Hej Hanskrist.
Nu har jeg prøvet at finde lidt ud af ham Paulus, dit store idol, jeg har kigget på Wikipedia m.fl.de mange breve han har skrevet, kan jeg ikke finde billeder af, hvorfor kan man ikke?? og desuden siges det også at han vist ikke har skrevet dem alle, det antydes ingen steder hvad brevene er skrevet på og med, men måske man kan finde det andetsteds.

Et andet lidt mystiske er, at paven i 2006 oplyste at man havde fundet hans grav og kiste med inskription i Rom, desuden fandt man klæde og små knoglestykker i kisten, men du kan ikke finde noget billeder der understøtter dette, kan du henvise til billeder eller en forklaring på hvorfor det ikke findes-du ved jo alt om Paulus (næsten).
Dette er nok som et af kirkens sædvanlige fupnumre, for at opretholde nogle gamle løgnehistorier.

Noget ala lysunderet i begravelseskirken, hvor en præst går ind i gravkammeret og tænder et lys ved hjælp af et blålys kammeret udstråler, nogle videnskabsmænd ville for nogle år siden gerne opklare hvad der skete denne dag, men måtte ikke få adgang til gravkammeret, saaaaah, den i kjortelen skjulte lighter bliver aldrig afsløret.

Men folk(nogle) tror på hvad som helst, dem kan man indbilde de mest utrolige historier og de tror på dem, Paulus kan man næsten følge i hele hans liv, det er sku da utroligt, hvem har fundet hans dagbog og hvor kan den ses??

Hej Treram


for mig er Paulus primært ham der har skrevet brevene, de 7 fagvidenskaberne er ret sikker på er ægte Paulus breve, nemlig:


Paulus' første brev til Thessalonikerne

Paulus' brev til Galaterne

Paulus' første brev til Korintherne

Paulus' andet brev til Korintherne

Paulus' brev til Romerne

Paulus' brev til Filipperne

Paulus' brev til Filemon


Så er der 2 breve som fagvidenskaberne livligt drøfter om hvorvidt de skulle være ægte Paulus breve, nemlig:

Paulus' brev til Efeserne

Paulus' brev til Kolossenserne


Disse to breve skifter med at være dømt inde og ude som ægte Paulus breve, men som Albert Schweitzer siger, så er der intet af indholdet der strider imod ånden eller meningsindholdet fra de 7 ægte Paulus breve, så disse to er indholdsmæssigt på linie med de 7 ægte Paulus breve.

Jeg forbinder uløseligt Paulus med hvad der kommer frem fra disse 7 - 9 breve. Som fint stemmer med hvad Lukas i Apostlernes Gerning skriver om Paulus.

Evangelierne har aldrig rigtig kunnet fange mig, mener de er for børn og kvinder, og at der er for meget eventyr over dem, ihvertfald har forfatterne ikke haft som mål at være tro overfor den empiriske historiske virkelighed (det er også her vi finder jomfru fødslen og undfangelsen ved Helligånden og meget andet symbolsk tale). Alain Badiou har lidt samme opfattelse så også han foretrækker klart Pauls breve, fordi her træder tydeligt frem hvad der er empirisk historisk korrekt og hvilket tankesæt og ethos de første kristne menigheder har. Når man er sammen med Paulus i brevene hans, er det første man bemærker, at her er en mand der aldrig kunne finde på at lyve om de religiøse og politiske og biografiske forhold og forviklinger han står midt i. Han beretter samvittighedsfuldt ærligt om alt, også det der ikke tjener ham selv til ære. Evangelierne er ikke som Paulus en rapport fra 'slagmarken', den politiske religiøse, historiske scene der i mellemøsten (hvor Jesu liv og virke, politiske religiøse folkebevægelse er ved at bide sig fast), men de er en skønlitterær genre indenfor teologiske biografier over en vis Jesus.


