Alene navnet er jo til at blive helt konfus af, men skønt det ligner, har det ikke sprogligt noget med konfucianisme at gøre, for her er der vist ikke megen forvirring - i hvert fald ikke når man slår op i Den Danske Ordbog:
Citat:
kinesisk filosofi og religion hvor bl.a. fromhed, næstekærlighed og indordning i familie- og samfundsstrukturen er fremtrædende elementer baseret på læresætninger overleveret fra den kinesiske filosof Kong Fuzi, der levede 551-479 f.Kr.
Konfucianismen siges at præge det moderne Kina.
Og det moderne Kina er nok ikke noget, vi vesterlændinge har så let ved at godtage. Vi hæfter os ved manglende demokrati og menneskerettigheder, hvor de i stedet har en slags meritokrati og kunne - hvis de ville men det vil de vist ikke - påstå, at vi har en slags "de uvidendes diktatur" - at flertallet der afgiver deres stemme ikke er særlig velorienterede
Det indså de åbenbart - sammen med næstekærligheden - ca. 500 år før Kristus.
Og når man ser deres evne til Corona-bekæmpelse - sammenlignet med vores - og i USA - så er der åbenbart noget, de kan - med deres samfundsorden.
Om vi så her i Vesten kunne udholde at leve "kinesisk", det er nok ikke så ligetil at svare på - og jeg ved også alt for lidt om, hvordan det ville være
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Du opfordrer os til, at vi udtrykker forklarende vores overbevisninger, men du gør ikke det selv -
Mit svar: Jeg er da ked af, at du har det indtryk. Dér, hvor jeg står, kan siges ret kort: For mange år siden mødte jeg Kristus, som jeg ellers ikke troede på. Det var i en meget lille mennesketom ortodoks kirke på en lille græsk Ø i et forladt kloster på toppen af et mindre bjerg i en subtropisk urskov. Kristus - ja det var jo Kristus-Ikonen på den lille kirkes Ikonostase (Billedvæggen foran helligdommen) - fik mig til at se ind i mig selv, hvad der viste sig at være så ulykkeligt for mig, at jeg græd, indtil der ikke var flere tårer tilbage. Efter nogen tid - stadig foran Kristus - fik jeg tanken om, at det nok havde været hårdt for dig, Kristus, at udholde tortur og korsfæstelse, ja alle de menneskelige lidelser, som du påtog dig. Efter lidt yderligere tid gik jeg ud af den lille kirke - og blev ramt af lyset - sollyset - og var lykkelig. Jeg husker at jeg undrede mig, men også min straks-reaktion: "Hold dog kæft med at ræsonnere din gamle idiot. Det kan du jo alligevel ikke forstå. Nyd det!" Det har jeg så gjort siden Alligevel dæmrede det efterhånden for mig, at det var kærlighed fra Kristus - og efter en del år begyndte denne kærlighed også at vokse i mig - en altomfattende kærlighed. På et tidspunkt fornemmede jeg fra Kristus, at kærligheden er det centrale, og at jeg ikke skulle tage alle dogmerne som ret meget andet end kulisser. Jeg har således ikke noget "religiøst verdensbillede", men for ret nylig nærmest snublede jeg ind i det panteistiske: Alt er Gud, og jeg opdagede, at det kunne jeg ikke afvise.
Selvfølgelig kommer så spørgsmålet: Hvad så med "det onde" - er det også Gud? Mit svar er: Ja. Begrebet "det onde" er noget, vi mennesker har opfundet i vores egoisme, og det guddommelige er ikke fuldkomment, sådan som vi mennesker forestiller os det fuldkomne. Jeg skal vare mig for at forsøge at beskrive "det guddommelige". Det tilkommer ikke mig som et almindeligt menneske at bilde mig ind, at det er noget, jeg kan magte eller har adgang til.
