Hej Ole..

Ja man sku’ tro det interessante lå i oplevelser af en verden i forandring og udvikling, fremfor en fikseret verden i refleksion over samme sansedata. Åbenbart føler han sig mere ansporet af idéers svage logik og deres mangel på fakta, men ku’ lige så godt hævde at mangfoldet af uholdbare påstande ka’ opsummeres til én holdbar.

Det er ikke verden (hvormed tænkes på solide beskrivelser af den), men følelser for den der interesserer Arne. Mens nogen med intakt personlighed kritiserer indholdet i idéer og meninger derom, dypper andre i stedet en kærlighedsstrip i meningsindholdet og aflæser deres egne sansedata – der er kun bingo, Ole, hvis meningsindholdet kæler for personen bag synspunkter. Husk her på Arnes påkrav, for overhovedet at debattere synspunkter: alle meningers indhold må tilfredsstilles med positiv anerkendelse (respekt)!
Pointen er, at al kontakt med ubehagelige følelser såvidt muligt bør undgås. Skulle man alligevel komme i kontakt med dem, bør meningerne der foranledigede sådanne følelser forkastes – og deri ligger indbegrebet, at da man jo bestræber sig på at blive lidt af en kærlig englebasse, må slige følelser være andres skyld, hvorfor de også må forkastes, gerne som dårlige debattører. Bagved ligger helligdommen i form af en syntese, hvor det jo er menneskets guddommelige opgave at kæle hinanden ihjel, ikke at kritisere hinanden til original og levende tænkning...

Jamen Ole, ka’ du overhovedet forestille dig reolkilometer af interessant læsestof i ”kærlighedens bibliotek”, og sikkert med meter af ”miraklernes natur”? Og er de voldsomme udbrud fra mystikere såvel som fra børn der aldrig blev voksne så uforståelige, når man netop tar i betragtning, at man med den slags synteser som blyhat aldrig vil lære at håndtere facetterede følelser på en nogenlunde konstruktiv facon, for ikke at tale om det at lære sig selv at kende?

mvh
Simon

Der, hvor du går helt galt i byen, Hansemand, er i din klippefaste tro på, at din form for for kristen teologi er den sande og eneste rigtige. Religionshistorikere har opgjort, at den kristne tro er splittet op i mere end 38.000 forskellige sekteriske retninger med hver sin teologiske tradition. Når dertil lægges de uenigheder og meningsforskelle, der findes i hver af disse traditioner, og at al teologi handler om rene fantasier om en guddommelig åndelig verden, så begynder man at ane omfanget af disse vildfarelser.

Dine bandbuller mod anderledes tænkende viser kun, at din "forståelse" af menneskelivet mangler præfikset "mis". Du fatter ganske enkelt ikke årsagerne til, at mennesker opfører sig som de gør, eller mere generelt hvad livet går ud på. Den forståelse har Richard Dawkins i høj grad, så det er nok grunden til, at du bekæmper hans velbegrundede meninger om teologi, og at du prøver at reducere ham til biolog. Men han har det teologiske overblik, som du helt mangler.

Det samme gælder din fascination af forklaringsmodeller, som forskningen for længst har forladt som misforståelser, f.eks. marxismen og Freuds teorier. De har vist sig at være fantasier, som falder til jorden, når de møder virkelighedens erfaringer, præcis som dine teologiske forestillinger.

Ethvert menneske vil gerne opfatte sig selv som speciel, og der er da også forskelle på os, men at der er forskelle på gamle hankattes striber ændrer ikke ved, at de fortsat er katte og ikke tigre, når de hvæser af andre katte og når de sidder og jamrer sig i elskovslængsel.

Det er derfor jeg kommer til at grine, når du og andre fører sig frem som guruer, der søger en menighed. Det er udpræget menneskeligt, men ikke særlig begavet. Når mennesker opfører sig, som de gør, så er det resultanten af deres erfaringer med livet og deres arvede tendenser. Der er kun en måde at ændre denne opførsel på, og det er at give dem nogle nye erfaringer, der giver mening i deres erfaringsverden.

