Kære Thomas!

Jeg har aldrig hørt om en debattør som ikke prøvede at udbrede det som han selv holder for sandt eller tror på. Det er vel netop dette som er essensen i enhver dialog hvad enten man kalder det missionsvirksomhed eller noget andet. Holdninger brydes og hvis det er en god dialog - en herredømmefri samtale - beriger og glæder den begge parter.

Det samme gælder selvfølgelig den debattør du nævner, som er kommet i slem vane med forvrængninger og uacceptable personangreb, for ligesom en hund at afpisse sit territorium, hvori ligger budskabet: Her hersker jeg!

Men prøv at se situationen fra opponentens synspunkt. Han gør det sikkert så godt han formår; kender vel ingen anden måde at argumentere på end at angribe personer i stedet for holdninger og argumenter. At den pågældende tilsyneladende er blind over for, at han dræber andres glæde og afsporer debatten er selvfølgelig beklageligt.

Nu er jeg ikke kristen, men agnostisk fritænker så min forståelse af kristendommen er fra en position udenfor, hvorfor jeg sikkert mangler den dybe indlevelse og glød som alene troen kan befordre. Men så vidt jeg har forstået budskabet, handler det blandt andet om at koncentrere sig om bjælken i eget øje og ikke splinten i din broders øje. Det kan man da kalde en nærliggende analogi for en tømrersvend. ;)

Der er også en del steder hvor tømrersvenden er citeret for at sige, at man ikke bør dømme eller måle andre, for den som dømmer skal selv dømmes, og den som måler skal selv måles med det mål han måler andre med.

Jesus stiller meget store krav til de troende om at bekæmpe deres driftsnatur - vort begær, vor egoisme, vor trang til at fordømme andre, at føle os bedre end andre osv. osv. som det fremgår af bjergprædikenen.

Derfor forekommer det rigtige mig at være, at man tilgiver personen, men tager afstand fra handlingen. Var det ikke den holdning Jesus demonstrerede, da han fik standset steningen af en utro kvinde med de simple ord: Lad den som er ren kaste den første sten? Den dødsdømte slap med en mild formaning: Gå bort og synd ej mere! En demonstration af storhjertet tilgivende kærlighed.

At tilgive personen er netop udtryk for ægte næstekærlighed og det må vel indebære, at man ikke besvarer personangreb efter talionsprincippet, men begrænser sig til at fordømme de slette handlinger?

Jesus kunne endog, i sine unge dage, blive så vred, at han jagede kræmmere ud af templet med en pisk.

Den metode kan jeg dog ikke anbefale over for trælse debattører, der forurener debatten med deres selvhævdende personfnidder, da vi her alle står lige med hensyn til at fremkomme med vore holdninger og argumenter og med hensyn til hvem vi vil svare og ignorere.

Så fortsæt du ufortrødent med at udbrede det glade budskab du oplever qua din tro.

Hilsen

Ipso Facto


-------------------------
"Weakness of attitude becomes weakness of character." - Albert Einstein