Der findes ingen billeder af Paulus, men et par beskrivelse af hans fysiske fremtoning, udseende. Om jeg husker korrekt, var han lavstammet og hjulbenet, med en meget stor næse og høj pande og der var noget engleagtigt blidt og kærligt over hans ansigt. Alt dette har ikke min store interesse, jeg er alene fanget og fascineret af den karakterstruktur og personlighed jeg finder i brevskriveren Paulus, takket være hans tanker og ideer om historien og hvordan vi mennesker har muligheder for at gribe aktivt ind og forme historiens gang og udvikling og derigennem også forme vores egen og 'hin andens' kreative karakter og personlighed igennem denne vores politiske religiøse engagement (revolutionære spirituelle etiske courage) vi udviser overfor 'hin anden', næsten. Jeg er interesseret i Paulus som den Karl Marx lignende anti-filosof han på mange måder er (ved godt min slutning er en anakronisme, for det er Marx der er en Paulus).

Paulus binder Gud til en konkret historisk begivenhed og person, nemlig Jesus, derfor siger vi Jesus Kristus (den Jesus der er Kristus for os troende). Her handler Gud ind i historien. Og opstandelsesbegivenheden Kristus i verden er at Gud her i denne handling med Jesus og os mennesker, ikke glemmes, men huskes, bevidnes, og bringes videre af os, leves videre af os. Om man vil ha Gud her i mennesket og i tiden og historien, er op til den enkelte. De fleste mennesker ønsker Gud i sindet eller i naturen, i naturlighed, eller modsat som fx stående over naturen og historien, over tiden, det være sig grækerne og østens religiøse og idag islam.

Jeg har bevidst valgt det jødiske kristne syn på historien og mit menneskeliv, nemlig at opfatte mit liv under Tidens dimension. Her finder jeg mellemkrigstidens eksistentialistiske tænkere fra det europæiske kontinent, Tillich; Berdyaev; Jaspers; Heidegger; Bergson mmfl.



nok for denne gang, skal ha afslutning i badminton herhjemme med stjerneskud iaften, jeg skal ha løbet mine daglige ca 20 km over i skoven og også spille badminton fra 17 - 18, og ja jeg skal ha ryddet op, støvsuget, til gæsterne, 5 styk, kommer, og bagt kanel kringel. Foreløbigt har jeg fjernet alle mine studiebøger, som flød overalt her i stuen og på toilettet. Det lyder som om det er mig alene der står for forberedelserne, men min bedre halvdel hun er her også, og tar sig af alt det andet.


mange kærlige hilsner HansKrist.

Hej Hanskrist.
Tak for dine svar, som jo bare var en fortælling fra de varme lande, det væsentlige gav du slet ingen svar på, hvad var brevene skrevet på, hvor findes brevene, findes der billeder af dem, det samme gælder Paulus kiste, som en pave jo påstår blev fundet i 2006, med kjortel og knoglerester, det skulle da ikke være så svært at tage et foto af en kiste og dens indhold.
Det samme igen med blålyset i begravelseskirken, som ingen videnskabsmænd kan få tilladelse til at se?? andet end vatikanets egne og de er vist ikke videre seriøse eller troværdige.
Så kom nu ud af dine gemmer og svar oprigtigt, hvis det ellers er muligt uden at lyve, hvilket du jo selv er inde på med bl.a. jomfrufødslen og om Jesus i det hele taget har eksisteret.





Men jeg er bange for det er det sædvanlige hellige sludder om at man har fundet dit og dat uden at kunne bevise det mindste, kan det virkelig være så svært i vor oplyste verden

alt dette er totalt irrelevant, det ville svare til at du stod med alle de matematiske ligninger til beskrivelse den fysiske virkelighed, du havde brug for, for fx at kunne bygge et rumskib og flyve til månen, og pludselig begyndte folk at tvivle på disse matematiske ligninger til beskrivelse af den fysiske virkelighed, fordi man ikke anede hvilket papir disse matematiske ligninger oprindeligt var skrevet på eller hvem der havde udviklet disse matematiske ligninger.

alt det du efterlyser har intet, så absolut INTET, med tros virkeligheden såvidt åndens liv, at gøre og hvordan denne formidles.

