Hej Kristian Petersen!

Jeg er uenig i din fortolkning af det citerede.

Der var tale om en ALMEN betragtning, og nævnelsen af en enkelt debattør ved navn, i den positive sammenhæng at være debatskabende og i den negative betydning at gå efter personer frem for holdninger, bekræftes jo ikke mindst af, at vedkommende, efter et ligegyldigt skænderi med bl.a. dig og Arne om begrebet filosofis etymologi og om værdien af opslag på Wikipedia, har erklæret "denne debat for lukket". Der mangler sgu heller ikke sans for dramatiske effekter og overdrivelser hos den debattør.

Herefter har Ole Bjørn fortsat sine personangreb mod Arne nede i debattens slamkasse (Arenaen), hvor der stort set ikke foregår andet end persontilsvininger og udhængning af debattører i selvstændige forhånelsestråde. Og hvor jeg aldrig har tænkt mig at sætte mine ben!

At Ole Bjørn måske selv har erkendt, at hans særegne måde at debattere på, er mest passende for de aktiviteter der foregår i "slamkassen" tyder måske på erhvervelse af en lidt højere grad af selvindsigt?

I øjeblikket diskuterer "Tilfældet Ole Bjørn", "Tilfældet Arne Thomsen", i "slamkassen", og dermed er der jo lagt op til en god saglig debat. Har man jo altid lov at håbe. ;)

Så vi er altså uenige i vurderingerne og sådan skal det jo være, når det drejer sig om god saglig debat, hvor vi heller ikke kan komme uden om en gang imellem at skulle forholde os til meddebattørers uheldige debatstil, når vi føler, at nogle etiske grænser bliver overskredet eller der kommer "for meget støj på forbindelsen".

Tak for din kommentar!

Hilsen

Ipso Facto

P.S.! Det havde måske været bedre, om jeg blot som du gjorde, udtalte de forløsende ord til ballademageren: "Hold kæft, Ole Bjørn!" Med den holdning kan man logisk set ikke direkte beskyldes for at bidrage til at holde et slagsmål gående. Så på det område er du måske endnu mere konsistent end jeg er?

Hej Ipso Facto

Du skal have tak for din hurtige tilbagemelding, selvom du i den forstand ikke besvarer mine spørgsmål, men jeg formoder, at de kan stå uden nødvendigvis at blive løst?

Jeg så nok helst, at vi forblev ved kernen, men jeg kan se, at du er i gang med et projekt om ords betydninger og anvendelse, hvilket er relevant ift min tråd om SYND.

Det var faktisk ikke dine indlæg, der inspirerede mig til titlen "Der findes ingen synd". Det var derimod filmen "Som i himlen", hvor en præstekone siger til sin mand, der er i færd med at bede om syndsforladelse og dermed slå en streg over, at han langt om længe havde kunnet begære sin kone, at der ingen synd findes. I den forbindelse ramte hun sin mands personlige splittede integritet. Tanken slog mig, om dette standpunkt kunne følges op uden for filmens givne kontekst (en mere gammeldags primitiv kristendom), og min mund løb over mig, da jeg kort forinden, jeg skulle på arbejde, begav mig i kast med indlægget (jeg kunne simpelthen ikke lade være, velvidende om at jeg også ville komme på kant med den gode Luther).

I aftes/nat faldt jeg så over dit indlæg i "Filosofiske undersøgelser" - som vist nok er startet af ole bjørn - og der var to passager, som jeg pludselige kunne henføre til min egen tråd:

Faktisk er jeg enig med Ole Bjørn i, at ORD ikke er evige. Det er ikke ordene der er evige og uforanderlige, men de implikative relationer mellem begreberne.

Så lad mig først give en kortfattet og BRUGBAR definition af, hvordan begrebet begreb er defineret i den nyeste begrebsfilosofi.

Et begreb er hvad der "bliver tilbage", når der abstraheres fra en betegnelses fysiske skikkelse. Ordene eller tallene er det, som kommer til udtryk i de implikative relationer mellem ordene eller talbetegnelserne. Måske er det lettere hvis jeg her koncentrerer mig om alene at tale om tal, selv om der i princippet gælder det samme for tal som der gælder ford. Tallene er jo også ord i sproget - talbegreber.


Citat slut.

Nu er jeg ikke særlig filosofisk anlagt (genrerelt afholder jeg mig fra slige debatter, hvor niveauet får benene til at skælve jfr. dig, Kræn-Ps og ole bjørns fortrinlige indlæg), og som du allerede ved, kniber det mig tidsmæssigt at følge med på debatten, hvorfor jeg heller ikke pt når at følge op på din kommentar, der bl.a. omhandler Løgstrup. Den skal da læses igen med intentionen om at få skrevet en kommentar!

Mvh
Anne

Hej Anne!

Tak for det hurtige, men også blot foreløbige svar. Du mangler bl.a. at få "stranguleret" Løgstrup. ;)

Uanset hvorfra du har hentet inspiration til dit vidunderlige provokative oplæg om etik, så tror jeg ikke, at hverken du selv, debattens troende eller andre kan tage dig helt gravalvorligt.

Faktisk kender jeg kun een debattør som måske nok i princippet vil erklære sig enig i, at etik er noget opreklameret bras, som vi sagtens kan klare os foruden. Så blot på dyrene, de klarer sig ganske glimrende uden etik. ;)

Selvfølgelig anerkender jeg den humoristiske, ironiske og sarkastiske provokation som retorisk virkemiddel, for jeg anvender den selv for at få folk op på dupperne rent debatmæssigt og holdningsmæssigt.

Glæder mig til at opleve hvordan du vil "snigmyrde" K. E. Løgstrup.

Hilsen

Ipso Facto


------------
"In law a man is guilty when he violates the rights of others. In ethics he is guilty if he only thinks of doing so." - Immanuel Kant

Ipso Facto, er en mand med dybe indsigter, hvor får han det mon fra? Her måske:

Ulven skal bo sammen med lammet,
panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen.. (Esajas´Bog 11,6.)

Kære Ipso Facto

Det er ikke en let opgave, du stiller mig qua mit kontroversielle synspunkt omkring synd.

Vi befinder os ifølge din optik i etikkens sfære, hvilket betyder, at synd har med etikken at gøre. Derfor har du valgt at præsentere mig for Løgstrup, som jeg jo gennem de seneste år har haft et kærligt øje rettet imod jf. min signatur og princippet om, at vi aldrig har med hinanden at gøre uden, at vi holder noget af dets liv i vor hånd. Hertil er vi med vor blotte holdning til hinanden med til at give hinandens verden skikkelse. Det handler om vores indstilling eller holdning til den anden, og af hvilken både etikken og næstekærligheden udspringer - i hvert fald ifølge Løgstrup.

Du spørger så:



Nej, jeg tror ikke, at Løgstrup har ret i, at fordringen ift den anden blot er en erstatning for næstekærlighed pga. vores selviskhed. Det forekommer mig på sin vis svært at adskille næstekærlighed og etik.

Men jeg har lidt problemer med at huske min Løgstrup og hans sondringer. Du må derfor nøjes med dette korte svar (mine noter ligger i den gamle computer), og så kan debatten i stedet fortsætte i min tråd om synden og syndsbegrebet, hvor der ligger endu et (6 siders!) indlæg.

Mvh
Anne