annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3466310
Et andet syn 1124517
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 849479
Jesu ord 774195
Spirituel omsorg 749074
Galleri
Den nye synagoge i Berlin
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 112 gæster og 21 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 3 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18053 - 19/07/2014 09:48 METAFORIA.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Siden en forpjusket tigerstribet hjemløs vildkat for nogle år siden i sin uforstand satte ild til 100meterskoven, har vi savnet et sted, hvor vi kan finde alternative forklaringer på alvorsmændenes krigeriske fremfærd. Ved et tilfælde faldt jeg gennem et kaninhul i realiteternes verden, da jeg slog op i ordbogen for at finde synonymer til ordet metafor.

Jeg opdagede, at der udenfor vores almindelige sprogområde fandtes en eventyrlig verden kaldet Metaforia - en verden uden krav om turistvisa, en verden med andre (men logiske) love, en verden hvor fantasien har frit spil og hvor det eneste krav til beboere og turister er sans for humor og eventyrdigtning.

Alvorsmænd, der forvilder sig derind, bliver straffet hårdt ved at blive spærret inde bag troldspejle, hvor de kan se deres sande udseende reflekteret, medmindre de lukker øjnene og tumler rundt som blinde til morskab for alle andre.

I Metaforia flyver ordene frit rundt i luften, så man skal være kvik, hvis man vil fange dem, og hvis man lykkes, kilder de ens lattermuskler lige indtil verden udenfor synes helt ligegyldig. Jeg mødte blandt andet en lattermild lille prins, der fortalte mig, at her havde han endelig fundet svaret på, hvorfor de voksne er så mærkelige.

Så hvis du en dag føler dig trist til mode over denne verdens ondskab og had, så besøg Metaforia og træn dine lattermuskler, til verden bliver lys og venlig igen. Husk at 20 grin om dagen er langt sundere end 20 km løb. Rejsen til Metaforia er gratis, blot du kan finde en kanin, der er på vej gennem hullet.

Mvh

Ole Bjørn :o)



Top Svar Citer
#18055 - 19/07/2014 11:51 Re: METAFORIA. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4159
Ja, humor og selvironi, det skæve blik på livets realiteter i uhøjtidelighedens stund – jamen i guder!, afbrød morskaben sig selv, havde nogen da forventet slige egenskaber som en religiøs dyd? ;)

Tilbage i (ca.1800) Friedrich Schlegels Kritiske Fragmenter ka’ der læses flg.:

Den sokratiske ironi er den eneste fuldt ud uvilkårlige og dog fuldtud besindige forstillelse. Det er lige så umuligt at hykle den som at gætte sig til den. For den, som ikke har den, forbliver den også efter den mest åbne tilståelse en gåde. Den skal ikke bedrage nogen andre end dem, der anser den for bedrag og enten har deres fornøjelse i den herlige skalkagtighed at have alle til bedste eller blive vrede, når de fornemmer, at der vel også blev sigtet på dem. Alt i den skal være spøg og alvor, trosskyldigt åbent og dybt forstilt. Den udspringer af foreningen mellem sans for livskunst og videnskabelig ånd, af mødet mellem fuldendt naturfilosofi og fuldendt kunstfilosofi. Den rummer og vækker en følelse af den uløselige strid mellem det ubetingede og det betingede, den fuldstændige meddelelses umulighed og nødvendighed. Den er den frieste af alle licenser, for gennem den sætter man sig udover sig selv, og dog også den mest lovbundne, for den er ubetinget nødvendig. Det er et virkelig godt tegn, når de harmonisk platte slet ikke ved, hvordan de skal ta’ denne bestandige selvparodi, når de bliver ved mellem at svinge mellem tro og mistro, til det svimler for dem, og tager spøg for alvor og alvor for spøg. Lessings ironi er instinkt; hos Hemsterhuys er det klassisk studium; Hülsens ironi udspringer af filosofiens filosofi og overgår langt de andres.

mvh
Simon

”In religion and politics, people's beliefs and convictions are in almost every case gotten at second hand, and without examination”.
- Mark Twain.
Top Svar Citer
#18066 - 20/07/2014 07:07 Re: METAFORIA. [Re: ole bjørn]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 999
METAFORIA here we come tommelop

Her vil jeg gerne være smiler
Top Svar Citer
#18067 - 20/07/2014 07:51 METAFORIA. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Lige som på Djema el-Fna pladsen i Marrakesh er der også i Metaforia en stor plads, hvor gamle berejste historiefortællere underholder folk med beretninger fra fjerne lande. Det koster ikke noget at lytte, men man er jo velkommen til at belønne historiefortælleren med en latter, for det er det eneste gangbare betalingsmiddel i Metaforia.

