annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 508 gæster og 262 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 10 1 2 3 ... 9 10 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4335 - 17/09/2008 10:36 EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I EU...
Ilskov-Jensen Offline
ny
Registeret: 22/04/2008
Indlæg: 39

I morgenradioavisen på P1 kl. 8.00 i dag den 17. september fik vi at vide, at EU-Kommissionen vil fremlægge et direktivforslag, som giver samtlige muslimer, der bor i EU-landene, ret til at følge sharia-retten i civilretslige spørgsmål!

Vedtages dette, er det intet mindre end en officiel anerkendelse af legimiteten af afsondrede selvregulerende parallelsamfund, med deraf følgende indførelse af FORSKELLIG LOV for forskellige mennesker på baggrund af forskellig religiøs tilhørsforhold, hvilket vil være et epokegørende brud med dogmet om LIGHED FOR LOVEN (uanset religion, social stand m.m.), som var oplysningstidens store ideal, og som under svære kampe, med mange tilbageslag, gradvist blev indført i de fleste europæiske lande i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Hvad vi her taler om, er noget som er meget væsentligere end nogle forholdsvis få timers faste gennem en måneds tid i døgnets lyse timer, mine damer og herrer, thi det gælder nemlig selve grundlaget for den samfundsmæssige og juridiske definition af mennesket, der i dag sikres sine rettigheder på grundlag af sit STATSBORGERSKAB; men som i fremtiden - ifølge EU-Kommissionens forslag - i lige så høj grad skal defineres ud fra sin RELIGION (men vel at mærke kun, hvis denne religion er islam).

BEMÆRK I ØVRIGT, at det IKKE er muslimske pressionsgrupper; men EU-KOMMISSIONEN, der foreslår at indføre sharia-ret i EU-landene!!! (Dette er en formaning om ikke at lægge muslimer for had for noget, som ikke de, men tyndfingrede humanister med svage viljer af ikke-muslimsk observans nede i Bruxelles har fundet på...).

---------------------------------------------------------------

"Hvad galt er der i, at muslimer følger sharia-ret, hvis blot det sker frivilligt", vil nogle måske spørge...

For det FØRSTE: Der vil altid være tilfælde, hvor tilsyneladende "frivillighed" er udtryk for gruppepres.

For det ANDET: Kravet om LIGHED FOR LOVEN er for mig at se helt centralt for vort samfundssystem. AT nedbryde denne lighed er at sætte spørgsmålstegn ved selve vort samfundssystems holdbarhed og legitimitet.

For det TREDJE: Sharia er ikke (i hvert fald ikke kun), som nogle måske tror, et barskt og kontant straffesystem, men også et højtudviklet civilretssystem, med love og regler, som sådan set er fuldt så gode, og giver fuldt ud lige så megen mening, som vore love og regler her i Europa; men vel at mærke - naturligvis - set ud fra en ISLAMISK samfunds- og menneskeforståelse. Og vore samfund er IKKE islamiske; men bør tydeligvis ifølge EU-Kommissionens opfattelse hurtigst muligt se at blive det, når det altså gælder muslimer og deres retsstilling...

Derfor NEJ, NEJ og atter NEJ til kapitulant-humanisterne med de svage viljer nede i EU!!!

---------------------------------------------------------------

NÅR DET ER SAGT, skal det tilføjes, at herboende muslimer i forvejen sagtens kan følge visse af sharias bestemmelser, hvis de måtte ønske det. Nemlig i den udstrækning, som nugældende dansk lov giver dem mulighed for det:

Efter at loven om TVANGSARV er blevet modereret, kan muslimske forældre, der ønsker at lade deres sønner arve dobbellt så meget som døtrene, helt legalt gøre det! (Og det er der efter min mening intet galt i: Ikke-muslimer har jo helt den samme ret. En rettighed, som de mange skilsmisser og sammenbragte børn i blandede ægteskaber har dannet grundlag for).

