ISLAM - starten på den 3. verdenskrig!

Det nytter ikke at lukke øjnene for dette faktum. Den 3. verdenskrig er i fuld gang. Den er startet af religionen islam, og den vil blive blodigere end noget, vi før har set, inden der kan udråbes en vinder.

Det er ikke kun en konventionel erobringskrig som den første af slagsen. Det er heller ikke kun en ideologisk krig som nr. 2. Det er en verdensomspændende borgerkrig, der truer verdensfreden med permanent krig eller islamisk diktatur, indtil islam enten er totalt afskaffet eller reformeret til ukendelighed.

Det bliver et af de emner, som vi frit skal diskutere på den nye trosfrihedsdebat, kun begrænset af loven om ytringsfrihed, så vi kan lige så godt tage hul på emnet her på dette forberedende stadie, for udviklingen af denne krig er i fuld gang, og den har allerede haft store konsekvenser for os i form af begrænsninger af vor ytringsfrihed, bevægelsesfrihed, trosfrihed, sikkerhed og selvbestemmelsesret.

Det faktum, at det sker efter salamimetoden, bør ikke få folk til at lukke øjnene for en udvikling, der konstant går i den forkerte retning. Ligesom kræftpatienter nægter at se sandheden i øjnene i tide, hvor kureringsmulighederne er størst, lukker vi øjnene for det faktum, at islam metastaserer og er i fuld gang med at ødelægge vore samfund indefra.

Hvordan kan jeg tillade mig at udnævne islam til fjenden, når Præsident Bush, Tony Blair, Anders Fogh og vore lokale islamofile politikere og højtråbende meningspaver konstant prædiker for os, at det ikke er islam, der er fjenden, men kun islamisterne og terroristerne? Det kan jeg, fordi det er en løgn, som nogle af dem fremsætter af politiske/økonomiske grunde, og andre fordi de tror på løgnen.

Men løgne bliver ikke til sandhed af at blive gentaget igen og igen. Sandheden er som Bogger og Bjørn Holmskjold fortæller os fra hver sin synsvinkel. Den repræsenterer den virkelighed som prædikes i moskéer verden over, og aktiveres af muslimske organisationer.

Islam, ikke islamisterne, er den virkelige fjende. Islamisterne er kun et produkt af de islamiske dogmer, som ingen muslimer tør sætte et spørgsmålstegn ved. Det er disse dogmer, der er den egentlige trusel, specielt fordi de stiller krav om betingelsesløs underkastelse, ikke blot til at muslimer skal underkaste sig Allah, men til at alverden skal underkaste sig Allah ved at underkaste sig islam og muslimerne.

Det grundlæggende og farligste dogme er, at koranen direkte er Guds ord, som repræsenterer en evig og urokkelig sandhed. Det sætter samtidig en evig stopklods for at islam kan reformeres. Dermed er grundlaget for en evig krig lagt, og uddannelsen af Allahs "guerillasoldater" stiger år for år.

Dette dogme giver samtidig evig berettigelse til de øvrige dogmer i islam, f.eks. sunnah'ens taqija-begreb. En muslim har både ret til og næsten pligt til at lyve, hvis det kan fremme islams sag. Den regel var måske et smart træk i Muhammeds erobringskrig, men det var også et skud i egen fod set med vore dages øjne. Det betyder nemlig, at vi aldrig kan stole på, hvad en muslim siger. Den dikterede upålidelighed klæber til enhver, der anser koranen for Guds ord.

Til overflod er taqija-diktatet dokumenteret af vore dages islamiske forhandlere, mest af alle af Yassir Arafat. Han ikke alene brød enhver aftale, han havde indgået, men det lykkedes ham også at lyve sig til Nobels fredspris - et topmål af naivitet fra den norske Nobelpriskomité (Stortinget). I dag er den norske befolkning endnu mere truet af islamiseringen end danskerne. Muslimerne "elsker detta landet".

