Korrekt, Ole Bjørn, det er en del af menneskets natur.

den natur som aldrig får lov til at udfolde sig i frihed, fordi den bliver hamret flad af alle disse store personligheder, som ved og som vil, at alle andre skal vide hvad de selv ved i stedet for de får lov til at opdage og tilegne sig deres egen viden.

Måske er det de kristne, som får dig til at afvise Jesu ord og foretrække Buddha, som i tid var på Jorden betydeligt før jesus.

men på Jesu vegne, da han nu ikke selv er her, vil jeg da gerne udtrykke: Før buddha blev til, ER jeg.

Du begår den samme fejl, som buddhisterne. Du skiller bilen ad og fokuserer på de enkelte dele.

Disse enkelte dele er bilens sammensætning.

Disse enkelte deles sammensætning er bilens samlede sum.

Man behøver ikke at være mekaniker for at lære, at køre bil.

Disse er to forskellige ting, selvom de er et samlet hele.

Nu forfalder du igen til at gentage tillærte banaliteter og overtroisk vrøvl, Michael. Brug din fornuft og tænkeevne. Det kommer du længere med end med at synke ned på Hanskrists og somos niveau.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Hvis du er så glad for "lignelser", skal du da få en her:
Fordelen ved at have skilt sin egen bil ad og samlet den igen er, at man med det samme kan høre, når noget lyder galt og er så alvorligt, at man ikke skal køre videre med fejlen. Det kan bilister uden mekanikerens viden ikke, så de kører videre og laver ofte uoprettelige skader på bilen. Der skal mere end et kørekort til at være en god bilist.

Jeg gentager aldrig ''tillærte banaliteter'' og jeg er ikke overtroisk. Hvad jeg fremfører er, at tilværelsen har en dimension, som ikke er materialistisk.

Historien om bilens enkelte dele er min egen opfindelse og den er opstået i irritation over den følelse jeg fik da jeg ganske kort læste om buddhismen. Jeg følte, at den buddhistiske konklusion var fuldstændig forkert - buddhismen gør netop dette, at den i sin analyse splitter den menneskelige personlighed op i dens enkelte dele, men den forstår ikke, at samle dem igen.

Det samme er gældende for den moderne videnskab på sindets og menneskets område. Videnskabsmanden, som studerer sit objekt gør sig ikke klart, at han selv er det objekt. Det er hans hjerne, som studerer et andet menneskes hjerne.

De enkelte bestanddele er ikke helheden, de udgør helheden.

Se dig omkring på livets landeveje, Ole Bjørn. Vi er alle født med et kørekort. Nogle kører bedre end andre på grund af viden, erfaring og rutine, men alle kører.

Selv den fuldendte mekaniker glemmer alt om sin viden når han sætter sig ved rattet.

Forøvrigt er der en betydelig forskel på at være en dygtig mekaniker og en dygtig bilist.

Din lignelse, Michael, har jeg hørt i utallige variationer siden min barndom, så den er faktisk ret banal, uanset om du selv har fundet på den. Du ved åbenbart ikke meget om mekanik. Når du én gang har skilt din bil ad i enkeltdele og samlet den igen, har du altid den viden med dig, når du sidder bag rattet. Det ved jeg af erfaring.

Formel 1 kørere ved langt mere om bilers teknik end de fleste mekanikere, og det er faktisk dem, der afgør hvilke ændringer mekanikerne skal foretage på bilerne, så heller ikke her strækker din viden til.

De enkelte bestanddele udgør ikke helheden. Den er nemlig mere end summen af bestanddelene. Det er et naturvidenskabeligt faktum, som for længst er bevist, og siden kvanteteoriens fremkomst har enhver fysiker været klar over, at iagttageren er en uadskillelig del af forsøget, så også her tager du fejl.

Vil man forstå et fænomen, må man gå helt tilbage til de mest elementære funktioner, og så forklare sammenhængen trin for trin. Det er her, at især de humanistiske videnskaber fejler, fordi de nøjes med at kradse i overfladen. Som en af mine læresætninger udtrykker det:

Ethvert fænomen kan studeres separat, men kun forstås i sammenhæng med det øvrige univers.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Men du må selvfølgelig tro, hvad du vil, og frit ignorere de kendsgerninger, der ikke passer ind i din tro.

Jeg ved ikke hvordan du forventer, at jeg skal forholde mig til et så ligegyldigt indlæg, som dette, Ole Bjørn?

En samtale indeholder to personer og i modsætning til dig hasr jeg ingen forventninger til en samtale med dig, som du åbenbart havde til en samtale med mig og som jeg frarådede dig, fordi du højst sandsynligt ville finde mig kedelig.

Hvis du vil have et indblik i hvor himlen møder helvede, så fri mig fra sådanne banaliteter.

Min bror er en dygtig bilist. Ikke desto mindre, for en del år siden sad vi i hans bil og diskuterede. Et langt øjeblik var vi uopmærksomme mens vi drejede fra H.C. Andersens Boulevard ned af Stormgade.

En hvid varevogn bankede ind i os og bilen blev totalskadet. mens hunden rystede ved siden af mig på bagsædet og svigerinden skreg på forsædet, husker jeg stadig hvordan jeg kiggede mod dette metal, som bankede gennem bilens side imod mig.

Min eneste tanke mens jeg fulgte denne bevægelse imod mig, sluttede med den konstatering, at hvis varevognen havde kørt bare ti kilometer mere i timen, så var jeg død.

jeg ved ikke hvad du mener med at helheden er mere end de enkelte dele. Er det et udtryk for din forståelse eller er det vrøvl.

jeg taler ikke om viden, jeg taler om kendskab. Hvis jeg har repareret utallige biler, så er mit kendskab hvordan man reparerer biler, ikke hvordan man kører dem.

Hvis jeg har læst utallige bøger om hvordan man kører bil er det ikke det samme, som rent faktisk at have opnået rutine ved at køre bilen.

Og jeg taler selvfølgelig ikke om biler og mekanik, som ikke interesserer mig en dyt.

Nu valgte jeg, at svare dig på denne måde. jeg kunne også have valgt at svare dig således:

Ok, Ole Bjørn. Det er lykkedes dig at tvære mig fuldstændig ud. det kan godt være, at du har hørt det mange gange før, men hvad skal jeg bruge denne oplysning til andet end til at føle mig utilstrækkelig.

Hvad fanden skal jeg bruge det til?

jeg vil slutte denne samtale her. Den er s'gu for banal. Der er millioner derude, som har brug for vejledning. <hvor meget jeg end beklager det, så er de mere i nød end dig, som sidder i dit eget slot bygget af din egen mening om dig selv.

Du er den nye HansKrist. Endnu en person, som nægter at dø fra forfængeligheden for at i stedet at opnå erkendelsen.

De som formår at dø fra deres egen indbildte betydning og forfængelighed skal opnå at genvinde deres sande betydning uden forfængelighed.

<har du også hørt denne før? <næppe, for Jeg har lige skabt den og den bliver ikke bragt videre.