Således skete det, da jeg sidste gang var på besøg, at en ung mand spurgte en fortæller om, hvad kærlighed var for noget. Fortælleren smilte og satte sig godt til rette og svarede så:

Kærlighed er en mangetydig størrelse, der kan antage de mærkeligste former. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad kærlighed er for dig, men jeg kan fortælle dig en historie, som kan få dig til at forstå kærlighedens begrænsning.

Se, i et land langt herfra levede der en svinehyrde, som var meget ulykkelig. Han besluttede derfor at rejse til fremmede lande for at finde kærligheden, for han tænkte, at når kærligheden ikke fandtes der, hvor han var, måtte den jo være et andet sted.

På en af sine rejser stod han pludselig foran en høj klippe. Han var stadig meget ulykkelig, så han tænkte; Livet er ikke værd at leve uden kærlighed, så jeg kan lige så godt klatre derop og kaste mig ud fra toppen.

Med noget besvær kom han der op, og der så han til sin overraskelse et lille hus med en åben dør. Nysgerrig gik han derind og så, at der på væggen hang et stykke træ, hvor på nogen havde malet et par øjne. Det var meget livagtigt, som om øjnene så på ham med et kærligt og forstående blik, og han følte pludselig en stærk trang til at kysse træstykket. Det gjorde han så, og i det samme skete der en forvandling med ham.

Nu kunne han jo ikke vide, at øjnene var malet af en trold, som ville have mennesker i sin magt, for pludselig så han, at verden ikke var et ulykkeligt sted, men et kærligt sted, og kærligheden blomstrede overalt. Det var selvfølgelig et bedrag, men bedragne mennesker ved netop ikke, at de er blevet bedragede, for så ville bedraget jo holde op med at virke.

Men svinehyrden følte sig lykkelig for første gang i mange år, for nu kunne han se, at verden var fyldt med kærlighed. Han kunne se, at edderkoppen elskede fluer, at ræven elskede høns, at løven elskede at jage gazeller, ja selv den lille myg elskede mennesker så meget, at den ønskede at blande blod med dem.

Men mest af alt glædede han sig over menneskets omfattende kærlighed, for der var næsten ikke ende på den. Han så, at mennesker elskede penge, elskede at klæde sig ud, elskede smykker og ikke mindst elskede at hjælpe hinanden til at forstå, hvad der var rigtigt og forkert, og om hvordan de selv havde fundet sandheden om livet.

Og han opdagede nye sider af sin egen kærlighed til livet. Han elskede at lege med ord, så de kom til at betyde det modsatte af, hvad de før gjorde. Han elskede at finde fejl hos andre, så han kunne hjælpe dem med at se verdens kærlighed, som han selv så den. Hvert år rejste han tilbage til troldens lille hus og kyssede det magiske træstykke for at forstærke sin lykke, for det var troldens vilje.

Men uden at svinehyrden vidste det, så ændrede ikke bare hans tanker sig men også hans udseende år for år. En dag mødte han så en barnlig sjæl, der spurgte ham, hvorfor han dog så ud som om, han hadede alle mennesker. Det gør jeg skam ikke, svarede svinehyrden. Tværtimod så elsker jeg alle mennesker, for kærlighed er det største i verden. Jamen så se da selv, sagde den barnlige sjæl, og forsøgte at holde et spejl op foran ham.

Det gjorde svinehyrden så rasende, at han smadrede spejlet til den barnlige sjæls store forundring, for enhver ved jo, at det betyder syv års ulykke at smadre et spejl. Men de færreste ved, at det gør det ikke altid. For hvis svinehyrden havde set sig selv i spejlet, havde han opdaget, at han langsomt selv var blevet forvandlet til en trold.

Der er det særlige ved troldeverdenen, at alting betyder det modsatte af, hvad vi er vant til i menneskeverdenen. Så hvad trolden gjorde ved at knuse spejlet var at sikre sig yderligere syv års lykke i en troldeverden, hvor kærlighed er noget ganske andet end, hvad vi tror. Så derfor kan du altid kende trolde på, at de vil knuse ethvert spejl, du prøver at holde op for dem.

Der havde samlet sig en lille flok rundt om den unge mand og historiefortælleren, og de gik nu bort med eftertænksomme smil og med en følelse af, at de havde lært noget vigtigt, undtagen nogle trolde, der havde lyttet med. De vrængede af fortælleren og råbte, at det hele blot var løgn og bedrag, for svinehyrder kan ikke forvandles til trolde, og ingen træstykker er magiske.

