annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
at rejse er at leve
Hvem er online?
0 registrerede 458 gæster og 143 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16900 - 09/04/2014 14:46 Dagens humør, spirit/gejst, begejstring.
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Dagens humør spirit/gejst, begejstring.

Hej folkens, håber I har det godt, håber humøret er strålende hos jer og der findes forhold i jeres liv der interesserer jer og rykker jer, griber, henrykker, forrykker og begejstrer jer.

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

På facebook slog en af mine venner den her op:

"The person who takes medicine must recover twice, once from the disease and once from the medicine." - William Osler.

Og jeg skrev hertil:

"jeg har kun Kristus som medicin, det er så rigeligt"

og det skal forstås i den ovenfor beskrevne Badiou forståelse, Kristus som den i mit liv sandheds begivenheds proces den er, nøjagtig som hos Paulus, som nøjagtig både Badiou og undertegnede uafhængig af hinanden kom på sporet deraf.






Om mit dagens humør skal lyde:


A):

der er lige et par dage her, tirsdag og onsdag hvor jeg lever og ånder for fodbold, så jeg er højtids -ramt, eller for mig er vi igang med årets vigtigste højtid (begivenhed), nemlig forårets afgørende Champions League kampe.

efter tirsdag aftens 2 sindsoprivende spændende kvartfinaler i Champions League, Chelsea imod Paris St og Dortmund imod Real Madrid, skal I vide at jeg er spændt idag og har sommerfugle i maven såvidt de to sidste kvartfinaler iaften, Atletico Madrid mod Barcelona og Manchester United mod Bayern München.

Jeg er et inkarneret fodbold tosse hoved, og siger gerne på aftner hvor der er Champions League fodbold, at det er de aftner hvor vi mænd kan undvære kvinderne.

Jeg er kendt for at råbe vildt højt, så engageret er jeg. Jeg er hyper adrenaliseret og spændt og enhver fiber i min krop deltager i en sådanne fodboldkampe som jeg sætter højere end højtider som fx juleaften.

Mine evner for 'affektfuld arousal henrykkelse og begejstring' (begejstrings glæde) er stor i alle livets situationer, og kommer fuldt til sin ret på disse Champions League fodboldaftner.

Denne lidenskab for fodbold deler jeg heldigvis med en lang række mennesker, ikke mindst min gamle far og mor, og nu også 'sviger' -far -mor (Jonna's forældre). En af mine venner bor i Skibbild udenfor Herning og han kører gerne til Nørresundby for at vi kan se en afgørende Champions League kamp sammen.

B):

jeg er flyvende, eller ihvertfald godt løbende for tiden, hvilket gør mig lidt stolt som det gir mig en fysisk tyngdekrafts grounding eller centrering uden lige (læs fx min Neuro-theology - spiritualitet)

skal igang med dag nr 831 i træk hvor jeg har løbet, bare som minimum gennemsnitligt 18 km pr dag. Altså jeg har et minimums ugegennemsnit på 120 km/ugen.

C):

intellektuelt korresponderer eller kommunikerer jeg godt i øjeblikket, formår at formulere mig, som at mine studier i øjeblikket er fyldt med nye indsigter

ja jeg er meget talende og kommunikerende (som skrivende) for tiden, hvilket jeg mener er den cognitive enkeltfunktion der har størst betydning for vores humør


Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18

at være kulturelt engageret i en lang række af verden 3 (Popper; Habermass) diskurserne er vigtig for vores åndelige intellektuelle integritet som sundhed, det holder os åndsfriske dersom det stikker dybt og man forstår eksistentielt set hvad der tales om i de forskellige verden 3 diskurser:

”I mennesket er intet ”blot biologisk” eller ”blot åndeligt”. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed.” Paul Tillich; Mod Til Livet.

D):

jeg kommer godt ud af det med folk for tiden, både dem fra mit netværk in real life, og dem fra facebook, religions -debatten og trosfrihed -debatten. Har et udbytterigt og uanstrengt forhold til folk der, og et par gode personlige korrespondancer i den sammenhæng.

Jeg er fri af personforfølgelser, mine følelser, primitive følelser, til at blive et offer for denne vores evolutionsbiologiske ophavs tilbøjelighed, stammende fra at vores intelligens for en stor del er opstået ud fra de vores hyperkomplekse socialpsykologiske primat hierarkiske samfunds eller gruppe relationer (primitive syn på hinanden). Fonagy er god at læse i den sammenhæng.