Det kan man så gøre ved at prøve at hjernevaske dem med strømme af ord, og det synes at være den foretrukne metode, både i diktaturer og i lande med ytringsfrihed. Langt mindre effektivt er det at appellere til deres egen tankevirksomhed og opfordre dem til at undersøge årsagerne til deres reaktioner mere kritisk, i stedet for at annektere de meninger, de læser om eller hører. Hvad andre mener er ikke "sandheder" men er blot et udtryk for deres erfaringer, og det bør alene danne et grundlag for ens egen selvstændige tænkning.

Dette er, hvad Dawkins prøver at fremme med sin "slagtning" af teologernes argumenter, og det er også hans bedre forståelse af menneskelivet, der får ham til at more sig over troendes fantasier, lige som jeg morer mig over dine bandbuller mod enhver, der ikke vil acceptere dine forvrøvlede postulater og komplette mangel på saglig argumentation, som du deler med andre meningspaver her. Postulater har ingen værdi uden saglig begrundelse.

At tænke selv, er at forlade den faste klippe og svømme ud på det dybe vand, men man lærer ikke at svømme i virkelighedens hav, hvis man desperat klamrer sig til en klippe i frygt for det ukendte. Men har man modet til at prøve, vil man opdage, at det er naturligt for os at svømme. Det kan enhver nyfødt baby.

Af vand er vi kommet, ikke af jord. Det sidste er en kæmpe misforståelse prædiket af mennesker, der lider af (vand)skræk for den fysiske virkelighed, der kan udarte til sådanne ekstremer, at de benægter virkelighedens eksistens.

Man kan ikke overleve udelukkende på åndelig føde, men man kan sagtens overleve uden. Det er milliarder af livsformer et bevis på.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jeg interesserer mig for Paulus evangelium om Kristus Jesus (de paulinske breve ikke mindst) og de paulinske urmenigheder og den Kristus Tro (Jesus der erklæres være Kristus) og tilhørende spiritualitet, altså gejst og begejstring disse mennesker var grebet af som konsekvens af denne deres Kristus tro. Paulus har været den store vækkelse og turning point for mig som for Luther; Albert Schweitzer; Paul Tillich og Karl Barth. Indenfor filosofien har idag Badiou og Zizek mfl. ateister og marxister sat fokus på Paulus nøjagtig som jeg har gjort det, nemlig er det mange mange år siden jeg fornemmede sandheden i at den politiske revolutionære figur vor moderne tid mangler er en Paulus figur, med hans levende eschatologiske teopolitiske "Kristus -tro".

Jeg er seriøs og går seriøs til værks og studerer den fagvidenskabelige litteratur på området. Og rent faktisk troede jeg at alle mennesker, læs debattører, var lige så seriøse som jeg (og anne og vang) var, men jeg fik hurtigt et mindre chok, debattørerne er fuldstændig ligeglade med hvad der er op og ned i en sag,,, og de bedste eksempler er rubæk, esther, jan sero, thomas og michael før han blev tavs. Disse mennesker er fuldstændig ligeglade med fagvidenskabelige studier og hvad de siger om Paulus og Jesus og urkristendommen (kristendommens udspring og ide-grundlag) er ganske grotesk at være vidner til.

Rubæk, Esther, Jan Sero, Thomas og Michael må for min skyld tro og være tilhænger af hvad de lyster, men de er ikke kvalificerede til seriøst og redeligt at få styr på hvordan Jesus og den kristne tro skal forstås som en politisk revolutionær bevægelse der begejstrede dens tilhængere. Hvordan de første kristne blev grebet af den teopolitiske begivenhed Kristus, og den revolutionære Kristi Ånd, og nye menneske i Kristus indtog (inkarnation) i verden. Nøjagtig dette har intet at gøre "fantasier om en guddommelig åndelig verden", men er som Badiou og Zizek redegør for det, et ophør heraf qua inkarnationen. Også derfor en af de største religionskritiker er Paulus.