Fortælleren smilede blot og sagde: Hvis I havde rejst så meget som jeg, så ville I vide, at alting er muligt i denne verden, hvis man befinder sig på rette sted til rette tid.

Så hvis du en dag skulle falde gennem kaninhullet til Metaforia vil du opdage, at der er alting muligt, fordi du befinder dig på rette sted på rette tid. Jeg har det direkte fra en historiefortæller i Metaforia. ler

:o)

Top Svar Citer
#18068 - 20/07/2014 10:09 FAKTA OM METAFORIA. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Det er lykkedes mig at få fingre i nogle hemmeligholdte hidtil ikke offentliggjorte dokumenter fra wikilæk om Metaforia. De fleste regeringer bryder sig ikke om, at folk skal rejse dertil, for det vil kunne forrykke magtbalancen i landet og nedbryde respekten for autoriteterne. Det fremgår endvidere af dokumenterne, at ...

Metaforia er et rige hvor styreformen er anarki. Enhver lovlig indbygger har ret til at udråbe sig selv til konge eller dronning, eller tildele sig selv andre imponerende titler, da ingen alligevel vil tage dem alvorligt.

Beliggenhed.
Metaforia ligger i et sprogligt parallelunivers, som er vanskeligt tilgængeligt for mennesker, der ikke besidder en udpræget humoristisk sans.

Juridisk system.
Der findes love mod hykleri, egoisme, rethaveriskhed, forurening og ulidelige gentagelser m.m., men da der ingen styrende organer findes, har enhver borger ret til at udnævne sig selv til lovgiver, anklager, dommer og bøddel og eksekvere straffen, som primært består i latterliggørelse.

Geografi.
Metaforia er inddelt i en lang række delstater med hver sin dialekt. De vigtigste stater er Eventyrland, Wonderland, Neverland, Legeland, Oz og 100meterskoven. Den sidste er under genopbygning efter at være hærget af en ødelæggende skovbrand påsat af en terrorist fra Troldeland. Af den grund har 100meterskoven indført meget strenge indrejseregler for at undgå en gentagelse.

Sprog.
Der findes ikke nogen dansk/metaforisk ordbog, der kan bruges til at oversætte med, men en vis forståelse kan opnås ved hjælp af synonymordbogen og ordsprogssamlinger. På engelsk er der dog et fyldigt værk i The Wordsworth serien, betitlet; Dictionary of Phrase & Fable.

Møntfod.
Det økonomiske system er baseret på Endorfiner, og de enkelte værdier er udtrykt i smileys. De vigtigste værdier er
smiler = 10 endorfiner.
griner = 30 endorfiner.
ler = 100 endorfiner.
Øvrige smileys er skillemønt, men der er desværre også falske penge i omløb. Pas især på "dansende bananer" som er komplet værdiløse, og ligeså "hamrende smileys".

Religion.
Der er total religionsfrihed i Metaforia, og det skal her forstås som frihed for religion. Der er dog en ubegrænset trosfrihed. Enhver må tro, hvad han/hun vil, men enhver form for religiøs missioneren vil blive straffet med nådesløs latterliggørelse.

Jeg håber, at disse oplysninger vil være dig til hjælp, hvis du skulle få lyst til at besøge Metaforia.

:o)


Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 3 1 2 3 >


Seneste indlæg
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
20/03/2019 23:19
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
19/03/2019 17:35
Rizq af Allah og Zakat
af somo
19/03/2019 11:42
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
18/03/2019 16:58
Mellemrummet
af RoseMarie
18/03/2019 14:46
Nyheder fra DR
Dansk Wikipedia lukker ned i et døgn i ..
21/03/2019 08:00
V-profil om anonyme donationer på 100.0..
21/03/2019 07:06
Anmelder overrasket over længe ventet g..
21/03/2019 06:32
Præsident Trump erklærer Islamisk Stat..
21/03/2019 06:21
Forældre i frygt for mæslinger: Travlh..
21/03/2019 05:56
Nyheder fra Religion.dk
Festligt forårsjævndøgn over hele ver..
20/03/2019 09:20
Ligestillingens rødder er guddommelige
20/03/2019 06:00
Newroz-myten om frihedskæmperen Kawa
19/03/2019 13:42
Lektor: Justin Bieber tror på Gud. Hans..
19/03/2019 11:05
Tema: Klima og tro
14/03/2019 09:25