Hej Arne,

Når du bl.a. skriver følgende:

Via psykologi ved jeg efterhånden lidt om mine fortrængte traumer, ”ar i sjælen”, der kan erkendes, men ikke fjernes, og som alligevel – enten jeg vil eller ej – i høj grad styrer min måde at være på.

Dertil kommer så, hvad jeg tror C.G. Jung har ret i: Det kollektivt ubevidste, som også nok i høj grad styrer mig – uanset min vilje – eller nok rettere: som i høj grad styrer min vilje.

Og verden, hvor meget ved jeg om den verden jeg er til i? For nylig så jeg, at naturvidenskaben mener kun at vide noget om nogle få procent af hele verden, som den er i dag, mens verdens fortid og fremtid fortoner sig i det totalt uvisse – og i kvantefysik ser det ud til, at subjekt og objekt ikke kan adskilles.

Citat slut.

Tænker jeg, at det er en helt utrolig spændende tid, vi lever i (denne gang :)).

P.t. læser jeg en bog skrevet af Alexander Loyd og Ben Johnson: The Healing Codes - helbred dig selv.

Fra bogens bagside citeres: Med The Healing Code får du nøglen til at åbne for dit eget gudgivne sundhedspotentiale.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på, hvad og hvordan forfatterne er nået til deres opdagelse, men finder, at det hænger helt sammen med netop vor tid lige nu - nærmere forstået omkring det, man nu ved - som du nævner omkring kvantefysik.

Bogen kan lånes på biblioteket. Det gjorde jeg, men da jeg ikke kunne få mig selv til at aflevere den, måtte jeg ud og købe en. ...

På nettet findes en del om The Healing Codes og hvad de går ud på - og kan hjælpe med.

Min egen oplevelse er, at den går meget dybt og løser op for "ar i sjælen", idet den "gør noget ved" alt det underbevidste, som hidtil har været vanskeligt at gøre noget vedvarende ved, men som på samme tid må erkendes som værende utrolig styrende i et menneskeliv på alle planer.

m.v.h.
Zenia

NB: Jeg finder det interessant at læse om, at forfatterne når til, at det ikke at være i stand til at tilgive findes som årsag til enhver ubalance og sågar sygdom?

Citat fra bogen: Utilgivenhed røbes ofte af en eller anden form for vrede eller irritation eller manglende lyst til at være i nærheden af en given person.
Citat slut.

(Kunne næsten være skrevet af fra EKIM) ... og hvem af os har ikke noget at arbejde med her, tænker jeg bare.

”Mere mellem himmel og jord”, de ord kan de fleste af os vist tilslutte sig – jeg kan i hvert fald..”.

- Der er mere mellem himmel og jord end hvad, Arne? ;)

Hvad nogen af os gennem årene har undret os lidt over ka’ begrænses til: hvorfor du altid taler så meget om glæden ved selve naturen og din evne til at være i den, nu din glæde kun omhandler tankefænomener naturen ikke tilbyder dig oplevelser af, men som du tilfører den.

Det blir derfor mere præcist at tale om spørgsmål til selve værdien af metafysiske konstruktioner du glæder dig over, fordi der naturligvis knytter sig en række evidenskrav der ydermere er til din egen fordel.
Og her må vi bare konkludere, at det har været alt for vanskeligt for dig at forklare værdien af de meninger du føler en vis glæde ved, fordi disse meninger kun knytter sig til og er beskrivende for din egen forestillingsevne. Så det er kun naturligt der ingen forbindelse har været mellem dine meningsglæder og naturvidenskaberne, idet deres arbejdsopgave jo ikke er at værdsætte meninger mennesker frit og ofte ukritisk bygger om dit og dat. Og det er sådan set hvad vi gennem årene har oplevet en række eksempler på – omvendt kan ethvert mennesker uanset forkærligheden til meninger naturligvis bare glæde sig over nye og spændende opdagelser forskere skaber viden om indenfor div. arbejdsområder, og det skriver du jo som regel også at du gør. Så den er jo bare ikke længere ;)

mvh
Simon

Hej Arne,
Tak, fordi du så åbent deler noget, som går SÅ dybt.

Jeg har selv i min indgang til dette liv bedt om at blive født af forældre, som ikke kunne høre.

Givetvis har det været årsag til megen forladthedsfølelse og ensomheds-ditto ... livet igennem.

Men min tro på, at jeg selv har valgt ... eller min Sjæl har haft tiltro til, at det kunne jeg klare i en fysisk tilværelse - har fået mig til at finde både overskud og sågar mening og retning i livet med det også.

Vedrørende tilgivelse er det, du skriver jo helt åbenlyst (for mig) en forståelse af, at man bør tilgive mere for sin egen end krænkerens skyld. ...

Det er jo den eneste måde, man kan opnå fred i sit sind ... og som jeg er skruet sammen ... får ens omgivelser langt ud også glæde af det - måske endda den mor, som længst er draget herfra og ikke kunne handle anderledes med den bagage, hun nu engang havde på det tidspunkt, ... men måske kan hun nu fra sit sted glæde sig over, at tilgivelse er givet og fred er opnået. ...:)

Alt vel -
Zenia