annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15535776
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372279
Et andet syn 1980771
Jesu ord 1518378
Åndelig Føde 1465535
Galleri
Mad for sjov
Hvem er online?
1 registreret somo 335 gæster og 305 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 5 < 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13934 - 18/10/2012 14:52 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: ole bjørn]
Zenia
Uregistreret

Kære Ole Bjørn:

Jeg under dig helhjertet din begejstring over det, videnskaben formår ...

Men tænker så også på, at det må være SÅ vigtigt - for os alle - at videnskabsmændene har hjertet med i det, de opfinder, og som så med tiden vil udgøre alle andres livsbetingelser her på kloden. ...

Eller m.a.o. er det vigtigt, at forskerne vil det gode også for alle andre mennesker og ikke kun for dem selv og deres uden tvivl særlige evner. ...

Læser lige nu igen Johannes Møllehave, som jeg holder meget af, og i bogen fortæller han f. eks. om amerikanske videnskabsmænd, som i forsøg på at spare menneskeliv indenfor forsvaret bruger delfiner, som de udsætter for uhyggelige ting med det formål for øje, som de nu engang har. ...

Møllehave siger i sin bog, at helt tilbage i oldtiden blev delfinen kendt for sine kærlige tilkendegivelser overfor mennesker ... og i de amerikanske forsøg måtte man indoperere uhyggelige ting i delfinerne for at få dem til at dræbe og vise had. ...

Møllehave konkluderer her, at det ér, når mennesket vil lege Gud og tror, at det kan omgøre vor Skabers værk, at det går så gruelig galt. ...

Han siger endda, at det er da godt, det enkelte menneskes tid på jorden er begrænset. ... For tænk, hvor meget det kunne blive til af ødelæggelse, hvis det levede for evigt her?

Husker fra den tid, da mine børn var små, at de elskede Flipper og det, den formåede. ... Bliver helt ked af det ved at læse i bogen, at den begik selvmord p.g.a. menneskets uforstand. ...

Tænker lidt over, at et så ædelt og godt dyr som delfinen har levet i SÅ mange år - hvem der så end har skabt den så god? Og så kan mennesket i løbet af kort tid ødelægge det hele. ... Øv.

Kan godt se, at det blev et negativt indlæg det her, så til slut blot dette ønske:

Gid, menneskeracen ville benytte sig mere af hjertets iboende godhed og intelligens ... måske endda en given forudsætning for, at LYKKEN fik lidt mere grobund. ?

m.v.h.
Zenia
Top Svar Citer
#13935 - 18/10/2012 15:57 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: Anonym]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Kære Zenia.
Lykke er:
Et godt gammelt ordsprog siger: at enhver er sin egen lykkes smed.
Det vil vel sige at vi selv er i stand til at skabe vor egen lykke og det kan jo være lidt for egoistisk, men ok vi må prøve at skabe vor egen lykke, det må siges at lykkes for nogle mennesker, mens det for andre totalt mislykkes.

Jeg mener jeg tilhører den gruppe det er lykkedes for at finde lykken, nok også fordi jeg er i stand til at trænge det ulykkelige i baggrunden og det er nok der kæden falder af for mange af dem der ikke kan finde lykken, de ser kun det negative i livet sygdomme, fyring, kæreste sorg o.s.v.

Jeg mener også jeg har gjort et godt forsøg for at få mine nærmeste med i lykken, selvom jeg altid rent firmamæssigt har haft meget travlt med store projekter, har jeg altid holdt ferie med mine børn og viv.

Ja selv nogle af mine medarbejdere har jeg hjulpet gennem deres problemer, så de forhåbentlig har fået et bedre liv.
Nogle gode medarbejdere der ikke kunne holde sig fra flasken, fik jeg mere eller mindre vænnet fra flasken idet jeg ikke fyrede dem, men gav dem indtil flere chancer for at komme tilbage, så de blev uafhængige af drikkeriet i arbejdstiden, da de indså at jeg gav dem gode chancer for et fast arbejde, de var vant til at blive fyret som nogle af de første i andre firmaer.

