Hej Simon
Ja, Thoreau kunne omtale Platon fordi han havde læst ham ligesom han kunne omtale Bhagavad Gita og meget andet fordi han havde gjort sig bekendt med det.
Hvis han ikke havde læst Platon ville han ikke kunne forholde sig til hvad Platon har sagt for han vi9lle ikke kende til det.
Det, vi kalder tanken, er alt hvad vi har erfaret, læst og oplevet. Det er det rum, som vi bevæger os i. Jeg kan ikke tænke på en forfatters ord, som jeg ikke har læst, for jeg kender ikke disse ord og kan derfor ikke forholde mig til dem.
Alt hvad jeg har erfaret, læst og oplevet er fortiden, erindringen og af denne erindring fødes det, som kaldes tanken. Tanken er erindringens reaktion.
Alt hvad der uden for denne tankes område er ukendt for mig, jeg kan ikke tænke på det ukendte for jeg kender det ikke.
Mit livs proces er at møde det ukendte og derved gøre det kendt for mig. Hver øjeblik jeg møder det ukendte og gør det kendt for mig, så bliver det fortid og derfor kan jeg manifestere det som erindring, tanke.
Men hvis jeg dvæler for længe ved det, som jeg har lært, ved at huske det og tænke på det, tale om det, så befinder jeg mig i fortiden, i erindringen om det, som var og så går jeg glip af det nye ukendte som konstant strømmer mig i møde i kraft af livets bevægelse. Derfor bliver jeg nødt til konstant, at gelemme fortiden og i stedet være opmærksom på det, som sker lige nu.
Det ville være tåbeligt af mig, at prøve at omkranse det uendelige rum af ukendthed med det lille rum af det, som jeg selv har set. Tåbeligt fordi det ukendte er uendeligt mens det kendte er et meget lille lukket rum. Det kendte er det, som jeg selv har erfaret, det ukendte rummer en uendelighed af muligheder.
Vi er et produkt af det liv vi har levet. Vi er vore tanker og erfaringer. hvert øjeblik vi møder livets virkelighed handler vi med vores samlede sum af erfaring. der er ingen grund til, at udspalte det i ord. Ord har ingen betydning, kun handling har betydning.
Din beskrivelse af nuet genkender jeg ikke, den må stå for din egen regning.
I livets nu møder vi hele tiden fremtiden, men vi møder den kun når den bliver nu.
I livets evige bevægelse møder vi konstant fortiden, erindringen om det, som var. Vi møder det, som var, som erindring, som tanke. Lader vi os forstyrre af denne tanke, er vi ikke i stand til at reagere fyldestgørende på livets udfordring.
Det må være bedrøveligt at stå midt i denne bevægelse og konstant lade den slippe uden for éns rækkevidde.
Men dette er også en illusion skabt af tanken, jeget, begæret, frygten.
Fremtiden er en drøm som ikke endnu er blevet realiseret, dvs. en illusion, en tanke, og fortiden er det, som var og som nu er forbi, dvd. en illusion, en tanke. Hvad er der så tilbage?
der er det tilbage, at der aldrig har der været andet end det nuværende og aldrig vil der være andet end det nuværende.
Træd ud af din illusion, Simon og se dig omkring i livets virkelighed.
Der er intet andet og der vil aldrig være noget andet end det, som til enhver tid er lige nu.
Er det ikke herligt?
Svar
Citer
