annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Rødhus i januar
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 310 gæster og 306 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 6 af 15 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 ... 14 15 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14807 - 16/02/2013 23:24 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Michael.

Jeg vil ikke ind i jeres debat, men dine ord:
Citat:
De som formår at dø fra deres egen indbildte betydning og forfængelighed skal opnå at genvinde deres sande betydning uden forfængelighed.
de ord er jeg med på.

Men det er svært - og ikke uden smerter - at erkende selv-illusionen, vil jeg hævde chockeret

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#14808 - 17/02/2013 01:19 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Arne Thomsen]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Pladder, Arne.

Det er ikke spor svært.

Hvis man synes, at det er svært er man stadig selvhøjtidelig.

Det tager blot et øjeblik, at rette sit blik mod himlen og erkende, at man intet ved...

...og at den anden er fuldstændig som én selv. smiler

At i sandhed se, at man intet ved er den højeste erkendelse og fra den udgår den rette handling.

Dette kaldes anspændelse og kan ikke ses af det forfængelige sind.

Men dette er meget svært at forstå. smiler

Top Svar Citer
#14809 - 17/02/2013 09:10 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Michael.

Ja, så må det være to forskellige ting, vi taler om.
For mig var det i hvert fald smerteligt at erkende, at jeg ikke var det "glansbillede", jeg bildte mig ind at være.
Men det blev den vigtigste begivenhed i mit liv, vejen til større indre harmoni - og lykke.

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (17/02/2013 09:29)
Top Svar Citer
#14810 - 17/02/2013 10:01 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Suk. Det var dog nogle voldsomme følelsesmæssige udladninger, du her diverterer os med, Michael, men de demonstrerer jo ganske godt hvor utilstrækkelige følelser og fordomme er til at forstå, hvad der foregår i andre mennesker. Lad mig for gud-ved-hvilken-gang opfordre dig og andre til: Læs, hvad der faktisk står, og ikke hvad du tror der står.

Når du kommer med så tåbelige udtalelser som
Citat:
Du begår den samme fejl, som buddhisterne. Du skiller bilen ad og fokuserer på de enkelte dele.

Disse enkelte dele er bilens sammensætning.

Disse enkelte deles sammensætning er bilens samlede sum.

og

Selv den fuldendte mekaniker glemmer alt om sin viden når han sætter sig ved rattet.
så kan du ikke forvente, at alverdens buddhister og teknisk kyndige vil bøje sig i støvet for dig og sige; Den oplyste har belært os om sandheden og fjernet sløret fra vore øjne. For det er simpelthen noget vrøvl. griner

Intet sted har jeg givet udtryk for, at mit verdenssyn er "det rette", tværtimod. Mit verdenssyn er baseret på mine erfaringer, som alle andres verdenssyn er baseret på deres erfaringer. Men der eksisterer en objektiv virkelighed, som er fælles for os alle, og kendskab til den kan ændre vores verdensbillede. Jeg videregiver nogle alment kendte konstateringer og opfordrer folk til at tænke selv. Det står dem frit for at gøre det eller lade være. Det er ikke mit problem eller mit ansvar.

Lad mig give dig et praktisk eksempel. Hvis du, hver gang du møder en hund, bliver angrebet og bidt, vil du selvfølgelig være bange for hunde. Hvis jeg, hver gang jeg møder en hund, bliver mødt med en logrende hale og kærlig slikken, vil jeg være glad for hunde. Hverken dit eller mit syn på hunde er selvfølgelig "det rette". Den objektive virkelighed er, at bange mennesker udsender feromoner, som i hundens hjerne er forbundet med aggression (bange hunde rejser børster), og den reagerer med aggression. Hvis jeg giver dig oplysningen om denne objektive virkelighed, kan du så bruge den både til at forstå hundes opførsel, og måske til at dæmpe din frygt så meget, at du efterhånden kan få et venskabeligt forhold til hunde. Men hvis du afviser denne viden og den deraf følgende forståelse, så vil du møde aggressive hunde resten af dit liv.

Det er derfor, jeg ryster på hovedet af mennesker, der konstruerer deres egne sandheder og ikke vil lære af virkelighedens begivenheder. De låses fast i deres overbevisninger og bliver aldrig klogere. Som Don Quixote (eller Hanskrist m.fl.) kæmper de mod vindmøller i den tro, at de udfører heltegerninger, men de er blot bedrøvelige skikkelser.

Jeg finder dig ikke kedelig, Michael, men du veksler mellem fornuftige tanker og overgearede følelsesudbrud blottet for fornuft og virkelighedssans. De sidste har jeg vænnet mig til at slå en streg over, og det synes jeg også, at du skal gøre, Michael. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#14814 - 17/02/2013 13:22 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Mitch..

”Hanskrist's copy/paste har da en lille smule betydning idet jeg nu ved hvad han mener med simon(e)”.

- Du gør bare hønsemand til en ”hansegård” og misforstår ligesom han det tvetydige femininum “hønsemand”. Men meningen med ordspil ligger jo altså ikke i at misforstå selve pointen: hans evige kaglen som en hel hønsegård, så overlad du frit til hønsemand at reagere som en oppustet hane foran spejlet i et motionscenter.

