annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
Kirkebø
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 331 gæster og 283 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 15 < 1 2 3 4 5 6 ... 14 15 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14766 - 11/02/2013 19:20 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: ole bjørn]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej Ole Bjørn.

Du skal have tak for dit svar. jeg blev nok lidt overrasket, især i min debat med Anne, i sin tid, da jeg opdagede, at jeg hovedsageligt talte til mig selv.

men der er to ting i denne erkendelse, for det første, at det er meget sundt at lade sine tanker komme til udtryk og derved møde modstand fra andre mennesker. Måske man slet ikke har erfaring nok til at fortolke sine egne oplevelser på rette måde.

For det andet er ord kun et udtryk for erkendelsen. Ord har ingen værdi i sig selv. Vi må derfor altid udtrykke os, så den anden kan forstå os og når det drejer sig om erkendelsen er dette ganske muligt for al erkendelse er forbundet med virkeligheden.

Fordi vi ikke kender os selv er det ganske svært for os at skelne mellem fantasi og virkelighed.

ikke, at jeg har noget imod fantasi. Min umådelige fantasi er den eneste grund til, at jeg lever i dag.

Men fantasien er et slør, som man, af nødvendighed, trækker hen over livets barske virkelighed.

Fantasien er hjertets udtryk.

Har man blot en gang sanset hvad sandhed er, så kan intet andet længere tilfredsstille én.

jeg elsker at nyde livet, men nydelse bliver snart umådelig kvalmende.

Der er på min vej hjem fra arbejde et stoppested, hvor mågerne flyver omkring og efterlader et indtryk af en losseplads. Hvor vinden bringer kulden ind i ens krop mens man venter på bussen så man er ved at forgå af kulde.

Også dette er nydelse, men af en helt anden art.

Det er en nydelse blot at leve. det er fantastisk blot at være og se og lade alting blot skylle hen over sig. smiler

Dette er i al essens hvad jeg siger Ole bjørn. jeg lever, jeg er. Hvert øjeblik er jeg.

Dette er mig nok. At føle at jeg lever.

Al menneskenes rigdom, position og hvad ved jeg, kan ikke erstatte dette.

At vide, at jeg lever. Jeg vil ikke have noget andet. smiler

Jeg vil gerne undskylde, at jeg blandede mig i jeres debat. jeg skulle have tiet stille. smiler



Top Svar Citer
#14769 - 12/02/2013 09:44 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Mich..

Det er som om du overraskes over at være i live, forstå mig ret: når den menneskelige tanke er et lykkeligt pust i opdagelsen af sig selv som værende i live, da ville dette indlysende give mening, i situationer hvor mennesket rejser sig fra slagmarken, kigger sig omkring på alle de døde, og af den grund så glædes over sin overlevelse. Her forstår man overraskelsen i relation til dødens pust i nakken. Men hvorfor er det en imponerende registration, at være i live blandt andre levende, medmindre altså angsten for døden hærger i sindets afkroge for hvert et iltindtag, dvs. at man ligesom synes man er nogen livet skyldig, hvem?

En vældig mængde prosa og lyrik fra krigstid og eftertid omhandler jo fortabelsen i sorgen over tabet af liv. Det er forståeligt og gir stor mening, og det gør det, fordi noget vigtigt forgik og aldrig kommer tilbage. Her erfares og erkendes noget betydeligt hvorfor det blir vigtigt at sørge. Men her er krisen det nødvendige onde, vendepunktet til livet i håbet om tilbagevenden til fredelig tid, ikke sandt?

Dette må jo få det reflekterende menneske til at undres: hvad bidrager religionen egentlig med af et gode for menneskeheden, ja overfor civilisationen i sin samtid?
Selve grundstammen i religioner er jo en modreaktion til anerkendelse af livet som forgængeligt, altså en forfængelig tilgang til det forgængelige, hvilket så igen er grundlaget for religioners krampagtighed overfor livstab med illusionen om evigt liv som endegyldigt alternativ. Forfængelighed modvirker her erkendelse af forgængelighed: mennesket må ifølge religionen ergo være forfængelig nok til at imod religionens tilbud om livets evighed.
Men da det reflekterende menneske jo er klar over at livet ingen illusion er, idet skabelsen af illusioner forudsætter livet og ikke omvendt, da vil illusionen som tilvalg derfor stille sig mellem mennesket og livets øjeblikke, m.a.o. disse nu’er du taler meget om. Det sir sig selv, at sådanne nu’er er farefyldt hav, idet illusionen evighed først opstår i eftertanken, og det er så her jeg må spørge, om det er i selve opvågningsfasen at overraskelsen over livet opstår? ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (12/02/2013 09:57)
Top Svar Citer
#14773 - 13/02/2013 01:46 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Simon]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej Simon

