"For mit vedkommende ligestiller jeg disse fire skønne menneskelige kvaliteter, hvor du jo åbenlyst prioriterer forstanden som værende overordnet de tre andre".

- Du tar igen fejl, hønsemand prioriterer skam ikke fornuften (forstanden), men derimod et sentimentalt menneskesyn der helt matcher dit eget. Der er ingen betragtelig forskel mellem din og hans tro, i begge driver med paralleller indenfor et ganske overnaturligt menneskesyn og verdensbillede, der intet har at gøre med mennesket eller verden omkring os.
Både hønsemand og du forsøger, som mange andre troende før jer har gjort, at autorisere overtroen med henvisninger til alene små udpluk fra litteratur. Faktisk ligner det bare noget "frikirkeligt", men kan ikke bruges til noget.

Problemet er, at forfatterne til de udpluk i to hæver til skyerne som jeres bibel, selv var overordentlig usikre og søgende i samtiden, dels p.a. kriticismen og dels p.a. selvkritik. Jeres metode fungerer lidt som når Zenia får en af sine "stærke oplevelser", som hun grundet egne følelser tillægger en symbolværdi for den ganske verden og hele populatioonen. Et vigtigt spørgsmål som ingen af jer tør nærme sig er, hvad det egentlig er i vil forklare.

mvh
Simon

Hej hansekrist.
tak for dit lange svar, om jeg blev klogere-nej overhovedet ikke, og atter og atter jeg læste og læste-troede at svarene var dine, men de var svar fra dine ynglinge, viste det sig hver gang.

Noget undrer mig meget- du blev født som ateist selvom du nok vil benægte dette, så har du fået vredet/ pumpet din hjerne fuld af citater fra gamle og yngre filosoffer, hvordan kan dog dette ske, for mig ser det ud til at du overhovedet ikke har nogen selvstændig tankegang du er uhjælpeligt forbundet med disse fantasters mystiske tankegange.
Jeg kan så forstå een ting-tror jeg da, du tror ikke på gud, det var da lidt morsomt, men så slutter det også med forståelsen, jeg er meget lykkelig over at jeg ikke skal leve med disse mærkelige belastninger du er offer for, jeg har sku medlidenhed med dig.

Religionen /troen har udviklet sig til noget misk mask, hvor de mærkeligste fortolkninger har sæde, du er religiøs men tror ikke på en gud, tror på en Paulus som om det skulle være bedre, af og til tror jeg endda du er helt normal ha ha, men bare spiller på de religiøse strenge for at være interessant.
Jeg ved dog også at disse nordenfjords mennesker ofte har nogle mærkelige meninger, min ene svigerfar kom derfra og var extrem indre missionsk-uha da da da, han havde endda mødt gud og talt med ham, men kunne ikke sige på hvilket sprog, da jeg uforskammet stillede ham dette lette spørgsmål.

Og jeg synes ikke jeg fik ret meget af dine egne betragtninger, som jeg læste det, men måske jeg tog fejl, jeg er stadig et stort spørgsmålstegn.

sjovt du lige skriver dette Arne,, for i mine mange timer ude i skoven idag (har været der 2 gange på mountain bike og derudover min daglige ca 20 km løb) tænkte jeg at for mig var det JEG ER, og for dig Verden ER. Og Heideggers eksistensanalyser overflødiggør begge vores positioner, eller forsøger at komme fri af at verden skulle være et objekt for os og at jeg/vi skulle være et subjekt for mig selv/os selv. Berdyaev roser Heidegger for hans indsats her omkring subjekt objekt forholdet, hvor han virkelig er noget nyt på scenen i sit nye syn på eller omvenden vores vante syn på subjekt objekt forholdet. Heidegger har om noget været manden der har fået os til at tænke radikalt anderledes om forholdet (men mange fatter ikke en dyt af Heideggers fortjeneste og hvad det var han har bibragt os, bidraget med). Vi kan også sige at subjekt og objekt altid har været sammen, som evolutionsbiologien så smukt viser dette, at vi ikke er opstået ud af os selv (eller vupti ud af den blå luft), men i forhold til, i relation til, samhørighed til og samværen, de objektive givne vilkår såvidt vores forfædres overlevelse over tid. Dette forhold tages der kun rigtig højde for i den vestlige filosofi og psykologi, vi tænker på Brentano og Husserl i den sammenhæng, og ja om noget også Heidegger; men primært er det selvfølgelig antropologisk psykologi, evolutinsbiologien og -psykologien der kører med klatten her i dag.