Det må antages, at den evolutionære udvikling af evnen til at repræsentere den anden som et væsen med en psykisk funktion indebærer, at de interne repræsentationer af primære objekter undergår gennemgribende forandring. Fonagy.

Og sker dette ikke, da har får man trolde i hjertets og hjernens hvælv som man projicerer ud på sine omgivelser, medmennesker, påstår Fonagy. Og sådan skal Ibsen's vers her forstås:

At leve er kamp mod trolde
i hjertets og hjernens hvælv.
At digte, det er at holde
dommedag over sig selv.


et par debattører har tydeligvis uorden i deres theory of mind struktur, de er på trolde stadiet

mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

dagens humør er en tråd alle selvfølgelig må deltage i, hvor emnet netop er tænkt at skulle ha at gøre med dagens humør og hvorfor denne er i top, ihvertfald har jeg tænkt mig selv at følge op herpå, måske ikke lige hver dag, men dog dagligt, som en daglig foreteelse eller aktivitet fra min side.

Nu er det jo ikke et krav at man, som jeg selv, kun må skrive om humøret når det er tip top højt

Men selv mit eget humørs bundniveau er utrolig højt, jeg oplever en sindsligevægt og godt humør uden lige, selv når jeg rammer mit bundniveau er det godt, har ingen off day haft i flere år nu. Så bjørn, i den sammenhæng kan du ikke kalder mig Hans -bundskraber.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#16904 - 10/04/2014 12:03 Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Dagens humør, dagens begejstring, dagens solskin, dagens lykke.

morgenmad og

Francoise Hardy til morgenkaffen

spændstighed, kroppen der spænder op, retter sig op

så fyldt med spændinger og forventninger til

hvad jeg finder på at byde mig selv idag

indslag, hvilke indslag, hvilke påfund, hvilke nye begyndelser

hvordan skriver (ikke beskriver, men skriver) jeg min dag idag:


Det vigtigste råd, jeg 'øretæve indbydende Hans-i-Kristus eksalterede ude af mig selv mand' kan give til alle jer dødelige mennesker, såvidt vores humør er følgende:

Bliv aldrig passive og føjelige i jeres liv (nemlig er den værste synd et menneske kan begå at blive passiv tilskuer til sit eget liv (ofte er en neurose en patologisk tilbøjelighed for føjelighed (at ville være som de andre (som man er), ligne de andre i forbindelse en underordning og indordning sig selv hovedgruppens konventioner, sædvaner og traditioner, som floskel og klichee snakken)); husk at lige netop du er hovedpersonen i dit livs drejebog (vi skriver os selv, som Sartre sagde), det er dig der via en fremtidsaktivisme formår at forme og skabe dit liv, så det netop bliver et drømmeliv, ønskeliv. Hvorfor ingen mennesker skal være i NU'et, da vi alle tilhører vores egen fremtid, fremtidige livsprojekt, hvor vores skabende livsvilje (det modsate af passivitet og føjelighed) der er koblet sammen med vore drømme og ønsker som de er i god kontakt til vores følelsesliv, kan betegnes som viljen der er evnen til spontant at påbegynde et forløb i tiden, en forandringsproces, en personlig udviklingsproces.

Du kloge Hansimandsi dreng, hvordan kommer man så den der konventionelle floskel og klichee snakkeri til livs der sylter og døder os?

Nu ville det jo være nemt om jeg sagde, man siger fra overfor den, men dette er for billigt sagt. Nej kunsten er at finde sin egen stemme som engagement (person og stemme hører sammen), hvor man taler fra hjertet af om det livsprojekt man har kørende som netop udspringer fra hjertet af, fordi det er bygget op på hvad man, føler, ønsker og drømmer om for sig selv og sine nærmeste, det man projekter med, fremtidsprojekter med.

Mennesker uden person, er mennesker der ikke har fundet deres stemme, de taler ikke ud fra hjertet (sjælen deres) der er engageret i et fremtidigt livsprojekt med grund i følelser, som motiveret af deres ønsker og drømme om fremtiden, deres meningsfyldte intentionalitet og rettethed.

