annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Vinter Nytårs Løbehilsner fra Nordjylland
Hvem er online?
0 registrerede 380 gæster og 308 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 6 < 1 2 3 4 5 6 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13907 - 15/10/2012 16:42 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Arne Thomsen]
Zenia
Uregistreret

På godt fynsk, som er mit barndoms-sprog:

Den var da SÅ SØ.... SÅ SØ....

Tak
Zenia
Top Svar Citer
#13908 - 15/10/2012 18:22 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Anonym]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Zenia

"Kan se, at vi igen går forkert af hinanden. ... Du taler som vanligt ud fra, at tingene skal bevises, og jeg "går på vandet" og får beviserne, når jeg tør det".

- Nej, og jeg gentager da gerne at jeg taler om fornuftige forklaringer for de meninger vi konfronterer hinanden med på bl.a. debatten her - beviser er noget man fører i matematik, jura og logik. Så der er stor forskel på at føre beviser og at påvise meningers betydning, fordi de kan være af værdi og nødvendighed for eksempelvis et fællesskab, ikke sandt? ;)

Når du fx. skr.:

"..det var temmelig egoistisk, når et menneske i en snak kun brugte lyttelapperne til at finde lige det sted i samtalen, som gav mulighed for at komme ind med egen mening, og at man slet ikke kunne se, at man derved afskar sig selv fra muligheden for at lære lidt om forskel i tilgange og evt. blive lidt klogere på livet"..

..og jeg i indlægget påpeger, at du da selv praktiserer ovenstående, ved fx. at indføre idéer om følelser (kærligheden) i diskussioner om livsforståelse, så er det jo fordi at ingen blir klogere på livet blot fordi de føler stærkt - og af den simple grund, at det er tænkning der fører til forståelse af de værdier vi sætter på også livet.

"En viis mand sagde engang, at alt hvad vi mennesker siger og gør er udtryk for to ting, enten: forsøg på at få lov til at MODTAGE kærlighed og omsorg".

- Når vi fx. taler om den pligtetik og de værdisyn religioner tilbyder mennesker i også dette årtusinde, og som jo er helt identisk med tilbudet religionerne stillede mennesker for tusinder af år tilbage, og vi i denne forbindelse påpeger, at netop forståelsen af livet jo har ændret sig markant i kraft af en langt bedre forståelse af naturen i og udenfor mennesket, og at netop denne bedre forståelse, i stor grad har haft betydning for de forventninger vi som mennesker stiller til hinanden og livet...forstår du så hvad jeg mener når jeg skriver, at det jo ikke er kærligheden der har medført disse forståelige forandringer til et bedre grundlag for sameksistens?

Så når nogen af os, i dette tilfælde mig, undres over troendes idéer om at verden ville blive så meget bedre, hvis mennesker dog bare ville elske hinanden hele tiden, ja så er meningen så ganske afgjort ikke at du skal "bevise" du kan elske, men derimod indså værdien af en god og fornuftig forklaring på, hvorfor du dog forestiller dig verden forandres til det bedre og alene p.a. menneskelige følelser?

Vi har alle følelser, dyr og mennesker osv., men har så vældig meget andet i hovedet end vores eget følelsesliv. Og mon ikke verden med stor sandsynlighed ville blive et utåleligt sted at opholde sig, hvis vi ikke længere forstod at tilsidesætte vore følelser, ja hva' tror egentlig du?

"Eksempel fra min hverdag, og den er - bare rolig - uden tro og viden, men ganske ofte oplevet: En nabo møder en anden nabo, og jeg lytter bare. Nabo nr. 1 er dybt bekymret over helbredstilstanden hos hans kone, og han når lige at sige sætningen: "Jeg er bange for, at det er noget alvorligt - holder en lille pause, hvorpå nabo nr. 2 tager over og fortæller om alle de gange, han har været bekymret for sig og sine. Nabo nr. 1 når aldrig til at få givet sine bekymringer de ord, som ville have lettet for ham selv.