Ved indgåelse af private HANDELS- og LÅNEAFTALER kan danske muslimer selvfølgelig helt legalt beslutte sig for at indgå en juridisk bindende aftale på grundlag af sharias bestemmelser, som bl.a. udelukker rentetagning. (Flere ligende, og efter min mening helt uproblematiske, eksempler kunne anføres. Uproblematisk, fordi det er muligheder, som VI ALLE har!).

---------------------------------------------------------------

DA sharia-ret som bekendt har sin oprindelse i dybt patriakalske arabiske stammesamfund í 600-tallet efter Kristus, (kodificeret i islams FIRE forskellige RETSSØJLER engang i løbert af 1000-tallet), afspejler sharia indlysende nok datidens mandsdominans - som man selvfølgelig som muslim kan vælge at opfatte som Gudsgiven og eviggyldig - en køns- og retsopfattelse, som naturligvis på en lang række områder er på kollisionskurs med moderne vestlig mentalitet og retslig tankegang. (Det tror jeg at vi alle kan blive enige om...!?).

Her blot nogle få eksempler på de dybe uoverensstemmelser mellem sharia-lov og moderne vesteuropæisk lov:

Ifølge sharia kan en muslimsk mand skille sig fra sin kone, efter tre gange i vidners påhør at have udtalt: "Jeg forstøder dig".

En kvinde har ganske vist også ret til at søge om skilsmisse fra sin mand; men kun hvis hun kan bevise, at han ikke opfylder sine ægteskablige forpligtelser. (D.v.s. at han ikke kan eller vil forsørge sin hustru og hendes børn, eller at han er impotent --- Diskrepansen til dansk/vestlig lov består ikke i, at den muslimske mand kan lade sig skille efter forgodtbefindende - det kan ifølge vor egen lovgivning enhver ægtemand - men at kvinden absolut ikke har samme ret).

Ifølge sharia tilkendes børnene desuden ved skilsmisse næsten altid deres fader, fordi faderen ifølge islams regler er den som har ansvaret for deres religiøse oplæring som gode muslimer. (Derfor må en muslimsk kvinde ifølge sharia ikke gifte sig med en ikke-muslimsk mand - og et ægteskab bliver ugyldigt, hvis manden i et ægteskab skulle begå den uhyrlighed at falde fra islam - altsammen noget, som der ligger en implicit anerkendelse af i EU-Kommissionens forslag!).

Hertil kommer det, som i Europa har været utænkeligt siden oldtiden: AT en mand ifølge sharia kan have flere - op til fire - koner.

(Fra før-kristen tid, bl.a. fra den klassisk græske og fra den hellenistiske periode, kendes eksempler på flerkoneri i Europa. Senere tiders forbud imod flerkoneri har en udpræget KRISTEN RELIGIØS begrundelse, og hvis der i multikulturalismens navn skal gøres op med den kristne dominans i det gamle oldinge-Europa, således at der kan skabes "RELIGIONSLIGHED", så står vort ældgamle forbud imod flerkoneri naturligvis for fald, som det tydeligt kristent-inspirerede stykke lovgivning det jo er! --- Ovre i Storbritannien anerkender myndighederne allerede i dag flerkoneri iblant muslimer som fuldt lovligt...).

---------------------------------------------------------------

Indførelsen af sharia for muslimer på civilrettens område vil med sikkerhed betyde en klar forringelse af muslimske kvinders retsstilling over for deres mænd (bortset fra måske et enkelt område, nemlig den såkaldte "ægtepagt", som indgås mellem ægtefællerne ved indgåelsen af et muslimsk ægteskab, og som sikrer kvinden ret til at tage sin MEDGIFT - en ofte ret betydelig sum - med sig, hvis ægteskabet opløses).

Dette er ikke bare noget jeg "finder på" (det er nærmest noget enhver kan sige sig selv); men tværtimod noget, som meget klart og tydeligt fremgår af de FRANSKE MAROKKANERES erfaringer:

For år tilbage indgik Frankrig nemlig en aftale med Marokko, der sikrede marokkanere, bosat i Frankrig, ret til at følge marokkansk civilret. (Som en symbolsk modydelse fra marokkansk side fik de meget få i Morakko bosatte franskmænd lov til at følge den franske "Code Civil").