Nå da, det blev ikke så kort, som jeg troede, at fortælle, hvor jeg står. Men sådan er det vel, når man vil så tæt på sandheden, som man kan komme
Jeg har tit håbet på, at også du ville søge at fortælle, hvor du står, og jeg er jo klar over, at det er svært. Jeg har et temmelig tåget billede af, at du har haft en - eller flere - oplevelse(r) af, hvad du kalder Helligånden, som har ændret dit liv både i dit forhold til andre og i forhold til det guddommelige, men som nævnt det står ret tåget for mig.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Tilføjelse: Når jeg finder konfucianismen interessant, er det primært, fordi kineserne åbenbart dyrkede næstekærligheden allerede et halvt årtusind før Kristus. Det siger mig, at vi nok skal passe på ikke at blive alt for snæversynet vesterlandske
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Gerth. Jeg mener, at jeg nu har forklaret, hvad der er min overbevisning. Er der noget, du finder uklart, da sig blot til, og jeg vil søge at afklare.
Og så kan jeg ikke lade være at tænke: Er der nogen udsigt til, at du vil forklare, hvor du står? Jeg har en idé om, at det på flere måder kunne være frugtbart
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Gerth. Jeg forstår, at du ikke ser dét i Kristus Ikonens øjne, som jeg oplever: En dyb, dybt alvorlig, helt ind til bunden af mit hjerte seende kærlighed. Men sådan er det jo med billeder, musik, digte o.m.a. - det er forskelligt, hvad vi oplever og gribes af - og jeg kan godt se, at det var naivt af mig at tro, at alle oplever det samme som mig ved her at se Kristus lige i øjnene.
Men det er denne kærlighed i kristendommen, der griber mig - og er blevet en afgørende kvalitet i mit liv. Hvad der ellers er i kristendommen, giver jeg ikke så meget for. For mig bliver det mere klart, når jeg læser i Johannesevangeliet:
Citat:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
hvor jeg tror på den guddommelige kærlighed, men ikke på kravet om tro - forstærket med belønning: evigt liv - og straf: fortabelse. Troskravet ligner - for mig - billig propaganda - opfundet af snu mennesker.
Dine afsluttende ord:
Citat:
Enhed med det guddommelige og dermed også alt, det er den romantiske forening, hvor kun den guddommelige vilje sker. Lad os istedet samles om dette.
kan jeg tilslutte mig - måske lige bortset fra ordet "romantisk" - for de passer godt med min panteistiske oplevelse: Alt er Gud
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Jan. Du meddeler, at din mission er: "at sætte gang i samtalerne". Og du spørger mig, hvad der er min mission. Mit svar: At udøve den altomfattende dybe kærlighed, jeg er blevet inspireret til - bedst muligt
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Jan. Du fokuserer på forskellige religiøse idéer, såsom her reinkarnation og diverse forskelle mellem kristendommen og "Vandrer mod Lyset".
Religioner har jo den fordel, at de giver tryghed, men de indeholder jo også den pris, at man skal binde sig til et større sæt af dogmer, der er fastlagt af en religiøs autoritet.
Du vil så vide, hvad jeg tænker om dét. Mit svar: Jeg lader mig ikke lokke ind i dogmers tryghed, men foretrækker - trods den dermed følgende utryghed - at følge mine egne fornemmelser, anelser, tanker og intuitioner.
Ofte aner jeg endda mistænkelige motiver bag religiøse autoriteters forsøg på at overbevise andre om deres dogmer.
En overbevisning om genfødsel i et ny legeme giver jo den enkelte mere tryghed overfor en skræmmende udsigt til den totale udslettelse, når man dør. Så allerede derfor kan dogmer om reinkarnation jo "skaffe flere kunder i butikken" Når jeg tillige ser, hvordan hinduistisk reinkarnation åbner for mishandling af de kasteløse - "de har jo ikke fortjent bedre" - så væmmes jeg.
Jeg tror, jeg kommer sandheden nærmere, ved ikke at lade mig lokke af søde ønskedrømme - og affinder mig med den totale uvidenhed om, hvorvidt der er noget efter døden.
Det motiverer mig så dét mere til at leve bedst muligt - mens jeg er i live
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Gerth. Jeg kan ikke finde ud af, hvad du mener med dine sidste to indlæg.
