Hej Jan. Ja, vi mennesker har det jo med at sætte os selv i centrum, på en klode i centrum af solsystemet - hvad der jo skabte megen ballade mellem den romersk katolske kriste kirke og naturvidenskaben - og vi endte med at gøre denne klode til universets centrum.
Vi var det vigtigste af alt og verden, naturen, var blot til for at tjene os.
Vi så ånder i alt, og vi endte med en øverste ånd, som vi gjorde til en næsten almægtig mandlig persom, og som vi kaldte Gud, men som jo dog havde en modstander, som vi kaldte Satan.
Alt dette anser jeg for at være håbløst primitivt - eller med andre ord er min overbevisning, at det guddommelige er langt mere guddommeligt, end vi små mennesker nogensinde vil kunne fatte.
Til gengæld synes jeg ikke, det er svært at fornemme, at Verdens Væren - og dermed jo også vor egenVæren - er et guddommeligt mirakel, som kunne inspirere os til at bruge de os givne evner så godt og så rigtigt, som vi formår.
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
Jeg har lige talt med én om Vandrer mod Lyset og det har givet mig en bedre forståelse af værket. Havde fået ind i mit hoved, at faldet skete for "nogle" millioner år siden, og kunne derfor ikke få tingene til at passe med videnskaben = at livet opstod for ca. 3,8 milliarder år siden. Det stemmer dog fint overens med Vandrer mod Lyset. Det kan jeg forstå nu - efter at have fået det forklaret. Måske du en dag vil læse værket...
Svar
Citer
Vi roder rundt i tingene 🍻 Hvis du gerne vil læse nogle kommentarer, kan det gøres her...
