er påkrævet. Eksempelvis er nedenstående sætninger i kursiv fyldt med både stavefejl og ukorrekt sprogbrug efter vore dages regler, men i 1683 var de korrekt dansk:

End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.

Til overflod var ovenstående sætninger også skrevet med gotisk skrift (krøllede bogstaver), som de fleste af nutidens mennesker har store problemer med at læse.

Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn er kun vejledende. Den angiver ikke altid alternative stavemåder, selv om de fortsat anses for korrekte. De udelades i de tilfælde, hvor de klart er på vej ud af sproget, for ikke at bidrage til den almindelige forvirring omkring korrekt sprogbrug.

I det aktuelle tilfælde er der dog ikke tale om en korrekt alternativ stavemåde, uanset om den kan findes et par steder i fortidig litteratur. Forsæt og fortsæt er både grammatikalsk og semantisk to vidt forskellige ord, der på ingen måde kan anvendes synonymt. Det afspejler sig bl.a. i det juridiske fagsprog, hvor en forsætlig handling betegner en bevidst intention og ikke en gentagelse eller følge af tidligere handlinger.

Sådanne forvekslinger er dog almindelige hos mennesker uden dybere forståelse af sprogets funktion. Dets primære opgave er kommunikation, dvs. transport af information fra et menneske til et andet. Det lader sig kun gøre, hvis sender og modtager benytter sig af den samme kode, dvs. samme sprog og nogenlunde samme opfattelse af ordenes betydning.

Overdreven brug af fremmedord.

Nogle mennesker har den besynderlige opfattelse, at brug af fremmedord eller fagsprog (specialord) placerer dem på et højere intellektuelt stade. Det er en total misforståelse. At lære sig fremmedord er ingen kunst, men at vælge, hvornår man skal anvende dem, er kunsten. Den virkeligt intellektuelle og forstandige sprogbruger vælger sine ord efter, hvad der kommunikerer bedst, og det vil sige under hensyntagen til flertallets formodede vokabularium (ordforråd).

Formålet med sådanne sproglige imponereløb (jvf. alfahannens daglige magtdemonstration hos chimpanserne) er da heller ikke kommunikation, da denne ville afsløre afsenderens faktiske uvidenhed om emnerne. Det handler ganske enkelt om at opnå ry for en intellektualitet, der ikke er til stede, det man på enkelt dansk betegner som distanceblænderi. Det er også glimrende beskrevet i den filosofiske konstatering: Det tåget sagte, er det tåget tænkte.

Ikke desto mindre falder mange mennesker for tricket, da vores opdragelsestradition baserer sig mere på at indoktrinere autoritetstro, end på at lære børnene kildekritik og selvstændig tænkning. Det åbner så mulighed for politiske kandestøbere og demagoger af forskellig art at gøre deres meninger gældende på bekostning af fornuft og rationalitet.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Til de mere sprogkyndige: Jeppes konsistente grammatolatriske obsessioner er en signifikant indikation på megalomaniske ekspressioner deuteropatisk konditioneret af et eksuberant puerilt inferioritetskompleks, okkasioneret af traumatiske infantile empirier med minus habens i relation til sine sodales. Dette eksplikat gælder i alle mulige og tænkelige verdener inklusive de absolut transcendentale.
griner
Top Svar Citer
#4915 - 02/10/2008 11:27 SPROGNAR [Re: ole bjørn]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

cool
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#4919 - 02/10/2008 12:05 Re: ETISKE OVERVEJELSER (1) [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Citat:
Sig mig, magter du end ikke at læse hvad jeg skriver? Er du fuldstændig mentalt blokeret?

Desværre for din flugt fra kendsgerninger læser jeg udmærket!
Citat:
en i allerhøjeste grad sprællevende og aktuel journalist og filosof Jens Staubrand, der på kreativ vis anvender formen ”fortsæt”.

Det kreative må stå for din regning. Der er ud fra den kontekst, du har fundet, mest grund til at tro, der er tale om en skrivefejl!
Din flugt ses tydeligt af, at du – for at komme så langt væk fra din kalamitet som det er dig muligt – indkopierer en biografi over din formodede frelsermand!
Efter din kopi fra ODS skriver du:
Citat:
Så de selvhøjtidelige rethaveriske kejsere og klovner faldt alle nok så smukt i den lille sprogfælde jeg havde lagt for dem, og det er jo ganske morsomt. De er jo alle såre forudsigelige.

Nu er de pågældendes kendskab til sprogets kreative mestre og fornyerere som Kierkegaard, Sophus Clausen, Staffeld med flere sikkert lige så begrænset som evnen til at læse og forstå mine tekster.

