Käre Zenia.
Jeg vil da også give mine meninger til kende, som falder meget tilsammen med Arnes.

Hvad ved vi om gud? Vi ved kun hvad mennesker har skrevet om gud og det kan näppe kaldes for et bevis på at der findes en gud.

1.Hvis du skulle fortälle noget om gud, hvad ville du så fremhäve som det förste? det er for mig umuligt at fortälle noget om en gud overhovedet, denne eksisterer ikke i min sfäre.

2.Hvad synes du er mest vanskeligt ved troen på gud? det undrer mig at nogen i det hele taget kan tro på en gud.

3.Hvordan har du det med at der er så meget ondt i verden, når der er en almägtig gud, som kan göre, hvad han vil? dette er jo netop beviset på at der ikke findes en almägtig gud.

4.Hvad forbinder du mest med gud, kärlighed eller frygt? gudebegrebet har i tidernes löb for det meste väret indbegrebet af frygt, selvom de troende mener det drejer sig om kärlighed, for mig er det bare et sort kapitel i menneskets historie, der bruges til at skabe frygt den dag i dag, en frygt vi godt kan undväre.

god weekend fra et lige så regntungt og mörkt Skåne på kanten til vinteren.

Kære HansKrist:

I det, du her skriver, mærker jeg tydeligt det, dit hjerte banker så trofast for. ... Mange tak for det. ...

Ofte har jeg tænkt, når jeg læste det, du skrev, at jeg ikke kunne forstå det - og slet ikke, når du henviste til de mange forskellige viise hoveder, du har studeret.

Denne gang går det rent ind, og det kan jeg mærke rører mig virkelig dybt.

I virkeligheden er vi slet ikke så langt fra hinanden, og det er jeg også taknemmelig for. ...

Kære Treram:
Måske er vi heller ikke så langt fra hinanden? Det, som får dig til at tænke og handle kærligt kunne måske være Ånden - dig iboende - og så behøver man jo egentlig ikke hverken kirke eller præst? Var det ikke Grundtvig, som sagde, at vi skulle rive kirkerne ned og flytte Tjenesterne til forsamlingshusene.

Der, hvor vi ikke er enige, er helt klart (for mig), at du klandrer Gud og menneskers tro på Ham for snart sagt alle fortrædeligheder på vor jord, hvor jeg ubetinget mener, at det er menneskenes eget ansvar. ...

Kære Arne:
Tak for dine svar, som sikkert kunne blive mere udtømmende ved nærmere refleksioner, men jeg kan følge dem bortset fra spørgsmål nr. 2. ... Her ville jeg finde det meget sværere at leve, hvis jeg ikke troede på Gud/Universet/Helligånden/Mit Højere Selv. ...

Hav en dejlig dag - ønskes fra en solbeskinnet Vestkyst med blå - blå himmel. ... Og tak for alle svar, som jeg har fundet både interessante og lærerige.

Zenia

Hej Arne, HansKrist og Treram:

Tak for jeres svar, og jeg er jer vist skyldig i at give mine, som kommer her:

Hvad ved vi om Gud?

Hvis man tror på alt, hvad Bibelen fortæller, kan man jo finde svaret her!

Hvis vi – som jeg – tror, at Bibelen er omskrevet mange gange, må man forlade dette svar, og mit er:

"Gud er en universel, kosmisk kraft, som drager hver og en af os til sig!!"

1. Hvis du skulle fortælle noget om Gud, hvad ville du så fortælle som det første?

”Han giver mit liv retning og mening”!!

2. Hvad synes du er mest vanskeligt ved troen på Gud?

”Jeg finder det indlysende klart at tro på Ham og ville helt bestemt have det rigtig vanskeligt, hvis jeg ikke længere kunne det”. ( Får et billede af et skib på et oprørt hav helt foruden ror og motor). ...

3. Hvordan har du det med, at der er så meget ondt i verden, når der er en almægtig Gud, som kan gøre, hvad Han vil?

”Jeg finder det selvfølgeligt, at når vi er blevet udstyret med en vilje, som er fri, kan ansvaret for vore handlinger jo også kun være vore. "!!

Vi lever jo her på Jorden i en dual verden, som rummer årsag og virkning med al den mulighed for læring, det så til gengæld kan give. ...

4. Hvad forbinder du mest med Gud: Kærlighed eller Frygt?

”Opdraget til at tro på en straffende Gud forbandt jeg i mange år Gud med Frygt, men efter at have lært Jesu´ lære at kende gennem Et Kursus i Mirakler ... (og til dels også i Det Nye Testamente) kan jeg kun forbinde Ham med Kærlighed. …

Som jeg ser det, er Gud indbegrebet af Enhed og Kærlighed, og alt, hvad der falder udenfor disse begreber, hører hjemme i livets lektie her på Jorden.” !!

m.v.h.
Zenia

Hey Zenia, du skriver:



Først mange tak for dine ord Zenia, der når mig og rør mig.

Dernæst vil jeg bekende at jeg tænkte meget på dig efterhånden som jeg skrev på mit indlæg, kunne mærke hvor tæt på hinanden vi stod såvidt de her spørgsmål og hvor ens vi "arbejder" med de her forhold, hvor vigtig det er for os at ha Guds Ånd med inde over vores liv, som vi begge ikke et øjeblik er i tvivl om tilstedeværelsen af og hvor meget vi skylder, står i gæld til.

Som jeg også havde lyst til at fortælle de andre her på siden at jeg nok lå Zenia nærmest af alle her på stedet.

Det er nok mig der er kommet til at stå dig nærmere Zenia ved at jeg har valgt at droppe min meget dogmatiske tilgang (såvel som min trang til at identitetsmarkere over for alt og alle), til fordel nu for alene praksis, især mit bønsliv, liv i bøn, hvor jeg hengiver mig til og overlader til Guds Vilje og Guds Ånd at råde, og hvor Ånden får lov til at bede i mig, får lov til at gå i forbøn for mig og får lov til at vise mig og skænke mig mine individuelle karismatiske nådegaver som mit kald (hvad er det Ånden tilsiger og tilskynder mig her i livet). Især Jung og Paulus er mine 'åndelige' vejleder såvidt de her forhold som de inklusivt Edgar Morin og Paul Tillich, hjælper mig til at forstå talen om Ånden, Guds Ånd contra vores ånd, menneskets ånd (Jung vælger at tale om bevidstheden og det ubevidste og Tillich: fornuften og ekstatisk fornuft).

Hvis ikke en åndelig fødsel finder sted i mit liv, betyder ikke selv de mest rafinerede teologiske argumenter noget.

Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Rom 8, 26 - 27.

som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. 1 Kor 2.


mange kærlige hilsner HansKrist'ian


PS:

jeg ved at du Zenia kan skelne mellem din ånd og Guds Ånd. Og jeg ved at du som jeg nyder og værdsætter begge forhold.

PPS:

Ex contemplatione innovatio:

fra fordybelsen kommer fornyelsen, ja uden fordybelse ingen fornyelse.

I den sammenhæng jeg sender en takkebøn til Jung, der om nogen virkelig har lært mig fordybelsens kunst. At drikke dybt af Ånden, ja om nogen han har været med til at give mig en åbning og ja en dyb og god stabil kontakt til det ubevidste, ikke mindst det kollektive ubevidste (eller underbevidstheden, dog en benævnelse Jung selv forlod, men som jeg dog stadig føler gir god mening at bruge).


PPPS:

Du er Kirke i verden Zenia. Du Kirker i verden!