annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
at rejse er at leve
Hvem er online?
0 registrerede 458 gæster og 143 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 5 < 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13950 - 20/10/2012 13:38 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Her en lille opfølgning til poeten i dig..;)

Preludium

At vågne op er et faldskærmsudspring fra drømmen.
Fri fra den kvælende hvirvel synker
den rejsende mod morgenens grønne zone.
Tingene flammer op. Han fornemmer - i den sitrende lærkes
position - de vældige trærodsystemers
underjordisk svingende lamper. Men over jorden
står - i tropisk flom - det grønne, med
løftede arme, lyttende
til rytmen fra et usynligt pumpeværk. Og han
synker mod sommeren, fires ned
i dens brændende krater, ned
gennem skakter af fugtiggrønne tidsaldre,
skælvende under solturbinen. Så standses
denne lodrette færd gennem nuet og vingerne bredes ud
til fiskeørnens hvile over et stømmende vand.

Broncealderlurens
fredløse tone
hænger over det bundløse.

I dagens første timer kan bevidstheden omfatte verden
som hånden griber en solvarm sten.
Den rejsende står under træet. Skal,
efter styrtet gennem dødens hvirvel,
et stort lys foldes ud over hans hovede?

- Tomas Tranströmer

mvh
Simon
Top Svar Citer
#13959 - 22/10/2012 14:41 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Tak til dig, Simon smiler

... for digtet af Tranströmer. Jeg er vild med hans digte, nogle meget korte og enkle og andre lange og mere snørklede, men altid en storhed i billeder og paradokser, som gør, at man kan blive ved med at vende ordene på hovedet ... frem og tilbage, op og ned med en mangfoldighed i hvert enkelt digt.

Kom endelig med mere til hende, der er vild med poesi ler

RoseMarie-knus med T.T.'s ord: "Jeg er ikke tom, jeg er åben."
Top Svar Citer
#13964 - 23/10/2012 14:01 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

En fjerde form for rejse, der gør mig lykkelig, er rejser i naturens verden. At opleve de utallige livsformer på første hånd betager mig, hvad enten det handler om de mikroskopiske organismer, jeg studerer i mit mikroskop, de planter hvis livsforløb jeg følger, som kaktusblomsterne i min vindueskarm eller skovens årstider, de farvestrålende fisk jeg har mødt, når jeg dykkede ved koralrev, og mødet med vilde dyr i Afrika og Asien, alle har de givet mig ubeskrivelige glæder.

Livets mangfoldighed er utroligt fascinerende, men det samme er naturens landskaber, fra alpernes storladne bjerge og dale, indlandsisens åndeløse vidder illumineret af nordlysenes bølgende tæpper, havenes uendelighed når man er dages sejlads fra land, ørkenens varmeflimrende dage afløst af nætter så stjerneklare, at man kan blive svimmel af at stirre ud i rummets dybder, regnskovens fugtige mørke og kakefoni af mystiske lyde, tropernes myriader af smukke og duftende blomster, skyformationernes fantastiske billeder, styrtregnens trommende renselsesproces, stormens vildskab, tordenvejrets voldsomme fyrværkeri og de tavse snebygers forvandling af landskabet til en eventyrverden, der pirrer min fantasi, tilsammen et overflødighedshorn af indtryk der mætter mig med en følelse af samhørighed.

Ind imellem når jeg hører mennesker brokke sig over naturen, får jeg en voldsom lyst til at sige: Så prøv dog at sanse den natur, der omgiver dig, i stedet for at leve i et lukket univers, der er fokuseret på dine egne behov. Verden er, som den er, så nyd den dog i stedet for at spekulere på, hvorfor den er sådan, og på hvordan den kunne være, hvis du skulle bestemme.

De fleste mennesker er for introverte til at sanse deres omgivelser, og ser på virkelighedens verden som et fjendtligt sted, så de foretrækker at leve i deres egen fantasi om, hvordan verden burde være.

Jeg kan da godt nyde at fantasere, men så længe virkeligheden gør mig lykkelig, ser jeg ingen grund til at "emigrere" til en fantasiverden. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)





Top Svar Citer
#13975 - 25/10/2012 11:02 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Han er også en pragtfuld sprogbasse og en god psykolog. Man ka' tydeligt mærke hans udfoldelse, en stærk poet..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#13981 - 26/10/2012 11:05 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Den femte form for rejse, der gør mig lykkelig, er "rejser i mig selv". Det kræver nok en nærmere forklaring.

