Ransom bidrog til at få debatten på afveje i forhold til din overskrift ved at henvise til rapporten fra SBi/Aalborg Universitet.

Men jeg synes nok, du bruger Jan Plovsings kronik til mere, end den kan bære.

For det første kan du ikke med sikkerhed afgøre, at der er tale om muslimer, idet Jan Plovsing kun bruger udtrykket ' indvandrere og efterkommere'.

For det andet er der ikke dækning for at antage, at denne overtallighed i statistikken over kriminelle handlinger har sit udspring i islam (du bruger udtrykket 'islamisk vold').
Der andre faktorer, som spiller ind, bl.a. en mangelfuld integration. Danmark har modtaget flere fremmede, end der har været vilje og evne til at få optaget i samfundet. Det har medført rodløshed, isolation og marginalisering. Det er mig bekendt ikke af nogen kilde oplyst, at det overvejende motiv for kriminaliteten blandt indvandrere og deres efterkommende er religiøst.

Kære tros.

Jeg er ikke uenig med dig bortset fra et punkt. Når Jan Plovsing taler om ikke-vestlige, så kan han ikke tillade sig at sige, at det hovedsagelig drejer sig om folk med muslimsk baggrund, for det fremgår ikke direkte af det materiale, som han har baseret statistikken på. Men fra en bekendt, der har adgang til mere specificerede oplysninger har jeg fået at vide, at korrigerer man tallene for ikke-vestlige indvandrere ved at fjerne indere, sikher, thaier, philippinere, kinesere og japanere fra statistikken, så ser tallene betydeligt værre ud.

Det har jo så nok også en sammenhæng med, at islam er den eneste religion hvis gejstlige prædiker vold og drab på kristne og jøder, og som jeg tidligere i ordvekslingen med ransom gjorde opmærksom på, så er det ikke et lokalt dansk fænomen med den øgede islamiske vold.

Og at denne vold er eskaleret i de senere år, kan du næppe finde nogen uafhængig observatør, der vil benægte.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej!
Nu er jeg ikke særlig gammel(29),og ingen anden uddannelse end 9.kl og 5år i hæren.
og det er måske lidt ude for emnet, men jeg blev inspiret af den artikel fra WA om Rosengården i Malmø.
Men jeg syntes at i skulle høre min historie, om og vokse op i en såkaldt "Velfærds-Ghetto".

Jeg startede i bybækskolen i farum, i 4.klasse, efter min far fik en lejlighed i Farum midtpunkt, før det havde jeg boet hos min farmor i gladsaxe.
Allerede den første dag lærte jeg vold og trusler og kende, skolen var proppet med flygtninge fra palæstina, en af dem, en knægt et par år ældre end mig, rendte rundt med en kæmpe stor dolk, og truede alt og alle som ikke gjorde hvad han sagde, det resulterede i at han havde en flok af medløbere, som gjorde alt hvad han sadge til dem.
Jeg var bange, meget bange, selv lærerne var bange for den lille bande af 10-14årige knægte, jeg lærte og gøre mig usynlig, og "lugte" ballade på lang afstand, men det hjalp ikke, mange tæv og røverier senere, begyndte en anden dreng på skolen, han blev en ven for livet, han lærte mig og slå igen istedet for løbe, men vi var kun 2-3 stykker mod omkring 50 voldspsykopater, så det var begrænset hvad vi kunne gøre.
Fks; mødte jeg en af disse idioter alene, ville de straks gå en lang vej uden om mig, men lige så snart de var i overtal, så var de nogle helvedes karle.
Jeg gik i klasse med en sød tyrkisk pige, som jeg blev lidt forelsket i, hun osse i mig.. vi nåede da aldrig bare et lille kys, da en eller anden fortalte hendes familie om det, det resulterede i en dødstrussel mod mig og min far, hvis ikke jeg holdte mig væk! jeg valgte og holde det for mig selv, da jeg IGEN blev skræmt fra vid og sans (jeg var omkring 14år).
Som årene gik, blev volden mere og mere brutal, og våben blandet ind i det, jeg begyndte og komme i et meget dårligt selskab af små kriminelle danskere, da de beskyttede og hjalp hvis der var problemer.
Jeg troede virkligt at sådan var livet i Danmark, indtil jeg begyndte og læse historie, og fandt ud af hvor slemt det faktisk var, ja jeg blev rørt til tårer første gang jeg opdagede det.
Jeg meldte mig til hæren frivilligt for komme ud af det, og det hjalp.
Men mange af mine gammle venner bor stadigvæk i "Farumstan"
nu om dage er det ikke knive mer, nej de skyder krafteddermande med skarpe skud i bilkældrene, politiet tør ikke komme der.
Små bander af unge møgunger hærger og terroriser alt som ligner en dansker, medmindre de er store og stærke, og ikke virker bange! og hvis man er så fræk og give dem en flad, fordi de har kastet sten efter en, så skal man skynde sig væk, for de ringer efter de ældre "gangstere" med våben, som kan mobilisere et tæskehold i løbet af 10min.
så sent som for et par uger siden var jeg på besøg hos en gammel ven deroppe, vi sad og snakkede og fik en bajer, da jeg hørte en fuld automatisk riffel blive skudt af (har været udsendt, så jeg ved hvordan sådan noget lyder) og som den gamle soldat jeg er, kastede jeg mig ned på gulvet af refleks, min ven grinede højlydt af mig, "det var jo bare hverdag her!".

