På de radigales landsmøde i denne weekend har man igen søsat den gamle dødssejler om afskaffelse af monarkiet. Jeg kunne godt nævne en halv snes grunde til at bevare det, men hvad jeg finder mere interessant er, om nogen radigale eller andre kan komme med saglige og rationelle grunde til at afskaffe vort konstitutionelle monarki.

Vil en afskaffelse indebære nogle mærkbare forskelle for den menige dansker? Hvilke reelle fordele skulle der være ved at have en præsident i stedet for en statsminister? Hvad ville en sådan ændring betyde for vor kultur og for vores forhold til andre lande? Hvad vil det betyde for det politiske klima her i landet.

Er ønsket om en afskaffelse blot et uigennemtænkt udtryk for jantelovsmisundelse og eddikesurt ligemageri. Hvad mener du?

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn!

Jeg mener, at du som oplægsholder burde fremlægge og underbygge dit eget syn på de radikales forslag med argumenter og henvisning til primære kilder samt akademisk peer reviwed materiale, hvis nogen ellers skal kunne bildes ind, at du er en seriøs forsker. I stedet vælger du at plapre løs med rent retoriske almindeligheder som en anden rejekælling.

Men din tilbageholdenhed skyldes måske, at du betragter politik som omfattet af begrebet kontaktforskning?

Hilsen

Ipso Facto

Jeppe skriver:

???????????

Lær at læse indenad, Jeppe. Det er aldrig for sent. Og hold så lidt igen på "de fede".

Kære Ole Bjørn!

Faktisk var jeg lidt i tvivl om du som dyslektiker kunne havde skrevet forkert og måske mente "kontantforskning", "kontaktforskning" eller "kontraktforskning", da begreberne er beslægtet i den forstand, at det drejer sig om forskning for mammon, som må beskyttes mod konkurenter. Sigtet er altså ikke uegennyttigt at bidrage til den menneskelige viden, men ren berigelse.

Du får altså penge for at tænke og forske, og når du ikke får det, kan du ikke motiveres til andet end at servere selvfølgeligheder og almindeligeheder for godtfolket på ligegyldige internetdebatter.

Hermed har vi også en naturlig og logisk forklaring på det ringe debatniveau du præsterer, idet du aldrig gider gøre dig ulejligheden med at dokumentere noget som helst. Det må være derfor flere debattører har fået det fejlagtige indtryk, at du er en ringe begavelse idet de slet ikke har opdaget, at du er en professionel TIHA forsker der blot har lukket en ubetydelig brøkdel af sin viden ud ved hjælp af rygmarvsreflekser.

Din forskning i TIHA-gruppen må selvfølgelig forblive en dyb hemmelighed, jfr. dine egne oplysninger:



Nu kan jeg bedre forstå, at du debatterer på en så underlødig måde som du gør. Lavsindigheden er blot en maskerade for at narre fjenden og for ingen skal kunne stjæle dine dyrebare tanker.

Da man jo ikke kan gøre for, at man er egoistisk, så kan man jo lige så godt gøre en dyd af nødvendigheden og samtidig berige sig både med mammon og lånte fejr. Det siger sig selv.

Det eneste som herefter stadig er lidt af en gåde er, hvordan du dog kan overkomme både at forske på kontrakt og samtidig anvende tiden fra morgen til aften med at fyre useriøse indlæg af her på debatten i lange baner.

Forklaringen må utvivlsom være, at du tænker så ekstremt hurtigt og præcist som du gør. Einstein, Bohr og Hawkins må være rene sinker i sammenligning med hvad din hjerne kan præstere mod kontant betaling.

Så nu fik vi det opklaret!

Hilsen

Ipso Facto

Hvad mener du med 'ligegyldig internet debat'?

Kære Michael!

Undskyld udtrykket "ligegyldig". Det skal forstås i den kontekst opponenten ser tingene i. Uden penge gør det ondt, sagde pigen som bekendt.

Hilsen

Ipso Facto


------
"Weakness of attitude becomes weakness of character." - Albert Einstein

Du tager ganske fejl, Jeppe, men det er jo et gennemgående træk hos dig.

Havde jeg forsket med mammon som drivkraft, havde min karriere nok haft et andet forløb. Jeg har blot kombineret mine interesser med behovet for at leve rimeligt godt, og mit overskud er enten blevet brugt på min egen forskning, eller på hjælp til mindre priviligerede.

Dine egne luskerier gennem livet har gjort det umuligt for dig at fatte, at nogle har andre værdier end penge og prestige, og det er der så ikke noget at gøre ved, men min forskning er ikke spor hemmelig. Den er bare ikke offentlig, men kendt af dem, der har brug for at kende til den.

Du tager helt fejl med din antagelse af, at jeg sidder ved min internetcomputer hele dagen. Jeg sidde ved min arbejdscomputer ved siden af, og mens den regner på analyser eller skriver resultater ud, har jeg pauser til at kigge på netkomputeren.

Jeg pensionerede mig selv for fem år siden, og har siden sagt nej til alle tilbud, men dukker der et særligt spændende emne op, vil jeg da overveje at påtage mig opgaven. Ellers handler mit liv om min egen forskning og en sand epikuræisk livsførelse, som jeg har gjort mig fortjent til efter 50 års erhvervsarbejde.

I mit svar i en anden tråd kan du se forklaringen på mit projekt.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn!

Du kender lige så lidt til min fortid som jeg gør til din.
Jeg kender dig kun fra debatterne som en selvhøjtidig opblæst nar, som det morer mig at prikke lidt til. Den som ophører sig selv skal fornedres og den som fornedrer sig selv skal ophøjes, som skrevet står. Den lære er jeg tilhænger af.

Så hvis du er blot halv så intelligent som du selv tror, lader du det emnet falde.

Hvad kender du til det frivillige ulønnede hjælpearbejde jeg ofrede det meste af min tid og mine kræfter på gennem et årti for at hjælpe borgere uden egne ressourcer i konflikter med myndigheder og magter?

Ikke en dyt kender du til det, og jeg ville heller ikke selv have bragt det frem, hvis det ikke havde været for din ustandselige selvforherligelse af egen høje person.

Om det man intet ved, bør man holde sin kæft. Det gælder i særdeleshed dig Ole Bjørn.

Ingen har gjort sig fortjent til noget som helt uanset hvad de uegennyttigt har ydet, eller egoistisk har nydt - det burde vel være helt elementært, især for en ateist.

Det er kun idioter som forventer anerkendelse eller taknemmelighed. Det troede jeg du havde forstået. Glæden ved at hjælpe andre er løn nok i sig selv.

Dine såkaldte projekter interesserer mig langt mindre end din karakter!

Hilsen

Ipso Facto

Kære Jeppe.

Du virker lidt maniodepressiv for tiden. Kan du ikke finde ud af, hvilket ben du skal stå på.

Det eneste jeg kender til din fortid er, hvad der fremgår af retsreferaterne fra de sager, du har været indblandet i, og det er i hvert fald ikke noget, du bør prale af.

Men du er da velkommen til at pudse din glorie, hvis du finder det nødvendigt. Selv har jeg ingen glorie at pudse, da jeg som nævnt kun har givet af mit overskud, og det har ikke medført nogen nævneværdige afsavn for mit vedkommende.

