annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3753470
Et andet syn 1140241
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 883142
Jesu ord 793492
Spirituel omsorg 757997
Galleri
Der var RAV i den/det idag.
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 102 gæster og 22 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 9 af 10 < 1 2 ... 7 8 9 10 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#25800 - 28/07/2018 13:42 Re: Scientology [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4304
Hr. lægprædikant..

Nu vi er ved morsomhederne, nåja, det kræver muligvis sin agnostiker, men…

Gåssemand Wieds vidunderlige og yderst humoristiske billeder, kommer jo nærmest dansende henover himlen helt af sig selv, når man sådan ser dig filosofere over gud, menneske og samfund, ud i noget der velsagtens må betragtes som en hygsom sludder foran alteret (eller kristusikonet); lidt i retning af dine mange tilsvarende tråde, hvor du også var i parallelkommunikation med dig selv i centrum som det mystiske lille fænomen, underlagt den gode guds mening og ikke ulig den herlige karakter Emanuel Thomsen, her serveret i en næsten tilsvarende situation:

„Thumsen” var som sagt i Aften tyet ud paa sin Rugeplads ude paa Kirkegaarden. Han sad med Nakken lænet tilbage mod Bænkens Rygstød. De smaa, tykke Ben hang slapt ned uden at naa Jorden. Og hans Øjne stirrede fulde af Bøn og fortvivlelse op mod den blaa Himmel.

Han begreb ikke et Muk af Verdensordenen!

- Herre, lille Gud Fader hist oppe i dit høje Paulun, mumlede han, hvad har en dog gjort dig, at du ikke vil overgyde en med din Naades Vand! Du begyndte jo dog saa godt, lille Vorherre, og sendte en Bud gennem sin salig Fa’r! Hvorfor gjorde du det, naar du ikke mente no’et med det? Aa Gud, Aa Gud, forlad os vor Skyld, som vi også forlade vore Skyldnere! Jeg skal i Evighed aldrig bebrejde dig no’et, kære go’e Vorherre, om du snart la’r mit Nummer komme ud og skænker min stakkels, gamle Mo’r den store Glæde paa hendes Livs Aften at rykke ind i de Stuer, hvor en har levet sin uskyldige Barnealder og tilbedt dig i Aand og Sandhed! O, salige Gud i det høje, ske din Vilje saa og paa Jorden! Amen!

„Thumsen” slog Kors for Bryst og Pande, ligesom han havde set Pastor Engelhardt gøre oppe foran Alteret, og hans smaa, vandblaa Øjne fyldtes med Tårer af Rørelse over han egen fast overmenneskelige Ydmyghed.
Og han følte sig styrket og trøstet. Gud kunde ikke undlade at hjælpe et Væsen, der saa smukt forstod at belægge sine Ord og bøje sit Hjerte under hans uransagelige Vilje!

mvh
Simon


Redigeret af Simon (28/07/2018 14:16)
Top Svar Citer
#25802 - 29/07/2018 12:09 Re: Scientology [Re: Simon]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4885
Sted: Sydsjælland
Jo - Gustav Wieds "Tummelumsen" er jo ynkelig i hans natlige bøn på kirkegården om at "få gården".

Men ligner du ham egentlig ikke lidt, Simon, når du i stedet for bøn bruger hån mod dine egne selvopfundne "spøgelser"? blinker

Arne smiler
Top Svar Citer
#25804 - 29/07/2018 20:15 Re: Scientology [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4304
Hr. lægprædikant..

Der er afgjort en vis Thumsen at spore i dig, vidste man ikke bedre, ku' man tro Wied havde kigget netop dig i kortene, men selvfølgelig så han blot naiviteten ret i ansigtet, som andre på den tid.
Han er skam en vidunderlig karakter, fej du ikke for rask identifikationen af bordet, før du har set nuancerne bedre an..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#25806 - 30/07/2018 10:50 Re: Scientology [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4885
Sted: Sydsjælland
I denne tråd skrev jeg: #25775 - 24/07/2018 17:43:
Citat:
Denne tråd skulle jo handle om Scientology, og jeg er derfor gået ind på deres psykoterapi-hjemmeside om dianetik, hvor jeg fandt frem til dette lokkende gratis tilbud, som jeg af nysgerrighed har taget imod.
Når jeg - om vistnok et par uger - har modtaget materiale fra dem, vil jeg selvfølgelig fortælle om hvilke indtryk det gør på mig blinker