Hanskrist's copy/paste har da en lille smule betydning idet jeg nu ved hvad han mener med simon(e). Jeg synes nu ikke, at der er noget nyt i, at vi ''hyggesnakker'', det har vi da gjort gennem årene selvom vi har forskellige opfattelser.

Pudsigt, at vi med vore forskellige opfattelser har f.eks. Thoreau til fælles. men det er blot et udtryk for at vi alle er alene som mennesker, hver med vores egen oplevelse af livet. Umiddelbart tror vi, at alle andre oplever livet ligesom os selv, det er først når vi begynder at kommunikere, at vi opdager - det gør vi ikke. smiler

At være levende og død kan selvfølgelig henvise til selve legemets død, men det kan også være en metafor for hvordan vi lever vores liv.

De fleste af os er så bundet af forudfattede meninger, regler og traditioner og frygt, at vi slet ikke formår at leve.

I stedet intellektualiserer vi. Vi taler om livet i stedet for at leve det.

det er såmænd ikke nogen ny opdagelse for mig, at jeg lever men hvor mange tror du, tænker denne tanke til daglig.

Hvis man følte efter og virkelig erkendte at man var til, tror du så det ville betyde så meget om man mistede penge, magt, indflydelse og hvad ved jeg. Men hvor mange tænker denne tanke mens de jamrer over hvad de har mistet?

Oprindelsen til religion er selvfølgelig naturmennesket, som med fantasien forsøgte at forklare de fænomener som var uforklarlige for det.Efterhånden som historien gik sin gang blev disse begreber mere og mere sofistikerede men altid blev de brugt til at manifestere det ene menneskes magt over det andet.

En enkelt gang eller to flammede et lys op i dette religionens mørke, tænk på f.eks. Buddha og Jesus.

Tænk på de assyriske konger eller israelitterne, som når de indtog byerne i det gamle Kanaaens land, dræbte alle og sprættede de gravide kvinder op for at forhindre deres slægts fortsættelse.

Sådan var den menneskelige bevidsthed på dette tidspunkt og alle dalevende mente at det var den rette opfattelse.

Jesu største fortjeneste er, at Hans ord gennem to tusinde år har gennemsyret den menneskelige bevidsthed med begreber som nåde, medfølelse, kærlighed og tilgivelse.

Begreber, som vi nu har til rådighed og kan benytte os af. Begreber, som de dalevnede mennesker ikke havde til rådighed til at forholde sig til.

I modsætning til hvad HansKrist påstår plæderer jeg ikke for tankens udslettelse men derimod for tankens stilhed, hvilket er noget ganske andet.

Måske er det et spørgsmål om anskuelse eller måske er det mere end det, men nuet er ikke diverse flash glimt. Nuet er det evigt værende.

Flashglimtene er erindringen, der bevæger sig som tanke. Hvis jeg nu forsøgte at kontrollere denne tanke, så ville jeg være et fjols, for det jeg kalder mig, er det yderste resultat af denne tanke, denne fortid og erindring.

Jeg er et resultat af tanken og derfor hører jeg fuldstændig op med at handle i forbindelse med den.

Det øjeblik hvor fortiden, erindringen, tilknytningen, dør, er det øjeblik hvor man ser den blå himmel over sig og mågen der bevæger sig mod denne himmel.

Det er nuet, det er frihed. Fortiden er det, som var engang og som jeg husker. Men fortiden er ikke virkelig, fortiden er erindringen om noget der engang var virkeligt, men som ikke er mere.

