Hvis man har valgt Buddha som kilde til den dybeste og mest afgørende livsvisdom, vil man tilslutte sig de fire ædle sandheder, som han forkyndte i sin berømte prædiken i dyrehaven i Sarnath i nærheden af Benares. Derfra går vejen videre ad erfaringsvejen, hvor man kigger efter i sit eget sind og forsøger at finde frem til, hvilke tankefluktuationer der tjener hvilke formål.

Buddha sagde, at man aldrig bør tro noget, før man selv har undersøgt det. Derfor afviste han bl.a. ofte at tale om metafysiske spørgsmål, selv om han faktisk formulerede en del om det.

Kære Arne.

Dit indlæg viser i sig selv, at dit kendskab til Buddhismen ikke er så spinkelt, som du i din velkendte beskedenhed angiver.

Du nævner specifikt Ole Nydahl, der har udført et stort arbejde på at udbrede kendskabet til Buddhismen. Han har også været primus motor for oprettelsen af Karma Kadjy Centret (Buddhistisk Center København) på Svanemøllevej i København.

Ole Nydahl repræsenterer den variant af Buddhismen, som – så vidt jeg er orienteret – har fundet størst interesse her i Danmark. Den kaldes Vayarana (Diamantfartøjet), og den står stærkt i navnlig Tibet, hvor Dalai Lama er dens overhoved. Ole Nydahl kender da også Dalai Lama personligt.

Andre hovedretninger er Mahayana (Det store Fartøj) samt Hinayana (Det lille Fartøj). Disse to hovedretninger opstod forholdsvis kort tid efter den historiske Buddha’s død, hvor der opstod en lærestrid mellem munkene. Men alle de tre nævnte hovedretninger hviler éntydigt på Buddha’s lære.

Om hvad buddhisten skal tro, før han kan erfare, har jeg forsøgt at skrive noget om til Anne, og jeg henviser derfor til dette indlæg. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at stille dem.

Jeg giver dig medhold i, at jeg burde have medtaget noget så væsentligt som ’nirvana’ i mine oplæg, og jeg skal forsøge at indhente det forsømte.

Ordet kommer af sanskritroden √vâ, der betyder at blæse. Foran dette sætter man den benægtende forstavelse nis, der pÃ¥ grund af visse lydregler i sanskrit bliver til nir, sÃ¥ vi fÃ¥r ordet nirvana. Ordet betegner, at noget er blevet blæst ud. Og det, der er blevet blæst ud, er egoismens flamme, hvilket opnÃ¥s ad meditationens vej ved at følge den vej, som Buddha anviser i tilknytning til læren om de fire ædle sandheder.

Nirvana kan – ligesom i Hinduismen – opnås i levende live. Og Buddha siges at have opnået nirvana, før han opgav ånden og døde. Når nirvana er blevet en stabil tilstand i sindet, vil alle karmiske bindinger være opløst, og der er derfor ingen betingende omstændigheder, der giver anledning til en genfødsel.

I tilknytning til oplysningerne om nirvana vil jeg nævne begrebet shûnyata. Det kommer af sanskritordet shûnya, der er et tillægsord og betyder ’tom’. Hertil føjer man endelsen ta, der gør ordet til et navneord, så det bliver til ’tomhed’.

Shûnyata er den tomhed, som man oplever, når man i meditiation har ladet alle tanker komme og gå, men uden at følge op på en eneste af dem. Efter flere års daglig øvelse vil man efterhånden nå frem dertil, at sindet falder til ro i uforstyrret klarhed. Denne klarhed er shûnyata.

Hvad dette nærmere betyder, kan der læses mere detaljeret om i Jes Bertelsens udmærkede bog »Individuation« (Borgens Forlag, 1975), hvor han har et kapitel om ’det at øve’ på side 267 og fremad. Man behøver ikke at være buddhist for at praktisere Jes Bertelsens forslag til meditation for vesterlændinge.

