Min vurdering som lægmand, der har beskæftiget mig med erfaringsvidenskaben gennem flere årtier, dog nu primært videnskabens erkendelsesteoretiske forudsætninger, har længe været, at vi står over for en revolution i fysikken som løser problemmet med, at kvanteteorien og relativitetsteorien er inkompatible.

De seneste målinger af entanglemt viser at der tilsyneladende kan sendes information mellem objekter med en hastighed som overskrider lyshastigheden mere end 10.000 gange. Tidligere var antagelsen, at det skete instantant. Da instantan udbredelse ifølge den filosofiske analyse er inkonsistent, er det jo glædeligt for mig, at de empiriske resultater tilsyneladende bekræfter den filosofiske teori.

Da relativitetsteorien bygger på et grundaxiom om lyshastigheden som absolut højeste hastighed "noget" kan bevæge sig med i den firedimensionale rum-tid, synes der nu etableret et klart empirisk bevis for, at relativitetsteoriens geometriske beskrivelse af universet ikke holder.

Selvfølgelig er der ikke enighed om fortolkningerne, hvilket der aldrig er, så det er muligt at "forklare" de empiriske data på en sådan måde, at relativitetsteorien ikke falsificeres. Disse forklaringer finder jeg dog ikke konsistente.

For at komme ud over vanskelighederne med inkompatibiliteten mellem kvante- og relativitetsteori leder man efter en forenet teori - en teori for alting - der kan forklare de ting som de to hovedteorier hverken kan forklare hver for sig eller i forening.

Min måde at anskue tingene på, som som jeg flere gange har fremført i debatten, er enten blevet ignoreret af teisterne eller skarpt imødegået af naturvidenskabeligt interesserede, som ser tingene i et andet lys.

Derfor glædede det mig, da jeg læste et interview med professor Dr. William D. Phillips fra USA, der fik Nobelprisen i fysik i 1997, fordi han stort set anlægger den samme vurdering som min på flere basale fysik områder.

Til almindelig oplysning og inspiration bringes her i uddrag interviewet med professor Philips, fra 21. juli 2008:



Hvad mener debattørerne?

Hilsen

Ipso Facto

Denne debattør mener fortsat Jeppe, at du ikke fatter en brik af moderne fysik og dens praktiske og erkendelsesteoretiske problemer.

Må jeg forslå dig at skrive til professor Dr. William D. Phillips fra USA, der fik Nobelprisen i fysik i 1997 og bede ham bekræfte din selvopfundne teori om, at noget kan bevæge sig gennem verdensrummet med 10.000 gange lysets hastighed i vacuum. Ham har du åbenbart mere tillid til end Einsteins og alverdens kosmologers beviser for, at det ikke kan lade sig gøre.

Nu har du snart ikke flere klude at smide i din videnskabelige striptease. Det bliver spændende at se hvilken form for underholdning du så vil divertere os med.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Måske tænker I.F. på, at tanken kan bevæge sig igennem universet med 10.000 gange lysets hastighed?

Tanken er vel noget, eller hvad?

Apropos, bogen: The Mysterious Universe:

"...Hvis universet er et tankeunivers, så må dets skabelse have været en tankens handling. Tidens og rummets endelige karakter driver os, faktisk i sig selv, til at forestille os skabelsen som en tankehandling; bestemmelsen af konstanter, som universets radius og antallet af elektroner det indeholdt, forudsætter tanke, hvis rigdom måles ved disse mængders umådelige størrelse. ...Der er i dag et stort mål af enighed, som på fysikkens område indenfor videnskaben næsten nærmer sig enstemmighed, om at floden af viden har retning mod en ikke-mekanisk virkelighed; universet begynder mere og mere at ligne en stor tanke end en stor maskine. Sindet forekommer ikke mere at være en tilfældig indtrængen i materiens rige; vi er begyndt at få mistanke om, at vi snarere burde hylde det som skaberen og guvernøren i materiens rige - naturligvis ikke vore individuelle sind, men det sind i hvilket de atomer vore sind er opbygget af eksisterer som tanker. ...Vi opdager, at universet fremviser vidnesbyrd om en konstruerende eller kontrollerende kraft, som har noget til fælles med vore egne individuelle sind."

Sir James Jeans

P.S. Hvem sagde, at: " mennesket er skabt i Guds billede?"

Ikke videnskaben, men pseudovidenskaben "kreationisme" nærmer sig det nævnte synspunkt.