Jeg kan dog ikke se nogen tegn på, at du skulle have "ofret" dig for andre. Jeg har arbejdet tæt sammen med mennesker, der virkelig har ofret deres egen behagelighed og økonomi for at hjælpe andre, og de har en ganske anden mentalitet end den, der gennemsyrer alle dine indlæg.

Jo, Jeppe, jeg har gjort mig fortjent til alt, hvad jeg får som pensionist, for jeg har indbetalt det selv gennem halvtreds år, og som en af de mere priviligerede har jeg også ad denne vej afleveret mere til samfundet, end jeg får i dag. Sådan fungerer solidaritetsprincippet.

Som forsker og innovatør har jeg desuden bidraget til at forbedre samfundet, mens din smuglervirksomhed nærmere har haft karakter af sabotage.

Men samfundet havde såmænd kunnet klare sig udmærket uden folk som dig og mig, men det kan ikke klare sig uden sundhedsarbejderne, skraldemændene, lastbilchaufførerne og andre forsyningsarbejdere. De fortjener alle mere respekt end dig.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn!

Bliver du aldrig træt af at hæfte psykiatriske diagnoser på dine opponenter? Som enhver der kan tænke må erkende, fortæller en sådan personfiksering mere om din egen psykiske habitus og usikkerhed end om opponentens.

Selv om jeg godt ved, min og andres gentagne beklagelser over din mangel på anstændighed med en debatødelæggende adfærd har lige så ringe effekt som hvis man indskærper over for en pyroman, at han ikke bør stikke ild på, så bør det alligevel siges – endnu en gang.

Du er nok den mest instinktstyrende opponent jeg nogensinde har mødt. Her kan de troende godt gå hjem og lægge sig. De instinktive impulser til at nedgøre, forhåne eller latterliggøre dem du af en eller anden grund ikke sympatiserer med er ganske enkelt uovertruffen. Du er rethaverisk ud over alle grænser, nærmest ufejlbarlig i egen narcissistiske indbildning og jeg har endnu til gode at opleve, at du ændrer holdning i lyset af fremlagt dokumentation for, at du tager fejl.

Du har aldrig vist det mindste gran af storsindethed eller overbærenhed eller blot et minimum af respekt over for de opponenter du ikke bryder dig om. Din karakter som styrer din debatstil kan karakteriseres som smålig, underlødig, selvhævdende, selvcentreret, nærttagende, hævngerrig, nederdrægtig, personfikseret frem for emnefikseret og fuldstændig blottet for ethvert tilløb til selvkritik. Kort sagt, den diamentrale modsætning til det dialogiske ideal Habermas opstiller med begrebet ”den herredømme frie samtale”.

Dit mål med debat er ikke et etablere et frugtbart samarbejde i gensidig respekt med en opponent så I sammen kan trænge dybere ned i substansen af en uenighed for på den måde at lære noget nyt og komme sandheden lidt nærmere. Det er der selvfølgelig ingen grund til at spilde tid på, når man i egen indbildning allerede besidder sandheden og tillige betragter hovedparten af opponenterne som idioter i større eller mindre grad.

Dit debatmål er altid at få ret for enhver pris og samtidig få andre ned med nakken, for desto mindre opponenterne kan gøres jo større bliver Ole Bjørn i egen selvforståelse.

At der bag en sådan broget karakter må ligge en dyb angst for ikke at blive elsket og accepteret, for ikke at slå til og være god nok, behøver man ikke at have studeret særlig meget psykologi for at erkende.

Derfor er det selvfølgelig heller ikke særlig overraskende, at du vælger at overhøre mit gode råd til dig om ikke at dykke ned i det emne der handler om min eller din fortid.

Men du kunne selvfølgelig ikke nære dig for at fremhæve din glorværdige indsats for forskningen og den økonomiske succes dine talenter havde beriget dig med, og for rigtigt at ophøje dig selv skal jeg hænges ud for at have drevet smuglervirksomhed.

Og hvorfra ved Ole Bjørn, at jeg har drevet smuglervirksomhed?

Jo, det står nævnt i et retsreferat i Ugeskrift for Retsvæsen (U.2004.698Ø) som den kære formand Kristian Pedersen var så venlig at offentliggøre i fuld tekst på religionsdebatten for et års tid siden, for at hævne sig på mig i en EU debat. Juristen Pedersen mente dog, at kunne læse ud af retsreferatet at jeg ikke blot var smugler men måtte være landsforræder, da jeg havde samarbejdet med den Østtyske Efterretningstjeneste i 1980erne.

Sagen var imidlertid anlagt af mig som en privat straffesag mod Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør Bent Falbert for injurier og bagvaskelse i forbindelse med omtalen i bladet af min virksomhed for de østtyske myndigheder. Ekstra Bladet blev frifundet ved ankesagen ved Landsrettens dom af 19. november 2003, ligesom bladet var blevet frikendt ved Københavns Byrets dom af 25. juni 2002.

Både min advokat og jeg fandt dommen stærkt tendentiøs og kritisabel, men jeg blev nægtet tredje instans bevilling, og kunne således ikke få en endelig afgørelse ved Højesteret. Så denne dom står ved magt, det må jeg bøje mig for.

Nu er Ugeskriftets retsreferater som bekendt anonymiserede, så hvordan kunne Pedersen vide, at det var lige præcis mig og ikke en anden person sagen drejede sig om?

Jeg skal ikke kunne sige det helt præcist, men jeg formoder, at Pedersen har fået et tip fra en af de andre debattører som tidligere havde debatteret med mig på POL-debatten, hvor jeg havde været fast debattør siden 1995. Og grunden til at jeg på POL-debatten kunne kobles sammen med først omtalen i Ekstra Bladet og siden Ugeskriftets domsreferat var den simple, at jeg altid havde debatteret under mit borgerlige navn og vedblev med det, også efter at Ekstra Bladet i marts 1999 hængte mig og hele min familie ud med navn og adresse som farlige og landsskadelige spioner.

På POL-debatten forklarede jeg meget detaljeret sagens rette sammenhæng og påtog mig et moralsk, men ikke et juridisk ansvar for at have handlet forkert. Vel at mærke under mit borgerlige navn. Først et par år senere, da censuren strammede til På POL-debatten og jeg blev udelukket, antog jeg debatnavnet Ipso Facto for at kunne vende tilbage til debatten. Det debatnavn har jeg anvendt lige siden, men jeg har aldrig lagt skjul på hvad mit borgerlige navn er, eller forsøgt at løbe fra mit moralske svigt i forbindelse med samarbejdet med DDR.

Hvad Ole Bjørn ikke nævner er en anden retssag, som ikke er omtalt i Ugeskriftet, hvor Ekstra Bladet blev dømt for bagvaskelse, idet bladet åbenbart tolkede den frifindende dom i Landsretten som at nu var der givet carte blance til at skrive hvad som helst om mig, uanset om det var sandt eller løgn. Selv om EB fra sagen i Landsretten vidste, at Justitsministeren efter indstilling fra Rigsadvokaten havde tiltrådt, at der ikke fandtes grundlag for at rejse sigtelse mod mig for mit samarbejde med myndighederne i DDR, og at denne opgivelse af sagen ikke beroede på forældelse, men på en grundig sagsefterforskning, tillod EB sig på forsiden at skrive, at jeg var skyldig i spionage og alene var sluppet for straf p.g.a. sagens forældelse.