Er der ingen, der kender til emnet - og som vil ytre sig? blinker
Det er der så ingen, der har gjort, og i stedet skrev jeg til Neurocoaching, idet der helt overfladisk set er visse lighedspunkter:
Citat:
Jeg har - overfladisk - orienteret mig om jeres neurocoaching og har hæftet mig ved amygdala-teorierne, som forekommer mig meget overbevisende.
I et forsøg på at opnå en oversigt over de mange religioner på hjemmesiden http://www.trosfrihed.dk/ er jeg stødt på Scientologi http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/25786/1.html og ser her til min overraskelse, at de i deres psykoterapi: "Dianetik" anvender begrebet "det reaktive sind", som de beskriver ret meget på en lignende måde, som I beskriver Amygdala.
Nu er jeg bestemt ikke scientology-tilhænger, men jeg finder det vældig smart, at en ny religion kombinerer et dogme om en udødelig sjæl ("guf" for de fleste) med accept af alle andre religioner (ingen hindringer her) og tillige med psykoterapi (vel i steder for bøn).
Jeg ved ikke, om I kender til deres "dianetik", men hvis I gør, kunne det være interessant, synes jeg, at høre, om I har en vurdering.
Jeg forstår naturligvis, hvis I ikke ønsker at svare, og håber at dette ikke er for anmassende.
M.v.h. Arne.
De har nu svaret dette:
Citat:
Kære Arne Thomsen
Tak for din mail.
Neurocoaching hjælper mennesker med at opnå frihed. Scientology gør lige det modsatte. Det er i mine - og mange andres - øjne en farlig sekt, hvis eneste formål er at malke medlemmernes tegnebog. Og så på basis af usammenhængende teorier baseret på Ron Hubbards karriere som science fiction-forfatter. Der er en årsag til, at sekten er forbudt i Tyskland.

Kan anbefale dokumentaren “Going Clear: Scientology and the Prison of Belief”, der bl.a. ligger på Netflix, inden du flirter mere med den slags grupper. Ellers kan det blive et dyrt bekendtskab

Bedste hilsener
Michael Kjærsgaard,
Neurocoach
Int. certificeret træner, neurolingvistisk psykologi, ANLP, ABNLP
Exam. Master Tr. Coach (NLP), NLP Psykoterapeut og NLP Supervisor
Int. certificeret træner, hypnoterapi, ABH
HD i Ledelse med speciale i motivationspsykologi
Cand.scient.pol. med speciale i kommunikation
Så nu er vi advaret! blinker

Scientology har jeg endnu intet hørt fra, men jeg er da stadig imponeret over denne religions smarte kombination af udødelighed, religionsfrihed og psykoterapi blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#25813 - 31/07/2018 22:41 Re: Scientology [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4304
Hr. lægprædikant – eller sku’ man i dagens anledning kalde dig for Hr. Fromse..;)

Der findes skam modsætningsforhold mellem Thumsen og dig, exempelvis oprigtigheden: Thumsen ved når han er uoprigtig og hvorfor han lyver, drømmer mere om end foregiver at være i en andens sko, han kender sit skonummer og forlader sig på guds nåde, og ville aldrig foregive at være agnostiker for opmærksomhedens skyld, hans gud magter netop at gribe ind i den natur velærværdigheden selv skabte, og er nærmere saligt indigneret over byens sladdervorne og deres umoral, mens han passer sit arbejde og kirkegang, uden at gi’ den som lægprædikant.

Nu har du så smidt kostumet og lagt agnostikeren på hylden, karakteren der mens den stod på tit mindede os om særlige Holberg-komedier, og stadig har du ikke gennemskuet agnostikerens forklaringsproblem, trods adskillige forklaringer der nu deler skæbne med dine øvrige Scientology-indlæg, hvordan det så ofte er gået dit følelses- og fantasiliv: våset glemmer du straks det er skrevet, og gentager straks efter spørgsmål til samme vås i nye indlæg, en irrelevans der blev afdækket år forinden.