Det er på høje tid vi kommer ud af tidsåndens depressive pessimistiske Nu og væren fra østens religiøsitet, vi skal flyttes over i tiden, fremtiden og optimismen igen, som vi finder den indenfor den vestlige kristne paulinske spiritualitet og den eksistentialitiske spiritualitet som denne blomstrede især på det europæiske kontinent (især tyskland og frankrig) i mellemkrigstiden, hvor vi finder åndelige fyrtårne som Bergson; Berdyaev; Tillich; Jasper; Heidegger; Sartre; Mounier; Marcel; og hvor de moderne afløser og fortolker for dem er Yalom; Rollo May; Erikson; Maslow; Medard Boss; Frankl; Binswanger; mmfl..

Det er mange år siden jeg spåede en renæssance for eksistentialismen som reaktion på New Age, tidsåndens østlige religiøse inspirerede depressive, pessimistiske og passive væren til i NU'et, skyldende at man ikke længere tør drømme og ønsker sig noget af livet, tro på at TIDEN, fremTIDEN har noget væsentlig at byde på.

At overgive sig til NU'et er resignation og neurose, tegn på at man ikke kan finde rundt i tiden/livet, som består af hoved-eksistentialet fremtiden, så fortiden og så det nye vi på en heroisk kairos -skabende vis skal manifestere her og NU, ud fra fremtiden, altså vores fremtidsvisioner og fremtidsprojekten med os selv. Vi skal ikke træne mere i at være i NU'et, for vi tilhører dagen imorgen som Paulus siger og som Heidegger har bygget sin tidsforståelse op på.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Låner lige fra min facebook ven Jacob G:

Fuglene synger ude i haven
Synger solen ned
Men det er ikke en svanesang
Snarere er det et løfte om en god i morgen og alle de andre gode i morgener, der er i vente
Derude - et sted...
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#17362 - 11/05/2014 12:24 Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
vågner i skønt humør (måske efter fantastisk grand prix aften oplevelse igår), med følgende tanker der bare af sig selv eller i flow rammer tastaturet:::


at ville; at ville; at ville; denne vores iboende drive og intentionalitet, rettethed imod participation og engagement med naturen og vore medmennesker som kulturlivet,

kendetegner det sunde raske menneske og jo mere vi har af dette, jo mere vitale er vi.

Fornuften alene vil ikke kunne få mennesket til at forlade sig selv, her forbliver man selvkredsende, ja fornuften vender altid tilbage til sig selv.

Men i troen eller i forbindelse ekstatisk fornuft, hvor hjertet er en naturlig del af vores fornuftsliv, der formår vi at forlade os selv, blive os selv løse og frie, gå ud over os selv, transcendere os selv uden at miste os selv.

Uden ekstatisk fornuft (hjertelivet med i hovedlivet) ville vi ikke kunne transcendere vores normale hverdags bevidsthed og fornuftighed som logiske sans. Transcendensen ødelægger og fortrænger ikke vores hverdagsbevidsthed og fornuftighed som logiske sans, men tværtimod tilføjer den noget nyt da den åbner os som mennesker for hinanden, for naturen, universet, vore storslåede omgivelser, såvel som for menneskehedens kulturelle frembringelser, lige fra religion, til filosofi til naturvidenskab.

Hovedet alene, eller fornuften alene, vil ikke kunne bringe os ud af os selv, for kun takket være hjertetlivet med i hovedlivet (ekstatisk fornuft), kan vi forlade os selv, blive os selv frie og løse, i et lidenskabelig kærligheds engagement og participation med hin-anden, som naturen, som kulturlivet.

Ekstatisk fornuft er vores mystical mind, uden hvilken mennesket ikke ville kunne denne transcendens og forladen os selv, der skal til for at vi bliver forenet, hin-anden, naturen og kulturlivet (føler os hjemme i menneskehedens historie), hvor vi opnår denne mystiske samhørighed og forening.