Hvis nu den selvhøjtidelige, rethaveriske kejser og klovn, Ipso kunne læse, ville han ikke have blæst sig sådan op.
For det første er det en gevaldig efterrationalisering klovnen foretager, når han nu vil have os til at tro, han bevidst lagde en sprogfælde!
For det andet læser han artiklen i ODS forkert. Artiklen handler om FORSÆT. Herunder gives der en enkelt henvisning til FORTSÆT ”spøg. ell. vulg. Fortsæt.SophClauss.L.57”. Resten af artiklen handler om FORSÆT.
Det fine selskab, du så uelegant placerer dig i, må du desværre for dig vinke farvel til.
Og du tilføjer:
Citat:
Men det kræver nok, at de pågældende først får fjernet de mentale skygklapper,

SKYGKLAPPER?
Ordet findes ikke i ODS og i site:www.dsn.dk skygklap fås følgende resultat: ”Mente du: site:www.dsn.dk skyklap”
Din stavemåde her er måske også en sprogfælde?
På svensk hedder en skyklap en skygglapp, men det kan næppe redde dig.

Top Svar Citer
#4920 - 02/10/2008 12:14 Re: SPROGLIGE OVERVEJELSER . [Re: ole bjørn]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Ole Bjørn.

Et virkeligt godt indlæg med stort informationsindhold. Jeg tillader mig at supplere det med noget, som andre end du selv skal sige.

Dette går ud på, at ganske mange af dine oplæg drejer sig om vanskeligt forståelige emner, som du imidlertid fremlægger på en så pædagogisk veltilrettelagt måde, at alle, der interesserer sig for emnet, kan være med. Det er sådan noget, der skaber læseværdighed på et debatforum. Tillige tiltrækker det nye debattører.

For mig er det store forbillede afdøde professor Alf Ross, der var en sprænglærd mand med doktorgrader i såvel jura som filosofi. Han kunne skrive i jævnt dagligdags sprog om selv de vanskeligste og mest indviklede juridiske og retsfilosofiske emner. Han har været et eksempel til efterfølgelse.

Må jeg så tillade mig at slå over i noget mere useriøst. Det drejer sig om én af de mange barn- og ungdomsoplevelser, som min afdøde ven Jens og jeg udvekslede.

Jens var vestjyde og god til at berette om den bondekultur, som han voksede op i derude i Husby i nærheden af Vedersø.

Der var en mand, der ernærede sig ved at udføre dræningsarbejder for bønderne derude. Han var samtidig en mand, der yndede at imponere folk ved at bruge fremmedord, og han optrådte som regel temmeligt belærende over for andre. Der kunne ikke nævnes noget som helst, som han ikke mente sig at have forstand på.

På et tidspunkt spurgte en af hans tilhørere om, hvordan han fik korrekt fald i et samlet dræningssystem, der bestod af en hovedledning med tilhørende forgrenet system af stikledninger, så vandet i alle rør løb samme vej.

Manden anlagde et minespil, der signalerede betydningsfuldhed, og slog over i et overdrevent korrekt rigsdansk, som han i skolen havde lært at bruge, når man blev overhørt i Luthers katekismus:

»Man skal blot tage en stik retning ud i klenodiet og få det til at tangere i konflikt!« Herefter stillede ingen yderligere spørgsmål.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#4922 - 02/10/2008 13:30 Re: SPROGLIGE OVERVEJELSER . [Re: ole bjørn]
musiker Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 33
Til Ole Bjørn

Du skal have tak og ros for et velformet og indsigtsgivende indlæg.

Som forhenværende underviser i dansk litteratur med vurdering af tilhørende opgaver har jeg erindringer om studerende, der havde mere end en snert af fremmedordsberigelsen.

"Tilladelsen" til at danne nye ord/nye stavemåder skal nok ikke overlades til hvermand (Jedermann).
Litteraturen har eksempler på sådanne nydannelser, der har fået en plads i sproget; men mange er dog blevet stående i deres kontekst. Eks.: Jeppe Aakjærs 'dynker' (blot duggen dynker et strå).

Det er vigtigt, at man i en sprogdebat skelner mellem det talte sprog og det skrevne.

Det talte er en levende organisme, som udvikles gennem generationers brug af sproget.

Det skrevne er i højere grad - i hvert fald hvad angår ortografien - underlagt strengere rammer.



Top Svar Citer
annonce
Side 7 af 10 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 10 >


Seneste indlæg
Små mennesker...
af ABC
19/03/2024 10:44
ABC-spam
af Arne Thomsen
19/03/2024 00:31
Snyder religionerne?
af Arne Thomsen
18/03/2024 22:20
Ramadan-måneden
af ABC
16/03/2024 12:02
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
11/03/2024 09:54
Nyheder fra DR
Er det din kænguru? Politiet efterlyser..
19/03/2024 10:24
Københavns Politi lukker Pusher Street ..
19/03/2024 09:56
Kæmpesommerhuse på Lolland skaber beky..
19/03/2024 09:41
Skraldemænd i Hvidovre har fortsat nedl..
19/03/2024 09:39
Lamin skal åbne Orange Scene i år
19/03/2024 09:36
Nyheder fra Religion.dk