annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Fra bjørnens familiealbum.
Hvem er online?
1 registreret ABC 444 gæster og 142 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 6 af 10 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 9 10 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4407 - 18/09/2008 21:00 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: Ipso Facto]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Jeppe.

Problemet med alle dine udredninger er dels, at du tager dokumenter til indtægt for din (og Bat-kvindens) konspirationsteori, og som ikke har noget at gøre med emnet, og dels at du åbenbart ikke forstår de storpolitiske og økonomiske realiteter, der ligger til grund for dine udvalgte dokumenter.

Dit uddrag fra "Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 15. november 2006" har intet at gøre med de EU-arabiske aftaler. Det handler om EU-statsborgere og om problemet med at bygge et imperium der kan fungere med mere end 30 subkulturer og masser af nationale følelser. At man principielt ikke kan diskriminere en enkelt gruppe uden at skabe frygt hos andre grupper for at turen også kommer til dem, er en politisk realitet. Man kan ikke sælge idéen om et multikulturelt samfund uden at stille alle lige på papiret.

Aftalerne om samarbejde med de arabiske lande havde ganske vist De Gaulle som primus motor fra europæisk side, men udfaldet skyldtes primært et pres fra de arabiske lande, der med olien som pressionsmiddel var i den stærkeste forhandlingsposition. De kunne og kan stadig smadre den europæiske økonomi, og dermed også imperiedrømmene.

Storpolitik handler primært om økonomisk magt og sekundært om militær magt. Det er et yderst kompliceret spil, hvor alle spiller med fordækte kort. Du burde med din alder og erfaring forlængst være klar over, at politiske aftaler ikke er det papir værd, de er skrevet på, hvis situationen spidser til. En hvilken som helst aftale kan ensidigt ophæves, når den ene part føler sig stærk nok til det.

Chamberlain lærte lektien af Hitler, og det samme gjorde Rusland. Amerikanerne lærte det ved Pearl Harbour og kineserne lærte det med opiumskrigene. Israelerne og palæstinenserne underviser løbende hinanden i det, og Saddam Hussein betalte en dyr pris for at ignorere alle politiske aftaler. Du kan være helt sikker på, at den dag EU har frigjort sig fra afhængigheden af den arabiske olie, så får piben en ganske anden lyd.

Saglighed, Jeppe, er ikke at bringe håndplukkede citater taget ud af konteksten og sat sammen til en urealistisk teori om politisk højforræderi. Saglighed handler om en nøgtern analyse af de politiske realiteter, om dem har du fjernet dig milevidt fra.

Mvh

Ole Bjørn ;)




Redigeret af ole bjørn (18/09/2008 21:02)
Top Svar Citer
#4408 - 18/09/2008 21:06 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: Ipso Facto]
musiker Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 33
Til Ipso Facto!

Citat:
Foreløbig har jeg ikke set andet fra din hånd end rent retoriske påstande, som er så usammenhængende, at jeg end ikke finder anledning til at forholde mig til dem.


Dette kan kun betegnes som debatmæssig fattigdom, intelligensmæssigt underskud og i overensstemmelse med dine definitioner som et ad hominem angreb.
Hvilke formuleringer er rent retoriske, og hvori består det usammenhængende?

Jeg hjælper dig med en gentagelse:

Du skrev:
. . . et Ministerråd der kan beslutte hvad som helst uden at blive stillet til parlamentarisk regnskab

Jeg svarede:
Vrøvl i højeste potens. I øjeblikket er alle statsministrene (eller hvad de monne hedde i deres hjemlande) så vidt jeg lige kan løbe dem igennem, valgt af folket derhjemme. Og tro mig, de vil gerne genvælges – eller også skal de have deres kronprins kørt i en favorabel stilling – og så skal de for alt i verden ikke lægge sig ud med flertallet derhjemme.

Hvad er din saglige og seriøse begrundelse for din påstand om denne praksis?

Du skrev:
Den Store Danske Encyklopædi, hvor artiklen om antikommunisme beskriver fænomenet som "hysteri"

Jeg kopierede teksten i denne Encyklopædi om emnet – og der var mildest talt eksplosiv divergens.
Hvordan har den saglige og seriøse debattør det med denne kendsgerning?

Jeg kopierede et ret langt citat, hvori du påstår en unik lighed mellem EU og de mest forhadte diktatoriske regimer.

Kunne man måske bevæge dig til en saglig og seriøs begrundelse for denne påstand?

Og så lige endnu en gentagelse fra Ransom:
Det helt afgørende er, om der er europæiske – herunder danske – politikere, som har en vedtaget plan om at søge etableret en specielt præferencegivende aktiv plan for arabiske lande, dvs. en plan, som alene har til formål at skabe en udvidet multikultur i Europa med et prægnant islæt at muslimer fra arabiske lande.