Jeg boede efter jeg blev færdig med hæren et par år i københavn, blev tit kaldt jødesvin(jeg er ½ grønlænder) og er utallige gange blevet angrebet af små bander, jeg er dog så heldig at jeg kan forsavre mig selv.
Til sidst blev det dog for meget, og bor nu i en lille tryg landsby i nordsjælland.


Så jeg giver dig helt ret Ole Bjørn.
Spørgsmålet er bare, havd fanden kan vi gøre ved det?

ps: jeg har prøvet og holde historien kort, da jeg kunne blive ved med og fortælle om de små slemme oplevelser jeg har haft.

Kære Ratatosk.

Jeg ville ønske, at din historie var en undtagelse, men det er den desværre ikke. Jeg kender til stribevis af bekræftede historier om lignende tilfælde af muslimsk terror, også en hel del med en betydeligt værre udgang af historien end din.

Du spørger, "hva' fanden vi kan gøre ved det!" Ikke meget i øjeblikket desværre, bortset fra igen og igen at fortælle om problemet, der vokser dag for dag. Naivisterne med "de rigtige meninger" har fortsat for stor indflydelse på dansk politik, men udviklingen går imod dem. Det står endnu værre til i Sverige og Norge, hvor man fra officiel side gør alt for at bagatellisere problemet, men svenskernes og nordmændenes undertrykte raseri er endnu større end vores.

I øjeblikket udnytter islam demokratiets svagheder, og deres fremgang får dem til at føle sig sejrrige. Det får også den fredelige del af indvandrerne til at holde en lav profil af frygt for fremtiden og deres egen sikkerhed. De, om nogen, forstår den fare, som fundamentalistisk islam betyder.

Men der er to ting, som de islamiske strateger har miskalkuleret. Den første er den naturlov der siger, at tryk avler modtryk. Der er overalt i Vesten et stigende raseri mod islams fremtrængen, og ligesom spændinger i jordskorpen ender med at blive udløst i et jordskælv, så vil raseriet også stige til et mætningspunkt, hvor det udløses i handlinger, der vil chokere muslimerne. Folk, der en gang har smagt frihedens sødme, vil aldrig mere stille sig tilfredse med at være undertrykte. Det forstår muslimer ikke, for de har aldrig været frie, men altid underlagt islams diktatur.

Den anden ting drejer sig mest om Danmark. Her er det umuligt for islam at tage misteltenen i ed, og det vil i længden medføre deres egen undergang. Mistelstenen er den stærkt forkætrede jantelov, som er en del af den danske nationalkarakter.

Muslimer skal ikke komme her og tro, at de er noget særligt, for det er de ikke. De er kun en torn i Holger Danskes kød, og når han vågner og svinger sit sværd, så vil muslimerne opdage, at hans beslutsomhed er stærkere end deres tro.

Vi danskere er et fredeligt og pragmatisk folkefærd, der handler ud fra fornuftsprincipper i det daglige, men vi giver ikke køb på vore grundlæggende værdier. Uanset tidligere synder, så var vi i blandt de første med afskaffelse af slaveriet, afskaffelse af hoveriet, uddannelse af den brede befolkning gennem højskoler og skolepligt, afskaffelse af enevælden, oprettelse af et velfærdssamfund og sekularisering af folkestyret. Det vil vi aldrig give afkald på igen.

Islam er en kolos på lerfødder, og de vil falde meget hårdt når reaktionen kommer. Vi så det i miniformat, da en række muslimske lande på samme tid angreb Israel beruset af sejrsstemning. Man fandt de arabiske soldaters støvler i ørkenen, hvor de havde smidt dem for at kunne løbe hurtigere hjem.

Den iagttagelse du selv har gjort, at arabere kun har mod, når de er i flok, gælder også i stort format. Når de kommer under pres fra beslutsomme modstandere, så fordamper modet hurtigere end bensin på en varm ørkensten.

Slutresultatet er givet på forhånd. Islam vil blive taberen. Desværre vil der flyde en hel del uskyldigt blod inden de forstår det.

Vi må bare bruge vores ytringsfrihed og blive ved med at råbe op.

Mvh

Ole Bjørn ;)

=) tak for svaret.
du giver mig håb, tak for det!

jeg håber ikke det bliver til en krig, men det ligner dog snart det samme som min farmor fortalte mig om besættelsen tiden.
og så vil jeg ikke skrive mere om det (det kan være nogle kigger med), men du kan selv regne ud hvad jeg mener ;)

Vi er en flok unge mennesker alle med militær baggrund, som ikke vil finde os i det mere!

igen tak til alle jer "Ældre" som kæmper stadigvæk, og bare rolig
mange unge er helt med på hvad der sker, mest pga alle de her "blogs" som oplyser mange folk, forsæt det gode arbejde, der er brug for det, vi andre skal nok tage os af det fysiske hvis den tid kommer.

ps. skriv en mail, hvis har du brug for hjælp, eller bare vil drikke en øl, du er altid velkommen i mit hus ;)

mvh Mads