Jeg har i årtier praktiseret denne enkle og enfoldige dvælen i mig selv, og den fører til oplevelser, som ikke kan beskrives sprogligt. Hvis jeg alligeve skulle beskrive tilstanden, kan jeg kun sige noget benægtende om den. Den er ikke slet og ret tomhed, men heller ikke noget andet. Det nærmeste, jeg kan komme i sproglig henseende, er at kalde shûnyata for det indholdsløse oprindelsespotentiale for alt, hvad der kan foreligge i sindet.

Men jeg kan pege på det med paradokset: Det forskelsløse, inderste, ultimative og altomfattende.



Med venlig hilsen

Kristian

Kære Zen.

Ifølge de overleverede beretninger om Buddha, svarede han ikke direkte på spørgsmål om det hinsidige. I stedet iagttog han 'en ædel tavshed'. Men du har efter min opfattelse ret i, at Buddha indirekte udtalte sig om det metafysiske. For eksempel var hans svar på spørgsmål om sjælens eksistens angiveligt: Gå selv hen og se efter!


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hvis man har valgt Buddha som kilde til den dybeste og mest afgørende livsvisdom, vil man tilslutte sig de fire ædle sandheder, som han forkyndte i sin berømte prædiken i dyrehaven i Sarnath i nærheden af Benares. Derfra går vejen videre ad erfaringsvejen, hvor man kigger efter i sit eget sind og forsøger at finde frem til, hvilke tankefluktuationer der tjener hvilke formål.

Buddha sagde, at man aldrig bør tro noget, før man selv har undersøgt det. Buddha beder ikke nogen om at tro på noget blindt. Han beder folk undersøge det selv.

Dette gælder også Jesus, som erklærer, at kun den, der vil gøre Guds vilje, skal erkende, om hans lære er fra Gud, eller om han taler af sit eget.

Ifølge de overleverede beretninger om Buddha, svarede han ikke direkte på spørgsmål om det hinsidige.

Nej, for det ville ikke gavne spørgeren. Heller ikke Jesus læsser al mulig "viden" på folk, men beder dem vende om som børn og holde hans bud.

Men du har efter min opfattelse ret i, at Buddha indirekte udtalte sig om det metafysiske.

Buddha var ikke uden metafysisk eller filosofisk "bid", som abhidhamma vidner om.

Kære Zen.

Jeg har kun læst nogle udvalgte tekster fra Abhidamma, eller Abhidharma, som denne del af den buddhistiske canon hedder på sanskrit. Abhidamma-teksterne blev nedskrevet af den ene fløj i det skisma, som opstod mellem munkene efter Buddhas død. Denne fløj kaldes også Theravadinerne, og de forekom i stort tal på Ceylon, ligesom det også er deres lære, der ligger til grund for Buddhismen i Bagindien.

Hvor meget eller hvor lidt i Abhidamma, der stammer fra autentiske Buddha-udsagn, kan jeg ikke sige noget fornuftigt om.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Nu har jeg ikke læst andet end en enkelt bog om Buddhas lære, kan ikke lige huske hvad den hedder, den ligger i Thailand.

Men jeg har den fornøjelse at være gift med en Thai buddhist, så jeg kender lidt til måden at buddhister lever med deres tro på.