Bent Falbert blev dømt for bagvaskelse efter straffelovens paragraf 268, og idømt 40 dagbøder af 1.000 kroner, subsidiært fængsel i 40 dage, samt en godtgørelse til mig på 40.000 kroner. Derudover selvfølgelig mortifikation af de bagvaskende beskyldninger.

Så den eneste der er blevet dømt for noget kriminelt i forbindelse med mit samarbejde med DDR er faktisk Ekstra Bladets ansvarhavende redektør Falbert, mens jeg har et officielt dokument underskrevet af Rigsadvokaten, der bekræfter, at jeg ikke har overtrådt nogen paragraffer i straffeloven.

Derfor har jeg også en blank straffeattest, men det er selvfølgelig ikke nok til at tilfredsstille debattører som Kristian Pedersen og nu Ole Bjørn, der vil sværte mig for at have unddraget staten for afgifter i forbindelse med ulovlig indførsel af cigaretter. Det er korrekt, at jeg på et tidspunkt i 1980erne blev idømt straf for smugleri, men er det ikke utroligt lavsindet, at bringe det forhold frem i en offentlig debat mere end tyve år efter, at jeg har sonet min brøde? Det er i øvrigt samme paragraf i straffeloven som omhandler groft skattesvig. Efter forældelsesreglerne slettes sådanne domme efter 5 eller 10 år, men i hovedet på Ole Bjørn forældes en viden han kan bruge mod en opponent han ikke bryder sig om åbenbart aldrig.

Selv om jeg evt. havde vidst noget negativt om Ole Bjørns fortid, kunne jeg dog aldrig finde på bruge det imod ham på en debat for på den måde at ophøje mig selv og få opponenten ned med nakken.

Det kalder jeg et langt alvorligere moralsk svigt end at have unddraget staten for nogle afgifter for en snes år siden. Jeg har erkendt min brøde, taget min straf og forsøgt at forbedre mig så godt jeg nu formår. Ole Bjørn er nøjagtig den samme kedelige person som han var første gang jeg løb på ham i januar 2007 på religion.dk. Uforbedrelig og uforanderlig er vel den rette måde at karakterisere Ole Bjørn på rent karaktermæssigt. Intet har manden lært; han mener nøjagtig det samme i dag som han gjorde for en måned siden, for et år siden og for halvandet år siden.

Noget af det første som slog mig var Ole Bjørns socialdarwinistiske erklæringer: ”Naturen har ingen moral”. Hvad er det egentlig, du anser for "heldigt" ved, at mennesker har moral? Moral er et temmelig flydende begreb. Hvad der er god moral for den ene, er mangel på moral for den anden. Den eneste "ret" vi fødes med, er retten til at kæmpe for at overleve,” som opponenten bekræftede at han fortsat stod ved her på debatten for få måneder siden. Hvilket menneskesyn en sådan amoral og etisk relativisme implicerer kan enhver regne ud. Problemet for os andre er dog det, at dette ikke blot er teori for Ole Bjørn, men en opfattelse han efterlever og konstant demonstrerer her på debatten. At en person med en sådan mangel på moral selvfølgelig viste sig uegnet til at bestride posten som formand for denne debat siger nærmest sig selv.

Og nu sætter denne anløbne karakter med et relativistisk og benægtende forhold til etik sig gud hjælpe mig på den moralsk høje hest, fordi han tilfældigvis har viden om, at jeg for en lille menneskealder siden har unddraget staten nogle afgifter.

Om Ole Bjørn ved vi intet andet end hvad han selv har fortalt. Og hvorfor skulle vi tro på noget som helst Bjørn fortæller om sig selv? Med den karakter og personlighedstype han demonstrerer her på debatten ville det ikke undre mig spor, om han var dømt for både øksemord og bedrageri. Moral er kun godt, hvis man kan bruge det til at få andre ned med nakken, det er nu engang det eneste Ole Bjørn kan bruge begrebet moral til.

Og så får den ellers på alle tangenter med selvforherligelse af den succesombruste Ole Bjørn der aldrig har snydt nogen for noget som helst til forskel fra min "sabotage" af samfundet:



Hvis der er noget jeg absolut aldrig har lidt af så er det misundelse. Så det glæder mig da, at Ole Bjørn ser sig selv som priviligeret og en sand samfundsstøtte, der nu kan belære debattens moralsk mindreværdige om hvordan solidaritetsprincippet fungerer.

Til orientering for Ole Bjørn så bygger solidaritetsprincippet på en etisk præmis, som kaldes reciprocitet i samfundsvidenskaben. Det danske velfærdssystem har dog indbygget endnu en skærpet etisk præmis i forhold til den neutrale reciprocitet, nemlig princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det princip manifesterer sig primært i vort progressive skattesystem og formueskatten.

Og således er det hver eneste gang man nærmere undersøger de tanker der flyver i tangenterne hos den vildt tænkende Bjørn. Der er overhovedet ingen konsistens i tingene. Ole Bjørn er een stor selvmodsigelse. Enten er Ole Bjørn blot moralsk forvirret eller også forsøger han at fylde debattørerne med løgn. Hvilken begrundelse har Ole Bjørn for at bøje sig for velfærdsstatens solidaritetsprincip når han i øvrigt mener, at moral er et relativt begreb eller en illusion? Den amoral opponenten plæderer for og demonstrerer med den verbale tilsvining af opponenter fører vel snarere i retning af en almen snydestrategi, hvor man prøver at tilrane sig mere end der tilkommer en, hvis det kan ske uden særlig risiko for at blive afsløret.

Jeg ved ikke med sikkerhed hvilken af de nævnte muligheder der passer bedst på Ole Bjørn, men jeg hælder mest til den sidstnævnte.

Som sagt, hvis Ole Bjørn havde lyttet og efterlevet den advarsel jeg gav ham i indlægget ovenfor: ”Så hvis du er blot halv så intelligent som du selv tror, lader du det emnet falde”, så kunne han være sparet for min udredning i dette indlæg.

Nu er det vel dybest set ikke et spørgsmål om intelligens, men om karakterbrist og manglende driftsstyring, så lad mig for god ordens skyld her til afslutning rette den misforståelse.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Ipso Facto

Citat fra en anden tråd, Ipso Facto skrev:

Jeg kan ikke afvise, at det er en rimelig betragtning, du gør gældende. Dog mener jeg stadig, at der i mit indlæg er – om ikke andet – et gran af sandhed. (Uha, her kom et ord med to substantiviske betydninger og en adjektivisk)

Men det skal jeg ikke rode mere i.

Du er med rette blevet harm og vred, fordi du føler dig urimeligt behandlet af Ole Bjørn, som helt uden relevans for debatemnet bl.a. skrev:


Din fortid – som min og alle andre debattørers fortid – må anses som totalt irrelevante, medmindre debattørerne selv bruger fortidens oplevelser i debatten.

Det er mere end utiltalende, at Ole Bjørn gjorde de ovenfor nævnte bemærkninger!

Jeg forstår din harme!

PS, 1: Jeg bemærker, at du så ikke har kunnet modstå fristelsen til at give Ole Bjørn et særdeles velskrevet ad hominem drag over nakken.
Så har du bevist, at denne metier mestrer du også – og det er vel forståeligt, at du ikke kunne modstå denne fristelse.

