det kan jeg, du vil ikke kunne finde dette her forhold bekræftet et eneste sted hos kristne teologiske tænkere:



og jeg er da dybt rystet over at du ikke selv opdager denne fejl før du bringer citatet

har du nogensinde åbnet Nye Testamente og læst hvad der står???




Med Nye Testamente er dette i og med og ved Kristus slut for altid.


At Paulus taber til Kirken ved sin død (og den paulinske urkristendom må føre i mange hundrede år et liv ved siden af Kirken i forbindelse kættere og mystikere), gør kun at vi får renæssancen og reformationen, hvor man (Luther) igen går tilbage til den paulinske urkristendom, og der har alle betydelige protestantiske og reformatoriske teologer været siden, vigtigste paulinske teologer at nævne er Tillich og Barth, der begge har fået deres teologiske og spirituelle åndelige vækkelse gennem Paulus.

ifølge den kristne urkristne paulinske tro er Kristus: "God himself as Spiritual Presence" og fra nu af betyder ceromoniel "religiøsitet" ingenting længere, da intet i verden kan skille os fra livet i Kristus, Helligånden, eller "God himself as Spiritual Presence"!


Guds selvåbenbaring Kristus, er Gud der træder ind i tiden og historien, menneskehedens tid og historie, såvel som individets tid og historie, "God himself as Spiritual Presence" taler vi også om, som den ny virkelighed ved og i og med Kristus, hvor det himmelske og det jordiske er forligt, hvor mennesket og Gud er forligt og ikke længere adskilt (og det er et ophør af ceremoniel religiøsitet og dette at være under Loven). Der tales om at Gud er kommet nær og er os nærmere end vi er os selv, igen er Kristus: "God himself as Spiritual Presence"; Helligånden, vi har Guds Ånd, Åndens nye liv at vandre i og leve i. Alt dette behandles teologisk under inkarnationen og forligelsen og helliggørelsen mm.. Guds skjulthed i Kristus, betyder ikke at mennesket er fjernt fra Gud, men det stik modsatte at Gud nu er kommet nær og er os nærmere end vi er os selv. Også derfor at A. Schweitzer siger at kristendommens essens er Kristusmystik; livet skjult med Kristus i Gud.

Ifølge Luther drastiske (paulinske indsigt) må vi ikke søge at hæve os over Guds tidslige åbenbaring, idet vi forestiller os at begribe Gud mere sandt, i hans høje majestæt, for den sande Guds majestæt er præcis hans skjulthed, han afvisning af at blive begrebet af nogen som helst andre end vi selv. Vi kan kun ære og adlyde Guds guddommelige majestæt "i sig selv" ved at afstå fra den religiøse søgen Gud "i sig selv" hinsides hans åbenbaring i tiden ved i sandhed at adlyde det sokratiske motto "Quae supra nos, nihil ad nos" (hvad der er over os, kommer ikke os ved). Robert W Jenson.



mvh HansKrist

PS:

med dit skræmmende første indlæg (hvor en eklatant misforståelse om kristendommen viderebringes os ukritisk) må jeg bittert sande at du har ret når du siger at du ikke forstår hvad jeg står for og hvad jeg skriver. Men i den sammenhæng tænker jeg flere ting som; din uvilje imod at forstå; og dine åndsevner. Ja jeg tror ikke på at det udelukkende beror på dine åndsevner, forstand, du må sidde inde med en dybt stikkende uvilje imod at forstå det jeg skriver, eller også er det blot dovenskab.

ja jeg river mig i håret og ved ikke om jeg skal græde eller le

spør anne og fl vang og en lang række andre teologer og kristne mennesker, for dem er jeg nok ham af alle der taler tydeligst om sagen.




Hej Hanskrist

Jeg har sagt det mange gange før, men bliver nødt til at sige det igen:

Du er et troens kraftværk, hvis lige jeg aldrig har været udsat for før, og sandsynligvis aldrig bliver det igen.
Det er positivt ment, og jeg håber, at det kan blive positivt opfattet.




Kære Hanskrist

Jeg kender ganske enkelt ingen, der som dig kan give kristentroen et så kraftigt udtryk.

Man bliver jo nærmest blæst ned af kontorstolen, og det er ganske givet sundt ind i mellem at blive vækket på den måde.



Det ovenfor er sagt af nok danmarks dygtigste kristne debattør og tænker.

Og her så lige en usædvanlig af slagsen (selv om det med bøgerne, bliver jeg ofte spurgt om):


Hvis du skriver en bog, vil jeg meget gerne læse
den:-)

Du har måske allerede hørt det fra andre, men jeg tænkte, du skal også


høre det fra mig, en såkaldt nydansker:-)

-du kan dine ord! - og jeg nød hvert og et.




