Morn’ Mich’..

”Der er så mange, som taler i mobiltelefon hele tiden. Det er trygt og godt men mens man taler i telefon er virkeligheden alle vegne omkring én. De døde som går rundt blandt de døde”.

- Plejer det ik’ at være de helt unge uden et gran situationsfornemmelse der søger bekræftelse i det det off. rum, men har du prøvet at bryde ind med et, ”har hørt dig, går det bedre nu? – der er faktisk andre her der trænger til en lille snak i nærværet!”, hvem ved om ikke Morpheus jublende vågner af sin døs?
Spøjst, her har man i årevis søgt at vriste en forklaring på dette omsiggribende stilhedsbehov ud af dig, og sørme om ikke jeg heldiggris omsider får den snart historiske forklaring, marts anno 2013! – tak tak!, men om jeg havde gættet forklaring som værende noget i retning af irritation over stilheden på den anden side af lydmuren...;)

Nå, spøg til side; nej, jeg er ikke just vild med bus og tog, hvis jeg ka’ blive fri, så jeg lader mig helst transportere på to og fire hjul. Faktisk synes jeg vore politikere har svinet med de off. transportmidler i en grad, så i hvert fald ikke jeg vil støtte op om dem!
Men point taken: nu er der altså intet usædvanligt over et behov for lidt ro om ørerne efter en dag midt i byens travlhed, ja oppegående mennesker render jo skrigende ud af byen hver dag uden at falde i trance over stilheden; men du mener ikke der går lidt Hollywood i det, når du med udpluk fra dine busture vurderer menneskehedens sindstilstand? ;)

mvh
Simon

Hej Simon

Hvem taler du med til daglig? Er det ikke dem, som du kender?

Hvordan forholder du dig til mennesker, som du ikke kender?

har du prøvet at sidde i lægens venteværelse sammen med en masse andre, som du ikke kender? hvordan opfører vi os i den situation.

På et højere filosofisk niveau kan man konstatere at den tid hvor vi er sammen med mennesker, som vi kender er meget mindre end den tid, som vi er sammen med mennesker, vi ikke kender.

Men livet er altid nu. Hvis vi kun lever blandt de, som vi kender er vi så ikke døde i al den tid vi er sammen med de, som vi ikke kender.

Tør du eksperimentere med livet, så køb dig en busbillet og kør, uden at foretage dig noget som helst.

Hvis du er levende, er du så ikke den eneste der er tilstede der i livets nu?

Sikke et spild af liv, ikke konstant at være tilstede der hvor man er og ikke et andet sted i sine tanker.

Michael du stiller et spørgsmål:



Nej, vi er alle optaget af noget.


"mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det, vi kalder nuet."

Hvis vi fulgte dit eksempel ville mennesket ende alene i sanselighed, uden bevidsthed, men mennesket er nu et bevidst villende væsen, intentionel væsen, altid bevidst om noget og villende noget, og da især når det sidder i en bybus.


Som eksperiment kan man godt prøve dine ideer af for en stund, men for pokker, med så mange mennesker, hvilken situation af de utallige situationer der er i en sådan bus vil du give betegnelsen livets nu? Jeg tror du har set for mange film, for i forbindelse film, er der jo et kamera der bestemmer hvad der skal fokuseres på, i kassen, og hvad der er livets nu for instruktøren, men i bussen findes ikke et objektiv kamera eller perspektiv gældende for alle, hvorfor der er lige så mange bevidstheder og udsyn og perspektiver som der er mennesker, og situationer dem er der endnu flere af, og hvilke af disse situationer skal ha betegnelsen livets nu?

Man kunne sige at dersom der kom en eller flere mænd ind der truede buschafføren med en kniv eller pistol og højlydt råbte at nu var bussen her med alle passagerer kapret, så var der en situation, der pludselig ville tiltrække sig mest opmærksomhed, men stadig så er situationen forskelligt fra kaperen og buschafføren og et barn på 1 år der ikke forstår en skid af det hele.

Der er ikke et fælles livets nu, du som guru kan undervise i, eller tale om, eller forgude, ophøje, som noget ganske særligt. Dit livets nu er dit livets nu og for et andet menneske vil det være anderledes.

Alle mennesker har en historie og er et sted i deres LIVS HISTORIE. Find du michael den røde tråd igen i dit liv, find tilbage til dit LIVS HISTORIE og kom ud af nuet, find tilbage til dit livs sammenhæng og historie, mening og intentionalitet og motivation og emotionalitet. Tilværelsens hjerte er tiden, menneskets liv er en historie, et forløb og selv om vi hengiver os til ren sanselighed, så opfatter vi det vi sanser ud fra tiden, hvor vi er i livet, vores livs historie, ud fra vores livserfaringer, og ud fra hvor opstemt eller nedtrykt vi er og ikke mindst ud fra den sammenhæng og rolle vi har i vore sanselige omgivelser.


Vore tanker og bevidsthed, intentionalitet og emotionalitet og motivation er vigtigere end det fysiske sted, nu, hvor vi befinder os, end hvor vi er her og nu.


Kun i specielle situationer kan det fysiske sted, nu, vi befinder os tiltrække sig opmærksomhed (som eksemplet med kapring) andre eksempler kunne være at vi er på vej over en fodgængerovergang hvor vi er ved at blive kørt ned.

Og en allike den smiler ikke til dig michael, den er kun på vagt overfor dig, og den er hele tiden i en vis spændt parathed til at flygte, ta vingerne og flyve væk fra dig, der gør at du ikke kan forføre den og få den til at smile til dig, nu drømmer du min ven. Kan godt høre du ikke som mig har haft en opvækst på landet. Du skal evolutionsbiologisk op til hunde og heste, før du rigtig kan få en god emotionel kontakt, men hvordan smiler en hest og en hund, må jeg stadig spørge.

mvh HansKrist.

Hej Mich..

”Hvis du er levende, er du så ikke den eneste der er tilstede der i livets nu?”.

- Et retorisk set meningsløst spm.: tilstedeværelse forudsætter jo en livsevne som altså ikke kan være enestående. Oplevelser af sig selv som enestående alene p.a. evnen til liv viser intet om livsværdi, hvorfor en værdsættelse af livsoplevelser altså må implicere visse forventninger. Det er disse der ka’ være interessante, ikke at noget ér – det ku’ fx. være komplet meningsløst.

Det er mennesket der værdsætter livet udfra visse synsvinkler, og det er eksempler på attraktioner indenfor disse livssynsværdier jeg savner hos jer, der så ubetinget overfører livsværdier på livet selv.

”Sikke et spild af liv, ikke konstant at være tilstede der hvor man er og ikke et andet sted i sine tanker”.

- Du bevæger dig tit udenom indholdet i svar du får, ja gentager faktisk samme spm., hvorfor?
Vil du berøre spm. om ”spildtid” i livet, da må du selvsagt angive alternativer til fordel for mennesket eller selve fællesskabet, men kommer slet ikke ind på den slags, hvorfor ikke? – ku’ man få et svar på dette!

Telefonsnak i det off. rum ka’ eksempelvis ses som måden hvorpå nogen plejer visse sociale interesser, disse ka’ muligvis vække nogens irritation, men dette illustrerer jo ikke manglende livssynsværdier eller livsindhold, i hvilken forbindelse stilheden ikke er et illustrerende eksempel på merværdi. Så spm. til dig må altså være, hvilke værdisyn det egentlig er du sætter op imod hinanden?

mvh
Simon