annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15532982
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372074
Et andet syn 1980581
Jesu ord 1518197
Åndelig Føde 1464857
Galleri
Delfin i Aalborg Nørresundby
Hvem er online?
0 registrerede 228 gæster og 259 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 311 af 603 < 1 2 ... 309 310 311 312 313 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#23403 - 26/06/2017 19:34 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Rejsetiden nærmer sig: fødders rejse med det lange ben foran; måske det andet kun nølende følger i eftertænksomhed – man ska’ nu heller ikke kimse ad ben der hellere vil ligge og lege med tæerne, mens tankerne gør arbejdet!

Tilbage i Mellemrummet havde Frederik Dessau jo Inger Christensen med i sin kuffert på livets rejse i Toscana, som han sikkert siden har besøgt, ja hvem ved, om ikke Inger Christensen også dér fik listet sig ned i hans kuffert, hende vil han vel næppe undvære, og hvem kan vel fortænke ham i det. Hvad er vel geografiske strabadser imod den rejselyst der udfordrer tankelandskaber og som får én til brede sig i en fortids litterære paladser, som fx dette lille besøg i Epidauros – der findes i kap. Den travle tid:

Vismanden Labruyere fortæller om en kvinde, der med stort besvær havde flyttet sig til oldtidsbyen Epidauros for at konsultere lægeguden Asklepios for sine kramper. Først klager hun over træthed og udmattelse og får at vide, at det skyldes den lange rejse. Hun siger hun ikke har nogen appetit om aftenen, og guden foreskriver hende at spise mindre til frokost. Hun siger hun lider af søvnløshed og for at vide at hun kun skal ligge i sin seng om natten. Hun spørger hvorfor hun bliver fed og Asklepios svarer, at hun skal stå op før klokken tolv om formiddagen og af og til bruge sine ben til at gå på. Kvinden beklager sig over at vin bekommer hende dårligt og får at vide hun skal drikke vand. Hendes fordøjelse er heller ikke god, hun får tilrådet diæt. Mit syn bliver ringere, siger hun. Så brug briller, lyder svaret. Jeg bliver i det hele taget svagere og svagere, jeg er ikke så stærk som før, klager hun. Det er fordi De bliver ældre, svarer guden. Men hvordan skal den sygdom dog blive helbredt? Og Asklepios svarer, at det hurtigste middel er at dø, ligesom hendes mor og hendes bedstemor har gjort. Hvad er det for et råd at give mig? siger kvinden, er det den kundskab, som menneskene priser jer for og hele verden agter så højt? Der er ingen hemmeligheder ved den lærdom I kommer med. Alt hvad I har foreslået mig vidste jeg jo i forvejen? Hvorfor benyttede De Dem ikke af det? spørger Asklepios.

- Frederik Dessau, Hvor bliver tiden af, 1992.

go aftning..
Simon
Top Svar Citer
#23409 - 27/06/2017 09:17 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Lidt fra de skulpturelle øjne – næsten Rodins:

Arkaisk torso af Apollon

Her uhørt hovedet, vi ikke kender
med modne øjenæbler. Som en stage
står denne torso, hvor hans synskraft brænder,
dog stadig tændt, kun skruet halvt tilbage.

Thi ellers havde brystet ikke haft
det hvælv, som blænder blikket, og hans lænder
den drejning rundt, der som en smilen render
ned mod det sted, der bar hans avlekraft.

Så stod den sten vel skæmmet og massiv
under hans skuldres klare styrt tilfældigt
og flimred ikke som et rovdyrskind,

brød ikke fra konturerne så vældigt
ud som en stjerne: intet sted er blind
for dig. Du ses. Må ændre nu dit liv.

*

Øvelse ved klaveret

Højsomren summer. Dens eftermiddag trætter;
hun vejrer ør som kjoles friske flige
og utålmodigt i etuden fletter
hun al sin drift ind mod det virkelige:

i morgen er det der, i aften, var
måske just her, men blot holdt skjult for hende;
foran den høje vinduesåbning har
hun sporet den forvænte park herinde.

Da brød hun af, så ud, med hænder sænket,
og ønskede en lang bog, skød med ét
vellugten af jasmin vredt tilbage.
Den gik for nær, hun fandt sig uvist krænket.