Resultatet blev det forudsigelige, at gifte kvinder af marokkansk afstamning, bosat i Frankrig, blev noget nær "retsløse" (set med vesteuropæiske øjne) i tilfælde af skilsmisse. ISÆR hvad angik retten til samkvem med deres børn (som selvfølgelig altid bliver tilkendt faderen)!

Desuden bør nævnes det omdiskuterede tilfælde med en dommer i TYSKLAND (det var i øvrigt en kvindelig dommer), som for lidt over et år siden afviste en muslimsk kvindes klage over hendes mands voldelige adfærd med den begrundelse, at "ifølge koranen har manden ret til at tugte sin kone, og det burde hustruen havde vidst inden ægstskabets indgåelse..."!

Dommen vakte som sagt vild opstandelse i Tyskland, og den blev da også trukket tilbage, og den uheldige, alt for multikulturelt ivrige dommer fik tildelt en advarsel.

Med EU-Kommissionens nye forslag om at anerkende sharia ret i europæiske retssale tyder alt desværre på, at den tyske dommer blot var nogle år forud for sin tid.

Måske det var på tide at give hende "eine grosse ENTSCHULDIGUNG", inch Allah...!?

VORHERRE BEVARE OS...!


Henrik Ilskov-Jensen
Top Svar Citer
#4336 - 17/09/2008 12:14 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: Ilskov-Jensen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Var der nogen der sagde EURABIA?

Hej Henrik!

I nat havde jeg en såkaldt ønskedrøm: at der ville dukke en saglig debattør op her på debatten, som kunne gå ind i den seriøse debat som jeg har forsøgt at rejse i min tråd om EURABIA-tesen. Og den eneste jeg kunne komme i tanker om, som både opfyldte kriteriet om seriøsitet og saglighed var faktisk dig.

Indførsel af dele af sharia har jo længe været på vej i EURABIA. Faktisk har eurokraterne været forhippet på at indføre dobbelte juridiske systemer (juridisk pluralisme) for at tilgodese muslimernes ønsker, da det jo må anses for en dyb forhånelse og krænkelse af islams værdier såfremt muslimer skal underkaste sig love, som ikke har deres grund i Koranen, hadith, sira og den muslimske tradition.

Der er faktisk tale om både krænkelse af muslimernes menneskerettigheder, også de muslimske af slagsen forstås, og af antidiskriminationsideologien, ligesom det er udtryk for islamofobi, såfremt de tilkaldte muslimer der skal redde Europa fra undergang fortsat skulle leve en skyggetilværelse i unionens lande.

Derfor er Kommissionens menneskekærlige forslag om juridisk pluralisme i EU udtryk for stræben efter en højere retfærdighed som alle borgere der tager fordringen om næstekærlighed og hylder menneskerettighederne må tilslutte sig i dyb respekt og beundring.

Vi må jo ikke glemme, at unionsprojektet primært er et fredens projekt og derfor er gået i tæt alliance med fredens og tolerancens religion islam.

Principperne og værdierne bag dette fredens projekt er som bekendt:

"Værdighed, frihed, lighed, solidaritet og retfærdighed." Det er nogle af de værdier som EU lægger vægt på i sit charter om grundlæggende rettigheder.

Hvor er muslimernes værdighed, frihed og lighed henne, hvis vi ikke yder dem den retfærdighed som er selve grundlaget for fredens projekt?

Princippet om lighed for loven viser sig jo ved nærmere gennemtænkning at føre til uretfærdighed over for de naturlige krav vore muslimske medborgere må stille. Derfor er det udtryk for en højere retfærdighed nu at indføre princippet om frihed til selv at vælge hvilken lov man bør underkaste sig. Derved kan alle folkeslag bevare både deres værdighed og frihed.