Når jeg ser på de forskellige religioner finder jeg meget, der for mig er kvaliteter. Men jeg finder også dogmer, der for mig ligner billig og snu propaganda opfundet - og tilføjet - af magtelskende præsteskaber.
Det er så, som jeg opfatter det. Men hvad er det ved mig, som du hævder at have "gennemskuet". Det pirrer min nysgerrighed. Kunne du uddybe?
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
He Jan. Du hævder at din mission er "at sætte gang i samtalerne" - og at det er det åndelige, der er emnet, det er der vist ingen tvivl om
Det søger du så at opnå, ved at stille nogle spørgsmål - vel tiltænkt de forskellige åndelige retninger, der fører sig frem og søger at få tilhængere - idet du håber at opnå dialoger mellem de forskellige åndelige retninger, såsom den danske statsstøttede luthersk-evangeliske folkekirke, Vandrer mod Lyset og hvad du ellers har nævnt.
Jeg formoder, at din hensigt med de "samtaler", du ønsker, er at opnå en vis gensidig forståelse - ja måske endda en frugtbar gensidig inspiration til noget nyt og bedre end det nuværende.
Men for nu at se på Vandrer mod Lyset´s kritik af folkekirken i Danmark, så er det mit indtryk, at folkekirkens præsteskab ikke finder det umagen værd at lytte - endsige at tage stilling til kritikken.
Så jeg tror ikke du kommer nogen vegne ved at "spille dem ud mod hinanden". Det ville jo være "dogmer mod dogmer"
Den eneste mulighed for at "sætte gang i samtalerne", jeg kan få øje på, er, at du selv finder frem til noget, der kan tænkes at inspirere de uenige parter
Det eneste, jeg her kan komme i tanker om, og som måske kunne være en vej frem, er spørgsmålet om, hvordan man skal opfatte og forholde sig til dogmer. Kan de opfattes mytologisk?
Men måske har du bedre idéer
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
"Kristus vil komme til syne ved verdens ende for at dømme og (…) opvække alle døde. De fromme og udvalgte vil han give evigt liv og bestandige glæder, men ugudelige mennesker (…) vil han fordømme til at pines uden ophør."
Hvad er der galt med sådanne udtalelser...
Citat:
"Alle have I modtaget det evige Liv af vor Gud og Fader; eder alle har Han givet en Gnist af sit eget flammende Væsen, for at I, gennem talrige Jordeliv, ved Hjælp af eders frie Villie kunne arbejde eder ud af Mørket frem til Lys og Renhed". ”Naar I da [dvs. efter hver endt inkarnation, CNE.] ere rede til at sone det, I have forbrudt, naar I uden Tøven, uden Vaklen have besvaret vor Faders Spørgsmaal, da vil Han meddele eder, hvor lang (…) Hvile- og Læretid, der kan tilmaales eder, førend I atter maa begynde et nyt Jordeliv. Dette siger jeg til eder, for at I ikke med Angest og Bæven skulle se hen til en fjern og fælles Dommedag, (…) da nogle af eder skulle gaa ind til evig Salighed og andre til evig Fordømmelse; thi en saadan Domsdag indtræder ingen Sinde!"
Blot til inspiration...
Your friend forever
Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Hvilket grundlag skal vi sætte børn i verden på...
Mit svar: At kunne være gode forældre.
Om citatet:
Citat:
"Kristus vil komme til syne ved verdens ende for at dømme og (…) opvække alle døde. De fromme og udvalgte vil han give evigt liv og bestandige glæder, men ugudelige mennesker (…) vil han fordømme til at pines uden ophør."
Spørger du:
Citat:
Hvad er der galt med sådanne udtalelser...
Mit svar: For mig er det ikke troværdigt, at et menneske "gør sig klog" med sådanne påstande - der i øvrigt for mig ser ud som billig propaganda.
Det samme er min mening om det efterfølgende lange citat, som vist er fra Vandrer mod Lyset.
Videoen siger mig heller ikke noget troværdigt.
Helt generelt undrer jeg mig over mennesker, der tror, de magter disse helt store emner - i stedet for at erkende den ydmyge position, vi mennesker - efter min mening - har i verden - og som jeg synes er et vidunder
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Jeg sidder og drikker og kan ikke lade være med at tænke over tingene...
Citat:
Jeg formoder, at din hensigt med de "samtaler", du ønsker, er at opnå en vis gensidig forståelse - ja måske endda en frugtbar gensidig inspiration til noget nyt og bedre end det nuværende.
Hvilket grundlag skal vi sætte børn i verden på? Kan vi blive enige om noget? Hvad talte du med dine børns mor om? Når jeg kigger tilbage, så fik jeg ikke snakket særligt meget med mit barns mor, og det gør sig nok gældende for mange mennesker? Hvorfor sætte børn i verden?
Nå, det er blevet lørdag, og vi er kommet en dag tættere på den almægtige
Your friend forever
Jan
_________________________
I Vandrer mod Lyset står der, at kun de tålmodige er brugbare, og det kan jeg godt følge...
Hej Gerth. Tak for dit svar på mit spørgsmål om, hvad det var hos mig, du havde "gennemskuet". Jeg forstår nu, at det handler om min holdning, som du beskriver således:
Citat:
Du har selv helt uden argumenter, forklaringer og personlige holdninger ofte gentaget, at intet kan fortælle hele sandheden om det guddommelige, hvor selv ´det guddommelige´ heller ikke er godt nok for dig.
Mit svar: For det første, så fornægter jeg ikke det guddommelige - tværtimod - jeg opfatter tilværelsen som et ufatteligt mirakel.
Og for det andet, så er det min fornemmelse, at hvad vi kalder "det guddommelige", det er noget for os mennesker ufatteligt meget større end noget menneske kan rumme, ja selv ordet "guddommelig" fornemmer jeg, er alt for fattigt - men bruger det, fordi jeg ikke kan finde et bedre.
Så det er ikke en arrogant afvisning af det guddommelige, jeg står for, men en ydmyg erkendelse af, at det guddommelige er langt, langt større end jeg kan rumme - og at det tillige er i alt.
Nu kan jeg jo ikke vide, hvad andre mennesker kan rumme, ej heller hvad de har oplevet, men når jeg ser, hvad der fortælles, er det mit indtryk, at nogle har oplevet noget guddommeligt - f.eks. sådan som du fortæller - men for mig ser det ud, som det alene er glimtvis - ikke det guddommelige fuldt ud.
Måske tager jeg fejl, men sådan er mit indtryk.
Og fuldt ud eller glimtvis - et glimt er jo også et mirakel.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Hej Gerth. Jeg mener at have forstået, at du har haft en oplevelse af noget guddommeligt - efter 40 år - er det vist - hvor du har været plaget af lidelser af vist nok psykisk art.
Det har - forstår jeg - ændret både din tilværelse, din opfattelse af dig selv - og tillige dit forhold til dine medmennesker - og det er vel intet mindre end vidunderligt!
Hver gang jeg læser et indlæg fra dig, fornemmer jeg tydeligt, at det er dét, der er sket, men samtidig søger jeg et klarere billede af: - hvad det var, der plagede dig i så mange år, - hvad det var, du oplevede, som ændrede dit liv, - hvad dét førte dig til angående din opfattelse af dig selv, samt - hvilket forhold, du vi have til dine medmennesker.
Jeg har forstået, at du ikke vil være religionsstifter, men at du gerne vil hjælpe mennesker, der beder dig om det. Ligeså har jeg set, at du bl.a. bruger ord, som Helligånden, Riget og kærlighed, men det er uklart for mig om Helligånden er identisk med kristendommens og tilsvarende om Riget er det samme som kristendommens Himmeriget.
Det er jo ikke den nemmeste sag af verden at udtrykke sig her så klart, at enhver kan forstå det, og noget kan måske stadig være under udvikling/afklaring, men jeg tror, det er vigtigt, at det bliver klarest muligt, så flest muligt har mulighed for at opfatte det - jeg vi i hvert fald meget gerne opfatte det
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Svar
Citer
Sidder og drikker og tænker over tingene 