Jeg blev gift i Thailand på traditionel thai facon, uden papirer, hvilket de fleste bliver.
Den dag vi skulle giftes, blev jeg "jaget" ned i den nærmeste shoppinggade i Bangkok, hvor vi normalt handler grøntsager mm, dette var klokken 6,30 om morgenen, min kommende viv købte en masse færdigkogt ris og kød og blomster.
På dette tidspunkt om morgenen kommer munkene og får deres madspande og skuldertasker fyldt op med mad, sæbe, tandpasta o.s.v. så der midt i morgenmylderet, folk skulle på arbejde og købte lidt færdigretter til at spise i løbet af dagen på arbejdet, måtte jeg lide den tort at falde på hug for en munk, med et wai (thai hilsen) og give ham de ting min kommende viv havde pålagt mig at give, munken sagde nogle bønner som jeg selfølgelig ikke forstod en pind af, min viv havde udført det samme ritual, med en anden munk.
Det tog ikke lang tid og vi kunne gå hjem til vores lejlighed. Selve brylluppet foregik hos mine svigerforældre lidt senere på dagen, hvor familiemedlemmer og venner var troppet op.
Her fik vi bundet bomuldssnore omkring vores håndled, jeg fik desuden store pengesedler bundet til snøren, hver og en deltog de mumlede alle en bøn som jeg stadig ikke forstod.
Efter at alle havde givet deres skærv, blev pengene samlet sammen i et andet rum og lagt på et stort fad sammen med de penge jeg, som thai tradition byder, havde givet(for min viv), summens størrelse kommer an på pigens tidligere liv og uddannelse, har hun været aldrig været gift og er barnløs er summen høj, har hun været gift behøver man ikke at betale, har hun ikke været gift, men har barn, er taksten forholdsvis lav, har hun en stor uddannelse, er ugift og barnløs, kan det dreje sig om millioner af bath.

Skålen med pengene blev så båret ind til selskabet af hendes mor og beløbet blev nævnt, så alle kunne beundre summen hendes datter var værd.
Pengene tilfaldt så svigermor, som gerne ville dele med sin datter, hvilket hun dog afslog.

Senere kørte hele selskabet til en stor restaurant, der lå lidt ude i havet, hvor vi havde bestilt 12 retter mad, jeg havde købt champagne i Danmark vi skulle nyde som velkomstdrik, men den blev serveret i store rødvinsglas, så den blev drukket som vin til maden, man havde godt nok fortalt mig at de havde champagneglas.

Da maden var spist var festen faktisk ovre og alle tog til hver sit.

Vi blev så i foråret lovformeligt gift her i Skåne.

Buddhismen er i Thailand en stor pengemaskine, for mig at se er det bare at få solgt så mange vokslys, lotusblomster,olie til at fylde på nogle store skåle med væger der brænder hele tiden, her gælder det om at vide hvilken tid på dagen man er født og under hvilket et stjernetegn, ellers kan man ikke deltage.
Der bliver også solgt små skåle med en masse småmønter i, disse mønter fordeler man i en række af skåle og afleverer så den tomme skål. Mønterne bliver senere tømt og solgt gang på gang.

Ved alle templer er der masser af boder, hvor man køber Lotusblomster, vokslys, småmønter,plastik spande med gaver til munkene, det er for det meste toiletartikler og tændstikker og cigaretter, der sælges også bladguld, til at klæbe på de mange opstillede buddhafigurer, guldet sidder ikke ret fast, så der flagrer guld rundt i luften ved det mindste vindpust.

Templerne er for det meste godt besøgt af folk der ønsker et eller andet, overalt er der bedende.
Der findes også nogle lange bægre med en håndfuld nummerede pinde i, man ryster bægeret frem og tilbage indtil en enkelt pind falder ud, man ser nummeret og går hen til en reol med små nummerede rum hvor der ligger nogle sedler,man finder det nummer man har rystet ud og kan så læse hvordan livet bliver for en.

Det der slår een i disse templer, er de små børn der ligger og ber bønner, som de aldrig havde bestilt andet, men det har sin forklaring, idet alle børn de første 3 skoleår bliver undervist af munkene, og kun om Buddha og thaibønner, så lærer de ikke andet så har de ihvertfald lært af bede.
Templerne ligger tit klods op ad skolerne, jeg vil kalde det indoktrinering af værste skuffe.
Før i tiden gik børn kun i skole 1-3 år, udenfor de store byer, så deres kendskab til at kunne læse,skrive og regne samt resten af verden var så at sige lig 0, de skulle arbejde for at skaffe føde til familien.

Det var så en smule buddhisme, som det gøres i Thailand.

Hej Treram.

Jo - der er langt fra "brudekøb" og "religiøst indoktrinerede børn" til "Nirvana".

Det første ved jeg kun lidt om - og det sidste slet ikke

M.v.h. Arne.