Problemet for det racistiske Danmark er nok, at vort forbehold på det retlige område indtil videre forhindrer os i at implementere sharia loven her i landet, hvilket må gøre danske muslimer særdeles bedrøvede. Og når muslimer bliver bedrøvede er det jo ikke godt at vide, hvad de kan finde på.

Så vejen frem her for os må være at arbejde ihærdigt for, at vi får afskaffet alle vore nationalistiske forbehold, så vi kan blive fuldt integreret i den store fredelige familie af europæiske og muslimske folk.

Faktisk står også visse dele af vor Grundlov i vejen for at vi overfører de sidste rester af national suverænitet til Unionen, men det problem har man heldigvis fundet en løsning på i den menneskekærlige Union. Vi bliver nemlig slet ikke spurgt, men får foræret Lissabon-Traktaten som en helt ufortjent gave. Nok med endnu flere positive rettigheder tilføjet, hvis ellers jeg kender de menneskekærlige eurokraters modus operanti.

Der er ganske vist nogle få islamofobe danskere, der har udråbt denne opdaterede nye forfatningstraktat til at være styret af en multikulturel utopi der fører lige lugt til EURABIA, men den type bagstræberiske nationale klaphatte tager Overvågningscentret for Racisme og Fremmedhad i Wien sig nok snart kærligt af, så alle retfærdige borgere kan træde ind i det friheden og lighedens rige de humanistiske og næstekærlige eurokrater har arbejdet så ihærdigt på at realisere gennem mere end tre årtier.

Måske er der her også på sigt gode nyheder for de stakkels forfulgte og misforståede pædofile, der foretrækker pre pubertære lolitaer, idet vi vel må forvente, at ægteskabsalderen for piger snart bliver sat ned til 9 år således som den er i de muslimske lande der har indført den fulde sharia.

Således vil vi også på dette seksuelle område fuldt ud kunne leve op til principperne om anti-diskrination, idet forskelsbehandling på grund af alder og seksuel orientering som bekendt er forbudt.

Der er således mange fordele når man søger den højere retfærdighed i Unionen.

Jeg tror, at alle unionsborgere snart bliver så lykkelige, at det næsten ikke er til at holde ud.

Hilsen

[b]Ipso Facto[/b] pifter


---------
"Respekt for forskellighed – kampagnetruck mod diskrimination besøger ti lande

Brug forskellene. Stop diskriminationen

EU's antidiskriminationslovgivning er en af de mest omfattende i verden. Men lovgivning er ikke altid nok til at få budskabet ud.

De sidste fem år har EU hver sommer sendt en kampagnetruck ud i Europa for at fremme lige rettigheder og bekæmpe fordomme. Den store gule truck med budskabet respekt; på siden er svær at overse – og let tilgængelig takket være en kørestolslift.

I år var truckens første stop Tjekkiet – med et besøg på Prags musikfestival i juni. Ni andre lande ligger på dens rute: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Turen slutter til oktober.

Trucken gør holdt i to byer i hvert land, hvor den besøger musik-, ungdoms- og filmfestivaler, sportsarrangementer, universiteter og jobmesser. Kampagnens budskab formidles gennem interaktive oplevelser – en sangkonkurrence, en quiz om forskelle og en kørestolsbane." - Pressemeddelelse fra EU Kommissionen udsendt 22/7 2008 under overskriften: Retfærdighed og borgerrettigheder. - Jeg er målløs. Man har vist ikke set noget lignende siden vedtagelsen af Stalins nye forfatning i 1936, kaldet verdens mest demokratiske forfatning af de rettroende.

------

For de som endnu måtte tvivle på, at islam er en fredens, tolerancens og kærlighedens religion følger beviset her:




_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#4340 - 17/09/2008 13:16 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: Ipso Facto]
Ilskov-Jensen Offline
ny
Registeret: 22/04/2008
Indlæg: 39

Hej Ipso Facto!


Lige en lille kommentar til din bemærkning om, at "vort forbehold på det retlige område indtil videre forhindrer os i at implementere sharia loven her i landet"...:

I radioavisen forlød det, at selv om EU-Kommissionens sharia-direktiv vedtages, vil det ikke komme til at gælde i Danmark p.g.a. vores retspolitiske forbehold...