Fornuften alene vil altid være passiv skuende og erkendende, ja der findes ingen organisk ekstatisk affektfuld kraft her til transcendens og forening med hvad der ligger ud over os selv eller findes udenfor os selv, subjekt objekt spaltningen dominerer fornuften (syndefaldet for Hegel; Tillich og Berdyaev), og syndefaldet, subjekt objekt spaltningen overvindes først hvor hjertelivet og hovedlivet forenes. Det er netop via hjertet (hjertelivet og hovedlivet forenet) at vi bliver forenet med universet (de kosmiske følelser kommer i stand), naturen, biologisk eksistens, som det netop er via hjertet vi kan forenes sexuelt i kærlighed med et andet menneske (uden forelskelse og kærlighed ville en forening ikke kunne finde sted).

Alt dette foregår ikke udenom fornuften, udenom tænkningen og forstandens arbejde.

Citat:
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.


Også netop først i den sammenhæng det giver mening at forstå Spinoza's (intellectual love of God) og Einsteins natur og kosmiske 'mystik'. Som ikke er prærationel eller ren irrationalitet, tværtimod må man sige, men det transcenderer venstrehjernet trip trap træske diskursiv logisk tænkning uden at ødelægge denne form for tænkning og logik (som man altid kan vende tilbage til), og det skyldes at højre hjernehalvdel er beskæftiget med abstrakt tænkning der er forskellig fra diskursiv sproglig tænkning.



mange kærlige hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#17363 - 11/05/2014 12:29 Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. [Re: Hanskrist]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Mere usammenhængende vås og misforståelser fra brøleaben. griner

Top Svar Citer
#17594 - 28/05/2014 12:45 Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring. [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
hvordan I kan orientere jer:

under punkt for det første noget om og til michael, under punkt for det andet svarer jeg Bjørn og Ove, og under punkt for det tredie reagerer jeg på T. thomas, og for det fjerde er min reaktion på have digtet fra mellemrummet som jeg tilfældigvis faldt over.



Efter ca 3 dage væk fra debatten, der begyndte med at Real Madrid vandt Champions League lørdag aften (og jeg er stadig hæs) og i min have i Nørresundby søndag, sluttede med mit Århus besøg mandag, vendte jeg tilbage til debatten og chatten igen igår tirsdag og skulle lige orientere mig, men

for det første konstatere at michael ikke er kommunikerende med nogen af os, det bekymrer mig, fordi jeg ved at et skifte fra et glødende passioneret religiøs engagement og temperament til erklæret, ja endda tilsyneladende afklaret, ateist, ikke må være den letteste sag i verden. Disse opgør, selvopgør, hvor man pludselig ikke vil kendes ved en side af sig selv, af den ene eller anden grund, bevirker ofte efterfølgende en stor tomhed, savn, sorg, der kan udvikle sig til en depression. Freud fortæller hvordan dette at miste en teori, som en eller flere inspirerende ideer og tanker, kan udløse en eksistentiel krise af tomhed og meningsløshed som idefattighed (man fattes de ideer og den inspiration man havde før), tabet af dette kan udvikle sig til alvorlig sorg der endda kan gå over i usædvanlig sorg, altså depression. Nå, altså jeg bekymrer mig for michael, hans ve og vel og da ikke mindst humør og gåpåmod og i den sammenhæng ser jeg helst at han er lystig kommunikerende med alle os andre. Jeg har ikke noget imod at han skulle være nået frem til at være afklaret ateist, blot bliver jeg lidt nysgerrig efter at vide hvor hans tidligere glødende religiøsitet, religiøse ildhu, et blevet af (ikke fordi ham og mig var enige om ret meget såvidt de religiøse spørgsmål, nej tværtimod har vi stået meget langt fra hinanden igennem de 11 år vi har debatteret de samme to steder).



For det andet, næst min bekymring michael, skulle jeg orientere mig i debatten, om der var sket noget jeg burde vide noget om, fordi jeg på den ene eller anden måde var involveret.

Igår (hvor jeg var lidt meget ukoncentreret, distræt og optaget af andre gøremål) anede jeg noget, men det er først her til morgen at det går op for mig for alvor, at jeg er, eller et af mine indlæg, er blevet genstand for debat i kommunikations tråden (kursus i sprogforståelse). Jeg har nydt i lang tid nu at Bjørn og Ove taler, debattere, kommunikerer så godt med hinanden (og guderne skal da vide at jeg er misunderlig, også jeg ville gerne have en fair samtale, dialog, debat, fra tid til anden; men i mangel heraf, har jeg bare nydt at se hvor godt tingene udfoldede sig mellem Ove og Bjørn).


