annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
Nødstrømsanlæg
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 331 gæster og 283 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13887 - 12/10/2012 15:05 Hvad der forstyrrer min lykke.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Som mennesker har vi jo en opfattelse af tilværelsen, og en mening om hvordan vi skal forholde os til andre. Når nogle ser anderledes på det, er vi naturligvis uenige, men vi kan da tolerere deres synspunkter, så længe de ikke angriber os for vores.

For mit vedkommende går grænsen for tolerance ikke blot ved angreb på min egen opfattelse, men ved alle angreb på andres ret til at tænke selv. Det irriterer mig voldsomt, når mennesker håner andre for deres opfattelse og søger at lægge psykisk pres på dem for at de skal ændre deres tro, og jeg reagerer på det ved at angribe dem med deres egne våben.

Jeg er udmærket klar over, at en stor del af disse "meningspaver" blot er ulykkelige mennesker, der søger bekræftelse for deres egen tro hos andre, men deres usikkerhed giver dem ingen ret til at søge at trække andre over i den samme tilstand. De savner respekt for andres integritet.

Jeg deler gerne min opfattelse med andre, men om de vil acceptere den, skal helt være deres eget valg. Jeg ønsker at mennesker skal tænke selv, og træffe deres afgørelser på grundlag af egne tanker, ikke hvad andre har tænkt for dem. Hvis min opfattelse kan inspirere dem til det, så er det fint med mig, også hvis de kommer til et andet resultat. Deres samlede erfaringsgrundlag er jo anderledes end mit, og ingen har "patent" på sandheden. Det er den frihed, jeg ønsker for mig selv, og derfor skal den selvfølgelig også være andres ret.

Der er andet end meningspaver, der kan forstyrre min lykke, f.eks. fysiske og psykiske overgreb mod især børn, og det vil jeg vende tilbage til. Men lige nu vil jeg gerne høre: Hvad forstyrrer din lykke og irriterer dig?

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#13889 - 12/10/2012 17:19 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Tja...nuvel; det forstyrrer mit liv at se hvordan politiske diskussioner i medierne er blevet til underholdning, hvordan det har forpestet muligheden for at komme rundt om problemer. Jeg skammer mig over pressen, der fremfor at beskrive det observerede så objektivt som overhovedet muligt, i stedet fordrejer informationer i så subjektiv en retning at det ender med at ødelægge ædlere formål

Dertil er det bekymrende at se hvordan økonomisk vækst er steget vore politikere til hovedet overalt i verden, dette i en grad så overblik og visioner er blevet væk fra den off. debat. I dette lys bekymrer det mig ikke mindre at se hvordan samfundets svageste behandles, en reduktion til mennesker uden værdi, fra individ til divid.
Det er sigende at se politikere sole sig i meninger om syge og svage mennesker, der omvendt sjældent kan sole sig i politisk praksis. Fra at måle samfundets værdi ved selve måden hvorpå de svageste behandles, er det nu blevet politisk acceptabelt at usynliggøre dem så raffineret som overhovedet muligt, gøre deres liv til retoriske fraser i et politisk puslespil om personlig opmærksomhed. Dette burde bekymre os alle. Det irriterer mig gevaldigt at journalister sjældent har nosser til at gå ordentligt i kødet på flere af de selvglade politikere der bringer i forvejen svage og syge mennesker længere ud på afgrunden, at den slags politikere der jo selv er på overførselsindkomst men ingen positiv forskel gør, ikke betragtes som en økonomisk belastning; men det sker vel ikke p.a. (u)lykkelig uvidenhed...? ;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#13891 - 13/10/2012 03:53 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Simon]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Der er desværre flere ting i sygehusvæsenet der forstyrrer min lykke,efter at have set udsendelsen om pigen der ikke ville dø, kom jeg i tanke om mange af mine negative oplevelser med læger, som jeg heldigvis er i stand til at skyde i baggrunden.
For mange år siden fik jeg tarmslyng og kom på Glostrup Amt sygehus, jeg fik lagt sug ned i mavesækken og i 2 døgn fik jeg ingen væske overhovedet, normalt får man væske intravenøst i sådanne tilfælde, så kom en læge og fortalte jeg skulle til Herlev i dialyse, fordi mine nyrer ikke virkede, jeg fik en meget mærkelig fornemmelse, hvad fanden var der sket her, nå lidt senere efter nogle blodprøver kom lægen tilbage og sagde at jeg alligevel ikke skulle i dialyse, nyrerne var begyndt at virke igen, jeg slog mig til tåls med nyrerne var helt i orden, hvilket det senere viste sig de ikke var og har kæmpet med dette lige siden.
For 3 dage siden var jeg i lægehuset fordi jeg havde det lidt mærkeligt, jeg mente det var grundet nogle nye piller jeg havde fået, men fik at vide at dem skulle jeg tage, jeg havde fået ordineret nogle blodfortyndende piller af min hjertelæge på Ängelholm hospital, dem måtte jeg endelig ikke tage sagde lægen her i lægehuset, dem kunne jeg ikke tåle.

Igår troede jeg at jeg havde haft en blodprop og tog til Ängelholm sygehus, havde min medicinliste med, jeg havde så ikke haft nogen blodprop, men måske arbejdet for meget så jeg fik bryst/arm smerter, lægen sagde så at de piller jeg havde spurgt om i lægehuset, måtte jeg endelig ikke tage, dem kunne mine nyrer ikke tåle, jeg fortalte så af jeg havde fået at vide at jeg ikke måtte tage den blodfortyndende pille, nej den skulle jeg skam tage den var ikke farlig.
Det er ikke første gang jeg har fået forkert medicin, det sker faktisk jævnligt, jeg checker altid ny medicin på nettet og har fanget flere jeg blev ordineret, men ikke måtte tage.

Jeg tænker her på andre mennesker der måske ikke har internettet til hjælp eller bare tager det de får ordineret uden at checke den vedlagte seddel med div. vigtige oplysninger om medicinen, der er desværre sikkert mange der bliver fejlmedicineret med måske døden til følge.


_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#13896 - 13/10/2012 10:56 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: treram]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Mens jeg går i tænkeboks og indtil jeg får tid til at skrive og begrunde ... det der måske kan opfattes som et paradoks?

... fordi jeg også her vil citere det selv samme digt af Benny Andersen


Citat:

Af og til kan man fyldes af glæde
på en måde der er helt utidssvarende.
Hvis man røver omfanget af den
ville det virke stødende
som om man var glædesblotter
man risikerede at blive pålignet
en særlig forlystelsesskat
eller i bedste fald slippe med en advarsel
Lad det ikke ske igen
og aldrig i andres påsyn.

Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten
en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed
den står der og er blomst på en genial måde
som om det var det naturligste i verden
hvad det naturligvis også er
men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre.
Se engang hvor den blomst den er
den blomsteste blomst i miles omkreds
blomst helt ud i bladspidserne
ikke ét overflødigt blad
det er virkelig professionelt arbejde
alt i den
rod
stængel
kronblade
støvdrager
udfylder indefra dens blomsthed
til dens yderste grænse

MEN

og her kommer vi til det geniale
den overskrider endog denne grænse
i kraft af sin vellugt
i kraft af sin skønhed
som når mange meter væk
se selv
lugt selv
glæd jer selv.

