Med de seneste dages ulykker rundt om i verden, sammenstyrtningsulykken i Bangla Desh, hvor små tusinde blev dræbt i den sammenstyrtede bygning og broulykken i Norge hvor to blev dræbt under en hurtigtørrende beton der faldt ned over dem, den stakkels toårige dreng der blev glemt i bilen af sin far og døde grundet varmen.
Det må have været en skrækkelig død at ligge sammenmast under betonblokke og lide en måske langsommelig død, uden at kunne få hjælp og muligvis være vågen til det sidste åndedrag, en uværdig død, grundet nogle profithungrende mennesker der krævede at folk blev i en bygning og arbejdede, selvom der var store synlige revner i hele bygningen, omkring 1200 blev vist reddet ud mens omkring ettusinde led døden i betonbrokkerne, forhåbentlig får man fat i de skyldige, så de kan blive stillet til ansvar.

Ved et brobyggeri i Norge, brast hele støbeforskallingen sammen da der blev pumpet hurtigtørrende beton ud på den, hvorved to personer der befandt sig under forskallingen blev indstøbte i betonen og blev først befriet lang tid efter, da der var megen beton der skulle fjernes og den var i mellemtiden hærdet, man kan ikke lade være at tænke på hvilken skrækkelig død de har fået, blevet indstøbt i beton, fået mund og svælg fyldt med beton-uhyggeligt.
Her er der også nogle konstruktører der må have lavet nogle forkerte beregninger og som bliver stillet til ansvar.
I Sverige glemte en far sin toårige søn i bilen i 8 timer, bilen var helt tillukket og stod i solen, sønnen døde på grund af den stærke varme, han var spændt fast i en barnestol og kunne åbenbart ikke komme fri af den, men bilen var nok også børnesikret så han ville heller ikke kunne lukke døren op.

Når døden kommer til een skal man helst ikke opdage dette vil jeg sige, og jeg kan sige det med erfaring, idet jeg selv efter en stor operation døde en uge efter på vej til en reoperation, heldigvis fik de liv i mig igen og jeg opdagede slet ikke at jeg havde været død, jeg fik først dette at vide lang tid efter.
Så dette må være en "ønskedød" når det nu skal være og da ingen slipper, har vi vel alle ret til en ønskedød.

Og jeg venter lidt med min anden ønskedød nogle år endnu, jeg har ikke tid.
Men mange daglige uhyggelige begivenheder er skyld i at mange mennesker får en "dårlig" død, måske med store smerter, åndebesvær o.s.v.

Hej Arne.
Hvad er den bedste måde at dø på, synes du det burde hedde, men så burde det vel hedde : tilstand at dø i, men ok det er lige meget, jeg kan godt følge dig noget ad vejen, du vil gerne have øjnene åbne når du ånder ud for sidste gang, men hvordan ved vi, at nu er det allersidste pust vi gir. Det kommer vel også an på hvor man befinder sig, hjemme med sine kære, på et plejehjem ene og forladt, på et hospice med sin familie omkring sengen, eller på en operationsstue i et hospital, måske liggende under en bil der er blevet påkørt til ukendelighed, der er mange måde at sige farvel til livet på og det var netop derhen jeg ville med mit indlæg, får jeg nu en værdig død.
Rigtigt mange mennesker får jo netop ikke en værdig død, men det står jo så ikke til at ændre, det er bare møg ærgerligt at forlade et måske langt liv på denne måde, hvis man ellers er "frisk" nok til at bemærke det.

Jeg husker at min mor døde på hospital, hvor jeg kørte hende da hun pludselig fik massive brystsmerter, hun fik i løbet af mange timer så megen morfin at hun tilsidst døde af enten blodproppen eller morfinen, men hun var ikke ved bevidsthed på det sidste.
Og længe før hun mistede bevidstheden, var hun ikke i stand til at tale, grundet de meget stærke smerter hun havde.
Da der ikke er frit valg på alle hylder, må man så håbe på det bedste for een selv.