annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15656649
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2380018
Et andet syn 1989419
Jesu ord 1522387
Åndelig Føde 1513952
Galleri
18 september Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 357 gæster og 31 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 2 < 1 2
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16063 - 02/09/2013 08:40 Re: Et amerikaniseret uamerikansk land [Re: treram]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Treram..

”Hvad det politiske angår, så ser du nu flere og flere toppolitikkere fra SF slutte op omkring Helle´s beslutning om at hjälpe med militär, så rent politisk er der vel et flertal for deltagelse, men det mener du er närmest en form af krigs liderlighed, forstår jeg dig ret?”.

- Jeg mener, der må være en krystalklart mening med militær indgriben, et formål der indebærer sandsynliggørelsen for at befolkningen rent faktisk hjælpes og ikke længere undertrykkes af et militærdiktatur. Hvis resultatet blir, at den ene hensynsløse diktator bare udskiftes med en anden, da er vestlige lande blevet misbrugt politisk og økonomisk, og situationen for befolkningen vil være identisk med den foregående - halen har logret med vovse.
Man kan ikke ændre det faktum, at omk. 1500 mennesker forsvandt på grusom vis under den nuværende hensynsløse diktator, man kan forsøge at opløse regimet og overlade til befolkningen selv at indrette sig politisk og fx. med militær indgriben fra det internationale samfund. Sådan en operation koster rigtig mange penge, og jeg er af den mening, at et decideret diktaturskift med international hjælp, blot ville være betalt af vestlige skatteydere. Så hvis dét er udsigten, da må situationen løses med politisk pres fra et verdenssamfund der står sammen om klare politiske krav og hjælp, ikke med militær indgriben – og det er dette politikere betales uhyre summer for!

Når snakken falder på SF og resterne af venstrefløjen, da blir det en bitter dram, Treram. Lad os et øjeblik holde udenrigsministeren på nålen: en mand, der overfor befolkningen og før regeringsskiftet bedyrede standpunkter om fredelige løsninger parlamentarisk, ja som direkte gjorde grin med Anders Fogh, fordi han kastede sig i gruset for junior i USA. En mand med store sociale ambitioner på ikke mindst samfundets fattige og syges vegne, de unges og som ligesom Holger K. Nielsen var yderst kritisk indstillet overfor det EU der i stigende grad æder medlemslandenes suverænitet som selvstændige beslutningstagere på en længere række områder, men som altså rettelig er en mand, der når det kommer til stykket taler sin egen situations sag, når han omsider skal ansvare overfor vælgerne som ministeriel beslutningstager i det regeringssamarbejde han har sukket efter.
Den slags får nok én og anden på den tanke: sæt nu man anbragte Villy Søvndal i en hvilken som helst kontroversiel situation til den rette pris, ville hans sociale ambitioner og grundholdninger ikke også dér kunne købes for en slik? Spørgsmålet blir jo endeligt, hvorledes vælgere dog skal forholde sig til politikere der er så vægelsindede, at situationerne selv er bestemmende for deres grundholdningers værdi, hvilket vil sige at grundholdningerne aldrig får mulighed for at sætte situationerne i bestemmelse, men fremfor alt, hvilken tillid kan nogen vælger så tillægge sådanne politikere?
Du ka’ sådan set plukke rigtig mange MF’ere ud med samme udfald, resultatet vil iøjnefaldende være identisk: de repræsenterer ikke synspunkter vælgerne satte i højsædet, hvorfor de stemte på dem. De kan kort og godt ikke regne med dem. Og det uhyggelige kommer først frem, når den slags mennesker pludselig står i alvorlige situationer for fællesskabets fremtid, hvor de altid vil bukke og skrabe overfor autoriteter som fx. USA’s præsident m.m., nøjagtig som vi så Anders Fogh blive taget ved næsen. Også dengang havde jeg gerne set at operatører havde fået arbejdsro til at udføre deres arbejde og skabe solide konklusioner, før man tog drastiske beslutninger om masseødelæggelser i Irak. Kort og godt, jeg mener at politikere i alt for høj grad styres som marionetter på den internationale scene, fordi de simpelthen er for lette at rykke op ved rode – grundholdningerne er til salg, fordi de i realiteten bare er meninger der kan hives op ved rode og flyttes, når bare personen selv opnår et udbytte. Men det er farligt af mange årsager, ikke mindst for et lands fred og fremtid, når det er repræsenteret af den slags mennesker, som vi fx. så det med Bush junior.

Ja, nu går vi langsomt efteråret i møde, tiden hvor alt der blomstrede og kælede for synsindtryk og næser langsom dør igen, og hvor vindjakker skal frem for at holde regn og rusk fra kroppen. Alligevel er jeg rigtig glad i efteråret og blir rent faktisk skide lykkelig af transformationens farvesmæld, hvor også duften fra skovbunden gir et ordentligt kick i nervebanerne – og så er der jo udsigten til de varme boller og kakao, når vi kommer hjem fra gåturene hvor den klare luft fik rusket godt ud i røgfyldte lunger. Jeg holder også rigtig meget af vinteren, særlig de vinterdage der byder på høj blå himmel med stærk sol; så er afstanden til lykken allerkortest – nåh ja, hånd i hånd og fred i huset gør da sit, ikke mindst at se gamle film som ”Julia” (med Vanessa Redgrave, Jason Robberts og Jane Fonda), ligesom jeg altid må se Bergmans ”Fanny & Alexander” i den søde juletid – såh, sommertiden er god af mange årsager, man ka’ jo ikke kimse ad vimsemåse i korte skørter, men efteråret og vinteren står nu mit hjerte nærmest. Enhver årstid har sin charme; jeg ville aldrig bytte med de sydøstlige vejrforhold, hellere bo nordover, som fx. Norge eller Sverige. Danmark synes jeg desværre er blevet ødelagt gennem de seneste 30 års økonomiske vanvid, dikteret fra Christiansborg, som i særlig grad er gået udover små børns fremtids- og menneskesyn, for ikke at snakke om boligmarkedet. Så det har været trist for mig at se hvordan politikere i stigende grad har værderet og ligefrem ødelagt menneskers liv ved kun økonomiske kalkuler som værdisyn, fra hvilke langsigtede overordnede politiske grundsyn måtte vige, og er alvorligt bange for at vi nu har fået en samling krigsliderlige kamphøner og haner i kurven, som én af de utallige måder hvorved de ka’ profilere sig på det internationale markeds stillinger, det må jeg sige...;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (02/09/2013 09:29)
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 2 < 1 2


Seneste indlæg
Til papirkurven?
af ABC
19/04/2024 23:57
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
19/04/2024 20:12
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:46
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:40
Kom op på bjerget...
af ABC
19/04/2024 10:33
Nyheder fra DR
Er du vågen? Hvis du er heldig, kan du ..
20/04/2024 03:04
Efter et døgn med massiv hastighedskont..
20/04/2024 02:43
Folkekirkens Nødhjælp: Rekordmange pen..
20/04/2024 01:18
Præsident Zelenskyj efterspørger igen ..
20/04/2024 00:03
Pogacar håber, at Vingegaard kører Tou..
19/04/2024 23:36
Nyheder fra Religion.dk