Må indrømme at jeg vist har misforstået dit spørgsmål, jeg troede det var den virkelighed, den vores åndens virkelighed der gælder vores egentlige eksistens under tidens vilkår, vores trosliv refererer til, du efterlyste og ikke alt det andet gøgl, ja for mig er det totalt ligegyldigt hvilket papir Pauls breve er skrevet på og om man har de originale papirer eller ej. Som de matematiske ligninger til beskrivelse af den fysiske virkelighed virker lige godt uanset på hvad de er skrevet og hvornår, og uanset hvem der har opfundet og skrevet dem, udviklet dem matematisk.

jeg interesserer mig kun for det jeg selv experientelt (experience, modsat experimentalt) kan se virker i mit liv. I forbindelse Pauls breve gribes jeg af den åndens virkelighed han beskriver.


"subjective reason is the rational structure of the mind, while objective reason is the rational structure of reality which the mind can grasp and according to which it can shape reality" Tillich (fordi virkeligheden netop ikke er statisk men foranderlig).

det Paulus formidler mig gennem objectiv reason (verden 3) og som griber mig og jeg begriber (jeg forstår (verden 2)) er den virkelighedens rationelle struktur der gælder mig som et åndeligt eksistentiel væsen, i min faktiske eksistens (verden 1). Der er takket være evolutionen altid et forhold mellem objective reason (verden 3) og subjectiv reason (verden 2) og den faktiske virkelighed som objectiv reason beskriver (verden 1). Verden 1, 2 og 3 refererer til Poppers de 3 verdener.

det er alene den struktur; jeg finder i Pauls tænkning som jeg kan begribe og overføre til min egen eksistens som en nyttig praksis til fx at kunne helbrede mig selv og til at kunne leve stærkt etisk kreativ og modigt og med stor gejst og begejstring, med stor energi og passionerethed, entusiasme og engagement; der interesserer mig.

Hvis det Paulus skriver ikke kan omsættes, forstås af mig, og omsættes i praksis i mit liv (og passe ind med alle andre videnskaber, viden og forståelse jeg har), ville jeg ikke gide at beskæftige mig med Paulus, for så var det jo bare noget overtroisk noget der ville lægge beslag på mit intellekt. Udgangspunktet eller kriteriet er, har det nogen virkning, effekt (det jeg tilegner mig ved at studere Paulus), og stemmer det med virkeligheden iøvrigt.

tilsyneladende er du treram (som også mange katolikker) interesseret i alt uvedkommende ligegyldigt udenom Åndens virkelighed, det væsentlige substantielle der er på tale, som er sagen. Det er som tænker og som et menneske med en levende spiritualitet, at jeg er kommet til Paulus og har fundet ham relevant. Sådan som du har det treram (ingen åndelige behov har og ej heller erfaringer med en levende spiritualitet i dit liv), synes jeg ikke du skal beskæftige dig med Paulus, han vil næppe kunne være dig til nogen nytte her i livet.


med venlig hilsen HansKrist

Hej Treram..

Ka du huske ligklædet fra Turin?, ja du ka’ næsten bare stikke hånden i krukken for dermed selv at hive en historie op af samme slags. Troende fylder altid en masse sludder på deres anekdoter, for ikke at tale om det sludder de (som du ser) bruger til at undgå sandsynligheden i forklaringskrav. Selve absurditeterne bruges til udvidelse af forklaringsrummet, fordi de på den måde skaber lidt plads til de mere outrere centrale påstande, du ved, efterlivet etc.

Mellem en flok på det lokale torv, siger A til B: ”Jamen, dér ka’ du selv se, nu har man også nylig fundet (...), så må der jo altså være noget om snakken!”, B til A: ”jah, har man ligefrem fundet (...), ja så ka’ det vel ikke være helt umuligt, og har du hørt de nu også helt har fravalgt de sandsynliggjorte logisk konsistente sproglige beskrivelser, for nu at beskrive virkelighedens forhold med matematiske ligninger?; ja kære A, der er virkelig så meget mellem himmel og jord hvorom vi intet ved, så du har nok ret, der er nok alligevel noget om snakken...” ;)

Der er ingen grænser for hvad troende indbyrdes ka’ overbevise hinanden om, det vidste også apologeter tilbage i tidlig græsk kultur en masse om, de lagde simpelthen forklaringsarbejdet ud til folkemundene med henvisning til oraklerne på Delos og Delfi, så rullede lavinen..;)

mvh
Simon