Nu har jeg rejst i 41 forskellige lande, ikke storstæder som sådan, men mest blandt de lokale befolkninger i bl.a. Thailand, Malaysia og Østmalaysia (Borneo), Indien o.m.a.s.
boet i USA, træning som radarteknikker med juleferie i Mexico, siddet på en af de lokale barer mens the Truck Driver from Tennesse Elwis P. stod og skrålede på scenen, bare 3 meter væk, boet på USA base i Tyrol som radarteknikker og på Færøerne hvor jeg arbejdede i 3 måneder med skibsradar.
Sejlet med et utal af skibe servicerede deres radar og navigationsapparater, med mange sjove oplevelser.
Så jeg har da levet livet "for fuld skrue", hvilket jeg synes er en stor lykke og som jeg tit tænker tilbage på.

Jeg synes jeg er en meget privilegeret person, der har fået lov til at opleve så meget, det er ikke alle forundt.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#13936 - 18/10/2012 16:04 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: Anonym]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære Zenia.

Jeg har haft nogle skarpe diskussioner med Møllehave, og uanset hans mange talenter vil jeg nok fraråde at tage ham som sandhedsvidne, også hvad angår delfinerne. Som jeg har skrevet i et andet indlæg, så opnår man langt de bedste resultater i dyredressur med belønninger, og det har også været det foretrukne middel i amerikanernes forsøg på at træne delfiner til militære formål.

Men militæret er skam ikke delfinernes værste menneskelige kontakt. Det er tunfiskerne, for de fanger ofte tunene ved hjælp af undervandsbomber. Men under tunflokkene ligger delfinerne (for de er jo rovdyr) og hvis de er så heldige at overleve bomberne med begrænsede fysiske skader, så venter der dem et rædsomt fortsat liv. Deres sarte og livsvigtige hørelse er sprængt i stykker, så de dør efter en periode af forfærdelige lidelser. Dyreværnsorganisationer anbefaler derfor, at vi kun køber tunfisk, der garanteres at være fanget med mere "humane" metoder.

Der er mange ubekræftede historier om, at delfiner har reddet druknende, men det er i hvert fald en kendsgerning at de elsker at lege, og når de svømmer med handikappede børn, så synes de at have en instinktiv forståelse for svaghederne, og det er derfor en populær og udbytterig terapi.

Jeg holder meget af delfiner, og jeg har ligget på fordækket af en sejlbåd midt i en flok af dem, og klappet dem, når de sprang på bovbølgen, men selv om de ser ud til at grine, og siges at være lige så intelligente som mennesker, så er de stadig rovdyr med mindre pæne sider ligesom mennesker.

De lammer selv fisk med kraftige lyde, og når de er mætte, morer de sig gerne med at lege med levende bytte som katte leger med mus. Det er også almindeligt forekommende, at en flok hanner "kidnapper" en hun og fastholder hende, mens de på skift voldtager hende. Jo, de er skam meget menneskelige.

Jeg beklager, hvis jeg har ødelagt dine illusioner om både delfinerne og Møllehave, som for ikke så længe siden blev smidt i detentionen for vold mod politiet i en brandert. Ingen af dem handlede i ondskab, for det er et menneskeskabt begreb. De fulgte blot hæmningløst deres naturlige instinkter.

Men det forhindrer mig ikke i at nyde skønheden i delfinernes spring, more mig over deres legesyge, eller nyde Møllehaves opfindsomme tekster. Jeg lider ikke af forargelse, selv om jeg kortvarigt kan blive oprørt over enkelte af de ting, som jeg oplever. Men så søger jeg at forstå den bagvedliggende årsag, og når den går op for mig, finder jeg igen tilbage til glæden over livets mangfoldighed.

Forståelse er vejen til både accept og til livsglæde.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Videnskabelige opdagelser er aldrig farlige. Det er kun de mennesker, der bruger dem til at skade andre.