En gud som den ultimative telegenesiske ESP'er er da en morsom teori, men hvis hans tanker har skabt verden af ingenting, så modsiger du jo dig selv, hr. engangilivetdebattør.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Tja..Jeg synes nu efterhånden, at det ligner mere end en blot en 'tanke':

"Vi opdager, at universet fremviser vidnesbyrd om en konstruerende eller kontrollerende kraft, som har noget til fælles med vore egne individuelle sind."

Sir James Jeans (ikke at forveksle med James Dean!)

„Enhver der seriøst giver sig af med videnskabelig forskning bliver overbevist om at der står en drivende kraft bag universets love — en kraft der langt overgår menneskets, og over for hvilken vi med vore beskedne evner må føle ydmyghed.“

Albert Einstein

Romerbrevet 1:20: For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.



Ingenting kommer som bekendt af ingenting - alting kommer fra Gud!

Johannes´ Åbenbaring 4:11: Værdig er du, vor Herre og Gud,
til at få pris og ære og magt;
for du har skabt alle ting,
af din vilje blev de til og blev skabt.

Kære Ipso Facto.

Som blot en lægmand, der interesserer sig for teoretisk fysik, har jeg nok ikke så meget at bidrage med, men du får det lidet, som jeg har. Måske kan andre korrigere og/eller supplere.

Jeg vil tage udgangspunkt i, at vi ikke kan vide noget om, hvordan universet er ’i virkeligheden’. Vi kan kun fortolke de foreliggende fænomener, som vi registrerer dem eksempelvis gennem sofistikerede måleapparater, og så beslutte os for, hvad vi mener at kunne ’sige’ derom. Og som regel udtrykt i en matematisk formalisme.

Et eksempel på, at vi kan sige, at relativitetsteorien har noget for sig, er planeten Merkurs peri- og apheldrejninger. Perihelet er det punkt, hvor Merkur er tættest på solen, og aphelet er punktet, hvor den har den største afstand.

Disse to punkter flytter sig på en måde, der ikke lod sig forklare ved hjælp af Newton’s matematik, men tingene faldt på plads, da man brugte Einstein’s ligninger for krumningen af rumtidskontinuet i solens gravitatonsfelt.

Et andet indicium for relativitetsteoriens anvendelighed er målinger af fiksstjerners position under totale solformørkelser. Her bliver fiksstjerner, der ellers skulle være skjult af solen, synlige. Dette skyldes, at deres lys passerer igennem solens gravitationsfelt, hvor rumtidskontinuet er krummet. Dette er tillige en demonstration af, at den euklidske geometri er utilstrækkelig ude i rummet.

Et tredje indicium er de såkaldte ’gravitationslinser’. Fjerntliggende kvasarer kan for eksempel ses mere en ét sted, når man retter de store teleskoper mod dem. Dette forklares med, at der ligger en kæmpegalakse på lysets vej imod os, så det passerer igennem et krummet felt. Derfor ser vi kvasaren mere end ét sted, og at de to eller flere billeder er identiske, kan kontrolleres gennem spektralanalyse.

Et fjerde indicium er dobbelt-elektronstjerner, der kredser om hinanden. De skal ifølge Einstein’s ligninger tabe masse, der jo er ækvivalent med energi. Derfor skal deres rotationtid langsomt ændres, og denne effekt har man faktisk kunnet måle. Dette fænomén anses af nogle fysikere for at være det bedste indicium for, at relativitetsteorien holder vand.

Spørgsmålet om, hvorvidt relativitetsteorien er forenelig med kvanteteorien, har jeg ikke noget bud på. Imidlertid har Penrose og Hawking beskæftiget sig med med muligheden af, at de begge kan være i spil samtidigt i forbindelse med sorte huller. Et sort hul har en såkaldt ’begivenhedshorisont’, inden for hvilken intet kan undvige, uanset hvor stor hastigheden er. Ikke engang lys kan undslippe.

Ifølge kvanteteorien eksisterer tomt rum ikke, idet der altid vil være vacuum-fluktuationer, hvor virtuelle partikler opstår i par, hvorefter de annihilerer hinanden inden for den minimale tidsgrænse, som ubestemthedsrelationen sætter. På begivenhedshorisonten kan den ene af disse partikler falde ind i det sorte hul, medens den anden undviger, så der skulle kunne detekteres stråling fra det sorte huls begivenhedshorisont.

Hvis det sorte hul er meget lille, vil denne effekt kunne få det sorte hul til at ende sine dage i en kraftig eksplosion. Derfor leder man efter kraftige glimt af gammastråling, der kunne bekræfte teorien om samspillet mellem kvanteteorien og relativitetsteorien. Om den seneste forskning på området, véd jeg intet. Men muligvis kunne andre sige noget mere præcist herom.