Folk ville stirre rystet på en
eller med pegefingeren foretage
en drejende bevægelse ud for tindingen.
Eller når det går op for én hvilket mirakel
det egentlig er at man er samtidig med sin elskede
menneskeheden har jo millioner år på bagen
sammenlagt er det store tal vi taler om
og naturligvis har mange af dem mødt hinanden
en eller flere gange
men prøv så at regne ud hvor mange mennesker
der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden.
Hvis de alligevel fik chancen
mødtes i samme århundrede
på samme sted
ville mange af dem ikke have
noget at sige til hinanden
ville sidde forlegne
trille tommelfingre
og skotte ud ad vinduet
hvordan mon vejret blir i morgen
og ønske sig langt væk
hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.

Men ud af denne ufattelige mængde mennesker
som dels aldrig mødte hinanden
dels ikke ville have fået noget ud af det
var min kone og jeg så usandsynligt heldige
at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted
og tilmed straks havde så meget at sige hinanden
at vi sagtens kunne bruge et par liv til
men det er nok at tage munden for fuld.

Hvis ikke det er et mirakel
men prøv at forklare sådan noget til andre
de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål
vedrørende ens drikkevaner
så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.


Lørdagstanker fra RoseMarie
Top Svar Citer
#13900 - 14/10/2012 16:19 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: treram]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Treram..

Ja man kan jo ikke sige historien er ukendt, historien om mistilliden til sygehusvæsnet, som består af mange små historier, der hver især viser noget om DE engang ophøjet mål: helse for enhver pris.
Jeg synes i den forbindelse du skulle læse Tage Voss lille roman om livet som læge på Christians Ø, med alle de refleksioner dette indebar for eftertiden, bare som ræsonnementer der spilles op ad væggen i disse tider, hvor de førhen ophøjede mål for sygehuse nu synes erstattet af økonomiske kalkuler der kun går én vej, og hvor sygehuse synes beboet af et flimmer af lægefaglige formål der aldrig har set et fællesmøde.

Særdeles mange mennesker vil nikke genkendende til oplevelsen af medicin der ordineres af den ene men forkastes af den anden læge, ja af flagrende prognoser og noget der minder om en ligegyldighed der bare mangler, at læger nu spørger pat. hvad man dog skal foretage sig i den givne situation.
Det er jo som du under hvert et ord lægger betydningen, meget helsen der afgørende forstyrrer grundlaget for den sindsro, der igen er forudsætning for stunders lykkefølelse. Divergerende diagnoser skaber meget af uroen syge mennesker slås med, og her kommer den lægefaglige autoritet ind i billedet. Den skal muliggøre at man som pat. kan lægge hovedet på puden og overlade regeneration til kroppen selv. Og dette blir kun muligt, når lægen der har fundet årsagen til problemet og gjort dette klart i samråd med pat., sidenhen foreskriver den korrekte medicin, hvorefter man jo klarer selv store smerter med en underliggende tillid til at det går over med tiden, at det bare drejer sig om nødvendig tid. Ødelægges den lægefaglige autoritet p.a. umulig tillid mellem pat. og læge, ja da ødelægges ganske meget af vejen imod bedre helse. Hvad der er sket er vel i stor grad, at læger nu sjældent får muligheden for at opbygge tillidsvækkende historier til pat., hvilket skulle skabe grundlaget for autoriteten. I sidste ende er pat. efterhånden overladt til sig selv, og det er skidt.

Måske dette er det mest dramatiske skred indenfor det lægefaglige: at læger i stedet for at konkurrere imod sygdommene, med hinanden og i kraft af stigende personlige erfaringer og viden, nu flytter fokus til indbyrdes konkurrerer om ”selvværdsprognoser” og gerne i tv-programmer der skal gøre én kendt – men for hvad?

Hvor jeg vil hen med dette? – at uro og mistillid, som i den grad er faktorer der sætter stresshormon i vejret, og derfor ingen god ven er med helsen, er en grundlæggende forventning vi i dag har til læger, og fordi det lægefaglige ikke længere betragtes som en enhed men som indbyrdes økonomisk konkurrerende instanser. Det ses på sygehuse. Pat. er overladt til sig selv i dagens Danmark, Sverige, ja måske i det meste af verden. Det indbyrdes forhold mangler – kendskabet til hverandres liv, alle de små faktorer der for læger engang medvirkede til at tegne det nødvendige helhedsbillede, er nu stort set væk. Det er fx. tit en upersonlig oplevelse at være indlagt, ja at besøge ambulatorier – sygehuse samles fx. til store kolosser der skaber det upersonlige miljø, mens selve sygdommene opleves som en vældig personlige livsledsager - en diskrepans. Så det er et af de store dilemmaer vi møder i hverdagen, når vi vil ha’ lægefaglige råd: det upersonlige, ukendskabet. Du selv søger fx. lægefaglig viden på Internet, bare som et eksempel på udviklingen der præger os alle.
Det er selvfølgelig et omfattende tema: sygdom og helse, og derfor også et anliggende med mange forventninger. Men jeg tror altså, at vi som mennesker der i situationer trues af voldsomme ødelæggelser af livet vort, hellere vil ha’ vore kriser behandlet som et personligt anliggende, hvor fx. netop lægen der starter helbredelsen, også er den der følger os og afslutter sygdommen sammen med os?
Dette er det desværre nu kun få forundt – mennesker med adskillige millioner på bankkontoen, ell. politikere, som ka’ betale læger på private sygehuse til at følge sygeforløbet fra den ene ende til den anden. Også denne udvikling er en politisk beslutning, hvor konsekvenserne omsider er ved at gå op for os alle.

Jeg håber du har gode dage Treram, gode tider med din elskede – skid forøvrigt fortsat højt og flot på andres misundelse. Jeg nød bare at drille dig lidt med sneen der står for døren, ved du - den er jo også en belastning for rigtig mange mennesker, men for mig en aforisme, for jeg ska’ ikke længere skovle sne. Godt vi ka’ drille hinanden, og så til slut: pøj-pøj med det medicinske, jeg håber du finder en lægefaglig kapacitet på området du ka’ stole på.

mvh
Simon

P.s.: den lille bog jeg henviste til i toppen her: Tage Voss ”Status på Skæret” – i den forbindelse desuden ”- sagde doktoren”.


Redigeret af Simon (14/10/2012 16:29)
Top Svar Citer
#13901 - 14/10/2012 17:59 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
Zenia
Uregistreret

Så meget sagt, at det forstyrrede min lykke, men irriterende var det, når jeg oplevede, at voksne mennesker var SÅ dårlige til at lytte til hinanden. ...

Syntes endda, at det var temmelig egoistisk, når et menneske i en snak kun brugte lyttelapperne til at finde lige det sted i samtalen, som gav mulighed for at komme ind med egen mening, og at man slet ikke kunne se, at man derved afskar sig selv fra muligheden for at lære lidt om forskel i tilgange og evt. blive lidt klogere på livet. smiler

Men SÅ faldt 10-øren pludselig, da det gik op for mig, at det handlede om mangel på selvrespekt i en sådan adfærd, og at man måske ubevidst havde en fornemmelse af, at det kunne man slippe af med, hvis man nu lige kunne lykkes i at overbevise sin omverden om, hvor klog man var, for så kunne det måske endda ende med, at man kunne overbevise sig selv om, at man da var helt o.k., som man nu engang var. smiler

En viis mand sagde engang, at alt hvad vi mennesker siger og gør er udtryk for to ting, enten:

1. forsøg på at få lov til at MODTAGE kærlighed og omsorg.

eller

2. forsøg på at få lov til at GIVE kærlighed og omsorg.