Det tredie farlige dogme er, at straffen for at forlade islam er døden. Det er mafiametoder, når de er værst. En gang medlem, altid medlem, og hvis du bryder dette dogme, må du resten af livet frygte, at en fanatiker slår dig eller din familie ihjel. Religionsfriheden er ikke absolut i nogen samfund, der har muslimske medlemmer eller muslimske gæster. Man skal til Antaktis for at være helt sikker.

Der er andre farlige dogmer i koranen og sunnah'en, som vi kan vende tilbage til, og som fungerer som berettigelse for voldsanvendelse. Det hjælper ikke at påberåbe sig de fredelige sider af koranen. Den er i særklasse verdens mest hadefulde og voldsforherligende hellige skrift. Man kan ikke påberåbe sig at være en fredelig muslim uden at benægte, at koranen er Guds ord.

Hvorfor lyver politikerne om islam? Hvad kan vi gøre for at bekæmpe islam? Det vil jeg komme ind på i senere indlæg. Det her må være nok til at åbne ballet.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Dette indlæg ville ikke kunne tillades af censurpaverne på Kristeligt Dagblad, som ikke tjener kristendommens sag.

De muslimske hjælpetropper er velformulerede personer på venstrefløjen, der betragter kampen mod kapitalismen, mod (det kristne) USA og Israel som deres vigtigste mærkesag.
Fjendens fjende er naturligt nok den fattige verdens muslimer, som herved får en uvurderlig håndsrækning i den vestlige verdens debat.
Hovedargumentet, som disse venstrefløjsintellektuelle slår på, er, at ethvert angreb på Islam og muslimer er udtryk for racisme og xenofobi. Det lukker hurtigt munden på pæne mennesker, der gerne ser sig selv som tilhængere af multikulturen og multietniciteten.
Derfor er debatten i England og Sverige og andre steder nærmest ikke-eksisterende, for hvem bryder sig om at blive betragtet som racist eller kryptonazist?
Verden kan ikke få Muhammmedtegninger nok. Verden kan ikke få ironiske antimuslimske kommentarer nok. Verdens muslimer må konfronteres med, at deres religion indeholder afskyvækkende elementer, som fornuftige og rettænkende mennesker kun kan føle lede ved.

Jeg har prøvet at finde ud af hvilke lande der har ratificeret UN's Menneskeretsreklæringer(er) og først og fremmest hvilken muslimske lande, jeg opdagede så at 57 muslimske lande havde oprette deres egne Menneskeretserklæringer i 1990, kaldet Cairo Declaration of Human Rights, som giver: Frihed og ret til et værdigt liv i overensstemmelse med den islamitiske Shir'ia og grundlæggende er baseret på koranen.

Dette på grund af de sagde at UN's erklæring tilgodeså kun de vestlige lande og ikke tog hensyn til Islam.
Tilsyneladende har denne menneskeretserklæring ingen indflydelse på hvordan de behandler deres kvinder, og derfor nok heller ikke på hvordan de ønsker at behandle os i vesten.

Det viser sig også at de muslimske lande overtræder næsten alle punkter i UN' Menneskeretserklæringer, men dette gør også nogle af de øvrige lande dog også, omend i et noget mindre omfang

Så de muslimske lande har hermed meldt sig mere eller mindre ud af verdens samarbejdet med deres egen meget religiøse betonet menneskeretserklæring, dette gør heller ikke situationen lettere at tackle og kan ende som Ole Bjørn skriver i en 3.die verdenskrig.

Den dag olien slipper op, eller nogen får opfundet et brugbart alternativ til olien/benzinen, vil der ihvertfald ske noget, så det kunne være at USA og andre våbeneksporterende lande skulle tænke sig om to gange inden de forsyner muslimske lande med avancerede våben eller våben i det hele taget.

Det er, som om du er besat af et ønske om at provokere og dyrke din egen udgave af taqija-begrebet.
Din argumentation i forhold til din overskrift er tom. Det eneste, som kommer i nærheden heraf, er din ikke dokumenterede oplysning om at ’uddannelsen af Allahs "guerillasoldater" stiger år for år’.

Kære Ransom.