Vi er jo alle debatmæssige syndere – mere eller mindre!
Når jeg godt forstår din harme, skyldes det, at jeg også har fortidige udfoldelser af forskellig art, som jeg bestemt ikke ville ønske fremdraget. De har nok været med til at forme mig, men de kan ikke umiddelbart bruges som nogen for argument over for min deltagelse.

PS, 2: Sprogligt kunne Ole Bjørn måske angribes for:
…………….. De fortjener alle mere respekt end dig.

Jeg ved godt, at formen accepteres, fordi sådan siger og skriver man, men det er ikke godt sprog!
Mere respekt end dig (fortjener)!
Eller
Mere respekt end du (fortjener)!

Hertil kommer, at bemærkningen er hidsigmands snak og malplaceret!

Kære Ransom.

I dit i øvrigt udmærkede indlæg til Ipso Facto (IF) skriver du blandt andet:

»Din fortid – som min og alle andre debattørers fortid – må anses som totalt irrelevante, medmindre debattørerne selv bruger fortidens oplevelser i debatten.« (Citat slut).

I det IF-indlæg 23/09/2008 15:22, som du svarer på, har IF også inddraget undertegnede ved at omtale vor uoverensstemmelse fra i fjor ovre på KD-Debatforumet, og IF skriver blandt andet herom:

»Og hvorfra ved Ole Bjørn, at jeg har drevet smuglervirksomhed?

Jo, det står nævnt i et retsreferat i Ugeskrift for Retsvæsen (U.2004.698Ø) som den kære formand Kristian Pedersen var så venlig at offentliggøre i fuld tekst på religionsdebatten for et års tid siden, for at hævne sig på mig i en EU debat. (…)« (Citat slut).

Her plejer IF letfærdig omgang med sandheden, og de, der måtte ønske at kigge lidt nærmere på det faktiske debatforløb i fjor, kan gøre det via dette link.

Som det fremgår af tråden, omtaler IF i sit indlæg 24/09/2007 15:25 landsretsdommen fra 2004, og han giver udtryk for, at det var ham selv, der var sagsøgeren. IF refererer også et udsnit af de præmisser, som dommen hviler på.

Men han springer behændigt over det første punktum i præmisserne, der er centralt for den juridiske forståelse af dommen. Samtidigt forsøger han at indlægge en anden – og for ham selv mere bekvem – fortolkning af domsresultatet.

Derfor bringer jeg i indlægget 26/09/2007 07:36 præmisserne i deres fulde ordlyd og gør samtidigt rede for dommens indhold. Jeg fandt, at der efter IF’s forsøg på i en offentlig debat at skævvride fortolkningen af denne ret væsentlige landsretsdom, ikke længer bestod etiske hindringer for at offentliggøre den viden, som jeg i forvejen var i besiddelse af.

At det var IF selv, der havde givet bolden op, blev da også noteret af Henrik Ilskov-Jensen, der i sit indlæg 27/09/2007 14:12 blandt andet skrev:

»På ét punkt må jeg give dig ret, Kræn P: Så vidt jeg kan se er det Ipso Facto selv - og altså ikke dig - der har bragt Ipsos retsag ind i diskussionen.......jeg forstår faktisk ikke af hvilken grund...?« (Citat slut).

Sagen bragte naturligt nok en del postyr, hvorfor der var debatkolleger, der indbragte sagen for KD-Debattens daværende administrator Peter Arentzen, hvis mening om sagen kan ses i dette indlæg på forumet ’Til og fra redaktionen.’.

Sagens indhold er fra min side uddebatteret, hvorfor dette indlæg alene skal ses som et korrektiv til IF’s forsøg på at fordreje det historiske forløb. Men jeg undlader ikke at bemærke, at jeg fortsat står ved, hvad jeg skrev for et år siden.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Kristian Pedersen!

Det var dog et ualmindeligt forkrampet og uærligt forsøg på at redde lidt af din tabte ære og anseelse tilbage, du præsterer i dit partsindlæg stilet til Ransom.

Selv den forkætrede Ole Bjørn bebrejdede for et par uger siden på denne debat Pedersen for på religionsdebatten at have hængt mig ud med min fortid og Bjørn tilføjede, at han holdt sig ude af den debat. Jeg kan bekræfte, at dette er sandt, samt at jeg faktisk dengang havde en udmærket dialog med Ole Bjørn omkring dansk politik, Anker Jørgensens rolle og den ændrede danske politik efter aftalerne mellem EFs statsledere og Den Arabiske Liga i 1973.

Pedersen indleder med at rose Ransoms indlæg og kalder det udmærket.

Men Ransoms præmis er, at min reaktion på Ole Bjørns forsøg på at sværte mig med min fortid er berettiget, idet jeg har været udsat for en urimelig behandling, hvorefter det konkluderes, at debattørernes fortid ”MÅ ANSES SOM TOTALT IRRELEVANTE, MEDMINDRE DEBATTØRERNE SELV BRUGER FORTIDENS OPLEVELSER I DEBATTEN.”

Pedersens begrundelse for at bringe min fortid på bane på religionsdebatten var angiveligt, at tage falskhedens maske af mig samt en påstand om, at jeg selv havde taget sagen op:



Begge beskyldninger tillige med begrundelsen for personoverfaldet på mig er direkte latterlige og falske, hvilket debatten som Pedersen har givet et link til da også klart viser.

Baggrunden for Pedersens helt hysteriske og ekstreme bagholdsangreb og forsøg på at karaktermyrde mig var en til stadighed mere ophedet diskussion mellem mig og KP hvor opponenten optrådte stadig mere provokerende, irrationelt og forhånende, hvorefter jeg meddelte Pedersen at jeg ikke ønskede at fortsætte dialogen.

Herefter indledte jeg i samme tråd en principiel diskussion med Henrik Ilskov-Jensen, som drejede sig om grænserne for anvendelse af ”overdrivelser” og ”provokationer” i samfundsdebatten.

Her henviste jeg til, at dette var i overensstemmelse med den linie som blev lagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg anførte egne erfaringer fra retssystemet uden at nævne, hvad den af mig anlagte injuriesag konkret handlede om, hvorefter jeg ganske kort citerede de relevante dele fra domspræmisserne i to sager, hvor retten fortolker og begrunder ytringsfrihedens grænser meget forskelligt.

I det første tilfælde, den af mig anlagte sag, tillader retten indstævnte at overdrive og provokere. I den anden sag, hvor der skete domfældelse af en politiker efter racismeparagraffen, tolkes og begrundes grænserne meget anderledes:



Sag 2 - (domfældelse efter racismeparagraffen):



Pedersen blandede sig helt uopfordret ind i denne principielle diskussion om grænserne for ytringsfrihed ved at ændre trådoverskriften fra ”OPGIVER EU SNART PROJEKT EURABIA?” til ”Ipso Facto alias Stasi-agenten Apollo”.

Pedersen påstår, at han længe har været i besiddelse af oplysningerne om mit samarbejde med den østtyske efterretningstjene, hvilket jeg dog tvivler stærk på er sandt:



Pedersen forsøger altså at dreje det derhen, at hvis jeg i en principiel diskussion med Ilskov-Jensen diskuterer grænserne for ytringsfrihed og fremhæver nogle inkonsistenser fra domsstolspraksis, så er det et forsøg på ”AT MISKREDITERE DET DANSKE RETSSYSTEM.”

