annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Limfjorden, Strandparken Nørresundby
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 606 gæster og 266 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14150 - 26/11/2012 11:10 ”Din vilje ske”
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland

De fleste af os ved, at i den kristne bøn: Fadervor, forekommer ordene ”din vilje ske”.
Vi underkaster os gudens vilje – som i så mange andre religioner.

Det er jo let nok, så længe alt går rimelig godt, men når ulykker, sygdomme, krige og naturkatastrofer rammer os selv eller vore kære, så er det jo ikke helt så let.

Den religiøse har så muligheden for ved bøn dels at søge (håbe på) at ændre skæbnens gang – og dels gennem bønnen at søge at forlige sig med det ubærlige.

Ateisten har ingen gud at henvende sig til, men underkaster sig med samme ydmyghed ”tilfældets magt” – og ateisten har ikke bønnens muligheder, men må finde andre veje til at forlige sig med sin skæbne.

Bøn som middel til at udholde, bære, forlige sig med, skæbnens magt er nok en ikke uvæsentlig del af, hvad religioner kan hjælpe os mennesker med, vil jeg mene.
(Jeg havde nær skrevet ”vil jeg tro”, man kasserede det igen for ikke at skabe forvirring) blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#14153 - 26/11/2012 18:04 Re: ”Din vilje ske” [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683

"De fleste af os ved, at i den kristne bøn: Fadervor, forekommer ordene ”din vilje ske”. Vi underkaster os gudens vilje".

- Nej, det gør vi bestemt ikke, men nogle af os da blevet klar over hvad du underkaster dig..;)

"Den religiøse har så muligheden for ved bøn dels at søge (håbe på) at ændre skæbnens gang".

- Bakterier, virus og biologisk nedbrydelse registrerer ikke håb, naturen er ligeglad. Først da man begyndte at skabe viden om naturen, dvs. den naturvidenskab du flot kasserer, skabtes mulighed for længere levetid og bedre vilkår for sameksistens.

"Ateisten har ingen gud at henvende sig til, men underkaster sig med samme ydmyghed ”tilfældets magt”.

- De gudetro underkaster sig religioneres overnaturlige tro, det gør mennesker uden gudetro ikke. Hvad tilfældet angår, må du præcisere hvad dette drejer sig om. Tilfældigheder ka' være mangt og meget, men tilfældet er heller ikke her at mennesker uden gudetro bare indretter sig.

Forøvrigt er den blå skrift stadig uden mening, medmindre du vil fordunkle også præsentationen...

mvh
Simon
Top Svar Citer
#14154 - 27/11/2012 04:18 Re: ”Din vilje ske” [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.
Ateisten underkaster sig ikke nogen guds vilje og deltager ikke i bønner, hvilket også kun kan siges at være rent tidsspilde, med bønner narrer man kun sig selv, ingen lytter til dine bønner og slet ingen hjælper.
At nogen tror det hjælper at bede/tilbede en gud er det rene nonsens, ulykker, katastrofer, sygdom o.s.v. sker alligevel uden hjælp fra en gud.
Universet er styret af helt andre kræfter end en guds, men troende mennesker har nogle brister, som gør at de er i stand til at kvaje sig og falde på maven for det overnaturlige.
Vi andre umodtagelige for alskens nonsens lever livet på vores egne vilkår og tager udfordringerne i den rækkefølge de kommer.

Når man læser de forskellige indslag på KD fra de troende personager, om bl.a. deres indstilling til livet, tænker jeg tit, gu ved om de er "rigtig kloge", de har en kunstig, naragtig,nærmest sygelig tro på at deres guder eksisterer og er i stand til at hjælpe menneskeheden.

For mig at se, så har troende en stor brist, som er opstået gennem lang tids uheldig påvirkning fra andre troende og sådan fortsætter det, heldigvis opdager/forstår nogle at de er blevet narret og de får bekæmpet/fjernet virussen fra deres hjerner.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#14156 - 27/11/2012 08:51 Re: ”Din vilje ske” [Re: treram]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære treram og simon.

Som bekendt mener Arne, at vi ateister "mangler noget", så nu har vi da i det mindste fået at vide, hvad det er. Vi mangler at underkaste os troen på en ikke-eksisterende guddom.

Det medfører så, at når de troende kan nøjes med i kritiske situationer at bede til Gud, og derefter overlade afgørelsen af det videre forløb til tilfældet, må vi "mangelfulde" selv tage affære og søge at påvirke forløbet.

Sådan kan en religiøs opfattelse gøre hjernen så forskruet, at den ser alting vendt på hovedet.

At dette vrøvl kommer fra Arne, er ikke så mærkeligt, for han har jo selv oplevet, at alle hans problemer blev løst, blot fordi han tilfældigt kom til at kikke på et billede af Jesus på et stykke træ, så han blev "kureret". Det sidste er nok et åbent spørgsmål. ler

Vi ateister ville søge sagkyndig assistance, hvis vi havde tilsvarende problemer. Der findes udmærkede mediciner og terapier mod sådanne tilstande, hvis man ikke vil overlade det til tilfældigheder at gøre en rask.

Religion har samme virkning som de patentmediciner, som svindlere gennem hele historien har solgt til naive mennesker. Der burde være en lov mod religion. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#14157 - 27/11/2012 11:49 Re: ”Din vilje ske” [Re: treram]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Jo, selvfølgelig ville ordene fra dig: "din vilje ske", henvendt til en for dig ikke eksisterende gud være grinagtige.

Men for de mennesker, der har en eller anden mere eller mindre uklar forestilling om eksistensen af "en overordnet vilje", kan det jo godt give mening - både som et håb om at ændre skæbnens gang og som et middel til at forlige sig med det uundgåelige.

Jeg husker, jeg engang i radioen hørte en dansk overlevende fra bilfærgen Estonias (klik) forlis fortælle om, hvad der skete.

Det første, jeg husker, han fortalte, var, hvordan han kæmpede for at komme op i fri luft på den stærkt hældende færge, og at alle andre lige så ildestedte mænd, kvinder og børn, der også kæmpede for at komme op i fri luft, forsvandt ud af hans bevidsthed i kampen for selv at leve.

I nattens sidste timer lykkedes det ham i det oprørte hav at nå op på en redningsflåde, som de store bølger hele tiden skyllede hen over, mens mange, der ikke kunne komme op på den overfyldte flåde, fordi der ikke var plads til flere, lå i vandet og klamrede sig til flådens sider.

Han fortalte om, hvordan de, der blev for udmattede til at kæmpe for deres liv, og som opgav - og overgav sig til druknedøden - i de sidste sekunder var så fredfyldte, at fristelsen til at følge dem var næsten uimodståelig, og at det kun var kærligheden til kone og børn, der fik ham til at kæmpe videre.

Der var også nogle, der bad Fadervor.
Hvor meget bønnen havde med tro at gøre, det er måske ikke så væsentligt, men at den fungerede som et middel til at opretholde håbet - og kæmpe videre - og samtidig som en vej til at forlige sig med skæbnen - hvordan så end blev - det var der ikke tvivl om.

Ville jeg be' Fadervor, hvis jeg var en af dem på redningsflåden?
Det ved jeg ikke, jeg tror jo ikke på den, for mig at se, primitive forestilling om en personlig gud, men jeg vil da bestemt ikke på forhånd udelukke bøn, som et middel til både styrke og til accept af skæbnen lige foran mig blinker

M.v.h. Arne.

P.S.: Jeg skriver i det layout, der hedder blue_and_orange, som kan vælges nederst på siden, fordi jeg synes, det er mindre kedsommeligt smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er genåbnet
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Nyheder fra Religion.dk