Eller om Beatles sang det så rigtigt: All you need is LOVE

M.V.H.
Zenia

Top Svar Citer
#13902 - 14/10/2012 21:52 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Anonym]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Jamen Zenia, du buldrer jo netop rundt i tankecirkler der fortæller en gammel historie om den betydning mennesker tilbage i en fjern fortid tilførte sig selv, men kun ved at tolke verden omkring dem ind i trosanskuelse hvorved deres eksistens skulle give mening!

Havde du selv lyttet lidt mere, da ville du jo selv ha’ forstået hvad det faktisk er flere kritiserer og i grunden taler om: mennesket der er noget i kraft af sig selv og hinanden i fællesskaber, mens alene tro ikke skaber livsformer og livsværdi. Der skal noget mere til. Og hvor tit mistolker netop du ikke hvad du læser, og fører det læste ud i noget det ikke handler om; så forholder du dig til det du læser, lytter og forstår du hvad der skrives og siges? Er det ikke snarere sådan, at når tingene blir trukket skarpt op og det du her taler om skal praktiseres, fx. med forklaringer på livets praksis, at du i stedet finder det for godt bare at svare: det har jeg sørme ingen kommentarer til, og mener i øvrigt hesten hedder Cheval....? ;)

Det hjælper ikke bare at plaske kærligheden ind i lutter troen på, at der udenfor mennesket, ja verden vi kender, er en stor gådefuld mening med livet omkring os, og i det spinkle håb at kærlighed skulle kvalificere håb og ønsker som værdifulde meningsbeskrivelser på livet der angår os alle, for også dér, skal der en kende mere til!

Vi ka’ jo sagtens forklare livet, naturen og mennesket med ganske sammenhængende og fornuftige forklaringer, indrette familier og samfund med stærke værdisyn, helt uden at forblinde hinanden med mystik her og dér, og hvad er der i vejen med sund fornuft?
Religion er jo i stor grad netop tanker der snor sig omkring egocentriske kerner, statiske livsforsikringer i poetiske ord, der sjældent har det fjerneste forhold til den natur og de mennesker der omtales. Og så er jeg end ikke kommet til underkastelsen af selve mennesket, der i den grad besværliggør den selvrespekt du påtaler som et individuelt behov - og tro mig, jeg ku' blive ved!
Mennesker har jo i stor grad nærlyttet og analyseret de brogede anekdoter fra religionerne i århundreder, der er faktisk ikke meget at misforstå, kan man sige. Så folk både lytter og forstår hvad der skrives og blir sagt, Zenia. Det træffer sig endda så heldigt, at mange meninger der flittigt diskuteres udmønter sig i værdisyn, der ligeledes kan udvikle sig. Vi lærer alle lidt her og dér, netop fordi vi lytter efter. Så hvis virkelig du mener noget med det du her skriver, hvorfor så indføre al den mystifisme fra religiøs overtro, for i såfald ka’ du jo sagtens skabe stor værdi i livet i kraft af dine egne menneskelige kvaliteter, og er det ikke præcis hvad du netop har gjort og gør – som alle andre?

Udtrykt på en anden måde: ka' ikke netop bortforklaringer og dårlige forklaringer, forstyrre mennesket i at muliggøre sin egen og hinandens lykke - ja ka' lykken trække vejret i en atmosfære af ulykkelige misforståelser bygget på mystik? ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (14/10/2012 22:13)
Top Svar Citer
#13904 - 15/10/2012 10:05 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Simon]
Zenia
Uregistreret

Lidt i hast, men godmor´n Simon:

Tak for dine tanker her.

Hvad der er i vejen med sund fornuft? spørger du bl.a.

Intet som helst - er egentlig en forudsætning, som også jeg går ud fra, at de fleste af os her har. smiler

Kunne egentlig være et spændende emne det her: "Hvad opfatter du ved SUND fornuft". smiler

Kan se, at vi igen går forkert af hinanden. ... Du taler som vanligt ud fra, at tingene skal bevises, og jeg "går på vandet" og får beviserne, når jeg tør det. smiler

Eksempel fra min hverdag, og den er - bare rolig - uden tro og viden, men ganske ofte oplevet:

En nabo møder en anden nabo, og jeg lytter bare. ... Nabo nr. 1 er dybt bekymret over helbredstilstanden hos hans kone, og han når lige at sige sætningen: "Jeg er bange for, at det er noget alvorligt - holder en lille pause, hvorpå nabo nr. 2 tager over og fortæller om alle de gange, han har været bekymret for sig og sine. ... Nabo nr. 1 når aldrig til at få givet sine bekymringer de ord, som ville have lettet for ham selv ...

Det er sådan, mit eksempel på frustration og irritation kan opleves og måske oplevet af de fleste af os ... og så har du i øvrigt ret i, at jeg ikke er så god til at lytte til argumenter, som søger at "få mig tilbage på fast grund", når MIN LYKKE er på det dybe vand. :))))

k.h. - fra et solbeskinnet landskab i det vestjyske.
Zenia
Top Svar Citer
#13905 - 15/10/2012 11:41 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Zenia:

Jeg "bider mærke i":
Citat:
- afskar sig selv fra muligheden for at lære lidt om forskel i tilgange og evt. blive lidt klogere på livet -
og
Citat:
- overbevise sin omverden om, hvor klog man var, for så kunne det måske endda ende med, at man kunne overbevise sig selv -
og
Citat:
få lov til at MODTAGE kærlighed og omsorg
eller
få lov til at GIVE kærlighed og omsorg
og
Citat:
Hvad opfatter du ved SUND fornuft
og
Citat:
- taler som vanligt ud fra, at tingene skal bevises, og jeg "går på vandet" og får beviserne, når jeg tør det -
og
Citat:
- ikke er så god til at lytte til argumenter, som søger at "få mig tilbage på fast grund", når MIN LYKKE er på det dybe vand -
Min kommentar: Godt brølt løvinde! blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#13906 - 15/10/2012 15:04 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Rettelse:

Der skulle selvfølgelig have stået:

Vel brølt sø-løvinde - eller måske: vester-havfrue! blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#13907 - 15/10/2012 16:42 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Arne Thomsen]
Zenia
Uregistreret

På godt fynsk, som er mit barndoms-sprog:

Den var da SÅ SØ.... SÅ SØ....

Tak
Zenia
Top Svar Citer
#13908 - 15/10/2012 18:22 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Anonym]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Zenia

"Kan se, at vi igen går forkert af hinanden. ... Du taler som vanligt ud fra, at tingene skal bevises, og jeg "går på vandet" og får beviserne, når jeg tør det".

- Nej, og jeg gentager da gerne at jeg taler om fornuftige forklaringer for de meninger vi konfronterer hinanden med på bl.a. debatten her - beviser er noget man fører i matematik, jura og logik. Så der er stor forskel på at føre beviser og at påvise meningers betydning, fordi de kan være af værdi og nødvendighed for eksempelvis et fællesskab, ikke sandt? ;)

Når du fx. skr.:

"..det var temmelig egoistisk, når et menneske i en snak kun brugte lyttelapperne til at finde lige det sted i samtalen, som gav mulighed for at komme ind med egen mening, og at man slet ikke kunne se, at man derved afskar sig selv fra muligheden for at lære lidt om forskel i tilgange og evt. blive lidt klogere på livet"..

..og jeg i indlægget påpeger, at du da selv praktiserer ovenstående, ved fx. at indføre idéer om følelser (kærligheden) i diskussioner om livsforståelse, så er det jo fordi at ingen blir klogere på livet blot fordi de føler stærkt - og af den simple grund, at det er tænkning der fører til forståelse af de værdier vi sætter på også livet.

"En viis mand sagde engang, at alt hvad vi mennesker siger og gør er udtryk for to ting, enten: forsøg på at få lov til at MODTAGE kærlighed og omsorg".

- Når vi fx. taler om den pligtetik og de værdisyn religioner tilbyder mennesker i også dette årtusinde, og som jo er helt identisk med tilbudet religionerne stillede mennesker for tusinder af år tilbage, og vi i denne forbindelse påpeger, at netop forståelsen af livet jo har ændret sig markant i kraft af en langt bedre forståelse af naturen i og udenfor mennesket, og at netop denne bedre forståelse, i stor grad har haft betydning for de forventninger vi som mennesker stiller til hinanden og livet...forstår du så hvad jeg mener når jeg skriver, at det jo ikke er kærligheden der har medført disse forståelige forandringer til et bedre grundlag for sameksistens?

Så når nogen af os, i dette tilfælde mig, undres over troendes idéer om at verden ville blive så meget bedre, hvis mennesker dog bare ville elske hinanden hele tiden, ja så er meningen så ganske afgjort ikke at du skal "bevise" du kan elske, men derimod indså værdien af en god og fornuftig forklaring på, hvorfor du dog forestiller dig verden forandres til det bedre og alene p.a. menneskelige følelser?

Vi har alle følelser, dyr og mennesker osv., men har så vældig meget andet i hovedet end vores eget følelsesliv. Og mon ikke verden med stor sandsynlighed ville blive et utåleligt sted at opholde sig, hvis vi ikke længere forstod at tilsidesætte vore følelser, ja hva' tror egentlig du?

"Eksempel fra min hverdag, og den er - bare rolig - uden tro og viden, men ganske ofte oplevet: En nabo møder en anden nabo, og jeg lytter bare. Nabo nr. 1 er dybt bekymret over helbredstilstanden hos hans kone, og han når lige at sige sætningen: "Jeg er bange for, at det er noget alvorligt - holder en lille pause, hvorpå nabo nr. 2 tager over og fortæller om alle de gange, han har været bekymret for sig og sine. Nabo nr. 1 når aldrig til at få givet sine bekymringer de ord, som ville have lettet for ham selv.

Det er sådan, mit eksempel på frustration og irritation kan opleves og måske oplevet af de fleste af os"

- Men situationen mellem to mennesker der mødes i gangen, og som hver især har brug for at lette deres tanker, kræver jo altid at mindst én lader den anden få ordet, ik'?

"..og så har du i øvrigt ret i, at jeg ikke er så god til at lytte til argumenter, som søger at "få mig tilbage på fast grund", når MIN LYKKE er på det dybe vand. :)".

- Sir' du dét...;))
Men hele idéen med debatter er jo at vi tør udfordre os selv, men du store kineser!...hvor i troende ka' tale om kærligheden - jeg får sgu' tit indtrykket af en synaps i skrivende stund...;)

-- klip --

Forøvrigt ka' det jo ikke undgå at berøre os, når Treram skr. som han gør, om sin oplevelse i mødet med læger der skaber stor mistillid til ordinerede præparater. Det er jo en fortvivlende udvikling, og ikke mindst i slige stunder vi må kræve at blive mødt med en fornuftig behandling. Så Trerams historie forstyrrer netop en nødvendig tillid til det lægefaglige, ligesom gode forklaringer på hvorfor det er kommet så vidt, altså heller ikke skal findes i vore ofte ambivalente følelsesliv i slige situationer. Så med netop stor fornuft, må vi skabe lidt styr på os selv og hinanden. Det er såmænd bare det, Zenia...

mvh - godt at se fin efterårshumor på debatten! ;)
Simon
Top Svar Citer
#13909 - 15/10/2012 22:22 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Anonym]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære Zenia.

Tak for dit udmærkede indlæg. Det ser ud til, at du er den eneste, der har forstået spørgsmålet, og som holder sig til emnet. Alle andre fortsætter i den samme skure, som vi kender dem på til bevidstløshed.

Det irriterer også mig, at de fleste mennesker er så selvoptagede, at de ikke fatter eller ønsker at fatte, hvorfor andre har en anden opfattelse. Forudsætningen for at forstå hinanden er jo netop, at man lytter til hinandens synspunkter, og tænker over årsagerne til, at de har en anden mening.

Jeg giver dig fuldstændig ret i, at det er et behov for at overbevise omverdenen om, at man har ret, for selv at føle sig mere sikker på sin opfattelse, som er årsagen til, at de fleste mennesker ikke evner at lytte.

Min tanke med denne tråd var bl.a., at vi i stedet for at angribe andre kunne fortælle, hvorfor visse måder at føre sig frem på virker irriterende. Det kunne give anledning til en øget selverkendelse. Men selverkendelse er netop hvad de mange meningspaver ikke ejer, og det irriterer mig konstant, for det ødelægger muligheden for en konstruktiv og positiv debat.

Det handler ikke om at være enige, men om at forstå hinanden. Jeg deler ikke din tro, som du ved, men du har aldrig irriteret mig, for jeg forstår dine synspunkter og respekterer dem, netop fordi du selv forstår at lytte, frem for at prædike at andre skal ændre deres tro.

Irritationsmomenter kan heller ikke forstyrre min lykke, men det er der andre ting, som kan, og det vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#13911 - 16/10/2012 09:34 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
Zenia
Uregistreret

Godmor´n Ole,

Blot dette: "Dit indlæg her blev jeg rigtig glad for". ... Vi er jo flokdyr os mennesker, og indrømmes må det jo, at det luner, når man møder meningsfæller. ...

Tænker lidt over det "forunderlige" i, at jeg også i SÅ høj grad kan have udbytte af at læse det, du - og andre skriver her, også på tværs af tilsyneladende uenigheder? ...



k.h.
Zenia
Top Svar Citer
#13924 - 17/10/2012 11:54 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

En ting, som virkelig kan gøre mig ked af det, er, når jeg oplever overgreb mod børn, og det gør jeg tit. Jeg hentyder ikke til grove seksuelle overgreb eller fysisk mishandling, men på de små daglige overgreb, som gør børn ulykkelige, og som voksne eller andre børn foretager, fordi de ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger.

Hvorfor skælde børn ud for at have opført sig naturligt? Hvorfor er forældre ofte blinde for deres børns behov for kontakt og opmærksomhed? Hvorfor kan børn få den følelse, at deres forældre ikke elsker dem? Hvorfor må en pige som Fie Laursen gå på nettet, før omverdenen forstår, at hun er blevet mobbet til grænsen af selvmord i årevis? Og hvorfor giver loven forældre ret til at straffe børn hårdere, end vi må straffe ulydige dyr?

Børn er jo ufærdige mennesker. Barndommen er både en fysisk og mental udviklingsproces mod et fuldt udvokset menneske, så derfor fødes børn med et behov for at lære om verden og med en række instinktive følelser som vejvisere i læreprocessen. Ikke alle disse instinkter passer til et moderne samfund, så derfor må vi styre en vis tilpasning. Men vore erfaringer med dyr viser, at læreprocessen går hurtigst med belønninger for god opførsel, og at straf for dårlig opførsel kan føre til uheldige reaktioner. Så hvorfor straffer vi overhovedet vore børn?

Svaret er deprimerende. Vi straffer dem, fordi vi selv blev straffet, og hvad der var godt nok for os selv, er også godt nok til vore børn. Ellers måtte vi jo indrømme, at vi var gjort til dårlige mennesker af vores egen opdragelse, og skyde skylden på vore kærlige forældre. Dette er den virkelige arvesynd. Mange bruger derfor deres barndoms traumer som en undskyldning for deres dårlige opførsel, og som en form for berettigelse til at fortsætte den dårlige opførsel. Men det er ingen undskyldning, det er kun en forklaring, og den fritager ingen for deres eget ansvar.