Det er sådan, mit eksempel på frustration og irritation kan opleves og måske oplevet af de fleste af os"

- Men situationen mellem to mennesker der mødes i gangen, og som hver især har brug for at lette deres tanker, kræver jo altid at mindst én lader den anden få ordet, ik'?

"..og så har du i øvrigt ret i, at jeg ikke er så god til at lytte til argumenter, som søger at "få mig tilbage på fast grund", når MIN LYKKE er på det dybe vand. :)".

- Sir' du dét...;))
Men hele idéen med debatter er jo at vi tør udfordre os selv, men du store kineser!...hvor i troende ka' tale om kærligheden - jeg får sgu' tit indtrykket af en synaps i skrivende stund...;)

-- klip --

Forøvrigt ka' det jo ikke undgå at berøre os, når Treram skr. som han gør, om sin oplevelse i mødet med læger der skaber stor mistillid til ordinerede præparater. Det er jo en fortvivlende udvikling, og ikke mindst i slige stunder vi må kræve at blive mødt med en fornuftig behandling. Så Trerams historie forstyrrer netop en nødvendig tillid til det lægefaglige, ligesom gode forklaringer på hvorfor det er kommet så vidt, altså heller ikke skal findes i vore ofte ambivalente følelsesliv i slige situationer. Så med netop stor fornuft, må vi skabe lidt styr på os selv og hinanden. Det er såmænd bare det, Zenia...

mvh - godt at se fin efterårshumor på debatten! ;)
Simon
Top Svar Citer
#13909 - 15/10/2012 22:22 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Anonym]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære Zenia.

Tak for dit udmærkede indlæg. Det ser ud til, at du er den eneste, der har forstået spørgsmålet, og som holder sig til emnet. Alle andre fortsætter i den samme skure, som vi kender dem på til bevidstløshed.

Det irriterer også mig, at de fleste mennesker er så selvoptagede, at de ikke fatter eller ønsker at fatte, hvorfor andre har en anden opfattelse. Forudsætningen for at forstå hinanden er jo netop, at man lytter til hinandens synspunkter, og tænker over årsagerne til, at de har en anden mening.

Jeg giver dig fuldstændig ret i, at det er et behov for at overbevise omverdenen om, at man har ret, for selv at føle sig mere sikker på sin opfattelse, som er årsagen til, at de fleste mennesker ikke evner at lytte.

Min tanke med denne tråd var bl.a., at vi i stedet for at angribe andre kunne fortælle, hvorfor visse måder at føre sig frem på virker irriterende. Det kunne give anledning til en øget selverkendelse. Men selverkendelse er netop hvad de mange meningspaver ikke ejer, og det irriterer mig konstant, for det ødelægger muligheden for en konstruktiv og positiv debat.

Det handler ikke om at være enige, men om at forstå hinanden. Jeg deler ikke din tro, som du ved, men du har aldrig irriteret mig, for jeg forstår dine synspunkter og respekterer dem, netop fordi du selv forstår at lytte, frem for at prædike at andre skal ændre deres tro.

Irritationsmomenter kan heller ikke forstyrre min lykke, men det er der andre ting, som kan, og det vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#13911 - 16/10/2012 09:34 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
Zenia
Uregistreret

Godmor´n Ole,

Blot dette: "Dit indlæg her blev jeg rigtig glad for". ... Vi er jo flokdyr os mennesker, og indrømmes må det jo, at det luner, når man møder meningsfæller. ...

Tænker lidt over det "forunderlige" i, at jeg også i SÅ høj grad kan have udbytte af at læse det, du - og andre skriver her, også på tværs af tilsyneladende uenigheder? ...



k.h.
Zenia
Top Svar Citer
#13924 - 17/10/2012 11:54 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

En ting, som virkelig kan gøre mig ked af det, er, når jeg oplever overgreb mod børn, og det gør jeg tit. Jeg hentyder ikke til grove seksuelle overgreb eller fysisk mishandling, men på de små daglige overgreb, som gør børn ulykkelige, og som voksne eller andre børn foretager, fordi de ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger.