Mon dog?

Jeg tvivler...

Det er kun et spørgsmål om lidt juridiske fiksfakserier: Vi kan vel ikke nægte herboende muslimer at udøve deres ret som EU-BORGERE, vel da...?

(Vi har ganske vist også et forbehold imod EU-borgerskabet, men det anerkendes jo hverken af EU eller af vor egen regering, hvilket striden om dansk udlændingepolitik klart viser. Desuden vil herboende muslimer formentlig blot kunne rejse til Malmø eller Flensborg, for dér at få deres civilretslige mellemværender afgjort i overensstemmelse med sharias angiveligt Gudgivne anvisninger, hvis EU-kapitulanternes sharia-anerkendelse bliver til virkelighed).


Sørgmodig hilsen Henrik Ilskov-Jensen
Top Svar Citer
#4346 - 17/09/2008 15:19 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: Ipso Facto]
Ilskov-Jensen Offline
ny
Registeret: 22/04/2008
Indlæg: 39
HVEM BLIVER NARRET?


Hvis EU-Kommissionens forslag om at medtage sharia i civilretslige spørgsmål ved europæiske domstole, når muslimer er involveret, kun skal gælde der hvor det "ikke krænker EU's grundlæggende retsprincipper" således som det forlyder fra EU-parlamentarikeren Margrethe Auken, så er der jo i virkeligheden tale om et usympatisk forsøg fra Kommissionens side på at narre muslimerne til at tro, at de får noget som de i virkeligheden alligevel ikke får: Nemlig mulighed for at følge sharia der hvor sharia og de almindelige europæiske love er i MODSTRID med hinanden...

For muslimerne har selvsagt allerede i dag mulighed for at følge sharia-loven i den udstrækning, som sharia IKKE er i modstrid med europæiske love og retsprincipper! (Mægling, frivilligt forlig o.lgn., således som jeg har redegjort for det i mit hovedindlæg længere oppe på denne tråd).

Spørgsmålet er derfor, om det er muslimerne eller de af os ikke-muslimer, som er modstandere af retspluralismen, som EU-Kommissionen forsøger at føre bag lyset med sine dobbeltydige ord...?

Jeg tror så afgjort det sidste, for jeg kan ikke forestille mig, at EU-Kommissærerne opfatter muslimerne og deres ledere som DUMME, eller at Kommissionen bevidst stiler imod at tirre muslimerne ved at holde dem for nar...

Under alle omstændigheder siger jeg: STOL ALDRIG PÅ TVETUNGET TALE!


Henrik Ilskov-Jensen
Top Svar Citer
#4351 - 17/09/2008 17:58 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: Ilskov-Jensen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

HISTORIENS EVIGE GENTAGELSE

Hej Henrik!

I en lang historisk proces hvor politiske afgørelser ganske gradvist først flyttes fra de nationale parlamenter til udpegede Kommissærer og et Ministerråd der kan beslutte hvad som helst uden at blive stillet til parlamentarisk regnskab, fordi Unionen ikke bygger på princippet om checks and balances som fastsat i f.eks. USAs forfatning, udvikler der sig efterhånden en dyb foragt for vælgerne, der blot er nogle som skal opdrages til at forstå og underordne sig den sandhed statslederne og den politisk korrekte elite har forstået er den eneste mulige sandhed.

Ansvaret og relationen mellem borgerne og deres valgte repræsentanter forflygtiges og for at gøre det hele endnu mere udemokratisk og uigennemskueligt bliver afgørelser som er rent politiske i natur henlagt til domstolsafgørelse hvor udpegede dommere således kommer til at bestemme hvordan de tvetydige ord som EUs traktater og menneskerettighedserklæringen bygger på skal forstås. Derved gives dommere, som ikke demokratisk mandat har og som ikke kan stilles til politisk ansvar for deres lovfortolkninger af vælgerne qua deres lovfortolkninger i EF-retten og Menneskerettighedsdomstolen som har bindende retskraft i alle EU-lande. Med andre ord har EU et folkevalgt parlament som ikke kan lovgive, en Kommission og et Ministerråd som kan love og domstole som reelt lovgiver qua lovfortolkning som er helt uden for enhver demokratisk kontrol.