Hvor tit har vi ikke hørt argumenter af typen: Jeg er et frit menneske, og folk må tage mig, som jeg er, ellers kan de rende mig et vist sted. Men hvorfor skal vi tage dem, som de er? Hvorfor skal vi tage os selv, som vi er? Er det hensigtsmæssigt at "ligge i krig" med sine omgivelser? Eller var det bedre, hvis vi forsøgte at ændre vores egen opførsel til noget bedre, før vi blandede os i andres?

Den sidste holdning kom jeg til, efter at have oplevet reaktionerne på et af mine projekter, som havde en halv million daglige læsere igennem halvandet år. Jeg har siden arbejdet på at forbedre mig selv, og kun blandet mig i andres forsøg på at begrænse menneskers ret til at gøre det samme.

Det er ikke let at ændre sin indoktrinerede opførsel. Det er en langsommelig proces, der starter med erkendelsen af egne fejl, så det er noget enhver selv må finde ud af med sig selv. Det handler om at finde tilbage til sine naturlige instinkter, både de egoistiske og de altruistiske, der handler om at hjælpe andre, og så veje dem op mod hinanden. Men vi er hele tiden udsat for en påtrykning af meningspaver, der vil bestemme over vore værdinormer, så det gør det ekstra svært.

Når jeg oplever, hvordan forældre skælder deres børn ud, og bruger fysisk magt imod dem, så gør det mig deprimeret, og jeg får en voldsom lyst til at råbe til dem: Så vågn dog op for helvede, og prøv at forstå, hvad I har gang i!! Men jeg gør det ikke, for ifølge loven ejer de deres børn, og der er vide grænser for, hvordan de må behandle dem. Det eneste, jeg kan gøre, er at medvirke til øget oplysning om forskningens kendsgerninger, så flere mennesker forsøger at tænke selv, om det nu også kan være "sandheden", som meningspaverne prøver at overbevise os om.

At få folk til at tænke selv, og være kritiske overfor missionærer og meningspaver, det er for mig det første lille skridt på vej mod en bedre verden.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#13932 - 18/10/2012 10:06 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

I fortsættelse af mit indlæg om overgreb mod børn, skal jeg her løfte sløret for, hvorfor jeg ofte farer hårdt frem mod meningspaveri og religiøs missioneren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at mennesket har nogle stærke destruktive tendenser, som har udspring i vores sunde naturlige medfødte egoisme. Den skyldes jo det overlevelsesprincip, som alt levende har, og som er hensigtsmæssig, når man lever alene.

Men mennesket er et flokdyr, der lever i grupper, hvor individerne hjælper hinanden til større sikkerhed og tryghed, så derfor har vi også udviklet empati, d.v.s. en evne til at sætte os ind i andres situation og se tingene fra deres synspunkt, det vi ofte kalder medfølelse. Det er en delvis mangel på denne empati, der gør at mennesker skader andre og dermed også er skadelige for samfundet, d.v.s. fællesskabet.

Når mennesker søger at lægge pres på andre ved at søge at overbevise dem om, at netop deres synspunkter er "sandheden", så er det reelt et forsøg på at splitte sammenholdet og danne grupper, der vil være uenige, og derfor har en tendens til at bekrige hinanden. Det har været resultatet af de mere end 6.000 religioner og flere end 100.000 sekteriske undergrupper, og ligeså med de politiske ideologier, som også alle sammen hævder at være "sande" og "retfærdige". Alle menneskelige konflikter kan føres tilbage til denne opdeling i "meningsfæller" og den deraf følgende mangel på empati.

En verdensfred og et verdenssamfund ser ud til at være en umulighed på dette stade af menneskets udvikling, men lokalt kan vi godt udvikle fredelige samfund, hvis vi kan udvikle et fællesskab i tænkemåde, der kan øge empatien. Men i det virvar af meninger, der præger den nuværende tilstand, er der så overhovedet noget, vi er fælles om, og som kan blive et samlingspunkt?

Det er der, og det er den fysiske virkelighed. Den er i forvejen fælles for os alle, for den består af kendsgerninger, der ikke ændrer sig fra sted til sted, og som vi takket være videnskabelig forskning bliver klogere på hver dag. Den kan endda give os forklaringen på den "åndelige" virkelighed, som vi alle sammen føler, for den har også sit udspring i fysiske fænomener.

Virkeligheden er det eneste holdepunkt, vi deler, og derfor også det eneste, der kan forene os. Jeg ønsker mig et bedre samfund med større empati. Derfor irriterer det mig, når nogle mennesker søger at erstatte virkeligheden med deres egne fantasier, og prøver at overbevise andre om, at disse fantasier er sandheden.

Jeg er ikke kommet til denne forståelse ved at tilslutte mig nogen trosretning eller filosofisk retning eller noget andet menneskes fantasi. Jeg er kommet til det ved at lytte til alle fantasierne, og har brugt det som grundlag for at tænke selv. Jeg kan ikke se andre muligheder for en almen forståelse, end at få folk til at tænke selv, frem for at lade sig overbevise af andres tanker. Vi har empatien i os. Det handler om at se fornuften i at lade den få større vægt end vores egoisme.

En udvikling af empatien kræver, at vi lytter til andre og lærer at skelne imellem de, der vil have os til at tænke som dem selv, og de, der vil have os til at tænke selv.

Jeg vil det sidste, så derfor prøver jeg at bekæmpe alle forsøg på, at meningspaver og missionærer prøver at få dig til at tænke som dem. Du fortjener chancen for at danne din egen mening uden pression fra andre.

Mvh

Ole Bjørn :o)




Top Svar Citer
#13972 - 24/10/2012 10:11 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Min tanke med denne tråd var, at den skulle medvirke til en større forståelse mellem debattørerne. Hvis vi ærligt fortalte hinanden, hvad der irriterer os ved de andres måde at føre sig frem på, kunne det måske føre til en mere konstruktiv debat om, hvordan vi kunne få en mere positiv tone i indlæggene, ikke ved at kræve af andre, at de skal respektere ens meninger, men ved at se kritisk på vores egen opførsel.

Kommunikation handler jo om gensidig forståelse, og det får man ikke, hvis den ene part eller begge holder "kortene tæt til kroppen". Det er skuffende at se, at så få tør åbne sig og lægge årsagerne til deres aversioner frit frem. Man kan let få en mistanke om, at de inderst inde skammer sig over deres manglende sympati for andre, og de mangler derfor modet og den mentale styrke, der skal til for blotte sit inderste væsen.

Jeg forstår det godt. Vi bliver fra barnsben indsyltede i idealer om, hvordan vi bør "elske" alle mennesker, og påduttet en følelse af synd, hvis vi ikke gør det, men det er unaturligt ikke at have aversioner og føle aggressivitet, for det er en del af det overlevelsesinstinkt, som vi alle fødes med. Vi har dog i evolutionens løb også udviklet et flokinstinkt, der byder os at leve sammen, og det kræver så, at vi har en vis tolerance overfor hinanden.

Tolerance er noget, vi må arbejde på at udvikle hos os selv, hvis ikke aggressionerne skal tage overhånd. Det er en billig undskyldning for at forsømme dette, hvis man blot erklærer, at man er en synder, og at man ikke magter opgaven. Noget kan man altid gøre, først og fremmest prøve at forstå, hvordan det hele fungerer, og at indse, at det ikke handler om at ændre de andre, men om at ændre sin egen indstilling.