Der har selvfølgelig aldrig været noget mystisk i, at spørgsmål til den mystik du hele tiden gentager, men som kun kan foregive af referere til virkeligheden og derfor ingen virkelige referencer har, hele tiden må gentages, for med gentagelserne at forsøge flytte fokus fra den meningsløshed der jo er mystikkens eneste substans.
Også den slags ville Thumsen straks ha’ affejet som det rene nonsens, og en kynisk konsul Mørch ville straks ha’ sagt: ”tha indlader meg ikke på sludder!” Så heller ikke dér ligner du Thumsen, hvorimod du ligner ham i selve hengivelsen også du føler for kristne symboler, lignelser, kristusikoner osv. Men også her kan man observere en klar mangel på overensstemmelse mellem den enes og den andens gud: Thumsens gud er for ham særdeles virkelig, guden evner akkurat at gribe ind i hans virkelighedsrum, og opløfter tilmed hans sociale status til et medlem af borgerskabet, mens du derimod, usmart har anbragt din gud i en mystik det langt overstiger din intellektuelle kapacitet at udrede; sjovt nok samme mystik/kreationisme scientologer gemmer guden i, men næppe en god reklame for ”åndslyset” i er fælles om at anse jer selv for at være.
Også dér har Thumsen bedre fat i sig selv end du, der er lige så propfyldt af selvbedraget der kun langsomt går op for Thumsen, der så ender med at ane at græs er græs og at det sandsynligvis er ens på begge sider af drømmen. Men selve anekdoterne om livets ”dybere” mening og guden i begge må ansvare overfor, er nogenlunde samme kristne sociale arv nedfældet i begge, trods forskel i tid og fabelagtig mystik.

Man bare nyder Keld Markuslund, Carl Ottosen, Elith Pio, Ebbe Rode og vældet af andre vidunderlige skuespillere, der jo virkeliggjorde Wieds pragtstykke, og det var da også på det hængende, idet flere af hovedrolleindehaverne jo døde kort efter. Ak ja, hvor ville det dog ha’ været vidunderligt, og meget dyrt, at se fortsættelsen Knagsted som Tv-stykke i 5 akter. Her ville Ebbe Rode og Carl Ottosen virkelig ha brilleret, også hér, ville man ha’ set visse fællestræk mellem dig og ”lille” Overclausen, fx hans lyserøde barnekinder, når han stirrer ind i velsignede drømmebilleder og er så langt væk, at Knagsted må vække ham. Men det går naturligvis ikke an med andre end Carl Ottosen som Knagsted, osv. Nåja, nutidens regissører er sikkert ligeglade, når bare de hører deres navn råbt op i en sal af ensartetheder, men dengang forventedes skuespillere jo desuden at kunne spille uens karakterer og på en scene, mens man nu indretter ”kulisserne” efter personer der spiller samme karakter livet ud, en fandens til forskel.

Adskillige af datidens skuespillerne kan for den sags skyldt ha’ været kristne troende, uden at det nødvendigvis fik betydning for valg af roller, men ærlig talt betvivler jeg at nogen overhovedet ville ha’ fundet på a gemme deres gud, hvor du har gemt din. Men det begyndte vel langsomt at gå op for dig, at agnostikeren ikke pr. def. render rundt og leder efter guddommelige skjulesteder, i såfald er han da rettere end skabsateist en skabs-lægprædikant, ikke sandt hr. Fromsemand…;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (31/07/2018 23:05)
Top Svar Citer
annonce
Side 9 af 10 < 1 2 ... 7 8 9 10 >


Seneste indlæg
Spiritualitet - skitser og udkast
af ABC
25/06/2019 20:59
CAFE OPLYSTHED
af ABC
25/06/2019 20:07
Mellemrummet
af Simon
25/06/2019 18:38
Lyser på vej
af Simon
24/06/2019 21:53
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
24/06/2019 06:13
Nyheder fra DR
Mette Frederiksen ny statsminister: Såd..
26/06/2019 07:46
Voldtægtssag for retten i dag: 'Der har..
26/06/2019 07:00
Tørkeindeks på himmelflugt trods våd ..
26/06/2019 07:00
LIVE Mette Frederiksen bliver ny statsmi..
26/06/2019 06:27
100.000 fredelige bier på skolevej fik ..
26/06/2019 06:20
Nyheder fra Religion.dk
Kan kastesystemet og FN's menneskerettig..
25/06/2019 06:00
Charlotte Rørth: Læs bøger i ferien, ..
25/06/2019 05:57
Sankthanstale: Hold op med at brænde kv..
20/06/2019 11:10
Kan man være buddhist og hinduist på s..
20/06/2019 06:00
Lektor: Paludan viser, hvad frihedsretti..
18/06/2019 08:25