Hvis du stadig synes, at det er under din debatmæssige værdighed at kommentere ovenstående 3. gangs oplyste emner, vil jeg anse dig som en selvfed, selvretfærdig og uduelig debattør, som af den grund må tåle at blive afvist uanset på hvilken debat, du måtte optræde!
Jeg vil i hvert fald være totalt færdig med dig. Som jeg kan se i historikken, er jeg så langt fra den første.

Top Svar Citer
#4410 - 18/09/2008 21:36 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: Ipso Facto]
musiker Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 33
Nej, lidt ret skal du have. Udtrykket findes i Henrik Gade Jensens artikel, hvis indhold, du tilsyneladende bekender dig til
Top Svar Citer
#4411 - 18/09/2008 21:45 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: musiker]
Ilskov-Jensen Offline
ny
Registeret: 22/04/2008
Indlæg: 39

"PARALLELT RELIGIØST RETSSYSTEM INDFØRT I ENGLAND"


Under ovenstående overskrift beretter dagbladet Information (der vel at mærke ikke er kendt for at være specielt anti-islamisk) i en artikel fra i dag om multikulturalismens seneste landvinding i Europa, nemlig den i al stilhed indførte retspluralisme i Storbritannien, der giver de i forvejen eksisterende sharia-domstole i landet, som indtil nu trods alt kun har haft "rådgivende" karakter, status af egentlige domstole med kompetence til at fælde juridisk bindende domme.

Her følger lidt af Information-artiklens beskrivelse af udviklingen (eller hvad vi nu skal kalde det):


(CITAT):

"LONDON - Den britiske justitsminister Jack Straw har i al stilhed givet shariadomstole ret til at dømme i civilretslige sager. De muslimske domstole får dermed lov til at dømme i sager om bl.a. skilsmisse, finansielle tvister, børnepenge og hustruvold, oplyser en talskvinde fra det britiske justitsministerium til Information. De fem shariadomstoles afgørelser vil i fremtiden kunne håndhæves af landsretten og ultimativt af den højeste domstol i England, The House of Lords' Queens Bench Division.

"Det er en meget radikal udvikling. Den kommer helt bag på mig. Det, der især er overraskende, er, at dette er blevet gennemført pr. dekret og altså uden forudgående lovgivning," siger Dean Godson, der er forskningschef ved tænketanken The Policy Exchange og en af Storbritanniens mest anerkendte eksperter i multikulturelle spørgsmål.

Han er bekymret for folkestemningen:

"Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen ikke har været opmærksom på, at der er bred folkelig skepsis over for dette. Da Rowan Williams, den anglikanske ærkebiskop i Canterbury, foreslog det tidligere på året, skabte det megen debat, og han var tæt på at blive tvunget til at gå af. At det bliver indført nu, er overraskende," konstaterer Godson.

Ærkebiskoppen sagde ved en forelæsning i februar, at det ifølge hans opfattelse var uundgåeligt, at der i fremtiden ville være et parallelt retssystem baseret på sharia.

Det blev dengang kritiseret af regeringen og af premierminister Gordon Brown, og i juli i år skabte det ligeledes voldsom debat, da præsidenten for den britiske højesteret foreslog, at muslimer fik mulighed for at dømme i sager om skilsmisse og hustruvold. Også det mødte kritik fra regeringen." (CITAT SLUT).


Længere nede i artiklen understreges det, at de domme som udstedes fra de britiske sharia-domstole som noget nyt er fuldt juridisk bindende, og altså ikke - som tidligere - kun har såkaldt "rådgivende karakter":


(CITAT):

"Juridisk bindende

Shariadomstole er ikke et nyt fænomen i Storbritannien, men hidtil har deres funktion kun været rådgivende, og deres afgørelser har ikke været juridisk bindende. De nye shariadomstole vil blive placeret i områder med stor koncentration af muslimer, nemlig i London, Birmingham, Bradford, Manchester og Glasgow." (CITAT SLUT)


Læs selv hele artiklen på dette link: http://www.information.dk/16602

-----------------------------------------------------------

Jeg vil stærkt opfordre eventuelt interesserede til også at læse i det mindste nogle af de mange læserkommentarer, som den opsigtsvækkende nyhed fra Storbritannien har fremkaldt.

Heraf fremgår det bl.a., at den beroligende oplysning, som bringes i artiklen om en arvedeling, hvor den sharia-domstol der afgjorde arvedelingsspørgsmålet angiveligt ikke gjorde forskel mellem sønner og døtre, ikke svarer til virkeligheden: Nogle af debattørerne har nemlig fundet frem til den pågældende sag i de engelske medier (og en af dem citerer også fra den orginale engelske tekst), og deraf framgår det klart, at sønnerne i omtalte bodeling arvede dobbelt så meget som døtrene. (NATURLIGVIS, det er jo en SHARIA-domstol).