Top Svar Citer
#13938 - 19/10/2012 10:09 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: treram]
Anonym
Uregistreret

Tak til både Treram og Ole Bjørn - fordi I deler med os andre. smiler

m.v.h. - og alt det bedste
Zenia
Top Svar Citer
#13943 - 19/10/2012 15:03 Re: Hvad der gør mig lykkelig. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

En tredie form for rejse, der gør mig lykkelig, er rejser i litteraturens og kunstens verdener. Kunst er jo en form for personlig udtryksform, et symbolsprog som umiddelbart kan give os en følelse af forståelse, men som man først opnår en dybere forståelse af, når man har set en hel del værker af samme art.

Men hvis det lykkes at trænge om bag symbolikken, så venter der en række euforiske oplevelser, hvor man pludselig kan se på verden gennem "nye øjne", som om man får en anden personlighed. Mange mennesker har aldrig lært at opfatte kunst på denne måde, og andre igen har kun haft enkelte oplevelser af denne art, som de så måske klynger sig til og opfatter som en "hellig åbenbaring". Det hænder ofte for de utrænede, når de følelsesmæssigt er ude af balance, og derfor mere åbne og modtagelige.

Når man gennem øvelse har udviklet denne evne til at opleve kunst, så bliver livet en stribe af disse euforiske oplevelser. Jeg har haft gode læremestre i dette som ung, og siden har jeg haft utallige af disse følelsesmæssige "åbenbaringer", som har meget tilfælles med den rustilstand, som vi kalder forelskelse.

Litteratur og digte kan give sådanne oplevelser, især hvis de besidder den udefinerbare egenskab, vi kalder kvalitet. Jeg har ikke tal på de mange oplevelser "Den Lille Prins" af Antoine de Saint-Exupery har givet mig, for jeg får nye, hver gang jeg læser den. Hemingways fantastiske Short Stories forvandlede mig fra hurtiglæser til medlevende offer. Ayn Rands "Kun den Stærke er Fri", ændrede for altid min forståelse for arkitektur, Shakespeare og Ibsen gav mig en uvurderlig indsigt i den menneskelige natur. Listen er tusinder af bøger lang, og jeg har set på verden med lige så mange øjne.

Ligeså med malerier og skulpturer. At opleve Chagals eventyrverden eller "sjælemaleren" Kokoschkas afslørende portrætter eller Jorns eksplosive livsglæde fylder mig med glæde og beundring, men førsteprisen tager Picassos "Guernica". Selv i en reproduktion føler man menneskenes forfærdelse, forvirring og chok og hører hestene vrinske i rædsel under det grusomme natlige bombemord på 5.000 mennesker. Picasso svor, at han ville male et billede, der for altid ville få verden til at huske Guernica, og han gjorde det.

De perfekte græske marmorstatuer har fået en større skønhed af årtusindernes nedbrydning af bemalingen, og har inspireret billedhuggere lige siden, og hvem kan være uberørt af smerten og moderkærligheden i Michelangelos "Pieta". Men også Giacomettis "tændstikmennesker", Niki De Saint Phalles festlige og farverige figurer og Jean Tinguelys fantastiske maskiner får mig til at se verden på nye måder.

Den klassiske ballets yndefulde bevægelser, og den moderne ballets kraftfulde udforskning og dansens udtryksmuligheder giver mig følelsen af nyt liv i min gamle krop, og den boblende bevægelsesglæde i alverdens dansetraditioner, får mig til at føle den samme livsglæde.

Kan man forstå, at Arne (med sin enlige ikon åbenbaring) kan få mig til at smile, når han mener, at jeg som ateist mangler en dimension i mit liv? ler Mit liv er fyldt med åbenbaringer, fordi jeg har lært at åbne mig for kunsten. Det kan de fleste lære, for vi er født med denne evne, og vi ser den udvikle sig hos børn år efter år, til vi får dresseret og ensrettet dem og dræbt deres fantasi og kreativitet.

Der venter en verden af oplevelser på dig, hvis du genlærer at være åben og fordomsfri overfor andres syn på verden. Hver kunstner kan vise dig et nyt syn på livet, og vække stærke følelser i dig, som gør din tilværelse rigere.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Arnes tilbedte ikon er meget smuk, og man fornemmer klart malerens tro på frelseren Jesus. Men min verden er uendelig meget større end en græsk ikonmalers.


Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 5 < 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Er dette videnskab...
af Anonym
28/03/2024 17:32
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk