Selv og verden, det subjektive og objektive, må vi ikke adskille når vi taler om de religiøse spirituelle forhold.
Du Arne gør for stort et nummer ud af verden, ja endda så stort et nummer at du får os selv, mennesket fjernet og du havner i en konkurrence med astrofysiske betragtninger, men dette er ikke ægte spiritualitet, hvor mennesket, vi selv, må være med i alle beregningerne, ellers vedkommer det os ikke, og om noget det spirituelle vedkommer os mere end alt andet her i livet, sådan har hele den religiøse spirituelle udvikling været siden dag et for mange hundrede tusind år siden, måske endda for en til to millioner år siden.
Vh Hans
Trist du ikke forstod det meste og vigtigste af hvad jeg skrev. Men der er nok ej heller andre der gør det, for i så fald ville de nok have givet mig feedback på mit indlæg og takke mig for den åbenbaring og forklaring og afklaring hvad det religiøse spirituelle egentlig drejer sig om.
For tilsyneladende er der ingen af jer der rigtig forstår det, ej heller ateisterne der kritiserer den religiøse spirituelle dimension og folks engagement, engagerethed, i disse spændende spørgsmål såvidt vores utrolige sjælskræfter der skal formå at gøre os til nye mennesker når vi gribes af livets ånd (Guds Ånd), de uimodståelige spontane suveræne livsyttringer der i den grad på ekstatisk vis formår at henrykke og forrykke os så stærkt at vi overgår os selv, formår at blive løs og fri af os selv og vores endeligheds elendighed fyldt med timelige bekymringer uden blik for det evigtgyldige sande for os mennesker.
Men tænk om et menneske ikke så meget som har oplevet bare en lille sprække hvor lyset kunne komme igennem til det. Stakkels de mennesker der lever i mørke, i mørket.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
