helt uden navn.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

//Tikka

¨¨¨¨

Stinker af åndshovmod

Den lader vi lige stå Arne

Måske et og andet i forbindelse din debatadfærd vil begynde at dæmre for dig


Åndshovmod, hertil må jeg spørge om det ikke var Gud der kom til os

Du tror altså ikke på Guds Kærlighed Kristus?

Gåden over din ikon oplevelse og det groteske i at netop du nævner og bruger disse i et fremmed ærinde end hvad de er tænkt at fortælle os, sige os, vokser jo mere jeg lærer dig og dine synspunkter at kende. Jeg kan ikke få tingene til at hænge sammen og du må ikke fortænke mig i ikke at tage disse dine ikon oplevelser alvorlige, for det kan jeg simpelthen ikke

Du er simpelthen en rigtig charlatan og gøgler ud i at gøre dig interessant uden at der er bund i noget rigtig

// Tikka - og god nat - det er vist sengetid for gamle nisser.

¨¨¨¨

Hr. lægprædikant..

En mand der som du får blank pels og ser stjerner, når ord som ’kristus’ forbindes med ord som ’universet’, han burde blive himmelfalden og lidt opvakt af Evald Tang Kristensens »Skattegraveren« – måske særlig de første strofer af:

Syndefaldet

1. Herre Gud Fader i Himmerig,
hvor du er mild og miskundelig,
en herre over lande og riger.

2. Først skabte han himmel, aså skabte han jord,
og al ting skabte han med et ord,
planeter og alle småstjerner.

v./ Søren Ditlevsen, lærer i Elsted, Ty.

*

Ellers er »Skattegraveren« fyldt med forunderlige historier fra ældre tid, samt temaer ikke ulig overtroen i din biwel, her et par stk.:

208. En Søndag som en degn sad i sin stol under prækenen og så op i vejret, fik han øje på et stort hul oppe i hvælvingen. Han kunne ikke forstå, hvordan det var blevet der, og sad og grublede så stærkt, at han ikke mærkede, præsten var gået af stolen og kommen op for alteret. Der begyndte han at messe: »Herren være med eder!« og da fo’r degnen op og svarede: »Jamen der er et stort hul«.
- P. Klemmensen-Pedersen.

151. Der var en præst, som en dag i overhøringen med konfirmanterne spurgte en dreng, om han kjendte noget til Guds sön. Men han fik intet svar. Han spörger anden og tredje dreng. Intet svar. Så siger han: »Der går en gammel kone her ude i gården, hun kan ganske bestemt svare derpå«. Han lukkede nu vinduet op. »Hej, mutter! véd hun noget om Guds sön?« - »I, nej da! har han fået en sön? ja, vi holder nu heller ingen aviser, så vi ved aldrig noget nyt, för andre fortæller det.«
- M. Balle.

mvh
Simon
P.s.: der har nu aldrig været tvivl om at hønsemand har knald i potten, indikatoren for den tiltrængte pause i biwellæsningen! ;)

mvh
Simon