Den situation at jeg mildest talt er så upopulær som jeg er og det regner ned over mig med øgenavne og skældsord, og med personforfølgende intimideringer som beklikkelse og belyvning min person tror jeg at man desværre vænner/'venner' sig til.

(fra en bestemt person har det stået på i over 10 år, og han påstår endda at jeg er hamrende uinteressant og at jeg misforstår al den filosofi jeg er beskæftiget med, ja alt jeg skriver er vrøvl fra a - z og ingen forklaringsværdi har, set i det lys er det godt nok utroligt at han manisk er kravlet på nakken af mig igennem så mange år, og endda bruger sin nattesøvn på at det er hans (ham der ovenikøbet er ateist) version af kristendommen, hvad kristne tror og ikke tror, der skal dominere en tråd om kristendom. Gud hvor må den mand føle sig truet, føle at den 'version' han har om alt, og ikke mindst hvad de kristne tror og ikke tror, som hvad kristendommen er, kan blive modsagt eller korrigeret. Ja jeg kender ingen der er så angst for andre perspektiver og virkelighedsbilleder end lige den han holder for sand ud i enhver hjørne af alle tilværelsens eksistentielle dilemmaer (men det er så også den mand der efter grundige Heidegger studier påstår at alt hos Heidegger drejer sig om det værende, så tror jeg ligesom I andre er klar over på hvilket niveau vi befinder os)).




Nu noget mere positivt; jeg er ovenud tilfreds med at Ove vurderer at han har forstået 60 - 70 % af hvad jeg forsøger at sige.

Bjørn skriver til Ove:

Citat:
Bravo Ove.

Du har formået at gøre et uforståeligt indlæg forståeligt, og samtidig korte det ned til en trediedel. Nu mangler det så kun Hanskrists godkendelse af, at det er, præcis hvad han mente med det.



For det første så vil jeg straks kunne godkende Ove's forståelse hvad jeg skriver. Og det er langt over hvad jeg har ambitioner om når jeg sætter mig til tastaturet, så jeg er ovenud tilfreds og lykkelig over at Ove formår at associerer så kreativt og syntetisk meningsfyldt omkring mine analyse grundbegreber. Det er jo her vigtig at forstå at begreber ikke er statiske, men at de udvikler sig (begreber og begrebsdannelse taler vi om eller at forståelse udvikler sig over tid takket være begrebstænkning) og at de tar del i den måde vi begriber virkeligheden som tilegner os en virkelighedsforståelse (hvorfor selv og verden er uadskillelige begrebspar indenfor teologien og filosofien).

Jeg har sagt i alle de nu 11 år jeg har debatteret; jeg er her som et alternativ. Altså forstået som en helt tredie mulighed i forhold til de to positioner vi får når skyttegravskrigen mellem ateister og de religiøse opstår. Noget Kræn-p både offentligt på debatten og personligt til mig har påpeget, at min kristendoms forståelse er for moderne tænkende mennesker, fordi ens intellektuelle integritet (ikke mindst naturvidenskabelige moderne verdens eller virkeligheds -billede) ikke lider nogen last, ødelægges, ja endda fordres som hos Paulus, tænkningens skytshelgen ifølge A. Schweitzer. Hvis nogle har læst med bevågenhed nogle af mine indlæg, vil de også se hvor meget jeg har tematiseret dette forhold i forbindelse min præsentation af fornuft og ekstatisk fornuft som vi finder dette hos Paul Tillich (ud fra Tillichs Paulus teologiske forståelse).