Nuet er i al evighed det eneste virkelige og fremtiden er en uendelighed af muligheder , som endnu ikke er realiseret i nuets virkelighed.

NB! Til HansKrist: Hvad har Gud og de to ateister til fælles?

Svar: De tror ikke på noget som helst. smiler



Top Svar Citer
#14774 - 13/02/2013 09:06 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Udbredelsen af den "kristne" tanke om kærlighed og empati og tilgivelse skyldes primært Paulus, som huggede ideen fra en jødisk prædikant, han kun havde hørt om, og som selv havde hugget ideen fra buddhismen, som igen havde hugget idéen fra jainismen. Hvem jainisterne havde hugget den fra eller om de selv havde fundet på det, fortaber sig i historiens mørke.

Forudsætningen for at et sådant meme kan udbredes så meget og overleve så længe er selvfølgelig, at det er en del af menneskets natur, som relaterer sig til vores evolutionære flokinstinkt. Molekylærbiologisk kan det forklares med eksistensen af spejlneuroner, som sætter dyr og mennesker i stand til at forstå og reagere på bevidste og ubevidste signaler om følelsestilstande hos artsfæller. Et typisk eksempel på spejlneuronernes funktion er udløsningen af gaberefleksen, når man ser andre gabe.

Da vi deler denne funktion og nogle signaler med alle højere udviklede dyrearter, får det os jævnligt til at digte menneskelige følelser ind i dyrs adfærd, selv om logikken fortæller os, at deres forskelligartede sanseoplevelser nødvendigvis må ledsages af lige så forskelligartede følelsesmæssige oplevelser. Men at overbevise følelsesladede mennesker om dette er nærmest en umulighed. Hvor følelserne går ind, forsvinder evnen til logisk tænkning.

Det bringer os tilbage til de religiøse budskaber. De er alle baserede på følelsesmæssige reaktioner, og unddrager sig derfor en logisk forståelse af virkeligheden, og skaber i stedet fantasibilleder af overnaturlige kræfter, der tillægges menneskelige følelser.

Det følger af ovenstående, at det ikke vil være muligt at udrydde religiøs tro, men det ligger indenfor mulighedernes grænse at afskaffe religiøse organisationer og ensidig indoktrinering af børn og unge. For menneskehedens overlevelse må man håbe, at dette problem finder en løsning inden evolutionen fjerner os, som alle andre utilpassede livsformer er forsvundet i tidens løb. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#14777 - 13/02/2013 13:34 Re: Menneskets ulidelige snæversyn. [Re: Michael]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Lige i forbifarten.

Du skriver michael:

Citat:
Nuet er det evigt værende.



NB! Til HansKrist: Hvad har Gud og de to ateister til fælles?

Svar: De tror ikke på noget som helst
citat slut michael.


Der findes ikke et værende, der enten er et højeste værende eller et evigt værende. Hvorfor Tillich erklærer sig enig med ateisterne, og de ateistiske eksistentialistiske tænkere, fx Heidegger og Sartre med flere andre,, lige i dette spørgsmål og Tillich som du jo er ekspert i michael, han afviser din ide (om noget evigt værende) og han analyserer og forstår "Nu'et" som en begivenhed set under tidslighedens dimension (her kommer Heidegger's Værens begreb først i spil (meget sigende er titlen også Væren og Tid)) med særligt hensyn til tidens fylde (Kairos), ud fra vores dimension tidsslighed og historiskhed, historicitet, og konkrete eksistens som er endelig eksistens og dermed fyldt med frihed og skæbne (1)*, altså under hans begreb om Kairos, vores vertikalitet (tidens vertikale eller historiske dimension over vores liv og dets indflydelse på det værende, nuet), som nøjagtig også Heidegger gør, hvem Tillich var stærkt påvirket af. Iøvrigt også derfor at bjørn, bamsefars ide om at kristendommen er afledt af buddhismen er totalt misvisende, Jesus levede i en jødisk historisk kontekst, hvor Tiden spillede den helt afgørende rolle overfor det kosmiske og naturlige og ind i vores naturlighed, det værende, noget der ikke findes spor af i buddhismen, findes slet ikke som et tema, en levende diskurs.