Jeg kan ikke stoppe mine egne aggressive tendenser, men jeg har kunnet ændre deres retning, så de i dag kun er rettet mod de mennesker, der er mest intolerante. Det har gjort det muligt for mig at føle stor sympati og en følelse af fællesskab med alle, der selv er tolerante, uanset om jeg er helt uenig i deres tro og synspunkter. Det kan jeg leve i fred med, fordi de også accepterer mit livssyn.

Jeg kan da godt føle medlidenhed med dem, der er fanget i bitterhedens og intolerancens blindgyde, men de gavner ikke fællesskabet med deres fjendtlige og selvglade holdning, og sålænge de fastholder den, vil de fortsat være mål for min aggression. Det vil ikke ændre dem, for det kan de kun gøre selv, men gør de det, og udvikler de den tolerance og forståelse for andre mennesker, som er nødvendig i et fællesskab, så vil de automatisk blive omfattet af min sympati.

Vi har begge typer her på debatten, og det giver næppe de store problemer at se, hvem der er tolerant overfor andres meninger, og hvem der foragter andre synspunkter end deres eget. Hvorfor de sidstnævnte gør det, kan vi kun gætte på, for de vil ikke fortælle os om årsagen til deres negative holdning.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#13982 - 26/10/2012 12:11 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Jeg har nu i denne tråd, og i tråden "Hvad der gør mig lykkelig", redegjort for alle de vigtigste årsager til, at jeg udtrykker mig som jeg gør, og hvorfor jeg har de meninger, jeg har. Tolerancen har som bekendt sin begrænsning i, at den ikke kan tolerere intolerance. Hvis nogen herefter vil tilskrive mig ond vilje, kan det kun betyde, at de ikke ønsker at forstå, hvad jeg mener.

Jeg finder det lidt trist, at så få tør redegøre for årsagerne til deres egne følelser. Der er ikke noget "forkert" i aggression, raseri, had, flugt fra virkeligheden, jalousi, hykleri, religiøs tro, egoisme, rethaveriskhed, griskhed, bitterhed, homoseksualitet, homofobi eller racisme. Det er altsammen naturlige følelser, og de fleste af os har været igennem flere af disse stadier. Men hvis vi skal leve sammen, må vi lære os selv at beherske de følelser, som er negative i vores forhold til andre.

Her vil det hjælpe gevaldigt på den indbyrdes forståelse og dermed også den indbyrdes "tilgivelse", hvis man ærligt redegør for årsagerne til sine følelser, og dermed til sine meninger. Jeg forstår godt, at det er for svært for mange, fordi ovennævnte følelser er dømt foragtelige af samfundet, og hvis man gerne vil virke som et "pænt menneske", så er hykleri jo en nærliggende reaktion. Det fremmer bare ikke forståelsen, for hykleri er jo nemt at gennemskue, hvis ens handlinger modsiger den fromme attitude.

Problemet er bare, at alle disse for andre negative følelser ofte skader indehaveren mere, end det skader objektet for følelserne. Det gør den pågældende mere uegnet til at opnå de mange glæder, som samværet med andre mennesker giver. Når vi skjuler os for hinanden giver det umiddelbart mistanke om, at det må være fordi, at der må være noget alvorligt at skjule.

Jeg har intet at skjule, så derfor har jeg ingen problemer med at være ærlig. Alle mine meninger er åbne for debat, og jeg besvarer gerne ethvert spørgsmål om mine holdninger og om årsagerne til dem. Det er vel egentlig også det, en debat om trosfrihed burde handle om, hvis vi skal blive klogere på hinandens synspunkter.

Mvh

Ole Bjørn :o)



Top Svar Citer
#14017 - 31/10/2012 08:43 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

En af de ting, der jævnligt irriterer mig, er den ømskindethed, som får flere debattører til at klynke over berettiget kritik af deres måde at debattere på, og som får dem til at prøve at lægge pres på andres ytringsfrihed. Principielt er det det samme, som muslimer praktiserer, når de råber op om krænkelser af deres følelser, og som de ofte bruger som undskyldning for at begå vold eller mord. Jeg er helt enig med den engelske TV-vært, Stephen Fry, når han til deres påståede krænkelser siger: "So fucking what!"

Værst her er Arne, som fornærmet nægter at debattere sine udtalelser, og i stedet bagtaler kritikerne i kommentarer til andre. Når man bevæger sig ud i det offentlige rum for at påvirke andre eller prale af sine evner, så må man være forberedt på at møde uenighed og parat til at tåle kritik. Falsk høflighed og rygklapperi bliver man ikke klogere af, tværtimod.

Men tæt i hælene på Arne kommer Hansemand, som ikke kan forstå, at nogle kritiserer ham skarpt, når han nu er "så klog og vidende om både teologi, psykologi, biologi og hjerneforskning, at alle burde knæle i anerkendelse af hans geni." For at hjælpe på vores forståelse, har han ovenikøbet overøst chatten, debatten og galleriet med beretninger om sit liv, så alle kan se, hvordan en "rigtig mand" bør leve, og hvordan en "superintelligent hjerne" tænker.

Jeg har intet imod deres og andres selvpromovering. Den viser blot deres optagethed af egne følelser, og hjælper os andre til at forstå dem bedre, men jeg har noget mod klynkeriet og især mod deres afvisning af at begrunde deres synspunkter. Hvis en forsker fremlagde sit arbejde som postulater uden at begrunde dem rationelt og henvise til kendte fakta, ville han blive til latter for alle andre forskere, og hans opfattelser ville blive ignorerede af hele den videnskabelige verden. Men i religion og politik er det øjensynligt nok at komme med salvelsesfulde postulater, for at få folk til at hoppe på limpinden.

Det nytter ikke at kalde berettiget og konstruktiv kritik for "personfnidder" eller kalde kritikerne for uvidende og useriøse. Det ændrer ikke på de fakta, som kritikken omhandler. Så derfor vil jeg fortsat "fnidre kritisk", men underbygge min kritik med konkrete eksempler og henvisninger til kendte fakta. Alle er velkomne til at gøre det samme med mig. Jeg har intet imod saglige diskussioner om personlige holdninger.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#14020 - 31/10/2012 11:35 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
bamsebjørn skriver:

Citat:
tæt i hælene på Arne kommer Hansemand, som ikke kan forstå, at nogle kritiserer ham skarpt, når han nu er "så klog og vidende om både teologi, psykologi, biologi og hjerneforskning, at alle burde knæle i anerkendelse af hans geni."