Forskellen mellem de formelle rettigheder som unionsborgerne er tildelt og de rettigheder som de i praksis kan udøve frit - de negative - har gennem de sidste 30 år nærmet sig de tilstande som herskede i Stalins Sovjetunion, hvor der ingen ende var på hvilke positive rettigheder regimet formelt tildelte sovjetborgerne efter den enstmmige vedtagelse af Stalin nye forfatning i 1937.

Også Eurabia konstruktionen har udviklet sig i en stadig mere antidemokratisk retning med stedse tydeligere totalitære træk og kan nu med fuld ret beskrives som en slags Sovjetunion light. Bevares, der er forskelle, man vil hellere anvende trusler end rå magt, men lighederne dominerer billedet stærkt, hvilket nedenstående citat fra en af mine bekendte, filosoffen Henrik Gade Jensen illustrerer:

Citat:
"... I dag vil ingen tage Stalins forfatning fra 1936 med dens mange betydelige menneskerettigheder som udtryk for det sovjetiske samfund i samme periode. I dag ved vi, at der kun var ringe forbindelse mellem, hvad der blev erklæret i forfatninger og lovkataloger, og hvad der gjaldt. Men dengang var det acceptabelt at referere til kilder af den art. Den vestlige akademiske verden havde i virkeligheden ikke lært af eller bevæget sig væk fra ægteparret Sidney og Beatrice Webbs berømte bog Soviet Communism: A New Civilisation? fra 1935, som på over 1000 sider beskriver det sovjetiske samfund alene ud fra officielle kilder og når til det glædelige resultat, at en ny og bedre samfundsform er under opbygning. I anden udgave af værket blev spørgsmålstegnet i titlen strøget.

Mogens Fog refererer i sine erindringer debatten om Koestler (værket "Mørke midt på dagen", 1940) hvor han tillægger Christian Frahms 20-punkts gennemgang sandhedsværdi og taler om, at "der blev samlet materiale, der afslørede Koestlers upålidelighed"

Koestlers originalitet bestod som Orwells i den intuitive begribelse af den helt nye realitet: totalitarismen. Koestler blev senest i 1938 overbevist om Sovjetkommunismens dæmoni og skrev så om det litterært og journalistisk. Det var for ham et lige så vigtigt kald som under krigen at forsøge at overbevise den engelske offentlighed om, at der fandtes tilintetgørelseslejre i Tyskland, selv om få i England ville tro ham. At benægte Holocaust og Gulag blev for Koestler to sider af samme sag. Hvad Koestler konkret kunne vide om produktionsresultater og femårsplaner i Sovjet, var underordnet det sigte at karakterisere regimet som forbryderisk. Fakta om forholdene i en totalitær stat kan vanskeligt efterprøves.

Kravchenko-sagen

Også en anden fransk sag vakte stor opmærksom i verdensoffentligheden. Den sovjetiske afhopper Viktor Kravchenko skrev lige efter krigen bogen "Jeg valgte friheden", hvor han skildrede det Sovjet, han var flygtet fra. Bogen blev salgsmæssigt en kæmpesucces og solgte over en halv million eksemplarer i Frankrig. Også i Danmark kom en oversættelse i 1947 i flere oplag. Mit eksemplar er 2. oplag på 20.000.

Belært af taktikken mod Koestler valgte det franske kommunistparti at bagtale Kravchenko ved at påstå, at bogen var opdigtet og amerikansk propaganda. Kommunismens fellow travellers deltog i afvæbningen. Simone de Beauvoir kaldte Kravchenko "løgnagtig og giftig". Georg Lukacs kaldte både ham og Koestler villige redskaber for antikommunistisk propaganda i Die Zerstörung der Vernunft. Herhjemme forbandt Land og Folk ham med nazisme (12/1 1949).

