Her til morgen fulgte jeg en opfordring, som jeg gerne lader gå videre ... til at sprede lyset.

Det handler om at glæde et fremmed menneske uden at gøre sig bekendt. ...

Eksemplet fra mig selv var, at jeg et sted i nabolaget har lagt mærke til en ung mor med to små børn. ...

Fra mine gemmer fandt jeg en god børnebog. ... I denne lagde jeg så en lille notits om, at jeg var en fremmed, som gerne ville glæde hende med en uventet gave. ...

Da jeg var ude og handle, lagde jeg så pakken i hendes postkasse. ...

Opfordringen går så på, at hun - hvis og når hun føler sig inspireret - gør noget godt overfor en for hende ukendt person. ...

Tænker, at idéen er så god, og at alle kun kan glæde sig over at få en opmuntring - og det ikke mindst, når det er helt uventet.

Giver idéen videre til afbenyttelse for enhver, som det måtte sige noget.

God søndag hele vejen rundt
Zenia

Hej Zenia

Du har selv ønsket et svar.

Du burde være gået hjem og have fundet din børnebog frem. Næste gang du mødte moderen med sine børn burde du have kontaktet dem og givet dem bogen og faldet i samtale med dem.

Dette er lyset. At være åben, oprigtig med oprejst pande og uden frygt.

Din historie er en historie om frygt og det er ikke Guds væsen.

Frygten og kærligheden er møntens to sider. Hvor frygten er, er der ingen kærlighed og hvor kærligheden er, er der ingen frygt. Disse to er absolutte modsætninger.

Den hvis gerning er gjort i Gud er ikke bange for lyset som oplyser hans/hendes handling.

Så næste gang - tag modet til dig og overræk bogen selv.

Gud findes kun i det direkte møde mellem to mennesker.

Hej Michael,

Tak for dit svar.

Tænker, at det ene eksempel ikke udelukker det andet.

Tænker også over drivkraften bag det initiativ, som foreslåes. ...

Kan ikke mærke frygt, men snarere håb og optimisme.

Måske afhænger det af indstillingen hos hvert enkelt menneske. ?

Men anyway - tak for din respons, som jeg respekterer og tænker over.

m.v.h.
Zenia

Hej Zenia..

"Eksemplet fra mig selv var, at jeg et sted i nabolaget har lagt mærke til en ung mor med to små børn. Fra mine gemmer fandt jeg en god børnebog. I denne lagde jeg så en lille notits om, at jeg var en fremmed, som gerne ville glæde hende med en uventet gave. Da jeg var ude og handle, lagde jeg så pakken i hendes postkasse".

- Idéen er god nok, der er intet i vejen med at glæde andre mennesker med bøger eller ting, som måske alligevel slet ikke bruges, så denne form for genbrugstanke støtter jeg helt op om – eller delvist.
Nu ved jeg du er glad i at forklare det kendte med det ukendte, hvilket i denne forbindelse så kan ses som forlængelsen af denne grundtanke, nu med ukendte aktører på også ”det indre gavemarkedet”. Men det blir nu alligevel lidt unødvendigt, idet man jo dermed bare fratager andre mennesker muligheden for at takke for eksempelvis en god bog, der jo sagtens kunne leveres med smil og til glæde for genbrugsidéen som praktiseret grundtanke. Og det er nu alligevel rart at vide hvorfra fx. ens børn får dit og dat, nøjagtig ligesom man gerne selv vil vide hvorfra ting og sager kommer én i hænde, tingenes historie om du vil, hvorfor pludselige gaver p.a. deres manglende anledning og forklaring, godt ka’ skabe en lille irritation, og det var jo ikke meningen med det hele.

mvh
Simon.

Om meningen er: at give årsag til en "lille frustration"?

Næh - det er egentlig blot meningen at opfordre til at vise venlighed - også, hvor den ikke forventes.

m.v.h.
Zenia