Selvfølgelig er jeg skuffet over at folk (læs debattørerne (de ovenfor nævnte)) ikke gider være seriøse og gider studere og undersøge en sag, et emne, det vi debatterer. Som jeg er skuffet over din ufattelige dårlige religionskritik Bjørn og kritik af og forståelse for hvad teologi er. Det værste ved dig og simon er at I skyder folk noget i skoene, som i så i næste omgang morer jer over at kritisere, dette er simpelthen for barnligt at blive ved og ved med år efter år.

Dawkins og teologisk overblik, den må du længere ud på landet med bjørn, ikke engang Dawkins selv mener at han er teologisk fagligt særligt vel kvalificeret. Men han er kvalificeret til at kritisere bibelfundamentalisternes naturalistiske overtro, og selvfølgelig er han det, det er vi vel alle et og andet sted og det er mange hundrede år siden at teologien forlod denne naive position om den i det hele taget nogensinde har været naturalistisk naiv, ihvertfald finder vi det ikke hos Paulus.

Du er et tåbeligt vrøvlehovede at høre på bjørn når du afviser Freud og psykoanalysen og Marx og marxismen's fortjenester for menneskeheden og den enkelte. Om noget Freud og Marx fortjener en plads i tænkningens historie eller i filosofiens historie, og nogle af de spørgsmål, diskurser (verden 3 diskurser) om mennesket og menneskelig politik og ethos, vil forblive lige aktuelle i al fremtid. Jeg er jo ikke dogmatisk Freudianer eller marxist, ikke det der ligner, også derfor jeg har så let ved at vurdere deres fortjeneste, værdi og aktualitet.

Jeg opfør mig ikke som guru, men jeg forsøger at inspirere folk og åbne folks øjne for Paulus og urkristendommen og den specifikke moderne kristne teologi (Berdyaev, Tillich, Barth, Bonhoeffer, Løgstrup, Zizek og Badiou mmfl.). Det du, arne, esther og michael og andre ikke bryder jer om, er at jeg har haft succes og det på et sober grundlag.

Dawkins magter ikke at slagte teologernes argumenter, han har ikke engang sat sig ind i Berdyaev, Tillich og Barth og i det hele taget moderne eksistentialistisk teologi der altid bygger sobert op fra Kant af. Dawkins har ikke seriøst forstået endsige sat sig ind i den kontinental europæiske filosofi og teologi siden Kant. Det har fx Badiou og Zizek, det er den tradition de modsat Dawkins er rundet af, også derfor de forholder sig kritisk til Dawkins som religionskritiker.

I dag med den nyeste viden, sætter bla neurovidenskab spørgsmålstegn ved hele idegrundlaget omkring det selviske gen, men ikke ved evolutionsteorien.

Jeg argumenterer altid sagligt, og måske også derfor at du og simon endnu aldrig er kommet med en tekstnær kritik af hvad jeg skriver, men at I først skyder mig en masse uhørt jeg aldrig har sagt/skrevet i skoene, som I så bagefter morer jer over at kritisere, dette er så infantil en leg at jeg er stået af overfor jer i den sammenhæng og som gør at I nu steger i jeres eget fedt (lol hvor er I blevet til grin fordi I for sent tog skeen i den anden hånd og blev seriøse, dermed har I diskvalificeret jer selv indtil videre, indtil I ændrer denne jeres latterlige kurs her på debatten overfor mig).

At tænke selv, er hvad jeg mere end alle andre står for, som den Kant'ianer jeg er ind i marv og ben, men at tænke selv, betyder ikke at være ligeglad med fagvidenskabelighed og den redelige diskurs der findes på de områder vi debatterer, som Jesus Kristus og kristendommens udspring, urkristendommen og Paulus.