Et højest mærkværdigt synspunkt, især når det kommer fra en jurist, der dog burde være bekendt med, at der til stadighed foregår en endog meget intens diskussion omkring netop ytringsfrihedens grænser i vort demokratiske samfund, ligesom jurister og advokater bl.a. i Ugeskrift for retsvæsen rutinemæssigt kommenterer og kritiserer konkrete domme.

Er det mon Pedersens demokratiopfattelse den er gal med, eller er han blot forvirret?

Efter at Kristian Pedersen har ”revet falskhedens maske af mig” og udstillet mig som en led spion for en fjendtlig magt, samt en der tillige forsøger at miskreditere det danske retssystem, fremkommer Ilskov-Jensen med denne besindige kommentar:



Ilskov-Jensens fremstilling af de faktiske begivenheder er fuldstændig korrekt.

Der er dog een sætning i dit partsindlæg til Ransom jeg venligst skal bede om en nærmere forklaring på. Du skriver:



Mener Pedersen, der jo forstsat står ved, hvad han dengang skrev, at den landsretssag Pedersen refererer til ikke var anlagt af mig mod Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør og to journalister?

I givet fald skal jeg venligst anmode Pedersen om at præcisere, hvem der da efter hans opfattelse var hhv. sagsøger og sagsøgte, samt oplyse hvad sagen handlede om.

I en opsummering af sagen en måneds tid senere stillede jeg i et indlæg til Ilskov-Jensen spørgsmålet om, hvad forklaringen på Kristians Pedersens debatunoder mon kunne være. Jeg skrev blandt andet:



Det spørger jeg stadig mig selv om her et års tid senere. Nu da Pedersen i mellemtiden er blevet formand eller konstitueret formand for nærværende debat, skal jeg venligst spørge ham, om han fortsat finder det i orden og udtryk for god debatskik, at ændre en trådoverskrift for at hænge en opponent ud som kriminel? Og derefter, at referere fra anonymiserede retsreferater for yderligere at sværte en opponent?

Er det en debatadfærd som Pedersen finder falder inden for rammerne af god og seriøs debat? Efter min vurdering begik Pedersen for et års tid siden kriminel bagvalske qua de beskyldninger han rettede mod mig. Nu er jeg ikke en hævngerrig person, så jeg lod det passere uden at hive Pedersen i retten. Efter fem års kamp for min ære i danske retssale er min tillid til retstystemet heller ikke så stor som den tidligere var, og desuden havde jeg jo allerede fået dømt Ekstra Bladet for bagvaskelse og dermed fået æresoprejsning.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Ipso Facto.

For god ordens skyld vil jeg bekræfte, at jeg har læst dit tilsyneladende følelsesbestemte indlæg. Da jeg for mit vedkommende har erklæret sagens indhold for uddebatteret, har jeg for nærværende naturligvis ikke kommentarer.

De principper, som du arbejder efter, kender jeg indgående, og de virker altså ikke på undertegnede. Sorry! Du skulle måske anskaffe dig lærebøger af nyere dato.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Kristian Pedersen!

Det følelsesbetonede må stå for din egen regning, således som enhver der uhildet læser den gamle debat på religion.dk. objektivt må konkludere.

Jeg har lagt min fortid bag mig og indrømmet mit etiske svigt i forhold til mine egne idealer, mens du fortset er i benægtelse af, at have brudt enhver anstændighed og sikkert også straffeloven ved dit bagholdsangreb og forsøg på karaktermord på en ubekvem opponent.

Du svarer ikke på de konkrete spørgsmål jeg stiller dig, hvilket vel er karaketeristisktisk for din luskede og uærlige måde at debattere på.

Denne sag handeler ikke om lærebøger om dit og dat, men om karakter og respekt for sandheden.

Desværre dumpede du for anden gang da du forsøgte at forsvare dit lumske bagholdsangreb på en opponent, som du ikke kunne få bugt med på anden måde end ved at forsøge at begå karaktermord på vedkommede med dit helt utilstedelige bagholdsangreb og persontilsvining.

Vi har endnu til gode at opleve, at du som jeg har gjort træder i karakter, og tager afstand fra at have svigtet egne idealer og pricipper. Det er selvfølgeligt nok vanskeligere for dig som vellønnet og professionel lobbyist i et system som sikerede dig goder som andre er meget langt fra at nyde godt af. Hvad dine idealer reelt er, er således stadigt et åbent spørgsmål. Forudsætningen for at kunne træde i karakter er logisk set, at man overhovedet har en karakter.

Selvkritik er vist et lige så umuligt et begreb for dig som det er for Ole Bjørn. Så hellere leve på en livsløgn, der trods alt giver smør på brødet.

Sagen er lagtfra uddebatteret fordi du selv bringer den på bane for at forsvare noget som brude havde ført til din domfældelse for bagvaskelse, hvis jeg ellers havde været hævgerrig og ærekær nok.

Hvad du mener om mit selverkendte moralske vigt for en menneskealder siden, er mig faktisk uendeligt ligegyldigt i forhold til dit eget svigt af de idealer du angiveligt kæmper for.

Du er afsløret som en falsk person, en elendig løgner og uverderhægtig person - det er det som står tilbage. Dengang som i dag.

Herefter kan vi forhåbentlig nu komme i gang med at diskutere, om vi skal afskaffe monarkiet? - hvilket angiveligt var Ole Bjørn intention med at starte denne tråd.

Hilsen

Ipso Facto

Hej, dit debatgespenst (OB)!

Synes du virkeligt, det er fremragende debatudvikling, når du to gange omtaler 'de radikale' som 'de radigale'?

Hvis JA, så velbekomme!

Hej Ransom!

Her må jeg nok tage den forkætrede Ole Bjørn lidt i forsvar.

Jeg har selv, som så mange andre, omtalt det radikale venstre som "de radigale", fordi partiets ideologisk bestemte forestillinger om islamisk kulturberigelse qua øget indvandring af muslimer ligger så fjernt fra de fleste danskeres forestillinger om hvad der kræves for at opretholde vort gode samfund og folkestyre, at det er udtryk for en absurd og naiv anti-realisme. En utopi som ikke står meget tilbage fra den marxistisk-leninistiske utopi.

Hilsen

Ipso Facto

Jeg skrev:

Du er med rette blevet harm og vred, fordi du føler dig urimeligt behandlet af Ole Bjørn, som helt uden relevans for debatemnet bl.a. skrev: (se selv efter)

Din fortid – som min og alle andre debattørers fortid – må anses som totalt irrelevante, medmindre debattørerne selv bruger fortidens oplevelser i debatten.

Det er mere end utiltalende, at Ole Bjørn gjorde de ovenfor nævnte bemærkninger!

Jeg forstår din harme!

Jeg er meget langt ikke enig med Ipso Facto; men enhver debattør har krav på en anstændig behandling og et villigt forsøg på forståelse, hvilket ikke mindst gælder for de rationelle og provokerende debattører som Ipso Facto – og så må der også udvises en vis forståelse for gengælds-ytringer med ad hominem karakter!