Jeg skriver ikke nødvendigvis for at blive forstået, men mere for at inspirere andre og vidne om min egen inspiration, gejst, begejstring og entusiasme i det daglige (vidnesbyrd om Kristusvirkeligheden min, mit Gud i Kristus inkarnations -liv; i Kristus væren og ny virkelighed), altså den Åndens ny virkelighed som ny væren, ind i verden med inkarnations begivenheden Kristus som den opstandelsesbegivenhed den er i hvert vores liv takket være Guds kraft som Ånds åbenbarings Kairos Tidens eskatologiske ekstase over vores liv (vores Kristus participerende eksistensforvandlende ny natur, ny virkelighed og ny væren, hvor vi har livets ånds love; Åndens Nye virkelighed (»Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner.« (Joel 3, 1f.) at vandre i og profetere i, som tænke i (altså en ny handlingsbasis i Gud, en ny noumenal handlingsbasis), hvor Gud er kommet os nær og føder os påny (1)* udaf Gud (vores theonome autonomi), og vi har Helligånden givet immant, og vi har hele guddomsfylden i kød og blod (bestemt ikke nogen legems forskrækkelse hos Paulus, han bruger iøvrigt legemlige metaforer overalt (altså hans kød og ånd begrebspar står ikke i modsætning til vores fysiske legemlighed, men til "kødelig sindethed" grundet det loven uheldigvis har gjort ved os (Lacan og dermed eleven Zizek's læsning af Rom 7 er her vigtig, Rom 7 der er prologen til det helt store Rom 8, et af Pauls absolut store kapitler sammen med 1 Kor 2 og 2 Kor 3).

Nogle gange råber Jonna fremragende skrevet Hans, hvis jeg fra tid til anden viser hende mine facebook skriverier, og så tilføjer hun; lixtallet er kun 85, i afsnittet ovenfor et det nok endnu højere. Jeg har med fuld overlæg, gjort afsnittet ovenfor, til avanceret teologisk begrebstænkning og der er nok kun Ove der har de nødvendige associations kompetencer (via de begrebsdannelser han har gjort sig) til at forstå en sådan tekst, der ellers for mig er nam nam (fx hvis jeg har dage hvor jeg føler mig uinspireret, da snupper jeg de tungeste bøger jeg har på engelsk indenfor filosofi eller teologi ned fra hylderne, og allerede efter en times læsning er min forhjerne oppe i omdrejninger igen).


(1)*:

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus. 2 Kor 5, 17 - 18.

Troen er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.




Som noget tredie opdagede jeg at T. thomas havde skudt mig de mest absurde tåbelige og ja direkte usande, påstande i skoene. Uden at han nogensinde i de mange mange år han har været vidner til at jeg præsenterer Paulus i indlæg efter indlæg, har været i debat med mig, springer han pludselig op som trold af en æske og skyder mig i skoene en masse usandheder, som han tydeligvis heri ikke aner hvad han selv taler om, og han afslører at han aldrig har læst mig eller forstået mig, men det passer jo også med at han kun vil høre sig selv og ikke vil debatten men blot klistrer vores sider, trosfrihed debatportalen, til med kopier og afskrift, uden nogen debat overhovedet (hvilket kræn-p, borad, bjørn, jenle, jerry, arne, og undertegnede, mfl andre debattører var mildest talt forfærdet over, men manden fortsætter fanden galemig på 6. år med at spamme på den vis (på religionsdebatten må man ikke skrive indlæg med kun kopieret eller afskrevet tekst, mener ej heller vi må her).

Jeg vil måske, måske, ikke svare thomas, eller gå i debat med thomas såvidt Paulus, som han påstår han gerne vil drøfte med mig, efter at have skudt mig en lang række usande og ja helt tåbelige påstande i skoene. Jeg mener debat begynder med at man læser hvad hinanden skriver, og tar udgangspunkt i noget tekstnært i den sammenhæng, hvorfor skal debatten dog konstant bestå af projicerede fordomme og fordummeligheder om hinanden (her må vi alle udøve selvdisciplin).



For det fjerde så jeg tilfældigvis et digt om hvad en have kan give et menneske. Dette var meget synkront, at jeg netop lørdag og søndag, påpegede overfor Jonna en lang række af de forhold også dette digt kommer ind på.

Jeg vil gengive digtet herefter og blåstemple det jeg stort set ordret fik sagt, beskrevet, til Jonna om hvor meget min have i Nørresundby betyder for mig og rødstemple det der intet siger mig overhovedet eller som jeg finder problematisk eller måske direkte afskyeligt dekadent i henhold til min egen opfattelse som forståelse af livets æstetik såvidt en hengivelse naturen, her haven.


Min lille Kollenihave

Min Have er ej stor, til Gjengæld er den lille
idylleriske Plet for mig et Paradis,
med ingen fornem Park jeg ikke bytte vilde,
og derfor synger glad og gjerne jeg dens Pris.

Dèr er mit Sind saa let, dèr føler jeg mig munter,
og dèr er Fred og Ro, Katofler og Aspas,
af Jorden skyder op, og skjønne Rhondidronter
og Roser staar i Flor – dèr kort sagt er først class.

Mit Lysthus er ej flot, men derimod forfærligt
fornøjeligt og fixst og yderst orgenalt.
Dem er der, at der si’er og mener det vist ærligt :
Tak skal De ha, nu har vi alder set saa galt !?!


Fassaden den er smuk, naar jeg da selv skal si’et
af ægte indviteret Bindingsværk og Blik
dertil et smagfuldt Torn, men Prikken over i’rt
er dog det smukke Spir, jeg sat paa Gavlen fik

Det lille Ærtebed en Hvile er for Øjet,
som Trine vander tidt og gaar og graver i,
mens jeg faar Piben tændt og gasser mig fornøjet;
hvor er det skjønt og se saa megen Energi!?!

Her er jeg glad og fri, al Ærkelsen er borte,
som Uro voldet har og alskens Udbehag,
saasnart jeg sidder her i luftig Sommerskjorte
- jeg glad den smøger af i gode Venners Lag.

En herlig Skat jeg i min lille Have ejer,
det vil jeg absolut ej andet nægte end.
Rejs I kuns ud, nej jeg vil hell’re ha’ en Bajer
her paa min egen Jord i Sol og Maaneskind.

Ved Haven ligeglad jeg er i begge Ender,
stolt ser jeg Trinemor det gamle Rivejern
haandtere raskt og flot trods Mangelen paa Tænder,
og Digtertanken gaar til nær saavelsom fjern.

O, blot jeg maa i Fred min lille Have have,
forlanger jeg ej mer
– men lad mig føje til:
Til Hoje bore man saavelsom Lave have
en fredfyldt Plet, hvor hver kan gøre, hvad han vil.

P. Sørensen Fugholm


Som medicinstuderende (nøjagtig som Peter Lund Madsen) der i dessektionslokalet på anatomi har stået med friske lunger i den ene hånd og kol ryger lunger i den anden hånd, jeg er indædt modstander af rygning (og hader enhver forherligelse denne aktivitet som vi ser i digtet ovenfor), for det er intet mindre end forfærdeligt hvad det gør ved vores helbred og da især følelsesliv der har fysisk sæde i lunge hjerte -regionen. Jeg har set på nærmeste hold blandt mine naboer og de rygere der var i min forældres generation hvor forfærdeligt pinefuld en sidste tid på jorden disse mennesker får og hvor mange år før ikke rygerne de falder bort. Nu er jeg selv 58 år og denne forskel på om man er ryger eller ikke ryger i mit netværk af jævnaldrende, slår igennem på sundhedssiden allerede nu i rystende grad. Jeg fatter ikke mennesker der ødelægger deres helbred med rygning, jeg står fuldstændig uforstående overfor det forhold. STOP FOR HELVEDE DET ER DØDSENS ALVORLIGT FARLIGT DET I GØR, en hån imod livet, livets ånds love, som om noget er knyttet til hjerte lunge kredsløbs systemet, åndelighed er fysisk konkret, for nemlig har vi i Kristus hele guddomsfylden i kød og blod, og hjerte lunge og kredsløbs systemet er om noget her vi via nervus vagus opnår vores legemlige skønhed.

Også derfor digtet ovenfor, til trods mine blåstempling visse afsnit, altid for mig vil stå for dekadence, old school agtigt af værste slags (jeg forbinder digtet med en mand der ikke er frisk og rask, som mangler frisk sund vitalitet og spiritualitet som spontanitet i sit liv (hvilket man også fornemmer, den manglende åbenhed for verden, haven er et tilflugtssted, ikke så meget et sted til fornyet mod og inspiration at gå ud i verden (digteren beder om fred og ro, grundet aftagende vitalitet, sundhed og begejstring)). Og det med rygning beskæmmer så meget at jeg aldrig vil kunne blive glad for digtet som helhed.


mvh HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Endnu en busulykke i Tyskland - 21 perso..
29/03/2024 09:27
Støtteforening til overvægtige: 'Børn..
29/03/2024 09:05
Grønland har inviteret dansk sundhedsmi..
29/03/2024 09:04
Nyheder fra Religion.dk