At der findes analfabetiske livsformer, betyder ikke at vi mennesker kan forstås udenom vores sproglighed, åndelighed og selvbevidsthed, tænkning, udenom skoling og kulturel opdragelse af næste generation. Så mennesket kan ikke leve af brød alene, hvilket udviklingspsykologien og neurobiologien for længst har kunnet stadfæste, at et menneske uden kulturel sproglig (åndelig) indflydelse, skoling og opdragelse, simpelthen dør eller ender retarderet, alvorlig udviklingshæmmet.

Bedre held næste gang Bjørn, dit indlæg var bestemt ikke noget at råbe hurra for.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

Hansemand, du bekræfter til fulde, hvad jeg skrev i et andet indlæg, at du hører til en gruppe debattører, som ganske enkelt ikke vil forstå eller bare prøve på det. Din argumentation består udelukkende af postulater, der ikke underbygges af nogen alment kendte fakta.

Man behøver ikke at have studeret samtlige 5-6000 religioner for at konstatere, at religioner baserer sig på fantasier og ikke på realiteter, som kan konstateres af enhver, og at deres tilhørende teologier tilsvarende er fantasier og tankespind.

Du har fordybet dig i en enkelt af de sekteriske variationer af en enkelt af disse religioner, og har simpelthen ikke den tilstrækkelige baggrundsviden til at bedømme Dawkins teologiske overblik, for du har ikke selv noget overblik over religionernes forskelligheder.

Selvfølgelig fortjener både Marx og Freud og Kant en plads i historien, men den menneskelige viden er akkumuleret en hel del siden deres tid, og enhver der følger med i nutidig forskning og filosofi er klar over, at deres modeller er utilstrækkelige i dag, hvor vi har bedre forklaringer.

Ideen om det selviske gen har aldrig været anset som et biologisk faktum blandt fagfolk og heller ikke af Dawkins selv. Den er et stærkt forenklet billede af nogle komplekse processer, som havde til formål at gøre emnet mere forståeligt for lægfolk, og få fagfolk til at se med friske og uhildede øjne på neodarwinismen, og deri ligger dens værdi.

Det samme gælder hans meme-model, som bl.a. kan gøre os klogere på f.eks. religionernes udbredelse, og også på marxisme og kantianisme. Desværre bliver begge modeller tit overfortolket, og det er det, som neurovidenskaben hele tiden har advaret imod, så det er skam ingen nyhed.

Du argumenterer ikke sagligt, Hansemand, for du argumenterer overhovedet ikke. Du nøjes med at postulere dine synspunkter, som om det var anerkendte sandheder. At argumentere er at begrunde sine synspunkter med alment kendte fakta. Så bliver det muligt for andre at afgøre, om dine konklusioner baserer sig på præmisser, som er i overensstemmelse med virkeligheden, eller om de er baserede på din subjektive tro.

At du samtidig overdænger dine indlæg med medicinske og teologiske fagudtryk, tit anvendt forkert, gør ikke dine kommentarer hverken mere saglige eller mere forståelige. Selv Arne, som dog har en akademisk uddannelse med en hel del biologi, og som har interesseret sig for teologi, kan hverken finde hoved eller hale i dine udgydelser. Men jeg kan se, at din påståede videnskabelige viden blot er en fis i en hornlygte.

Der skal ikke meget fornuft til at indse, at en epileptisk jøde, der for 2000 år siden så syner ved højlys dag i middagsheden, ikke er nærmere til at forstå mennesket og dets religiøse forestillinger, end nutidens videnskabelige psykologi er det, selv om det lykkedes ham at skabe et meme, der har opnået international udbredelse, omend det undervejs har muteret til mere end 38.000 forskellige teologier.

Start forfra, Hansemand, med at tænke selv.

Mvh

Ole Bjørn :o)