Jeg ville helst ikke skulle tvinges til at bringe disse ovenfor anførte roser (og jeg kunne give et hav af eksempler som jeg modtager over privat mail), men du tvinger mig ud i denne afsindighed, ved konstant at påstå følgende arne:



tror du skulle nøjes med at udtale dig på dine egne vegne arne, lige i den her sag, for når jeg taler med andre, gir de mig lige det stik modsatte skudsmål af det du har givet mig gennem årene arne. Og det er at jeg taler stærkt og tydeligere end de fleste, måske end alle i vor moderne tid.


mange kærlige hilsner HansKrist

PS:



lidt et trist indlæg at skulle tvinges ud i at skrive, blot fordi du er doven overfor mig, og aldrig har gidet bruge tid på at læse og forstå hvad jeg skriver, eller også er det åndsevnerne der er noget galt med, dog jeg tror det er viljen, ja er overbevist derom.

PPS:



og jeg er 100 % sikker på at ikke engang den her tråd gider du genlæse igen hvad jeg skriver for at tilegne dig det, sådan har du opført dig gang på gang overfor hvad jeg skriver i trådene, du tilegner dig simpelthen ikke hvad der står, fordi du ikke gider gøre dig nogen som helst seriøse anstrengelser derfor. Du er og har været igennem årene totalt døv og upåvirket af den argumentation jeg kommer med og min fremstilling som faktisk deles af samtlige moderne teologer, for det er fra dem jeg for stor del er blevet inspireret, og så ud fra meget grundige studier af den paulinske urkristendommen, der totalt dominerer den protestantiske europæiske teologiske opfattelse.

PPPS:



det er godt nok hårdt arbejde, fast arbejde, at være den eneste her på trosfrihed, der præsenterer og repræsenterer, gedigen protestantisk kontinental europæisk kristen teologisk tænkning; altså moderne teologisk tænkning, især med rod i mellemkrigs -tidens kontinental europæiske eksistentialistiske tænkere, der overhovedet ikke gir genlyd hos nogen eller bliver forstået af nogen her. Til sidst var vi så langt ude i hampen at jeg som denne ensomme omstrejfende ulv blev kaldt "religiøs fantast", "vrangforestillet gut", uden fornuft og et vrøvlehovede fra a - z; selv om det er det stik modsatte der er tilfældet.

Jeg har ikke noget imod kritik og debat og argumentation overfor hvad jeg skriver, ja jeg ønsker det inderligt, men ingen tør, ingen går i krig med mine tekster, hvorfor???

er det som esther siger, "HansKrist du er for klog til mig", og dette skulle altså ikke bare gælde esther, men jer allesammen. Jeg nægter at tro det, selv for esthers vedkommende nægter jeg at tro det.

det skyldes for mig at se dovenskab og vanetænkning, som ingen gider bryde med, det er for bøvlet, og derfor gider ingen, blive udfordret (af mig) med hensyn til deres dovenskab og vanetænkning, fordomme, om hvad kristendom er. Ja det er så mageligt at forblive i sine fordomme.

det var det her forhold vi drøftede:



på den samlede kristendoms vegne kan jeg afvise dette som en direkte forkert påstand,,

Nye Testamente og kristendom er et radikalt opgør dermed, og jeg har givet flere eksempler, læs dog dem!

Eller læs måske lidt i det Nye Testamente, en rigtig go ide arne at læse i NT, hvis du gerne vil forså kristendommen.

Man taler selvfølgelig stadig om det himmelske og det jordiske, men det er ikke fysiske steder så man kan tale om mennesket er placeret fjernt fra Gud, langt væk, som der står. På det niveau drøfter jeg helst ikke teologi og det gør ondt at du af og til befinder dig på linie med bibelfundamentalisterne.

Og kristendommen er et stort opgør med: "Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede".

Men selvfølgelig vil den katolske kirke der ikke er urkristen paulinsk/luthersk orienteret være utilbøjelig til at afgive sin magt her; men jeg taler også om den protestantiske og reformerte kristendom, hvor Kirken ikke kan skyde sig ind mellem mennesket og Gud..

Men selv i katolsk kristendom er der i og med og ved Kristus sket en forligelse det himmelske og det jordiske, en forligelse mennesket og Gud etc etc, læs dog selv hvad jeg skrev, ingen kristne i hele verden vil turde bestride det jeg skrev. Paulus er dog kristendommens første og største teolog, kristendommens første tænker, systematiske tænker.

Igen lyt til en ret konservativ ortodoks tænkende teolog som Regin Prenter:

I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, det vil sige som begivenhed. Det er dette, inkarnationstanken udtrykker. Citat slut. findes i sin helhed her efterfølgende:


Regin Prenter skriver i "Skabelse og Genløsning" (2. udgave 1955) i paraggraf 25, Theologi og Kristologi, side 323:

Citat slut




mvh HansKrist.