Jeg er enig i at jeg ikke er noget for mig selv og at vi ikke er noget for os selv Arne . Uanset hvad andre ville mene om os.

Nå men der er som min far siger, altid en slange i paradiset, "husk det Hans når du en dag kommer ud på en arbejdsplads eller ud i verden". "Der vil altid være en der forsøger at ødelægge arbejdet for jer, at arbejdet konstruktivt bliver gjort/udført". Og min fars postion ligner Treram's, ihvertfald er han hovedrystende overfor religion og bevidst afvisende, så det med slangen har altså ingen kristne religiøse undertoner for min far.

Og bestemt Arne du er ikke slangen, jeg tror vi alle ved hvem slangen er der forsøger at ødelægge det for alle andre, og hvilket liv er det nu slangen er skæbnebestemt til, jo at krybe på sin bug, og vi må sørme sige at dette er tilfældet også her. Slangen kan ikke ret færd, opret færd, være oprigtig i sin færden; moral og samvittighed, ret færd, findes ikke i dets liv. Hvilket "lavsi" sølle liv, uværdigt for et menneske, fører det ikke, også her på stedet, hvor dette at lyve, tale usandt, er centralt. Et menneske kan i den grad blive optaget af det onde, blive ondsindetheden selv, i sit had og misundelse til andre mennesker, som bunder i et forfærdeligt selvhad og selvforkastelse (som er mange rygers værste fjende (selvhadet og selvforkastelsen, der er så meget fordømmelse på handlingen)), manglende selvrespekt og ja dette skal så gå ud over andre.

mvh HansKrist.

PS:

til Treram:

ihvertfald har jeg forsøgt at forklare dig hvor du skal kigge hen for at få øje på hvor min tro begynder, hvilke kvaliteter du skal ha for øje, og at du ikke forstår en dyt, skyldes nok ikke alene mig og mine evner til at redegøre herfor, det er ikke forbudt at tænke, bruge hovedet også når man læser en tekst, som alt andet arbejde, kræver det en indsats.

jeg vil advare kraftigt imod at åbne bøger af Berdyaev; Tillich og Heidegger, disse bøger vil være totalt uforståelige (sort snak), dersom det jeg her i denne tråd skriver er svært at forstå.

min tro er praktisk omsætteligt og anvendeligt og den bliver da også brugt i ikke så lidt terapi nu om dage. Moderne psykoanalyse er faktisk ret så præget af eksistentialismen og Heidegger spiller en ikke ubetydelig rolle. Heideggers personlige ven Medard Boss finder vi her, som Tillich der var stærkt påvirket af Heidegger og som igen kom til at præge sin personlige ven Rollo May ikke så lidt.

De mange sygeplejersker der var i mit netværk da jeg studerede medicin, de havde faktisk Heidegger med inde over deres pensum. Som mange af Freuds begreber og tanker er gået over i vores hverdags sprog og dermed tænkning, så gør dette sig også gældende for Heidegger. Der forekommer dog en "amerikanisering" (positivisme og sandhed som korrespondens) der forfladiger den kontinental (og til en oplysning, så dækker kontinentet ikke over stor britanien) europæiske filosofi og eksistentialistiske psykologi fra mellemkrigstiden. Men for nogle mennesker gælder dog stadig at filosofi ikke er en ligegyldig beskæftigelse.

Jeg har sagt det siden min begyndelse i 2003, jeg er her ikke for at være populær (yndet, vellidt), jeg er her som et alternativ, for et eventuelt begavet ungt menneske der skulle komme forbi på disse sider. Jeg er her ikke for at snakke, men for at tale, tale til og med dem der vil det med mig, altså for samtalens skyld. Uanset om ingen rigtig vil tale med mig, så bliver jeg ved med at tale til 'X'. Og det har båret frugt. Og det er der sørme om noget et menneske, der får røde knopper af og bliver gul og grøn af xxxxxxxxxx over. Kain og Abel om igen.