Jeg er så bekymret for, at det at rippe op i nogle desværre genkendelige, fortidige sager, vil medføre noget ulyksaligt.
Fremsættelsen af desavouerende (underkendende) udsagn om en opponents troværdighed pga. af dennes fortid vil næsten automatisk have en urimelig afsmittende effekt på opponentens troværdighed i debatmæssig, nutidig valør.


PS: Jeg ville gerne have udtrykt mig lidt mere præcist; men det lykkedes så ikke i aften – der jo da også så meget andet!

Hej Ransom!

Jeg har kun en ultrakort afsluttende kommentar til dit tilbagegreb til en gammel diskussion, som jeg anser for stendød:

Hverken Ole Bjørn eller Kristian Pedersen ville lytte til mit råd om ikke at bringe fortiden ind i denne debat.

For dem begge drejer det sig om retfærdiggørelse af handlinger som umuligt kan retfærdiggøres. For mit vedkommende har jeg erkendt mit moralske svigt i forhold til mine egne idealer og etiske principper, hvilket jeg selvfølgelig beklager dybt.

Jeg har således ikke noget jeg skal retfærdiggøre, jeg er en synder som vi alle er, uanset om vi har karakter nok til at indrømme det eller ej.

Dermed er den sag ikke længere for mit vedkommende. Jeg er hverken frelst i egen selvforståelse eller anser mig for skyldfri - det er forskellen mellem undertegnede og Kristian Pedersen og Ole Bjørn.

Ligeledes har jeg heller ingen problemer med at tilgive dem begge, for der er selvfølgelig en grund til, at de i debatmæssig sammenhæng agerer som de gør. Det som derimod gør mig bedrøvet er, at de ikke kan frigøre sig fra de impulser som leder dem på afveje, løfte sig op over fortidens fejl, og prøve at gøre det lidt bedre. Men det kræver, at man kan anlægge et rimeligt objektivt selvkritisk syn på sig selv, hvad de pågældende desværre ikke synes at magte. Og det er beklageligt.

Hilsen

Ipso Facto

Er der non ikke tale om en lapsus (scribae)?

Du kan vist ikke uden en ret stor iinterpretation af visse udsagn fastslå, at dette er en af 'partiets ideologisk bestemte forestillinger'!

Udtrykket er ikke befordrende for noget som helst!

Ja, er dette ikke herligt.

Vi befinder os sgu alle sammen på denne ydmyge plads, hvorfra vi svinger os op i udødelighedens underfundige verden, hvorfra vi skal komme igen og elske alle – og ikke kun hver anden!

Hej Ramsom!

Du skriver:



Det udtryk er vel lige så befordrende som når Dansk Folkeparti kaldes for "national socialistiske", "bagstræberiske", "nationalromantikere", "Folkedanserpartiet" eller hvad man nu ellers kan finde på, for at vise sin afstandtagen til det partiet står for.

Måske vil det overraske dig, at jeg ofte i verbale diskussioner kalder DF for "Folkedanserpartiet"

Nu skal vi jo heller ikke tage det alt for tungt, uanset hvilket parti vi måtte sympatisere mest med.

Alle har de deres fejl og mangler, hvilket er en af grundene til, at jeg konsekvent har holdt mig helt uden for partipolitik eller medlemsskab af politiske partier.

Det eneste parti jeg nogensinde har været medlem af er faktisk Det Konservative Folkeparti, men her var hjertet ikke med. Medlemsskabet var udelukkende bestemt af mit daværende samarbejde med DDR, hvor man ønskede autentisk og aktuel insider information om partiet.

Men DEN gamle historie er der jo ingen grund til atter at bringe frem i debatten.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Ransom.

Når man opkaster sig til moralsk dommer over andre, er det en god idé at sætte sig ind i baggrunden for de forhold, som man forarges over. I tilfældet Jeppe er baggrunden den, at han ved utallige lejligheder har forsøgt at fremstille mig som en moralsk anløben person.

Jeg har en stående udfordring til alle om at bevise, at jeg i et eneste tilfælde har startet ad hominem angreb på nogen, og det er der ipso facto (i sagens natur) aldrig nogen, der har kunnet. Jeg har også tilkendegivet, at hvis nogenn gør det gentagne gange, og dermed anlægger et af dem ønsket debatniveau, så vil jeg ikke holde mig tilbage fra at give igen med samme mønt, selv om jeg afholder mig fra deciderede platheder.

Jeppe har det nærmest som debatprincip at komme med ad hominem angreb mod enhver, der sætter det mindste spørgsmålstegn ved hans copypastede meninger, samtidig med at han jamrer over, at kritikken mod hans indlæg er ren ad hominem. Derfor ser du at alle hans "dialoger" uvægerligt ender på det plan efter få ordvekslinger.

I dette specielle tilfælde ser du et typisk eksempel på Jeppes taktik. Efter jeg har meddelst ham, at jeg er bortrejst i 4-5 dage, benytter han lejligheden til at sværte mig med et langt indlæg fyldt med løgne og citatfusk i tillid til, at det kan stå uimodsagt i denne periode. Nu har jeg så desværre for ham tilfældigt fået adgang til en computer, så jeg kan tage til genmæle mod hans beskyldninger.

Jeppe har selv oprindeligt bragt sin fortid som smugler ind i debatten, og har desuden adskillige gange udtrykt sin foragt for samfundets regler, så når han på løst grundlag anfægter min moral, så kan jeg ikke se nogen som helst grund til at afholde mig fra at omtale hans egen moral med relevante eksempler fra hans egne indlæg.

Afslutningsvis skal jeg blot fortælle, at brugen af du/dig tog jeg op med Dansk Sprognævn for mere end tredive år siden, og de anser det for fuldt korrekt i nævnte tilfælde, og henviste dengang til en række kendte forfatteres brug af "dig" i forbindelser hvor verbet er udeladt.

Sproget skabes af folkets brug, og ikke af fortidens regler. Eksempelvis kan man efter fortidens definition af ordet sejt påstå, at det ikke anvendes korrekt, når et barn bliver præsenteret for en usædvanlig følge af en naturlov, og udbryder: Det er sgu sejt!

Ikke desto mindre er det både korrekt og smukt sprog i mine øjne og ører som forsker i sproglig kommunikation.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn!

Jeg accepterer din udfordring:



Faktisk er jeg sikker på, at det er umuligt at føre et sådant bevis, i hvert fald hvis Ole Bjørn er overdommer. Der findes ikke absolutte kriterier for hvornår noget er ad hominem og hvornår det ikke er det. Så det er en subjektiv skønssag, og da Ole Bjørns grundlæggende præmis er, at han aldrig tager fejl, er der selvfølgelig ingen der har taget udfordringen op.

Imidlertid er det et faktum, at Ole Bjørn i vore første meningsudvekslinger her på debatten anlagde en ledladende og hånlig tone over for de synspunkter, holdninger og argumenter jeg fremførte.

Einstein og især hans filosofiske sentenser havde jeg selvfølgelig misforstået, naturvidenskab fattede jeg ikke en brik af og begrebsfilosofi var naturligvis rent tankespind og så videre og så videre i same dur.

Sådanne kommentarer kvalificerer ikke til at være ad hominem men ligger vel i en gråzone af nedladende forhånelser lige før der er tale om egentlige personangreb. Så jeg lod mig da heller ikke provokere eller svare uhøfligt igen. Tværtimod meddelte jeg blot Ole Bjørn, at han selvfølgelig var i sin gode ret til at tro det han nu engang troede, men at jeg var uenig.