Hvorfor skælde børn ud for at have opført sig naturligt? Hvorfor er forældre ofte blinde for deres børns behov for kontakt og opmærksomhed? Hvorfor kan børn få den følelse, at deres forældre ikke elsker dem? Hvorfor må en pige som Fie Laursen gå på nettet, før omverdenen forstår, at hun er blevet mobbet til grænsen af selvmord i årevis? Og hvorfor giver loven forældre ret til at straffe børn hårdere, end vi må straffe ulydige dyr?

Børn er jo ufærdige mennesker. Barndommen er både en fysisk og mental udviklingsproces mod et fuldt udvokset menneske, så derfor fødes børn med et behov for at lære om verden og med en række instinktive følelser som vejvisere i læreprocessen. Ikke alle disse instinkter passer til et moderne samfund, så derfor må vi styre en vis tilpasning. Men vore erfaringer med dyr viser, at læreprocessen går hurtigst med belønninger for god opførsel, og at straf for dårlig opførsel kan føre til uheldige reaktioner. Så hvorfor straffer vi overhovedet vore børn?

Svaret er deprimerende. Vi straffer dem, fordi vi selv blev straffet, og hvad der var godt nok for os selv, er også godt nok til vore børn. Ellers måtte vi jo indrømme, at vi var gjort til dårlige mennesker af vores egen opdragelse, og skyde skylden på vore kærlige forældre. Dette er den virkelige arvesynd. Mange bruger derfor deres barndoms traumer som en undskyldning for deres dårlige opførsel, og som en form for berettigelse til at fortsætte den dårlige opførsel. Men det er ingen undskyldning, det er kun en forklaring, og den fritager ingen for deres eget ansvar.

Hvor tit har vi ikke hørt argumenter af typen: Jeg er et frit menneske, og folk må tage mig, som jeg er, ellers kan de rende mig et vist sted. Men hvorfor skal vi tage dem, som de er? Hvorfor skal vi tage os selv, som vi er? Er det hensigtsmæssigt at "ligge i krig" med sine omgivelser? Eller var det bedre, hvis vi forsøgte at ændre vores egen opførsel til noget bedre, før vi blandede os i andres?

Den sidste holdning kom jeg til, efter at have oplevet reaktionerne på et af mine projekter, som havde en halv million daglige læsere igennem halvandet år. Jeg har siden arbejdet på at forbedre mig selv, og kun blandet mig i andres forsøg på at begrænse menneskers ret til at gøre det samme.

Det er ikke let at ændre sin indoktrinerede opførsel. Det er en langsommelig proces, der starter med erkendelsen af egne fejl, så det er noget enhver selv må finde ud af med sig selv. Det handler om at finde tilbage til sine naturlige instinkter, både de egoistiske og de altruistiske, der handler om at hjælpe andre, og så veje dem op mod hinanden. Men vi er hele tiden udsat for en påtrykning af meningspaver, der vil bestemme over vore værdinormer, så det gør det ekstra svært.

Når jeg oplever, hvordan forældre skælder deres børn ud, og bruger fysisk magt imod dem, så gør det mig deprimeret, og jeg får en voldsom lyst til at råbe til dem: Så vågn dog op for helvede, og prøv at forstå, hvad I har gang i!! Men jeg gør det ikke, for ifølge loven ejer de deres børn, og der er vide grænser for, hvordan de må behandle dem. Det eneste, jeg kan gøre, er at medvirke til øget oplysning om forskningens kendsgerninger, så flere mennesker forsøger at tænke selv, om det nu også kan være "sandheden", som meningspaverne prøver at overbevise os om.

At få folk til at tænke selv, og være kritiske overfor missionærer og meningspaver, det er for mig det første lille skridt på vej mod en bedre verden.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 6 < 1 2 3 4 5 6 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
Nyheder fra Religion.dk