Svar:

Vrøvl og atter vrøvl fra din side bamse,,, jeg har intet imod kritik,, det jeg har noget imod er 1): at du og simon hele tiden skyder mig noget i skoene der er uhørt (som jeg aldrig har skrevet eller gjort mig til talsmand for); hvor I så i næste omgang morer jer over at kritisere det I har skudt mig i skoene. Dette minder om små børn i børneværelset der leger Tarzan i deres kamp med en Tiger de forestiller sig, hvad ville der ske hvis de mødte Tigeren selv. Ja med det sidste efterlyser jeg at du og simon dropper jeres skyden mig alt muligt uhørt i skoene, og i stedet vælger at kritisere hvad jeg skriver,, endnu har I ikke turdet dette, men jeg venter tålmodig at I begge opgiver jeres infantile adfærd her på debatten. 2): jeg har noget imod at rubæk og esther og jan sero og michael nægter at studere saglig faglig de emner de gør sig kloge på,, værst er nok rubæk og esther i den sammenhæng mht Paulus,, hvor rubæk netop sværter religion.dk til med lodrette usandheder om Paulus,, ja alle de fagbøger jeg har om Paulus når frem til det stik modsatte af hvad denne rubæk i sit vanvid delirium fremsætter (og esther denne naive kvinde, der ikke kan overskue noget som helst, hun har gang på gang støttet rubæk, uden at hun selv har forstået et ord af det hele, ihvertfald har hun ikke turdet deltage i debatten, blot kommer hun fra sidelinien og siger at rubæk har ret i dette som alt andet han skriver). Men at jan sero og michael også nægter at studere og undersøge kristendommen og hvem Jesus er og hvordan vi skal forstå ham, skuffer mig også, og jeg gruer ved den tanke at jeg ikke har været her på trosfrihed, i så fald ville der ikke ha været nogle til at give dem saglig faglig kvalificeret kritik og Jesus ville ha endt som en Buddha, ingen ville kunne ha set forskel.


bamse skriver videre:

Citat:
For at hjælpe på vores forståelse, har han ovenikøbet overøst chatten, debatten og galleriet med beretninger om sit liv, så alle kan se, hvordan en "rigtig mand" bør leve, og hvordan en "superintelligent hjerne" tænker.


svar:

Noget af det bedste ved trosfrihed er at se når nogle vælger at træde lidt ud af anonymitet, som for nyligen treram og arne har gjort det og som du også selv ikke er så bange for bamse, kredit til dig i den sammenhæng. På den måde ser vi, får vi øje på, at der er mennesker bag vores debat og meningsudveksling. Person og filosofisk tænkning kan ikke adskilles og skal det ej heller, isåfald er det uinteressant filosofi.


endnu mere bamse "snøvl" og "savl":

Citat:
Jeg har intet imod deres og andres selvpromovering. Den viser blot deres optagethed af egne følelser, og hjælper os andre til at forstå dem bedre, men jeg har noget mod klynkeriet og især mod deres afvisning af at begrunde deres synspunkter.



svar:

Igen for tungnemme bamse, mine argumenter er altid velbegrundet og ikke kun ad hominum,, nok også derfor at du og simon blev smidt ud af religion.dk fordi I glemte at argumentere men blot gik efter manden,, i alle de tilfælde jeg driller manden, er der fra min side proppet med vel gennemført argumentation overfor en kopieret tekstnær kritik af min modstanders fremhævede synspunkter.

Endnu en ommer,, så altså for tredie gang må jeg sige; bedre held næste gang bjørn.

mange kærlige hilsner HansKrist der stadig venter på en tekstnær kritik af mine synspunkter.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#14021 - 31/10/2012 12:30 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Hanskrist]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
"det jeg har noget imod er 1): at du og simon hele tiden skyder mig noget i skoene der er uhørt (som jeg aldrig har skrevet eller gjort mig til talsmand for); hvor I så i næste omgang morer jer over at kritisere det I har skudt mig i skoene".

- Vrøvl og projektion! Du har i årevis bare hældt dig udover debattører og faktiske historiske personligheder, hvis tanker hives ud af samtiders kontekst på netsider hvorfra du henter meninger fra andres læsning. Dét er, hvad jeg har kritiseret dig for, i hvilken forbindelse jeg bare har kaldt dig intellektuelt doven.
I samme åndedrag har jeg så tilføjet, at det er uden betydning hvad jeg måtte mene, men at jeg ikke ser forskellen mellem dig og andre religiøse troende her og i øvrigt, ved andet end et forskruet behov for at spejle dig i originalitet du ikke selv ka' præstere. Men herregud, det ved du jo godt selv.

mvh
Simon



Redigeret af Simon (31/10/2012 12:50)
Top Svar Citer
#14022 - 31/10/2012 12:53 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Simon]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
se lige simon her:

Citat:
- Vrøvl og projektion! Du har i årevis bare hældt dig udover debattører og faktiske historiske personligheder, hvis tanker hives ud af samtiders kontekst på netsider hvorfra du henter meninger fra andres læsning. Dét er, hvad jeg har kritiseret dig for, i hvilken forbindelse jeg bare har kaldt dig intellektuelt doven.


sjovt nok er jeg nok sammen med stausholm den eneste der ikke bruger netsider til at søge information,

flere af mine akademiske venner har spurgt mig om hvorfor jeg dog ikke i langt højere grad bruger nettet frem for at købe mig fattig i faglitteratur, da de mener at det hele snart findes på nettet

hvorfor simon igen og igen fremturer med denne påstand om mig, er mig en gåde,,,,

men jeg tror at I alle forstår min aversion imod manden grundet denne adfærd overfor mig,,, og selvfølgelig får han det betalt, jeg vil aldrig skåne denne bagvasker og personforfølger af rang, han er som jeg har sagt det før, en meget ubehagelig person at omgås, grundet netop denne adfærd,,,

hvis jeg bruger faktiske historiske personligheders tanker forkert, så er simon meget velkommen til at føre bevis herfor, hvilket han ikke en eneste gang har magtet,,,

endnu har simon ikke turdet en tekstnær kritik af hvad jeg skriver, jeg venter stadig,,, enhver kan jo påstå at det jeg skriver er en misforståelse af faktiske historiske personligheders tanker,,,

og nu når simon kan se at jeg ikke har fattet en dyt af dem jeg refererer til, så må det være en smal sag for samme simon (lol) at påvise hvor jeg går galt i byen,,,,

jeg har lidt ondt af simon, han fremtræder mere og mere ynkelig som person,,,

altid har han talt om mine evner, mangel på samme, som min mangel på originalitet, og ja at jeg mener at være filosofisk velorienteret, men at jeg intet magter i den sammenhæng,,,

kære læser prøv at tænke godt igennem hvorfor simon gør dette, uden nogensinde at turde gå i debat med mig??? hvis jeg er så ringe, ville det jo være en smal sag for simon i den grad at udstille mig og mine mangler for åben skærm,, hvorfor er dette aldrig sket???

ja selvfølgelig, fordi simon godt ved han får sin røv på komedie noget så grusomt,,,



med efterfølgende afslører simon alt:

Citat:
at jeg ikke ser forskellen mellem dig og andre religiøse troende her


man må sige at simon er skarp og lynende intelligent,,, ha ha lol

hvem er intellektuel doven???

ikke så mærkeligt at manden har givet mig så mange link's der viser at han overhovedet ikke har forstået min position





mange hilsner HansKrist,
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#14023 - 31/10/2012 13:05 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Hanskrist]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683


"nu når simon kan se at jeg ikke har fattet en dyt af dem jeg refererer til, så må det være en smal sag for samme simon (lol)".

- Tja, nu du sjældent har ku' skr. en linie uden Richard Dawkins sku' flettes ind, så ku' vi godt gennemgå et af dine læste værker, og i den forbindelse se lidt på dine mange meninger - var det forslag af den art du tænkte på, Hans? ;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#14024 - 31/10/2012 15:01 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: Hanskrist]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Er du nu kommet så langt ud i tovene, Hansemand, at du føler dig tvunget til at komme med lodrette løgne for at klare dig i diskussionen? Hvor ynkeligt, men ikke uventet, for sådan går det ofte, når man kun indeholder varm luft, uanset hvilken ende man lukker det ud af.

Du ved udmærket, at jeg blev smidt ud af KD-debatten, fordi jeg forsvarede en anden debattørs ytringsfrihed, en debattør som jeg overhovedet ikke var enig med. Hvis nogen skulle have fortrængt det, skal jeg gerne opfriske deres hukommelse.