Ole Bjørns jeg-alene-vide provokationer blev imidlertid konstant optrappet indtil grænsen blev overskredet da han hæftede en diagnose på mig, med en overvejelse om, at jeg nok led af en mild form for dysleksi, ligesom jeg blev forhånet for ikke at kunne stave til "ad hominem".

Jeg valgte ikke at svare igen i Ole Bjørns toneart, men i stedet at kombinere en saglig analyse af nogle af opponentens påstande med en humoristisk sarkastisk tilgang til fænomenet Ole Bjørn.

Det var første gang jeg pirkede lidt til den opblæste spærreballon Ole Bjørn og det skete med min replik "HERRE VI ERE I ÅNDERNES RIGE" i Oles nu legendariske "Missionstråd".

I denne muntre replik opremser jeg Ole Bjørns debatunoder og giver ham lidt igen efter talionsprincippet - nøjagtig det princip Ole Bjørn bekender sig til, udtrykt med ordene: "... så vil jeg ikke holde mig tilbage fra at give igen med samme mønt, selv om jeg afholder mig fra deciderede platheder."

Heraf følger rent logisk, at hvis Ole Bjørn overskrider grænsen til egentligt ad hominem så må grunden nødvendigvis være, at opponenten har startet unoderne hvorefter Ole Blot giver igen med samme mønt.

Nu kan enhver debattør som ikke er part i sagen så selv bedømme "hvem der begyndte", for som udnævnt til copy-and-paste mester er det helt naturligt for mig genudgive min gamle muntre replik nedenfor:

HERRE VI ERE I ÅNDERNES RIGE

Debattøren Ole Bjørn foranstalter i sit trådoplæg et frontalopgør mod "Missionærer, reformatorer og andet godtfolk" og konkluderer al etik og morals relativitet. At begreberne etik og moral faktisk er rene fantasiprodukter eller indbildninger som reelt ikke eksisterer, for som den store tænker tidligere så klart udtrykte det: "Naturen har ingen moral".

Af Ole Bjørns profil fremgår, at han er fritænker og som hobby har alle videnskaber, tværfaglig kommunikation, holosofi og epistemologi.

Den filosofiske retning "holosofi" er nok ukendt for de fleste og den er heller ikke nævnt i mit filosofileksikon. Den må sikkert være beslægtet med den bedre kendte "holisme", læren om, at helheder, eller visse helheder, er mere end summen af de enkelte dele, som findes i forskellige udformninger.

En dansk søgning på google gav fem hit på "holosofi", blandt andet en blog der angiveligt er et "forsøg på at være filosofisk og mystisk uden at være så dunkel dunkelt esoterisk at det går helt over hovedet på andre - håber jeg" - skriver holosoffen. Derefter følger et digt med overskriften HOLOSOFI.

Det andet hit var til en svensk blog der præsenterer holosofien således i overskriften af en længere afhandling:

"ALLT LIVS ENHET I ALLTIDEN - SANNINGEN BORTOM KUNSKAPENS GRÄNSER OCH VISDOMENS MÖJLIGHETER", hvilket jo lyder spændende.

Endelig var der også et bidrag til forståelse af holosofien, forfattet af ingen ringere end Ole Bjørn selv, som desværre på grund af åndløshed var endt i skraldespanden på den alternative religionsdebat. Heri definerer Ole Bjørn holosofien så den ikke er til at misforstå for andre end åndløse debattumper:



Rart at vide, at holosofien ikke ignorerer noget som helst fænomen, som måtte modsige teorien, men at fænomenerne åbenbart ignorerer holosofien, som ifølge denne holosof, der endog kender dyrenes sprog, har konstateret, at de bekræfter teorien.

Epistemologi kommer af det græske orde "episteme", der betyder kundskab, viden eller videnskab og "logos", i betydningen "læren om".Epistemologi er således en lære om erkendelsesteori eller videnskabsteori. Altså teorier om forudsætningerne for erkendelsen eller for de videnskabelige discipliner - videnskabslogik, videnskabshistorie, videnskabspsykologi og videnskabssociologi etc.

Ud fra disse filosofiske og videnskabsteoretiske forudsætninger fastslår Ole Bjørn, at han kender sandheden, hvorfor han kan konkludere:



Her må jeg nok påpege, at hensigtsmæssighed giver alene mening i forhold til et mål, således at handlinger der bringer os nærmere målet er at foretrække frem for handlinger der fjerner os fra målet. Ifølge Ole Bjørn er målet "sameksistens".

Da dette begreb ikke defineres nærmere, ved vi for eksempel ikke, om "fredelig sameksistens", "tolerance", "samarbejde" eller opbygning af "social kapital", for blot at opremse nogle få af de elementer som kunne tænkes at kvalificere begrebet "sameksistens" nærmere, indgår i Ole Bjørns definition af begrebet.

Da hensigtsmæssigheden skal forstås som både indeholdende noget rationelt og noget følelsesmæssigt, i et eller andet ikke nærmere angivet forhold, så er Ole Bjørn havnet i den samme relativisme som han angriber "moralisterne" for. Ved at blande det følelsesmæssige ind i sagen er Ole Bjørn enten havnet i filosoffen Nietzsches position: at det stærke individ selv sætter sin moral, ud fra hvad han føler er det rette, eller samme sted som de teister han angriber, hvorefter subjektiviteten er sandheden, som den kristne filosof Søren Kierkegaard udtrykker det. En noget mystisk position at indtage for en rationalist må man nok sige, hvis Ole Bjørn i det hele taget er rationalist, hvilket jeg tvivler på.

Ole Bjørns fordømmelse af andres etiske eller moralske normer og hans egen løften sig op over disse irrationelle og relativistiske normer til de evige sandheders sfære, som de formastelige teister og moralister ellers advokerer for med deres vås, handler det indledende afsnit om.

For nærmere at bestemme hvilken form for "sameksistens" det er Ole Bjørn søger at realisere, vil jeg koncentrere undersøgelsen til oplæggets allerførste sætning: "Vi ser det her i debatten."

Det gør vi ganske givet, og derfor kan det være instruktivt at se, hvordan Ole Bjørn agerer med henblik på at nå det opstillede mål om "sameksistens", hvad ordet så end måtte betyde, jfr. konstateringen: "Men valget kan være mere eller mindre hensigtsmæssigt for vores sameksistens."

Her vil jeg være så ubeskeden at tage udgangspunkt i de bestræbelser Ole Bjørn konkret har udfoldet for at vi begge kunne "sameksistere på debatten", hvis formål angiveligt består i fri udveksling af forskellige synspunkter om de emner som sættes til debat.

I Ole Bjørns allerførste kommentar til et af mine indlæg her som ny debattør, i mit diskussionsoplæg DEN FATALE FASCINATION AF ISLAM, prøvede Ole Bjørn at fremme sameksisten på debatten med denne kommentar:

"P.S. Gør os den tjeneste at rette din signatur, så man ikke sidder med en fornemmelse af, at du måske lider af mild dysleksi."