Jeg kan ikke få øje på et eneste underbygget argument eller nogen form for dokumentation af dine påstande om mit indlæg.

Er du kommet til at slette dem ved et tilfælde?

Mvh

Ole Bjørn ;)

Nå, men min indvending var, at du ikke overhovedet leverede noget som helst brugbart argument for din rødflammende påstand om den forestående 3. verdenskrig, som endda skulle blive den blodigste af alle krige.

Kære Ransom.

Du må leve i en glasklokke siden det er undgået din opmærksomhed, at vold og terror er i stigning verden over. Sammenlign blot situationen for 5 år siden, for 10 år siden og for 20 år siden. Men du er måske så ung, at du ikke har nogen fornemmelse af, at verden har set anderledes ud, og at udviklingen går i retning af mere vold.

I 1946 skrev Kai Berg Madsen en bog med titlen: Da freden brød ud. Den bestod udelukkende af pressemeddelelser fra lokale krige rundt om i verden, som fik fredsslutningen i 1945 til at se ud som en illusion.

Hvis du sammenligner denne historiske verden med verden i dag, så må 1946 nærmest være at ligne med Frode Fredegods tid. Aldrig før i moderne historisk tid har respekten for civilpersoners liv været mindre. Vi er tilbage i middelalderlige tilstande hvor voldtægt og drab af kvinder og børn er en integreret del af de islamiske fundamentalisters guerillakrig.

Jeg så fornylig en "pralende" video, hvor en 11-årig dreng under islamiske partisaners jubel skærer hovedet af en bagbundet fange. En slagter kunne have gjort det på få sekunder, men drengen er uøvet, så det tager ham flere minutter, inden han stolt kan holde det afskårne bloddryppende hoved op, hyldet med begejstrede tilråb: Allahu Akbar.

Det er disse nye generationer af mordere og selvmordsbombere, som bliver en integreret del af vores fremtid. På arabiske TV-kanaler tordner imamerne løs om at slagte alle vantro, og deres budskaber transmitteres via satellitter verden over.

Jeg synes ikke, at vi skal lukke øjnene for disse fakta.

Hvis du vil have dokumentation, så findes det i rigelige mængder på nettet, offentliggjort af muslimerne selv. Du kan f.eks. starte med Geert Wilders film, som består af udvalgte klip fra islams overdrev.

Hvis du kan vise mig nogen form for dokumentation af, at volden er for nedadgående, både i verden i almindelighed, og i Danmark i særdeleshed, så kan vi tage den derfra.

Mvh

Ole Bjørn. ;)

P.S. Jeg savner stadig at se nogle saglige modargumenter fra din side.

Nå, men er den vold og terror alene udsprunget af islam, og har det noget at gøre med en formodet kommende 3.verdenskrig?
Husk på, at informationsstrømmen er enormt forøget i de sidste 5, 10, 20 år, og derved får vi meget hurtigere kendskab til volden og terroren og dermed et indtryk af en stigning.
Vold og terror siden WW2's afslutning er ikke udpræget inspireret af islam. Tænk på Syd- og Mellemamerika, på Sydafrika, på Algeriet, på Sovjetunionen, på Kina, på Myanmar, på Irak (herunder besættelsen af Irak i 2003 og de deraf følgende flere hundrede tusinde civile døde og 3-4 millioner på flugt – og glem ikke Abu Ghraib og Guantánamo). Israelernes kampe mod diverse naboer er heller ikke kampe, der primært er udsprunget af religionsforskel. Der kan sikkert findes flere eksempler.
Dit videoeksempel kan ikke understøtte formodningen om en kommende WW3.
Det største nuværende spændingsfelt er nok Irans atomare fremtid. Vil landet udvikle atomvåben? De ikke mindst bekymrede for denne udvikling er landene i Irans umiddelbar nærhed, og de er bortset fra Israel islamiske.
Jeg vil ikke undervurdere den terror, som i stigende grad har fundet sted, og som er begået af rabiate muslimer, men der er ikke i den terror grundlag for at proklamere en WW3.