*

Barndom

Man skulle tænke grundigt for at tale
om noget tabt, der lå så dybt i dvale
som barnets lange eftermiddagsstunder,
der aldrig sådan kom igen. Man grunder:

hvorfor? Påmindes nok engang: i regn
måske, hvem husker mer, hvad det vil sige;
men aldrig var vort liv så fuldt af tegn,
og gensyn og farvel så virkelige

som dengang, da der ikke skete andet
for os, end det der sker for ting og dyr,
da levede vi i deres eventyr,
skønt mennesker, fyldt af figur til randen.

Og blev så ensom som en enlig hyrde
og selv det fjerne har vi som en byrde
og langt fra hørte vi det kalde, vække,
og langsomt som en ny blandt lange tråde
blev vi ført ind i denne billedrække
hvor det at blive nu er os en gåde.

- Rainar Maria Rilke, Nye digte.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#23415 - 28/06/2017 13:37 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Et interview med Conde’s rigtige far, hvis historier man dufter og smager længe efter de blev fortalt, apropos solen, blæsten og bølgerne:
https://www.youtube.com/watch?v=WomXMqENjiM

mvh
Simon
Top Svar Citer
#23419 - 29/06/2017 15:28 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Med Babel til Helsingfors Litteraturfestival: https://www.svtplay.se/video/13573405/babel/babel-...amp;tab=senaste

mvh
Simon
Top Svar Citer
#23427 - 01/07/2017 03:57 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Noget af det sidste fra Ivan Malinovski:

Digteren advarer imod
forfalskninger

Skyerne store hvide
heftige
et lift for fantasien
ufattelig hjortenes ynde
deres usynlige bidsel
og guldsmeden
jordens ældste dyr
en god model
snerlens pragt
rasibel
kokosnødden: en snehytte
opført i hovedet på
en lille orangutang
stråets konstruktion
rumkapslens to millioner
samvirkende partikler
luxuxklump i intet
mirakel
gedehamsens blændende
neonfelter i nåleskoven
Scarlatti og nattergalen
to sider
af samme rigdom
rasibel
mod en himmel tung som en blodpølse
brænder birken i gult
Milanokatedralen
er dolomitterne i en nøddeskal
snudebillens skæl
og maestroens dobbeltgreb
filigran
kraftværker
højmesser
nedlagt i mikroskopiske frø
hvilke enorme strukturer
hvilke vidundre
30 heltedigte
100 elefanter
14000 løsslupne indfald
i eet sperma
hvidløget
garanteret uberørt
af menneskehånd
i sin fantastiske emballage
rasibelt
se
edderkoppen
en diamant på sit fløjl
koen står på marken
allerede halvvejs bøffarvet
dagen er fuld af fantastiske farver
og andre sensationer
natten varsles af en stærk c-streng
og et kolossalt multebærsyltetøj

så langt fra broderskab
så meget billigt bras.

*

Portræt af en paria, kort og godt

Som en slynget og støvet streg set i drømme
umiskendelig omend flimrende som en stærk hede
eller som en kort tydelig smag af salt i munden
mellem den ene fade faste og den anden ja hvor
finder man kort sagt så meget stærkt byggema-
teriale
som disse mægtige muslinger det gør man ikke det
ved du bedre
det er bag murene og under klærne
døden finder os
c’est la vie darling som jeg plejer at sige til
min kone når jeg
er særlig tung om hjertet ved synet af disse åds-
ler i agfacolor
næsten stum af forbavselse ja du må undskylde jeg
sådan
mumler: mit nuværende bord er meget vakkelvornt
petroleumslampen og mit glas kunne falde på gul-
vet hvis jeg
virkelig skulle sige min mening
hatten af for filosofien tænkning må der til
men det er de elementære iagttagelser der fører
til poesi:
en alt for stor kvinde træder på brystkassen af
en spist kylling
nej nej og atter nej! for sent! forkert! for tid-
ligt! forrykt!
den ene rammer den anden i synet eller på brø-
det på stranden
spadserer de døende til de døendes fornøjelse og
hvilken
stormflod af stjernebilleder synker ikke i havet
nu
ved solopgang! på den ene side mørke! og på den
anden!
fascister i alle lande forener eder! æslet det
venlige ældet før tiden
hoster omsonst i pine for at få det overstået
(˶og
aldrig fødes mer: nu kan det være nok˝) ikke
desmindre
tar De fejl mine damer og herrer: ikke desmin-
dre er det her
(eller et andet sted men et sted er det at)
denne uantagelige nat holder op og hjertet be-
gynder

- Ivan Malinovski.

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 311 af 603 < 1 2 ... 309 310 311 312 313 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Tæt trafik på Sydmotorvejen
28/03/2024 09:30
Nyheder fra Religion.dk