der er vel intet vi kan sige mere om

vores fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens


tydeligvis er det verden som umwelt de grubler over


nå men vores fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens

er bestemt af sult og tørst - hvor umwelt - naturen er hvor vi er prisgivet at finde vores ernæring (føde drikke) for at overleve

af beskyttelse imod sol vind og vejr (kulde eller for høj varme)

beskyttelse imod fjender (rovdyr og andre mennesker)

evolutionsbiologien kan redegøre for disse forhold


at verden ER - betyder altid ER for et menneske - Arne fx - Arne der dog kun opfatter verden igennem astronomiske filosofiske grublerier - hvorimod de fleste mennesker æstetisk sanser verden/umwelt/naturen meget mere umiddelbart direkte stærkt, hvor de opstemmes af den kropslige sanselige kosmiske kraft og energi såvel som den sanselige skønhed i lys og farver og former, den skønhed de erfarer i naturen og RO

verden som Umwelt/naturen er ikke nødvendigvis objekt for astronomiske filosofiske grublerier som du nedgør det til Arne, men vi erfarer os selv som en i verdens værens eksistens:

som vores fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i verdens værens tilstedeværelse (dasein) eksistens

at verden ER - gør os smertelige bevidste om vores død - vores endelighed - at vores tid på jorden er et ganske kort glimt --


her er en radioudsendelse fra igår jeg på det varmeste må anbefale jer alle at lytte til:

Hjenekassen - Menneskets Oprindelse

Ja, Arne er, som han er. Dog har Stephen Hawkings på TV desværre sagt, at måske universet tilfældigt kommer fra paralelle universer. Intet er tilfældigt om alt andet end gudsbevidsthedens spontanitet. ´Er´ døden om sjælen virkelig, så havde livet været meningsløst ligegyldigt og ikke mirakuløst, altså frygteligt kun midlertidig ligesom intet uden kærlighed. Derfor istedet for en aggressiv evolution handler Helligånden om den guddommelige indgriben i skabelsen.

Idag fattede en yngre kvinde, som kun har noget interesse for spiritualitet, at ikke det var eller bliver er ligesom jeg. Så, om det uforandelige selv ligesom Det guddommelige ´lys´ og evigt liv kaldte hun dette for min genfødsel, fordi jeg samtidigt og kun et sted igennem forandringer både er kommet frem og tilbage til udgangspunktet vedrørende uskylden og frelsen således. Derfor er jeg fredeligt ikke ligesom verden og hos Riget klager jeg ikke over skæbnen.