En rejse er jo en form for udforskning af nye områder, hvor man bruger alle sine sanser til at opsuge nye indtryk, og skifte fokus fra den daglige vanetænkning til en oplevelse af verden på en ny måde. En rejse i sit indre bliver derfor en metode til at blive sig selv mere bevidst.

Faktisk starter denne rejse ved fødslen. De to første år af et barns liv er viet til denne bevidstgørelse. Først derefter skifter fokus til omverdenen, og barnet bliver klar over, at verden ikke kun er noget, som overgår det, men noget som man selv kan påvirke med sine handlinger. Desværre går påvirkningen også den anden vej på en højst uheldig måde. Barnet indoktrineres med en række forestillinger om, at de naturlige instinkter er "forkerte", og noget vi skal skamme os over.

Resultatet kaldes i psykologien fortrængninger, en angst for at konfrontere os selv, fordi det giver os "dårlig samvittighed". I den alternative sektor, som jeg har forsket en del i, bruger man et andet billede. Man siger, at man har mistet forbindelsen til sin egen krop, at psyken har isoleret sig fra den fysiske bevidsthed.

Uanset hvilket billede man bruger, er resultatet det samme. Psyken skaber sig til erstatning en "åndelig verden" at leve i, og ignorerer eller undertrykker signalerne fra kroppen, og det kan føre til alvorlige sygdomme og i værste fald en for tidlig død af stressrelaterede sygdomme.

Men selv om man er heldig nok til at undgå de fysiske følger af adskillelsen, så er det en ringe erstatning for en harmonisk balance at leve psykisk i en fantasiverden af trosforestillinger og idealer. Her er det, at mine rejser i mig selv kommer ind i billedet. De genopretter nemlig forbindelsen mellem krop og psyke.

Når jeg rejser i mig selv, fokuserer jeg på at være mig min krop bevidst. Jeg oplever min krop som et følsomt sanseredskab, der sender signaler til min psyke om både sin egen tilstand, og om hvad der foregår omkring mig. Jeg sanser mit livsbekræftende åndedræt, fornemmer blodet rulle i mine årer og cellernes målbevidste arbejde, hvilke muskler jeg spænder, og hvilke jeg behøver at slappe af, ømheder nogle steder og en svag sitren andre steder, og uvilkårligt ændrer jeg min rygsøjles krumning til en naturlig balance.

Når jeg lukker øjnene giver lyde og lugte og varme og kulde og luftens bevægelser mig en følelse af, at min psyke gennem min krop er i forbindelse med alt i den fysiske verden i en harmonisk samhørighed, og jeg føler mig utroligt levende. Jeg ER min krop og alle dens sanser og drifter, og alt er som det skal være. Ingen skyld eller skam eller samvittighedsnag og ingen idealer om at skulle være anderledes.

Pudsigt nok er de eneste, som har givet udtryk for den samme intense kropsbevidsthed, to af mine værste "meningsmodstandere" nemlig Hansemand og Michael. Hansemand som i pauser fra sine teologiske vildfarelser cykler og løber sig "høj", og Michael, som i sin tilbedelse af nuets "evighed" fokuserer på at kunne vippe med sine tæer.

De færreste forstår, hvor vigtigt det er, at psyken ikke flygter fra kroppens virkelighed. I forsøg med biofeedback, hvor man med signaler fra elektriske følere skal prøve at styre nogle autonome (ubevidste) processer, bryder nogle mennesker ud i heftig gråd, når de "genopdager" deres krop. Alle de indestængte følelser, de har, slippes løs fra deres "fangenskab" i kroppen, følelser de ikke anede, at de havde, men som gav dem fysiske problemer i form af ubevidste spændinger.

Det er så også en af grundene til, at jeg protesterer mod alle forsøg på at gøre livet til en "åndelig begivenhed". Livet er en fysisk virkelighed, og kun når ens psyke forstår og accepterer dette, og at ens naturlige drifter ikke er "forkerte", kan man føle sig rigtig lykkelig. Det er ikke kun min erfaring, men også alle de menneskers, som jeg kender som virkelig lykkelige over deres liv. Pudsigt nok er langt de fleste (men ikke alle) ateister, så det tyder jo ikke på, at ateister "mangler noget i deres liv". griner

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 5 < 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Endnu en busulykke i Tyskland - 21 perso..
29/03/2024 09:27
Støtteforening til overvægtige: 'Børn..
29/03/2024 09:05
Grønland har inviteret dansk sundhedsmi..
29/03/2024 09:04
Nyheder fra Religion.dk