Tankevækkende og foruroligende synes det mig at være, at ikke kun egentlige civilretslige søgsmål; men også sager om hustruvold - som jo dog må siges at høre ind under STRAFFERETTEN (hvilket også flere Informations-læsere bemærker) - er blevet overladt til de juridisk kompetente sharia-domstoles kompetanceområde...! (Og ægtemanden har ifølge koranens fjerde sura udtrykkeligt revselsesret over kvinden, hvis hun er ham, ulydig...).

Af interesse er det i øvrigt også at notere sig, at mange erklærede venstreorienterede Informations-læsere er lodret imod denne retspluralisme a la Storbritannien - men jeg er oprigtig talt bange for, at deres protester er for små, og frem for alt for sene:
Om 10-15 år har vi formentlig engelske tilstande også her - eller EU har dikteret os dem - og det er efter min mening sådan set også kun løn som forskyldt: Det kommer der af at opgive sin selvbestemmelsesret for en ret linser...

Endelig bør det noteres, at ikke kun muslimerne; men også jøderne har deres eget parallelle retsystem i Storbritannien.

Men to vrang gør som bekendt ikke én ret...

-----------------------------------------------------------

Den officielle britiske begrundelse for at anerkende sharia-domstole med juridisk bindende kompetance er, at denne anerkendelse af islam vil virke integrationsfremmende og få muslimerne i Storbritannien til at føle sig som fuldt accepterede briter.

Desværre har flere årtiers officielt forordnede, udstrakte multikulturelle tolerancepolitik over for Storbritanniens stærkt voksende muslimske befolkningsdel af især indisk/pakistansk oprindelse ikke forhindret fremvæksten af store og yderst rabiate islamistiske grupperinger på de britiske øer, som huser nogle af Europas mest rabiate muslimske fraktioner, hvoraf de fleste åbentlyst prædiker jihad, også imod Storbritannien, og en mindre del også forsøger at udøve deres "jihad-pligt".

De britiske myndigheder håber tilsyneladende, at mere af en i forvejen fejlslagen politik vil hjælpe, men jeg vil henvise til, hvad den indsigtsfulde og ærlige muslimske debattør Hamza på Læserdebatten på Religion.dk fornyligt skrev i et svar til mig angående den vestlige humanisme:

"De tyndfingrede humanister med de svage viljer er også mine fjender, for de vil forvandle islam til lidt folklore...".


Jeg er fuldstændig enig med hædersmanden Hamza i, at KUJONER fortjener FORAGT!


Henrik Ilskov-Jensen

P.S.: Jeg vil ikke bringe rod i debatten ved at bringe ovenstående kommentar som et selvstændigt debatoplæg, og har derfor valgt at indskyde det på et tilfældigt sted under den retspluralisme- og sharia-debattråd, hvor det retteligt hører hjemme. AT mit indlæg kommer som et svar til Musiker (hvad det indlysende nok ikke er - i hvert fald ikke direkte) skyldes kun, at hans indlæg er det sidste i rækken...
Top Svar Citer
#4413 - 18/09/2008 22:08 Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E [Re: musiker]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Det at jeg citerer en forfatter, som hvad angår hans vurdering af Eurabia tesen jeg udtrykkeligt har erklæret mig UENIG i, indebærer selvfølgelig ingen accept af hverken påstandene eller kilderne som jeg citerer samme forfatter for i anden sammenhæng.

Der er aspekter i det jeg citerer Henrik Gade Jensen for omkring kommunismmen jeg er enig i, det er derfor jeg citerer manden, men det er en fejlslutning, hvis man holdningsmæssigt identificeres med alt som et givent citat indholder. Med mindre altså, at man udtrykkeligt erklærer, at citatet fuldt og helt dækker ens egen opfattelse, hvilket jeg ikke har gjort!

Der er ikke tale om, at jeg har fået "lidt ret", men at min opponent har FEJLCITERET MIG. En forseelse som på seriøse debatter normalt ledsages en en beklagelse og undskyldning, og ikke en nedladende bemærkning om "lidt ret".

Som forhenværende journalist kan jeg betro dig, at fejlciteringer faktisk regnes for en af de alvorligste fejl man overhovedet kan begå.

Det er nu både dokumenteret og indrømmet, at debattøren musiker har sovet i timen og løber med en halv vind.

Hilsen

Ipso Facto pifter

_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
annonce
Side 6 af 10 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 9 10 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Korrespondent: Angreb i Syrien 'kan før..
29/03/2024 08:53
Ukrainske energianlæg ramt af russiske ..
29/03/2024 07:50
Japan genoptager støtten til palæstine..
29/03/2024 07:30
To teenagedrenge anholdt for at stikke 2..
29/03/2024 06:18
Med Obama og Clintons hjælp når Biden-..
29/03/2024 05:47
Nyheder fra Religion.dk