Dette var, hvad jeg kunne bidrage med, og hvis blot læserens forvirring er rykket op på et lidt højere plan, er hensigten sket fyldest.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Onceinalifetime!

Tak for at delagtiggøre os andre i de fantasier mit lille oplæg satte igang hos dig.

Nu er professor Dr. William D. Phillips fra USA, der fik Nobelprisen i fysik i 1997, sikkert endnu en fejltænkning der intet har begrebet om kvantemekanik, siden han kan fyre så meget håbløst sludder af, ifølge debattens fysiske orakel.

Derfor her jeg skrevet til Nobelpriskommitteen og foreslået, at Ole Bjørn indstilles til fysikprisen 2009. Ingen kan vel være mere selvskreven til prisen. Newton tog fejl, Einstein tog fejl og kvantumforskeren Feinman har endog den frækhed at påstå, at de som hævder, at have forstået kvantemekanik netop derved demonsterer, at de ikke har forstået kvantemekanik, tager selvfølgelig også fejl - for han kender ikke vort lokale orakel. Den eneste jeg kender som aldrig har taget fejl, og aldrig skiftet holdning omkring noget som helst er fysik oraklet. Ingen kan derfor være mere selvskreven til at modtage Nobels fysikpris end det evige sandhedsorakel.

Og hvis oraklet ikke får prisen i fysik, så må han være topkandidat til at modtage holosof-prisen af den lille lukkede selvsupplerende gruppe af holosofiske forskere, der holder kortene tæt til livet.

Giv dog for Fanden manden en pris, så han kan få bugt med sine mindreværdskomplekser, udløst af aldrig at være blevet noget. Altid lige ved og næsten, der som bekendt ikke slår nogen mand af hesten, selv om det ka' være ret træls hele tiden at blive forsøgt at blive væltet omkuld af et orakel på en høj hest.

Efter således at have reetableret tingenes naturlige orden i debatuniverset vil jeg tænke lidt dybere over tingene før jeg vender tilbage med en kritik af dit forsøg på at kæde "den første årsag" sammen med en bestemt religions gudsopfattelse.

Hilsen

Ipso Facto


---------
"God does not care about our mathematical difficulties. He integrates empirically." - Albert Einstein.

Kære Ipso Facto.

Min forlængst afdøde far havde en bestemt vending, som han altid brugte, når vi drenge var kommet ud i et mundhuggeri, hvor hver af os par tout ville have det sidste ord. Vendingen var: »Den klogeste tier stille!«

Derfor vil jeg gerne bede dig overveje, om princippet 'noget for noget' nu også bør gælde i enhver situation. Somme tider kan det bedste svar være tavshed, så andres ubehageligheder kommer til at stå i ensom majestæt og tale for sig selv.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Kristian Pedersen!

Principielt er jeg enig med dig og din kloge far, hvorfor jeg da også har ignoreret det personfnidrende og skrigende orakel i månedsvis ad gangen, desværre uden nogen som helst positiv effekt.

Nok tier den kloge, men han bliver næppe ved med det i længden, med mindre han er indstillet på, at lade sig korsfæste af pøbelen.

Det må være min agnosticisme og manglende kristne tro, der forhindrer mig i endegyldigt af få bugt med mine afskyelige, lave dyriske instinkter, der kræver retfærdighed efter talionsprincippet - den instinktive morallov - for at få fred i sjælen. ;)

Men jeg er indstillet på at prøve igen!

Hilsen

Ipso Facto


---------
"Vi skal tilgive på samme måde, som han har tilgivet os." Sådan står der i Efeserbrevet 4,32. Vi skal ikke bare tilgive, som mennesker tilgiver generelt. De siger: - Jeg tilgiver, men glemmer aldrig det, han har gjort.

I Ordsprogenes Bog 20,10 står der, at "Gud hader forskellige vægte." At bruge én vægt, når det gælder om at tage imod tilgivelse fra Jesus. Og så bruge en anden vægt, når det gælder at tilgive andre. Det gør Jesus gal.
Al synd vækker Guds vrede. Men utilgivelighedens synd vækker særligt Guds vrede. Han bliver barsk, når han møder kolde og små hjerter." - Citeret fra en prædiken af Jens Peder Pedersen, præst i Kristent Center i Herning. - "Det glæder mig, at syndsbegrebet endnu ikke er tæsket helt ihjel af Bultmans, Gogartens og Løgstrups disciple." - IF. ;)

Kære Ipso Facto.

Din modpart må jo på et eller andet tidspunkt blive træt af legen, når du gennem tavshed demonstrerer, at angrebene ikke bider på dig.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen