Anonyme skriver til mig:



Hverken jeg eller Paulus har nogensinde talt om: "give Kristi klæder", endside om Kristi klæder og om at vi skal have Kristi klæder på. Så hvorfor du pludselig skriver sådan forstår jeg ikke, det giver ingen mening, og da slet ikke når vi ikke et eneste sted finder at Paulus udtrykker sig således, som jeg ej heller nogensinde har udtalt mig på sådan vis. Der er ikke taler om Kristi klæder et eneste sted hos Paulus, måske du skulle læse Paulus breve en gang til lidt mere koncentreret.

Hos Paulus tales der om at Kristus skal vinde skikkelse i os; som at vi skal iklæde os Kristus, dette har intet at gøre med klæder, men drejer sig alene om vores Kristusparticipation og konformitet, om vores væren i Kristus, om os i Kristus og Kristus i os, altså Kristusmystikken. Hvilket så fører til spørgsmålet hvem er Kristus? Svaret er at det er mennesket i Gud og Gud i mennesket! Begivenheden Kristus er Guds fødsel i mennesket (inkarnationen) og det er menneskets fødsel i Gud, de nye skabninger vi er i Kristus, er i kraft af Gud, som Guds skaberværk. Begivenheden Kristus ind i verden, i menneskehedens historie, er grundlæggelsen af Kristendommen og det sker når mennesket kommer til tro på Jesus som værende Kristus (Gud-mennesket; mennesket i Gud som Gud i mennesket) og vi med ham, i vores Kristusparticipation og konformitet ligeså.

Al kristendom bygger på:

1):

begivenheden Kristus som en menneskehedens historisk Mitweltsk begivenhed, Gud ind i tiden (historisk tid):

bekendelsen til Jesus af Nazareth som Kristus (den historiske Jesus som Kristus), mennesket (eksistentielle historiske) Jesus hvis ånd på ren vis var i besiddelse af Guds Ånd, som at Jesus var mennesket i Gud og Gud i mennesket (derfor er han Kristus) og vi taler om inkarnationen.


2):

åbenbaringsbegivenheden Kristus (A)* (se nederst):

trosbegivenheden Jesus værende Kristus opstanden, Kristus som værende udødelig og derfor en personlig eigenweltsk begivenheden til alle tider og på alle steder for alle mennesker, Gud ind i eksistentiel eigenweltsk personlig tid:

altså den personlige trosbegivenhed Kristus i hvert enkelt persons liv, Kristus i mig og jeg i Kristus (to meget kendte eksempler er Peters bekendelse og Pauls omvendelse på vej til Damaskus). Hvilket også er Guds fødsel i mennesket såvel som menneskets fødsel i Gud (de nye skabninger vi er i Kristus).



Altså er vi ikke under loven længere, lever ikke under en opdrager, loven, længere, men vi lever for Gud, direkte umiddelbart i kraft af Gud som vor liv Giver og Skaber.



Luther skriver om trosbegivenheden Kristus, om troen Kristus selv (ja troen er Kristus selv) som vi finder det hos Paulus:



Om vores væren i Kristus, Kristusmystikken hører vi hos Paulus endvidere:

i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod

i Kristus er vores legeme et tempel for Helligånden, Guds Ånd.

i Kristus har vi åndens nye liv at vandre i, og at profitere i

i Kristus har vi Guds Ånd og tankerne fra Gud

i Kristus har vi den længe ventede Åndsudgydelse som vi hører om det i det gamle testamente:




Jung'iansk kunne vi udtrykke os som følger:

"Kristus virkeligheden" er vores vertikale spirituelle ego-self akse -struktur, åndsstruktur, mellem egoet mennesket (det jordiske og bevidste) og Gud/Selvet (det ubevidste himmelske, altså det kollektive ubevidste). Arketypen Kristus er vores vertikale spirituelle ego-self akse struktur, livet skjult i Kristus med Gud.


Mange kærlige hilsner HansKrist.


(A)*:



PS:

meget vigtig principielt helt afgørende pointe her for anonyme at få fat i:


Eksempler på Paul's Spirit-Christologi, den paulinske Spirit-Christologi, som Tillich formulerer sig:

Hej Hans,

Ved ikke om du har stilet dit indlæg til mig da du pludselig skriver "om" anonyme og ikke "til" anonyme.



Hvis du ikke ønsker diskussionen, lader vi da bare være.

Hvad angår klæder, tænkte jeg bare på dine ord her:





Jeg forstår ikke dit svar: "det er mennesket i Gud og Gud i mennesket!"