”Jeg synes nu ikke, at der er noget nyt i, at vi ''hyggesnakker'', det har vi da gjort gennem årene selvom vi har forskellige opfattelser”.

- Nej, selvfølgelig ikke, men hvad forestiller du dig egentlig meningen er, når hønsemand brokker sig over en hyggesnak uden ham i centrum? ;)

”Pudsigt, at vi med vore forskellige opfattelser har f.eks. Thoreau til fælles. men det er blot et udtryk for at vi alle er alene som mennesker, hver med vores egen oplevelse af livet. Umiddelbart tror vi, at alle andre oplever livet ligesom os selv, det er først når vi begynder at kommunikere, at vi opdager - det gør vi ikke”.

- Det går netop an at diskutere Thoreau, uden at overskrive forfatterskabet til egen livsforståelse.

”At være levende og død kan selvfølgelig henvise til selve legemets død, men det kan også være en metafor for hvordan vi lever vores liv”.

- At være ”levende død” må ha’ kontekst, som ensom metafor forvirrer den – lyrik er på samme tid åben og stram, noget usagt blir eksakt, og derfor fyldigt. Walden afspejler sindbilleder, Thoreaus, hans filosofiske betragtninger er koncise, fordi de har en kontekst; der opleves mangler til trods for livet, der ikke nær er ham nok. Noget endnu usagt trænger sig på, må defineres og udsiges. Noget i ham kræver sin plads midt i stilheden, altså en reaktion imod tavsheden og med ordbenzin på vanetænknings slumrende bål, fra s. 136:
”Jeg længes efter at stifte bekendtskab med visere mænd end dem, Concord har fostret, mænd, hvis navne næppe kendes her. Eller skal jeg høre Platons navn og aldrig læse hans værker? Det ville være det samme, som om Platon var mit bysbarn, og jeg aldrig havde set ham – som om han havde været min nærmeste nabo, og jeg aldrig havde hørt ham tale eller givet hans dialoger, som rummer alt, hvad der var udødeligt i ham, ligger på nærmeste hylde, og dog læser jeg dem aldrig...osv.”.
Hans brændende behov for klarhed, bringes til live i en søgen efter klarhed. Og noget blir nu engang først klart i selve processen. Han taler m.a.o. om slumrende behov og vil gerne vække, fordi noget i ham selv vækkes, helt i modsætning til det at skabe en slags almengyldig stilhed; der er tværtimod stormvarsel, Mich! ;) .

”Oprindelsen til religion er selvfølgelig naturmennesket, som med fantasien forsøgte at forklare de fænomener som var uforklarlige for det”.

- Hvad hvis nu vi omformulerer det her, til: ”oprindelsen til religion er selvfølgelig mennesket i naturen”; ser du da, hvordan mennesket endnu ikke er blevet sig naturen i og omkring sig bevidst?

”Efterhånden som historien gik sin gang blev disse begreber mere og mere sofistikerede men altid blev de brugt til at manifestere det ene menneskes magt over det andet”.

- Hvorfor beskrivelser af natur, er menneskets måde at håndtere en mulig erkendelse, og at det er selve beskrivelserne der kan være sande, ikke naturen selv?

”I modsætning til hvad HansKrist påstår plæderer jeg ikke for tankens udslettelse men derimod for tankens stilhed, hvilket er noget ganske andet”.

- Ja, og dine tanker består af alt andet end stilhed, det er netop sagen for også Thoreau. Tænkning er langt fra identisk med stilhed, heller ikke i poesien, tværtimod er ”tankens stilhed” def. ved det i ordets egentlige forstand utænkelige, altså tankens død. Tanken må bringes til live, den må udtrykke sig – Thoreaus tanker henvender sig jo og lever i en maieutisk forstand, i det sokratiske fødselsøjeblik. Han svæver rundt om og i et platonisk tankeunivers, men går ligesom Platon politisk til værks i en egentlig religiøs forstand, hvor naturen tillægges hans egne tankemotiver.

”Måske er det et spørgsmål om anskuelse eller måske er det mere end det, men nuet er ikke diverse flash glimt. Nuet er det evigt værende”

- I høj grad en anskuelse, hvori vi så ka’ anskue nuet i kun eftertanken, idet vi altid vil stå udenfor og genopleve nuet. Selv vore sanser oplever ikke nuet, da nuet allerede er forbipasseret når det rammer os. Men det spiller ingen stor rolle for os, betydningen er flygtig og egentlig kun af akademisk interesse. Den er bare så elegant filosofisk beskrevet at den betager os, og derfor optager os.

”Det er nuet, det er frihed”.

- Nuet ligger lidt ude i fremtiden, men når du vil gribe det, da vil du opdage at det i samme øjeblik står bagved dig – er det ikke en øjeblikkelig frigørende tanke, synes du? ;)

”NB! Til HansKrist: Hvad har Gud og de to ateister til fælles?”.

- Øj, det her blir interessant! - hønsemand, der dårligt ka’ orientere sig i egen fantasiverden, og så en beskrivelse af forskelle udenfor...men bevares, hvis ligefrem man synes det er sjovt at skabe yderligere forvirring i hansegården..;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (17/02/2013 13:27)
Top Svar Citer
annonce
Side 6 af 15 < 1 2 ... 4 5 6 7 8 ... 14 15 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Nyheder fra Religion.dk