En stærkt troende debattør ved navn Kirsten, havde i et indlæg udtrykt sin forargelse over en hollandsk bank, der havde droppet sit varemærke - en sparegris - med den begrundelse, at det var sårende for muslimerne at man brugte en gris som varemærke. Hendes indlæg blev af Kristeligt Dagblad censureret og billedet af sparegrisen fjernet med samme begrundelse.

At billedet af sparegrisen samme dag var på forsiden af Kristeligt Dagblad, gjorde censuren endnu mere uforståelig. Det protesterede jeg gentagne gange imod med det resultat, at jeg ikke blot blev blokeret fra at skrive indlæg på debatten, men også fra at kunne læse mine egne tidligere indlæg. Jeg fik en besked om, at det var KD's debatside, og de nok selv skulle bestemme, hvad der måtte stå og hvem der måtte skrive der.

Den topstyrede censur havde allerede inden fået Peter Arentzen til at opsige sin stilling som moderator af KD debatten, og på min opfordring startede vi så trosfrihed.dk som et frit forum for alles tanker og meninger. Det ved Hansemand udmærket, så det demonstrerer jo udmærket hans underlødighed i debatten.

Om Simon er blevet smidt ud af KD-debatten har jeg intet kendskab til, da jeg i sagens natur ikke følger den, men hvis han er, må man betragte det som et hæderstegn, sådan som KD-debatten drives, en hæder som Hansemand ikke har gjort sig fortjent til, selv om han i denne debat flittigt går efter "manden", som når han f.eks. håner Esther/Zenia for hendes tro, skønt hun aldrig har generet nogen her.

Det er pinligt for en pralerøv som Hansemand, at han ikke forstår et så dagligdags ord som argumentation, og åbenbart tror, at det betyder postulater om sine egne postulater. Men argumentation handler om at angive logiske og forståelige grunde til, hvorfor ens postulater er bedre og mere rigtige end andres. En sådan argumentation har vi aldrig fået fra Hansemand, kun postulater om, at han har ret og er klogere end andre her.

Jeg har ikke "skudt Hansemand noget i skoene," som jeg ikke har begrundet sagligt, men da han ikke vil give eksempler på, hvad han mener, er han ikke i stand til at påvise rigtigheden at sin påstand, og jeg er ikke i stand til at tilbagevise den. Det er resultatet af, at man kun kommer med påstande, og ikke med begrundelser. Det har ingen interesse for seriøse debattører.

Men jeg medgiver gerne, at Hansemand yder et væsentligt bidrag til underholdningen på debatten, så det kompenserer jo meget for hans manglende viden og saglighed, men udover dette er der jo ingen værdi i hans postulater, og derfor ingen grund til at tage dem alvorligt. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)





Top Svar Citer
#14027 - 01/11/2012 13:51 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
"Om Simon er blevet smidt ud af KD-debatten har jeg intet kendskab til, da jeg i sagens natur ikke følger den, men hvis han er, må man betragte det som et hæderstegn, sådan som KD-debatten drives".

- Tja, hva’ ka’ det ha’ handlet om ;) – forargede debattører der i tide og utide klagede deres nød til KD’s redaktion, fordi deres meninger ikke mødte den krævede respekt, men i stedet blev mødt med kritiske spm. og ironisk-humoristiske svar – ikke fjernt fra undertonen i få svar til en Hans. Som forøvrigt var en af flere der opfattede deltagelsen på religionsdebatten som en slags æresbevisning, men i øvrigt ikke forstod et klap af tidens politiske omstændigheder, der netop foranledigede en åbenlys kritik af KD’s redaktionelle linie i forbindelse med håndteringen af den såkaldte ”Muhammedkrise”. Den dag i dag, ser KD’s journalistspirer forventeligt bort fra kritikken.

Men nu vi er ved den gamle religionsdebat, da husker jeg kun Hans som en af dem der sjældent fik fat i humoren og pointer, og nøjagtig som nu bare forsvandt i gentagelser af den samme teologiske ordplingplang.
Eksempelvis var få vel i tvivl om hvorfor troende gennem tiden havde særlig travlt med at blande en nutidig psykologisk arbejdshypotese og politisk filosofi ind i tidlig teologisk retorik, og skrev man i den forbindelse morsomt, ”jamen Hans, så begræns dig dog til det centrale, du drukner jo pointen i bortforklaringer!”...jamen, da forsvandt den humoristisk undertone bare som dug for solen, for han ville aldrig opdage, at selve forklaringsproblemet hans jo netop bestod i at der slet ingen pointe var.

Selve debatindholdet på den tids religionsdebat kørte jo i ring, der var sjældent et interessant argumentationsindhold og det var mit indtryk, at få drev med mange debatnavne og at det vist mere drejede sig om pers. opmærksomhed, ikke om solide forklaringer for holdninger med henvisning til en samfundsmæssig relevans, altså noget der angik os alle. Så enkelte af de mere interessante fra det religiøse hold, blev desværre nok overset og forlod debatten, det var måske en skam men forståeligt nok.
Om ikke andet er det jo fint hvis Hans ka’ få lidt af opmærksomhedsbehovet dækket på KD’s religionsdebat, og han må da endelig hilse fra mig og sige, at jeg stadig ikke ka’ respektere KD’s mediepolitik, ja at vi er mange der vil forsvare det frie og åbne samfund, men ikke journalister der begrænser landet i angst og faktisk saver grenen de selv sidder på over, i lyset af deres misforstået respekt for et middelalderligt menneskesyn!

mvh
Simon


Redigeret af Simon (01/11/2012 13:54)
Top Svar Citer
#14058 - 06/11/2012 10:02 Re: Hvad der forstyrrer min lykke. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Min tanke med denne tråd var, at man skulle fortælle om sine egne antipatier og aggressioner, et forum for "bekendelser" der sammen med indlæg i "lykketråden" kunne hjælpe andre til at forstå, hvad der rør sig inde i en selv, men jeg har åbenbart ikke formået at få ret mange til at forstå denne intention.

Eller også er der flere, der måske inderst inde skammer sig så meget over deres opførsel, fordi de godt selv kan se, at den ikke er særlig rosværdig, at de ikke har modet til at bekende deres "synder". Så tråden har ikke opfyldt sit formål, nemlig at medvirke til en større tolerance og en bedre forståelse af hinanden. I stedet er den blot blevet et ekstra forum til at nedgøre hinanden.

Nu er det nok lettere for mig at bekende mine unoder, da mine aggressioner kun er rettet mod aggressorer (læs; missionærer og meningspaver), og jeg begrænser mig til kun at komme med udtalelser, jeg kan dokumentere, så jeg har det ulige lettere end de, der angriber andre med løgne og mistolkninger. Det er ikke nogen undskyldning for mine til tider vred aggressive holdninger, men blot en forklaring der kan hjælpe andre til at forstå mig. Der findes sikkert bedre metoder til at fremme tolerancen i debatten, men det rækker altså ud over mine evner.

Man siger, at der skal mindst to til at kommunikere, men kun een til at ødelægge kommunikationen, så alene kan jeg ikke bygge bro til en større forståelse. Men hvis det har hjulpet andre til at forstå mig bedre, så er der da kommet lidt ud af det. Selv er jeg ikke blevet meget klogere på andre aggressive debattører, end jeg var i forvejen.

I sidste instans handler tolerance og forståelse om at gribe i egen barm, og blive klog på sig selv. Det er ikke en EKIM opfindelse, men en sandhed så gammel som mennesket selv.

Mvh

Ole Bjørn :o)





Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Nyheder fra Religion.dk