Fortsæt endelig jeres pludren, du er jo en stor filosof, og værd at lytte på som bamse siger, hvorimod jeg er et vrøvlehovede og uden betydning, og fyldt med hjernespind, tankespind, der ikke relaterer sig til virkeligheden. Så venligst hvis I ikke går ind i en tekstnær kritik, så se bort fra mine indlæg, men ihvertfald kan jeg se at min debat aktivitet har nyttet noget gennem årene,, selv du michael har pga min kritik hele tiden ændret synspunkter i et forsøg på at ta højde for mine indsigelser.

Du er en gemen tyveknægt michael (på den måde har du siddet på nakken af mig på en anden måde end simone har gjort det),, og du hugger mine begreber konstant, og mine gennem årene fremførte synspunkter, men heldigvis forstår du dem ikke (så der er da lidt retfærdighed til i verden). Og netop Damaskus begivenheden, som den Kairos Kristus begivenhed den er ind i historien, har du netop i henhold til Tillich totalt misforstået, der er intet vertikalt, der er ingen tidsdimensions forståelse over din tænkning, du havner konstant i noget sanseligt alene hvor de subcorticale forhold overhovedet ikke rammer neocortex, vores erkendelsesapparat og din "nu mystik" er for Tillich at se under subjekt objekt niveauet, hvor du slet ikke kan redegøre for fornuften og dens strukturer, eller "ego-self- world" -strukturen der altid uløseligt er knyttet sammen, sammenfiltret.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


subjekt og objekt falder ikke sammen som hos dig, det er supra og ikke under dette niveau, fornuftens eller egoets niveau.

(1)*:

Tillichs begreb essentialisation, eller essentialization (hentet fra Schelling (neologisme af essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse" (Paulus: den ny skabelse i og med og ved begivenheden Kristus ind i verden).


Dog er vi ikke med Tillich lige så langt fremme som Sartre der siger at eksistensen kommer før essensen; men i begrebet essentialization er der taget højde for sandheden, eller det rigtige, i Sartre's udsagn.

Således om formerne ontogenetisk a priori og fylogenetisk a posteri; er Kants a priori en evolutionær a posteri.
Her kan man virkelig se det holografiske træk ved integrationen af den bio-fysiske-kosmiske organisation i hvirveldyrenes, pattedyrenes, primaternes og til slut menneskenes erkendelsesapparat. Dette erkendelsesapparat etbablerer sig altså i verden ved på sin helt specielle måde at genopbygge verden i sig. Dethar frembragt sin egen orden og sin egen organisation ved at integrere/omforme den i omgivelserne og i større sammenhæng i kosmos' iboende orden og organisation.
Vi er ved det mikrokosmiske princip, "jeg er i verden som er i mig". Og kunne med Jesper Hoffmeyer tale om Naturen i hovedet og ja vica versa, hovedet/hjernen i naturen. Eller Ånden - Hjernen er i verden, som verden er i Ånden - Hjernen (iøvrigt det jeg drøfter med arne for tiden). Pga at jeg havde en fremragende international anerkenddt genetiker til at undervise på medicinstudiet begyndte jeg at interessere mig for ontogensens forhold til fylogenesen, også i relation til genetik og fosterudvikling, denne min interesse har jeg nu udstrakt til også at omfatte en antropologisk erkendelsesteori.

Hvis dit Nu overhovedet skal give mening michael, må du droppe ideen om det evigt værende der meddeler sig (dermed er vores eksistens og historien uden nogen mening og egoet noget ondt) og begynde at forstå essentializations begrebet og Tillichs forståelse af Nu'et som set under vores historicitet og tidsdimensionen, altså den dynamiske eskatologiske Kairos historiske forståelse. Her finder vi i vore dage fx Badiou som en fremragende politisk tænker. Og det er da også det får ham til at sige at det vores moderne samfund mangler er en politisk Paulus figur.

Jeg har lidt ping pong fra tid til anden med en underviser på CBS, Copenhagen Business School, om de her forhold. Vedkommende følger jeg med interesse, da biosemiotiske forhold er med inde over.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 15 < 1 2 3 4 5 6 ... 14 15 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Nyheder fra Religion.dk