Kravchenko følte sig tvunget til at anlægge injuriesag mod det kommunistiske blad Les Lettres Francaises. Under stor mediepostyr gennemførtes retssagen, hvor Kravchenko førte vidner i form af andre afhoppere og flygtninge fra Sovjet. Kravchenko vandt sagen, men "så grundigt var han blevet tilsølet af den, at han i mange år blev betragtet som en misliebig og utroværdig person". Han begik senere selvmord. Opinionsmæssigt havde kommunisterne vundet ved at skabe maksimal mistænksomhed omkring Kravchenkos bog.

Tredive år senere indrømmede chefredaktøren af Lettres Francaises, Claude Morgan, at Kravchenko havde ret i alt, hvad han sagde om kommunismen, men Morgan kunne da ikke få optaget sin artikel med titlen "Kravchenko, De havde ret" i den franske venstreorienterede presse.

Beviser?

Arthur Koestler er ingen dokumentarist, og uanset hvad han måtte have skrevet om Sovjetunionen omkring 1945-50, ville det være blevet imødegået som løgn, bagvaskelse og amerikansk inspireret antikommunisme. Det var vanskeligt at dokumentere forhold i Sovjetunionen på anden vis end ved at referere til personer, der var flygtet derfra, og disses vidnesbyrd blev igen anklaget for at være farvede, f.eks. af mange års ophold i Gulag.

I den berømte roman "Mørke midt på dagen" var Hemmeligheden, som Sovjetunionen skjulte så skinsygt, ikke af militær karakter; det var borgernes gennemsnitslevefod", skrev Arthur Koestler i "Yogien og kommissæren". Koestler interesserede sig ikke for tal og fakta på en måde, som en historiker eller ekspert er tvunget til at gøre. Koestler fattede impulsivt ret og vrang og følte en trang til at føre det frem.

I samme bog er der et kapitel med overskriften "Statistik bløder ikke", hvor han frustreres over den britiske offentligheds træghed med at indse KZ-lejrenes gru i Tyskland. Koestler kan ikke råbe samtiden op. Millioners død i et andet land er bare statistik, men hvis naboens hund bliver kørt over, så er der opstandelse.

Men historien har givet Arthur Koestler ret. Han så præcist, hvad andre lukkede øjnene for. Han tog byrden på sig at få budskabet ud, selvom det øjeblikkeligt blev mødt med bagtalelse.

Koestler blev sat i bås som antikommunist og koldkriger, så selv sympatisører fandt det nødvendigt at tage afstand fra ham. Da de første numre af tidsskriftet Encounter, som var viet til kulturkamp mod kommunismen, udkom, blev Koestler sammen Raymond Aron holdt væk fra spalterne, fordi de var "for militante antikommunister" .

Bagtalelsens logik og effekt

Bagtalelse og hadefuld tale virker. Det påvirker den beherskede og borgerlige opinion, der er bange for alt "kontroversielt" eller "ekstremt", så ved at sætte stempel på personer eller sager, flyttes også den brede opinion. Det var kommunisternes effektfulde strategi i den kolde krigs begyndelse og det lykkedes. Koestlers pålidelighed blev antastet. Hans udsagn blev gjort utroværdige. Mainstream betragtede ham som problematisk. For kunne han bevise, at hans påstande om Sovjetunionen var fuldkommen korrekte? Når nu artikler fra Pravda kunne bevise det modsatte.

Udfarende i diffameringen var kommunistpartierne og deres kommissærer. Det gjaldt ikke sandt og falsk, men partilinie og doktriner. Men deres voldsomme udfald fik en virkning, kan vi i dag konstatere. Antikommunisme forblev et belastet begreb helt til i dag.

Den bløde borgerlighed, som i de europæiske lande udgør hovedparten af befolkningen og medierne, er så karaktermæssigt udvandet, at det er let at rokke dens stillingtagen, når tilstrækkeligt kraftige udtryk bliver benyttet.