Kære Ransom.

Jeg spekulerer lidt på, hvad årsagerne kan være til, at du ikke forstår hvad jeg mener. Det kan selvfølgelig være fordi, du er så fastlåst i dine meninger, at du simpelthen ikke kan anerkende andre synsvinkler. Lad mig derfor endnu engang forsøge at forklare dig, hvorfor der er gode grunde til at kalde den islamiske fremfærd for en tredie verdenskrig.

Den første verdenskrig var egentlig ikke en verdenskrig, men blot en krig mellem en række af de mest indflydelsesrige lande, og som primært handlede om imperiedrømme.

Den anden verdenskrig var heller ikke en komplet verdenskrig, men selv de neutrale lande var stærkt berørt af den. Og så handlede den faktisk om at bekæmpe en galnings drømme om et tysk verdensherredømme.

Den tredie verdenskrig er den første komplette verdenskrig, fordi den foregår overalt i verden og handler om en række galninges drøm om et komplet religiøst verdensdiktatur. Den er ukonventionel i den forstand, at den er organiseret som en verdensomspændende borgerkrig, baseret på en blanding af trusler og terroraktioner, men den følger stadig det klassiske romerske imperiebygningsprincip; Del og hersk! I tilgift iblandet machiavellisk hensynsløshed.

Ingen af de krige og voldshandlinger, du nævner, havde nogen direkte indflydelse på mit liv. De var lokale i den forstand, at de kun havde store konsekvenser for de involverede parter. Men islams fremfærd har allerede haft adskillige konsekvenser for mig, og også for mine (eks)muslimske venner, som flygtede fra de religiøse diktaturer. Det samme er tilfældet i stort set alle lande verden over i større eller mindre grad.

Vi er nødt til at se situationen i øjnene. Vesten og Østen er blevet inficeret med en "psykisk sygdom", der æder os op indefra. Endnu er den kun på et forholdsvis ufarligt stade og kan bekæmpes, forudsat den bliver ordentligt diagnosticeret og behandlet. Ignorerer vi den for længe, kan det blive for sent.

Så lad os se virkeligheden i øjnene og kalde tingene ved deres rette navn. Vi må erkende det voksende problem og arbejde på at sprede denne erkendelse til hele verdens befolkning inklusive muslimerne, så de kan forstå konsekvenserne af den nuværende udvikling.

Så kan man håbe på at fornuften tager over, og at islam skrotter de dogmer, som er en konstant trusel mod verdensfreden. Så vil vi for første gang i historien have en krig, der ender med at alle lande er vindere.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Jeg anerkender skam dine synsvinkler, men jeg tillægger dem ikke samme betydende effekt, som du gør.

Jeg bringer lige noget beroligende fra Ritzau:
"Multietniske boligområder er fredelige
Af Ritzau (2008)
Ghettoer har ikke flere konflikter eller mere kriminalitet end resten af de byer, de ligger i. Det konkluderer ny undersøgelse.
Det er et vrangbillede, medierne ofte tegner af de multietniske boligområder i landets tre største byer. De ofte udskældte boligområder og ikke mindst områdernes unge er bedre end deres rygte.
Det konkluderer en ny undersøgelse, "Unges udeliv i multietniske boligområder", fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

Ifølge en af forskerne bag rapporten, kultursociolog Benny Schytte, minder boligområderne Gellerup ved Århus, Vollsmose i Odense og Lundtoftegade på det ydre Nørrebro i København nærmest mest om Vesterbro i København i hans egen barndom i 1950'erne og 1960'erne.

- Det er områder, der er præget af, at der er mange børn og unge, og at en stor del af deres hverdagsliv foregår uden for i naturen eller på boldbanerne. Og det er i sig selv positivt. Nogle af dem gasser så deres knallerter op, så det larmer, og andre kan blive højrøstede, når de om aftenen går hjem fra deres ungdomsklub. Men både beboerrepræsentanter og det lokale politi beretter om meget få egentlige konflikter, siger Benny Schytte."