Det er en yndet sport for visse debatdeltagere, at føre sig frem som "voksne og modne" mennesker, og kalde det for barnligt at involvere sig i et skænderi på debatten, hvori der udveksles personligheder. Midt i deres følelse af intellektuel overlegenhed ved at "svæve over vandene" ser det dog ikke ud til, at de har reflekteret nærmere over årsagerne til at disse skænderier opstår, eller hvad de egentlig drejer sig om. Det udlægges oftest som en kamp mellem to egoer om personlig prestige. Men er det det? Eller mere korrekt: Er det det for dem begge?
Når man åbner en offentlig tilgængelig debatportal, står man overfor et valg. Skal man censurere "debatterrorister" væk med hård hånd, eller skal man lade ytringsfriheden være det bærende princip. Det sidste er valgt for denne debat, men denne frihed har en omkostning. En fri debat vil altid tiltrække mennesker, der ikke er her for at diskutere holdninger og udveksle viden, men for at forsøge at "hjernevaske" andre til at antage deres meninger.
Bortset fra mindre variationer er metoden den samme. Mange og ofte meget lange indlæg fyldt med citater og hyppige gentagelser af deres foretrukne argumenter, altsammen fremsat i en tone, som om de selv og kun de kender og forstår SANDHEDEN om verden, om livet, om Gud, om moral, om videnskab, om politik, om ords betydning og om andre menneskers skjulte motiver.
Der er ingen absolut SANDHED, ingen "rigtig" måde at leve livet på, ingen SAND religion, ingen "rigtig" moral o.s.v. Det er altsammen valg, vi foretager ud fra vore forudsætninger. Men dette valg skal være så frit som muligt, ikke et resultat af en massiv indoktrinering af mere eller mindre succesrige folkeforførere, meningspaver og fanatiske debatterrorister.
Jeg er tilhænger af fri oplysning, men stærk modstander af ethvert forsøg på indoktrinering, især hvis "budskabet" er i modstrid med kendsgerninger, der til overflod er dokumenterede.
Skal vi skabe en sund og udbytterig debat, er vi nødt til at tage til genmæle mod debatterroristerne og tilbagevise deres postulater. Hvis de ikke kan tåle kritikken, og svarer med personligheder, løgne og perfiditeter, så skal de ikke selv skånes for personligheder eller satire, til de forstår, at debatten ikke er til, for at de skal fortælle os, hvad vi skal tænke og tro.
Jeg opponerer mod debatterrorister og deres falske argumentation, aldrig imod de kendsgerninger, de lejlighedsvis også kommer med, og jeg kommenterer ikke emner, jeg ikke har indsigt i. Så må jeg finde mig i at debattens selvbestaltede moralske vogtere kalder mig barnlig. Der går ingen skår af mig af den grund.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.
Svar
Citer
