Beklager. Gud er ikke ubetinget kærlighed.

Den eneste kærlighed der findes er en eventuel menneskelig handling.

sandheden kan ikke gradbøjes efter behag.

Hej du,

"Ingen kommentarer til det, du skriver om mig her".

- Selvfølgelig har du ingen kommentarer, det sir sig selv. Det er helt korrekt hvad jeg skriver, du har i årevis søgt at støtte en mystik du godt ka' lide med søde historier der ingen verifikation er for. Og når du nuppes med fingrene i klejnerne, fortæller du altid at du ingen kommentarer har, intet nyt under solen heller nu, lille de!

"ville søge at anvende hjertets intelligens i et større omfang".

- Som eksempelvis ovenstående vrøvl: Intelligens har intet med dit hjerte at bestille. Hjertet bruges som symbol på kærlighed mellem mennesker, og det er lidt andre grejer.

Jeg ved ikke hvor du får den slags nonsens fra, men det ser ud til at du ligefrem opsøger historierne på en eller anden forflyvsk hjemmeside. Du har ikke godt af den slags, Zenia, du 'går ballon'..;)

mvh
Simon

Hej Mitch..

”Sandheden ka’ ikke gradbøjes efter behag”.

- Nemlig. Egentlig er det også (subjektive) synspunkter der bøjes og tilpasses en tro om, at noget er sandt. Der tales fx. om sandheden, uden på noget tidspunkt at præcisere hvad den drejer sig om, hvorfor ingen altså får mulighed for at undersøge hvad det er der er sandt.

På den måde blir sandheden til en snak om et begreb, men dér må man bare sige, at begrebet ’sandhed’ jo begrænser sig til en egenskab ved en påstand, altså egentlig en kvalifikation af et udsagn eller en beskrivelse.
Sandheden vil altid være den objektive størrelse, mens synspunkterne vore er de subjektive – og endvidere, vil to divergerende udsagn udelukke mindst det ene som sandheden. Dette gør netop påstandene eller synspunkterne til dem der gradbøjes, sandheden står jo bare uberørt hen fordi den endnu ikke er påvist/kvalificeret. Det kan jo også være rigtig svært at finde ud af om noget er sandt, mens det letteste er at konstatere at man altså endnu ikke ved hvad der er sandt.

Så det ville unægtelig lette sagen betragteligt at indkredse hvad sandheden drejer sig om med en række gode beskrivelser, ellers kan man let få det indtryk, at hele sagen kun drejer sig om at forene begrebet ’sandhed’ med en mystik uden objektive referencer – som jo er nødvendige for at afgøre om noget er sandt.
Netop dér har religiøse troende misbrugt begrebet ’sandhed’ i årtusinder, og sandsynligvis fordi de bare ønsker at tilfredsstille meninger de har om livet, verden, mennesket osv.osv., men altså er ude af stand til at tilfredsstille en lang række nødvendige spørgsmål. I dét lys får man let indtrykket af religioner som sociale behov, og det kan jo være meget godt, hvis ikke det altså lige var fordi religionerne netop eksponerer subjektive synspunkter som sandheden om selve verden.

mvh
Simon