Til orientering betyder dysleksi en specifik indlæringsvanskelighed, som specielt giver problemer med at afkode enkeltord i skriftsproget. Den signatur som angiveligt af Ole Bjørn måtte opfattes som indikation for en mild form for indlæringsvanskeligheder lød som følger: "Two things are infinite: the universe and human stupidity; and I'm not sure about the the univer."

Som bekendt kan en signatur maksimalt indeholde 100 karakterer. Ved at smide de sidste to bogstaver ud af det sidste ord og sætte et punktum, nåede jeg præcis op på den maksimale længde.

Da jeg ikke er forfatter til sentensen, men derimod en vis Albert Einstein, ifølge bogen "Bite-Size Einstein: Quotations on Just About Everything from the Greatest Mind of the Twentieth Century" by Albert Einstein (Author), Jerry Mayer (Editor), John Holmes (Editor)", hvor citatet findes på side 38, så må Ole Bjørns påstand logisk set ramme forfatteren Albert Einstein.

Nu har jeg godt nok hørt, at Einstein ikke klarede sig særlig godt i skolen, hvor han havde visse vanskeligheder med matematik, men det lykkedes ham dog, at få stilling som assistent på et patentkontor, så det må i givet fald have været en særdeles mild form for dysleksi denne kontorist var ramt af.

Måske burde jeg have studeret holosofi i stedet for moderne begrebsfilosofi. Så ville jeg sikkert straks have indset, at Ole Bjørn havde ret og derfor have fjernet den dyslektiske sætning for at fremme sameksistensen på debatten.

Noget kunne dog tyde på, at Ole Bjørns anklage om indlæringsvanskeligheder ikke var møntet på kontoristen på patentkontoret, men på undertegnede, idet han i et senere indlæg, efter at jeg har afvist relevansen af hans dysleksi-bemærkning skriver:

"P.S. Trods gentagne venlige opfordringer fra både mig og andre, har du åbenbart stadig ikke lært at stave ad hominem korrekt."

Så måske har den venlige Ole Bjørn ret. Jeg lider virkelig af en mild form for dysleksi hvilket ødelægger det "debatfællesskab" som Ole Bjørn forsøger at skabe. Lad mig derfor med det samme sige undskyld til alle de mange debattører der ikke ønsker fællesskab med en dyslektiker, som nogen gange rammer et "n" i stedet for et "m" på tastaturet. Jeg kan godt se, at der næppe findes noget som er mere ødelæggende for den gode samtale og det gode debatfællesskab.

Derfor har jeg da også udskiftet min signatur og anstrenger mig nu til det yderste for at undgå stavefejl, ved at læse omhyggelig korrektur, da jeg ikke har stavekontrol tilknyttet mit skriveprogram. Men selv om jeg nu staver ad hominem korrekt i mine venskabelige udvekslinger med Ole Bjørn, så har det dog ikke hjulpet stort i relation til at skabe fredelig sameksistens eller hvad det nu er Ole Bjørn prøver at etablere her på debatten.

Nu afstedkommer mine indlæringsvanskeligheder, eller hvad det ellers måtte være for neurale fejlfunktioner jeg er ramt af, i stedet sådanne kommentarer fra forkæmperen for sameksistens på debatten:

"Du fortsætte åbenbart dit vrøvl upåvirket af realiteterne, som ganske enkelt består i din manglende forståelse af såvel naturvidenskab i almindelighed og Einstein i særdeleshed."

Og til afslutning fastslår den gode Bjørn:

"Dine daglige sproglige "imponereløb" har ingen effekt på folk, som kan tænke selv uden at skulle støtte sig til fortidens filosoffers fejltagelser og begrebslogikeres urealistiske verdenssyn."

Det var jo straks værre, for det som er galt synes at være selve den person jeg er og de synspunkter jeg argumenterer for. Her hjælper hverken korrekturlæsning eller et avanceret staveprogram. End ikke psykologbehandling kan nok kurere mig. Måske er det hvide snit eneste udvej, hvis jeg ikke skal ødelægge det gode fællesskab Ole Bjørn arbejder så hårdt på at opbygge her på debatten?

Jeg tror mit svar kommer til at lyde som butleren James i nytårskomedien "Dinner for one", bedre kendt som "90-Års fødselsdagen" hvor den aristokratiske ældre ensomme frue, Miss Sophie, som traditionen byder, denne ene gang om året ønsker lidt naturligt fællesskab med den gamle fordrukne Butler, der på den erotiske opfordring om at gøre sin pligt svarer: "Well, I'll do my very best!" Det vil jeg selvfølgelig også, for hvem ønsker at være den, som ødelægger de løjer Ole Bjørn har gang i?

Lad mig komme med en lille tilståelse. Der er ingen jeg hidtil har mødt, som jeg i den grad elsker at debattere etik og moral med end netop Ole Bjørn. Så kan James og Miss Sophie godt gå hjem og lægge sig. Også med Bjørnen er det nemlig også altid: "Same procedure as last year!"


Af hensyn til debattører som ikke morer sig lige så meget over Ole Bjørn som undertegnede, men som dog gerne vil have lidt morskab, følger her et link til "Dinner for one":

http://www.youtube.com/watch?v=bPVCtpNjMtY&feature=related

Og, for ikke at lægge yderligere vanskeligheder i vejen for Ole Bjørns morskab på debatten, har jeg indsat en mere passende signatur og udelader her mine sædvanlige dyslektiske afsluttende citater, for ikke at ødelægge debatfællesskabet og spolere Ole Bjørns gode humør.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Jeppe.

Vores første kontakt var jo ikke her på debatten, men på KD's online debat, så du behøver jo blot at copypaste min første kommentar til dine indlæg, og dit svar herpå. Mere bevis behøves faktisk ikke.

At du nu også copypaster dine egne indlæg på samme debat i forskellige tråde viser klart, at det helt har taget magten fra dig.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn!

Hertil er vel blot at sige, at de indlæg hvor du ustandselig retfærdiggør dig selv ved et fornedre andre og hænge dem ud i selvstændige tråde atter en gang fortjent er havnet i Arenaen hvor dens slags tumperier hører naturligt hjemme.

Jeg overlader det trygt til debattørerne selv, at bedømme, hvem der startede persontilsvingen mod mig her på debatten.

Det gjorde såmænd Ole Bjørn, endog helt uprovokeret og senere meldte min gamle ven Kristian Pedersen sig under fanerne, fordi ingen af dem har styr på følelserne når man siger noget ubekevemt om det de har allerkærest - nemlig den selv, og det de tror på.

Sån't ær livet jo, og jeg beklager mig såmænd ikke over at mennesker ikke kan styre deres vilde følelser, for ellers havde jeg for længst opgivet ethvert forsøg på at opnå saglig og frugtbar dialog.

Men heldigvis er der mange undtagelser fra ad hominem reglen. Ikke alle er som Pedersen og Børn, hvilket jeg skam glæder mig rigtig meget over hver eneste dag.

Men nu må du have mig undskyldt lille Ole, da jeg er engageret i en frugtbar dialog med en seriøs debattør. Du kan fortsætte navlepilleriet og gloriepudsningen i Arenaen, men det bliver uden mig.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Jeppe.

Min analyse af dine løgne og perfiditeter er ikke "havnet" i Arenaen, men startet der i erkendelse af, at der hører størstedelen af dine indlæg alligevel hjemme.

Mvh

Ole Bjørn ;}