Jeg finder stadig ingen konkrete knager til disse abstraktioner.

lige her og nu ser jeg ingen grund til at fortsætte debatten med dig anonyme (vel thomas, går jeg stærkt ud fra).

forstår du ikke hvad jeg skriver og siger det ikke rigtig dig noget, er det fint for mig,

jeg har blot svaret dig meget seriøst og grundigt nu ved to lejligheder, fordi du gav udtryk for at du var oprigtig interesseret i af forstå mit ståsted,

på disse to af mine meget grundige redegørelser overfor dig, har du ikke haft nogen faglig saglig adækvat respons, så det gir nogen god mening at fortsætte debatten,

der skal jo være et kvalificeret fagligt modspil, og det finder jeg på ingen måder, eller også skal der være en vis lydhørhed overfor hvad jeg skriver, dersom du ikke magter det faglige modspil,

jeg har ikke noget imod at min tale ikke falder i god jord hos dig og andre,

vi er meget forskellige her på trosfrihed og religionsdebatten, og ofte står vi meget langt fra hinanden,

hvor jeg står er vist tydeligt for enhver og ikke til at tage fejl af, men det er enhver frit for ikke at ville vide af min Kristus-tro, Kristusmystik, paulinske Spirit-Christologi og antropologi som jeg meget detaljeret har redegjort for, her for dig speicielt to gange og igennem alle årene så flittigt igennem utallige indlæg.

jeg har sagt det før, at bringe citater uden personlige kommentarer der viser at man har forstået disse citater og kan sætte dem ind i en moderne kontekst og diskurs, siger mig ikke en disse, jeg står fuldstændig af overfor en sådan kurs og det er da også mange år siden jeg droppede Huxley's den evige filosofi, som værende trivielt og intetsigende (sentimentalt), ved siden af teologer og religionsfilosoffer som fx Berdyaev og Tillich, der altid formår at kontekste og relatere den kristne tro til vores moderne verdensbillede, forstand, såvel som vores eksistens og liv.

fred være med dig anonyme, for jeg tror det er vigtig at folk, debattører, indser at de intet har tilfælles såvidt spiritualitet og tro og her kristendomsforståelsen,,

vi er meget forskellige, ja der er en verden til forskel, og den forskel skal man ikke forsøge at ændre på, men lade stå tydeligt og klart for en selv og alle andre, eneste måde man kan komme videre


PS:

mennesket i Gud, er det sandt menneskelige i Gud, og Gud i mennesket er inkarnationsbegivenheden, som er såvel en historisk menneskehedens begivenhed, som det er en personlig eigenweltsk personlig eksistentiel begivenheden i hvert enkelt menneskes liv



a):
Gud i mennesket er Guds fødsel i menneskets liv (såvel som menneskehedens liv, altså den historiske dimension) begivenheden Kristus

b):
mennesket i Gud, det sandt menneskelige i Gud, er menneskets fødsel i Gud (de nye skabninger vi er i Kristus)

a) og b) står i en vekselvirkning, hvor både Gud a) og mennesket b) er den aktive part


kan du ikke umiddelbart forstå talen, skal du ikke beskæftiger dig dermed, det ser jeg ingen grund til, da det er en Helligåndens Åbenbaringsdimension (se fx 1 Kor 2) der ligger til grund for fortåelsen, se også Peters bekendelse og Pauls omvendelse på vej til Damaskus, som alle de personlige omvendelsesberetninger der findes, Rudolf Steiner; David Suchet; Luther; Tillich og Barth fra deres Paulus læsninger

kristen tro og spiritualitet udelukkende grundet på fornuften findes ikke, det er og har alle dage været Guds værk, en åbenbaringsdimension ved Guds Ånd, eller Guds handlen med os,,, eller hvordan pokker man nu vil udtrykke forholdet

troslivet såvel som vores spiritualitet kan ikke grundes på vores ånd, fornuften alene (dette er lunkenhed) men det er suverænt en Guds åbenbaring eller der er forskel på menneskets ånd og Guds Ånd:

Hej Hans,

Jeg ønsker skam at forstå dig. Men det er min oplevelse, at du "viser kløer", og at du ikke formår at knytte abstraktionerne til noget konkret. Denne kunnen er ellers tegnet på faglig indsigt.

Jeg forstår ikke din tale. Men det nu nok næppe teoretikernes eller NT's skyld. Det kunne jo også skyldes dine formidlingsevner af et stof, du måske ikke selv forstår i dybden.

Hvis du trækker stikket til dialogen, så fred være med det.