Samtidig lykkedes det at gøre antikommunisme og antisovjetisme til tegn på en særlig hadefuld, fordomsfuld eller patologisk indstilling til sine medmennesker. Indtrykket har holdt sig op til vor tid med Den Store Danske Encyclopædi, hvor artiklen om antikommunisme beskriver fænomenet som "hysteri" uden at overveje berettigelsen af at være imod kommunismen. I samme opslagsværk beskrives Koestler som "desillusioneret" - det samme udtryk Land og Folk markedsførte for at lamme ham.

Samme linie forfølges mere taktfast i det venstreorienterede netleksikon (www.leksikon.org), hvor det hedder om den sidste tids opgør med venstrefløjen: "I Danmark trådte flere antikommunister frem på scenen i slutningen af 1990'erne. ... Fælles for disse typer er imidlertid deres ringe troværdighed. Deres personlige vilde politiske udsving synes nærmere at afspejle manglende psykisk stabilitet og en orientering efter aktuelle politiske strømninger, end en kvalificeret politisk analyse og kritik af kommunismen." Kritik af kommunisme eller venstrefløj diagnosticeres som en fobi og tegn på psykisk ustabilitet.

For vurderingen af Arthur Koestler indtraf en afgørende ændring i 1956 med Krustjovs tale på den 20. partikongres. Nu var lejre og deportationer ikke kun fjendens påstande, men blev bekræftet af systemet selv. "Arthur Koestler kunne ikke længere affærdiges som "forræder" af partiet med sine afsløringer af stalinismens brutalitet, som de 'progressive' med et mildt udtryk havde kaldt for "kommunismens børnesygdomme"."

I 1968 modtog Arthur Koestler i Danmark Sonningprisen. Det var Københavns Universitets rektor, den gamle kommunist Mogens Fog, der overrakte ham prisen i universitetets festsal. Fog havde i 1947 advaret studenterne mod Koestlers forfatterskab. "I gamle dage plejede Fog at udstede direktiver for, hvordan Koestler og hans værk bedst kunne bekæmpes, og gud nåde dem, der ikke fulgte direktiverne!" Nu blev Koestler hyldet og fejret og den kolde krig var for ham et overstået stadium. Sandheden i sidste instans er en vildfarelse i næstsidste.


Link til Henrik Gade Jensens artikel:

http://www.sappho.dk/Nr.%203%20juni%202006/koestler.htm

Så vidt jeg kan bedømme, er vi med udviklingen i EU hen imod gennemførelsen af det multikulturelle projekt EURARIA, hvad enten befolkningerne vil eller ej, som karakteristisk nok får fuld opbakning fra de socialister som blev hjemløse med Sovjetunionens kollaps, på vej mod en ny aldrig tidligere set form for fascisme og totalitarisme, der som altid skjuler sit sande ansigt bag paroler om, at målet er fred, frihed og retfærdighed.

Faktisk har der aldrig i verdenshistorien fandtes en politisk ideologi der ikke som ultimativt mål havde fred, frihed og retfærdighed. Det gælder både fascismen, nazismen og marxismen-leninismen ligesom islam som politisk ideologi med religiøs begrundelse kan tilføjes listen.

Historien gentager nok sig selv, men aldrig i helt samme skiggelse. Fascismen og totalitarismen ifører sig altid nye gevanter for at føre befolkningerne bag lyset med paraolerne og fred, frihed og retfærdighed.

Træet skal som bekendt kendes på dets frugter, og de der har fået øjne at se med og hjerner at tænke med, har erkendt, at EUs frugt er bitter. Det som EU mangler i forhold til Unionen af Sovjetrussiske Sovjetrepublikker er nok primært begejstringen og det fælles fodslag og en endnu højere grad af hensynsløshed.

Lad os da mindes den begejstring den tidligere kommissær for nationale mindretal blev mødt med, da forslaget til ny forforfatning for Sovjetunionen blev forelagt af kammaerat Stalin selv i 1937:



_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 10 1 2 3 ... 9 10 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er lukket i retning mod..
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Nyheder fra Religion.dk